Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
The Tidal Model foreligger her første gang i dansk oversættelse. Der er tale om en ressource- og personorienteret guide til psykiatrisk sygepleje, som rummer mange lettilgængelige og praktiske bud på det kliniske arbejde. Modellen er udviklet af Phil Barker og Poppy Buchanan-Barker, og den betoner det aktive samarbejde mellem den sindslidende person og de professionelle.Modellen er oprindeligt udviklet inden for sygeplejen, hvor den bliver brugt inden for psykiatrien og socialpsykiatrien verden rundt. Men den er også relevant for mange andre faggrupper, som arbejder professionelt med recovery, fx ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere etc. Bogen kan anvendes på alle uddannelsesniveauer, hvor dens enkle budskaber kan tydeliggøre værdien af de professionelle indsatser og inspirere til radikal nytænkning.The Tidal Model er en udgivelse i Munksgaards serie af sygeplejeteori. Danske psykiatriske sygeplejersker har længe søgt efter en relevant teori, som kan forklare og legtimere deres professionelle praksis, og denne bog præsenterer et godt bud på sådan en teori.
Sygepleje på intensiv beskriver sygeplejen til den intensive patient. Intensivsygepleje er et nyere speciale, der på få år har gennemgået store forandringer. Tidligere var der tale om pleje og behandling af sederede patienter, men nu er der overvejende tale om vågne patienter, der modtager sygepleje, behandling og rehabilitering. Ideen er at give et indblik i nyeste viden på området og bidrage med konkrete ideer til den daglige kliniske sygepleje.Bogen er forskningsbaseret, og målgruppen er sygeplejestuderende, undervisere og vejledere på bachelor- og kandidatniveau, ligesom bogen helt naturligt kan anvendes som grundbog på specialuddannelsen i intensivsygepleje. Den er også relevant for sygeplejersker, som til daglig arbejder med intensivpatienter. Studerende på andre sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser kan også have gavn af bogen. Det samme gælder studerende og praktikere inden for andre fag, hvor man arbejder med pleje, behandling og rehabilitering af intensivpatienter.Sygepleje på intensiv er opbygget, så bogen samlet giver en bred introduktion til specialet, og den beskriver de mest centrale kliniske problemstillinger. Der er eksempler på sygepleje, som er anvendelige i klinisk praksis, og kapitlerne er forsynet med infobokse og definitioner. Der er også cases og studiespørgsmål, der kan give inspiration til undervisning, øvelser, opgaver og projekter.
Sygepleje til ældre er en lærebog i geriatrisk sygepleje, som beskriver hyppigt forekommende fænomener i sygeplejen til ældre. Bogen er skrevet i et konstruktivt samarbejde mellem især læger og sygeplejersker, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, stor klinisk erfaring og forskningsmæssig indblik. Målet er, at læseren får større viden om de mest almindelige kognitive, psykologiske og fysiologiske ændringer, der har betydning for ældres sundhedstilstand og reaktioner på sygdom.Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende, og den kan benyttes i den teoretiske undervisning relateret til ældre og i klinisk undervisning i både primær- og sekundær sektor. Bogen er også relevant for sygeplejersker ansat i det geriatriske speciale, det samme gælder på akutte modtageafsnit, på medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Den er også oplagt på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse inden for sygepleje til ældre generelt.Sygeplejersker skal være gode til at identificere aktuelle og latente, potentielle behov hos ældre, og dette kræver indsigt i de særlige forhold, der knytter sig til høj alder og skrøbelighed. Sygepleje til ældre har derfor fokus på observationer, sygeplejerskens opgaver og ansvarsområder samt værktøjer, som kan anvendes til at håndtere typiske kliniske udfordringer på en hensigtsmæssig måde.Cases er et bærende element i bogen, og her gives eksemplariske kliniske eksempler på de enkelte hovedemner.
Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom beskæftiger sig med det dialogiske møde mellem sundhedsprofessionelle og familier med svær sygdom. Familiedialogens formål er at finde frem til måder, hvorpå familiemedlemmerne kan opdage nye løsninger på deres problemer. Med udgangspunkt i familiens behov. Voltelen og Bjerre giver konkrete bud på, hvordan familier, hvor én lider af kronisk eller livstruende sygdom, kan inviteres til familiedialoger, der styrker det levede liv. I Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom præsenteres læseren for beskrivelser afsystemiske og narrative teorier refleksion to-spors modellen kriser og sorg kærlighedens skjold familiestamtræ dialogiske processer stilhed i samtalen overbevisninger om sundhed og sygdom. I bogen kombinerer forfatterne teori på en tilgængelig måde med cases fra praksis, så læseren får konkrete redskaber til at indbyde til familiedialog også i det korte møde! Der lægges op til, at selv små forandringer i dagligdagen gør en forskel, ikke kun for den syge og deres nærmeste, men også for den sundhedsprofessionelle selv. Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, der ønsker at styrke deres familiedialogiske kompetencer såsom fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, demenskonsulenter, socialrådgivere, kiropraktorer og læger i primær og sekundær sundhedssektor. Ligeledes er bogen oplagt til undervisning på de forskellige sundhedsuddannelser.
Familiesygepleje beskriver et nyt, spændende perspektiv i sygeplejen. Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle mødes i stigende grad af et krav om at kunne planlægge og gennemføre deres arbejde med aktiv inddragelse af patienten og dennes familie.Denne nye bog beskriver et solidt teoretisk og klinisk fundament for både studerende og færdiguddannede sygeplejersker, som i stadig højere grad skal udvikle deres viden om og kliniske kompetencer til at inddrage patienter og deres familie i det sundhedsfaglige arbejde.Bogen henvender sig til studerende og klinikere på forskellige niveauer. Den er velegnet som lærebog til sygeplejestuderende på bachelorniveau, men den kan i høj grad også anvendes i både teoretisk og klinisk undervisning på præ- og postgraduate niveau. Mere generelt er målgruppen alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med interaktionen mellem patienten, familien og de sundhedsprofessionelle i både primær og sekundær sektor.
ÅNDELIG OMSORG beskriver en tværprofessionel kerneydelse, som har stor betydning for, hvordan patienter og borgere gennemlever svære livsomstændigheder. Historisk set har åndelig omsorg været afgørende for arbejdet i sundhedsvæsenet – ikke mindst i sygeplejefaget. I de senere år har begrebet fået fornyet aktualitet, men nu også i stigende grad uden for sygeplejen som en central del af arbejdet i hele det moderne sundhedsvæsen.Bogen viser med eksempler fra både forskning og daglig praksis, hvordan åndelig omsorg på forskellige måder kan være på spil i sundhedsvæsenet. Den henvender sig til en bred vifte af studerende og sundhedsprofessionelle – eksempelvis sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, psykologer, læger, præster, imamer og andre, der i deres praksis møder mennesker isituationer, hvor en professionel indsats over for eksistentielle og åndelige spørgsmål kan være nødvendig.ÅNDELIG OMSORG er skrevet af eksperter med forskellig faglig baggrund. Bogen præsenterer generelle perspektiver på åndelig omsorg, men den beskriver også mere praktisk og konkret, hvilken rolle åndelige og eksistentielle problemstillinger spiller, når mennesker rammes af sygdom eller på anden måde står i eksistentielt set vanskelige situationer.
Visionen om aktive patienter i sundhedsvæsnet står stærkt på både den politiske og den sundhedsfaglige dagsorden. Der er bred enighed om, at samarbejdet mellem patient, pårørende og sundhedsprofessionelle skal blive bedre. Denne bog har særligt fokus på patientinddragelse inden for forskellige kliniske områder. Kapitlerne præsenterer forskellige patientinddragende metoder og forskellige måder at inddrage andre aktører end patienter på, fx pårørende og frivillige. Hensigten med bogen er bl.a. at imødekomme de sundhedsfaglige professionsuddannelsers pointering af, at patientinddragelse er en central klinisk kompetence, der skal styrkes gennem hele uddannelsen. Patientinddragelse er en praksis under udvikling, og det er med afsæt heri, at bidragene i denne bog er samlet.
FADL’s Forlag udgiver nu bind 4 i det store sygeplejeværk af Steen Hundborg, som er målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering - og nu akutte tilstande. Lærebogen i fire bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden.Fjerde bind handler om sygepleje og akutte tilstande. Der fokuseres på teori og og klinik i forskningsbaserede sygeplejefaglige områder, som har indflydelse på akut sygepleje. Læseren får en bred og nuanceret indføring i problemstillinger, der knytter sig til akutsygeplejen.Forfatterne har inddraget patientinvolvering, klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen, hvor det forekommer relevant. I firebindsværket er der 94 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20–25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 129 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye firebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.
At tage kliniske beslutninger er komplekst, og der findes ikke en enkel måde at lære det på. Formålet med ”Klinisk beslutningstagen” er derfor at kaste lys over de mange perspektiver, der kan anlægges på området. I bogen præsenteres generelle perspektiver som fagligt skøn og modeller til beslutningstagen samt et psykologisk, et etisk og et juridisk perspektiv. Der er fokus på kliniske beslutninger sammen med pårørende, sårbare grupper i samfundet, patienter med multisygdomme og patienter i akutte sygdomsforløb. Afslutningsvis bringes et nutids- og fremtidsperspektiv på digitale kliniske beslutninger. Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende i kliniske og teoretiske undervisningsforløb og dækker hele uddannelsen. Kapitlerne er praksisnære med cases og eksempler i relation til klinikken. Nogle kapitler henvender sig overvejende til studerende i starten af uddannelsen og andre kapitler til senere i uddannelsen. Sygeplejersker og undervisere i sygepleje samt andre sundhedsprofessionelle vil også kunne finde inspiration i bogen.
Her foreligger den gennemreviderede 2. udgave af bogen Sår og sårbehandling. Den er skrevet af danske specialister og er målrettet sygeplejersker og sygeplejerskestuderende. Herudover henvender den sig til andre sundhedsprofessionelle som læger, medicinstuderende, social- og sundhedsassistenter og andre, der er i kontakt med patienter med sår. Patienter med sår kræver en tværfaglig tilgang, hvilket er et fokuspunkt i bogen.Alle kapitler i 2. udgaven er blevet opdateret efter nyeste retningslinjer, flere har fået nye figurer og fotos, ligesom der er tilføjet et nyt kapitel om telemedicinsk understøttet sårbehandling. Der er stadig lagt vægt på den generelle beskrivelse af huden og de enkelte sårtyper samt nyeste evidens og viden inden for sårheling og sårbehandling. Den pædagogiske tilgang understreges af den overskuelige opbygning, de mange illustrationer og kliniske fotos samt tabeller og faktabokse. Som gennemgående værktøj til vurdering og beskrivelse af de enkelte sårtyper anvendes Sårvurderingstrekanten.Fagredaktører:Susan Bermark: Klinisk sygeplejespecialist, DH. Videncenter for Sårheling, Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital.Britta Østergaard Melby: Afdelingssygeplejerske, SD. Videncenter for Sårheling, Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital.
Heidi Honig Springs liv ændrer sig på et splitsekund, da hun på en løbetur bliver kørt ned af en højresvingsbilist. Hun overlever mirakuløst, og kæmper sig tilbage til livet i løbet af et langt hospitalsophold. Fortællinger fra stue 62 er Heidis hudløst ærlige, hjerteskærende og galgenhumoristiske beretning om at være patient i det danske hospitalsvæsen. Der er både stor taknemmelighed og inderlig ros, men også kritik – fx, når man som patient oplever at blive trængt i baggrunden af ressourcer, kultur og organisering, og når relationskompetencen hos de professionelle til tider lader noget tilbage at ønske. Bogen giver også læseren et billede af, hvad det vil sige at miste sit liv og sin værdighed – og alligevel kæmpe for at leve og finde håb i en håbløs situation. Der er noget at lære for os alle – sundhedspersonale, patienter, pårørende og alle andre, der interesserer sig for det enkelte menneskes erfaringer med identitetstab, sorg, krise og veje til bedring.
Ny håndbog til sygeplejersker og sygeplejestuderende, der beskæftiger sig med psykiatrisk sygepleje.Med HÅNDBOG I SYGEPLEJE: PSYKIATRI får du den erfarne sygeplejerskes færdigheder og ekspertise med i kittellommen, når det handler om pleje af psykisk syge personer.Bogen tager hånd om de væsentligste problemstillinger, som man bør være klar på i psykiatrisk sygepleje. Det gælder både det første møde med personen med en psykiatrisk problemstilling samt følelser og deres betydning, men også mere konkrete problemstillinger i form af selvmordsrisiko, selvskade og tvangsforanstaltninger. Der gives indblik i konkret psykiatrisk sygepleje til personer med fx angst, mani, depression, delirium, demens eller rusmiddelafhængighed.Bogen har et anvisende og praksisorienteret fokus på de mest almindelige opgaver i psykiatrisk sygepleje. Den er overskuelig og let at slå op i med mange punktopstillinger, og samtidig gør det lille format, at den er lige til at have i kittellommen. HÅNDBOG I SYGEPLEJE: PSYKIATRI henvender sig til både sygeplejersker og sygeplejestuderende, der arbejder i den psykiatriske sygepleje.
Det kan være vanskeligt at sætte grænser og sige nej – også for professionelle hjælpere. Får man ikke gjort det ordentligt, kan situationen skride ud og føre til unødvendige og voldsomme belastninger – både for den, man afviser, og for hjælperen selv.Under hjælperuddannelserne lærer man, at man skal kunne prioritere og afgrænse sin hjælp og gøre det hensynsfuldt. I praksis er det imidlertid ikke altid så enkelt. Det er der flere årsager til.Årsagerne kan være svære at få øje på og kan spille uheldigt sammen. De kan ligge gemt i hjælperens situation, den hjælpsøgendes situation og i de praktiske rammer for hjælpen. Men de kan også udspringe af forforståelser af, hvad det vil sige at være en god og velmenende hjælper. Bogen giver et signalement af sådanne faldgruber, for at gøre dem nemmere at se og undgå.I bogen giver forfatteren praktiske forslag til sikring af klar og hensynsfuld grænsesætning – til gavn for hjælpens kvalitet, den hjælpsøgendes tilfredshed samt hjælperens trivsel og arbejdsglæde.
GUIDE TIL NEUROLOGISK OG NEUROKIRURGISK SYGEPLEJEMed HÅNDBOG I SYGEPLEJE: NEUROLOGI OG NEUROKIRURGI har du altid den erfarne sygeplejerskes færdigheder og ekspertise i kittellommen, når det handler om pleje af patienter i disse specialer. Bogen indeholder blandt andet kapitler om hjernens anatomi, forskellige neurologiske sygdomme, neurokirurgi og neurorehabilitering, og du guides til observationer, sygeplejeinterventioner og patient- og pårørendeinddragelse. Patienter med neurologiske og neurokirurgiske sygdomme kan have kroniske tilstande eller pludselig opstået akut og livstruende sygdom. Sygeplejen til neurologiske og neurokirurgiske patienter kræver derfor specialviden og erfaring med sygdomstilstande og patientforløb, som her gennemgås i syv anvisende, praksisnære og klinikvenlige kapitler. HÅNDBOG I SYGEPLEJE: NEUROLOGI OG NEUROKIRURGI henvender sig til sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker, men kan med fordel bruges af alle, som ønsker et let tilgængeligt opslagsværk.
Med HÅNDBOG I SYGEPLEJE: HÆMATOLOGI har du altid den erfarne sygeplejerskes ekspertise i kittellommen, når det handler om pleje af patienter med hæmatologiske sygdomme.Bogen har et anvisende og praksisnært fokus på de mest almindelige sygeplejehandlinger i det hæmatologiske speciale. Den er overskuelig og let at slå op i, og det lille format gør, at den er nem at have med sig i kittellommen. Bogen er opdelt, så læseren får konkret viden om de hyppigst forekommende hæmatologiske sygdomme med fokus på symptomer, observationer, behandling, bivirkninger og tilhørende sygepleje. Også undersøgelser og procedurer som knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur, C-PAP-behandling, venesectio og anlæggelse af venekatetre forklares og vises. HÅNDBOG I SYGEPLEJE: HÆMATOLOGI henvender sig både til sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker, men kan med fordel bruges af alle i specialet som let tilgængeligt opslagsværk.
Akut sygepleje beskriver klinisk sygepleje til patienter med akutte somatiske sygdomme. I bogen er sygeplejefaglig observation, analyse og intervention i fokus. Der er en grundig introduktion til ABCDE-systematikken, og bogen præsenterer metoder og en faglig argumenteret sygeplejepraksis relateret til akut sygdom. Bogens opbygning Bogen består af 14 kapitler, som samlet giver en bred indsigt i akutte kliniske problemstillinger. Alle kapitler indledes med en case, som tydeliggør emnet og viser kompleksiteten i det kliniske felt. Bogen er også forsynet med faktuelle og begrebslige bokse, der perspektiverer de enkelte emner og ansporer til fordybelse. Desuden afsluttes alle kapitler med studiespørgsmål, hvor læseren udfordres til refleksion og repetition. Målgruppe Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende på modul 10, 11 og 12, men den kan også være til stor gavn for sygeplejersker, der til dagligt arbejder med akutte kliniske problemstillinger. Målet er, at læseren får større indsigt i pleje til den akut syge patient, men i høj grad også bedre faglig evne til at observere, argumentere og udføre målrettede interventioner. Om redaktøren Susanne Jastrup (f. 1974) er uddannet sygeplejerske i 1997. Diplomuddannelse i sygepleje 2001 og cand. cur i 2007. Har arbejdet som sygeplejerske på kirurgiske afdelinger indtil 2003 og var derefter uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet i Randers indtil 2008. Har været på sygeplejerskeuddannelsen i Århus siden 2008 og underviser i sygepleje og i mikrobiologi. Tog i 2011 et kursus i traumesygepleje (ATCN) for at kvalificere sig til at undervise i akut sygepleje.
Sygepleje til lungepatienterMed HÅNDBOG I SYGEPLEJE: LUNGER har du altid en erfarne sygeplejerskes ekspertise i kittellommen, når det handler om pleje af patienter med lungesygdomme.Bogen har et anvisende og praksisnært fokus på de mest almindelige sygeplejeopgaver inden for lungespecialet. Den er samtidig overskuelig og let at slå op i, og det lille format gør, at den er nem at have med sig i kittellommen.Bogen er opdelt, så læseren får konkret viden om henholdsvis lungernes anatomi og fysiologi, om sygdomme, behandling og specifik sygepleje samt mere generel viden om forskellige observationer og målinger, iltbehandling, palliation, inhalationsmedicin og kontakt til primærsektoren.HÅNDBOG I SYGEPLEJE: LUNGER henvender sig til sygeplejestuderende, som er i klinik på relevant afdeling, samt nyuddannede sygeplejersker, som arbejder på en lungemedicinsk afdeling i akutmodtagelse.Bogen er skrevet af Birgit Refsgaard Iversen og er en del af serien Håndbog i sygepleje.
I sundhedsvæsenet er der fokus på patient- og pårørendeinddragelse. Patienten skal være velinformeret, kunne foretage valg og fravalg og deltage aktivt med ønsker, viden, erfaringer og observationer. Derfor er det et problem, at nogle patienter giver udtryk for, at de bliver misforstået, og at de ikke inddrages tilstrækkeligt i behandlingen.Som mennesker oplever og forstår vi verden og vores medmennesker forskelligt. Med indsigt i de filosofiske retninger fænomenologi og hermeneutik kan vi skærpe vores opmærksomhed, og vi kan få indsigt i, hvad det vil sige, når vi forstår. Vi kan finde svar på, hvad det indebærer, når vi som sundhedsprofessionelle søger at forstå og inddrage patientens perspektiv. Og ikke mindst hvordan vores måde at forstå og fortolke situationer og relationer på har betydning for vores praktiske handlinger.Bogen retter sig primært mod sygeplejestuderende, som ønsker indsigt i, hvorfor fænomenologi og hermeneutik har betydning for sygeplejen, og hvordan vi bruger og argumenterer for vores anvendelse af filosofi og videnskabsteori i forskning og klinisk praksis. Selvom bogen primært er en lærebog, kan den også anvendes som opslagsbog eller kilde til fordybelse blandt undervisere, kliniske sygeplejersker og studerende på master- og kandidatniveau.
ETIK I SYGEPLEJEN - grundbog i teori og praksisSygeplejeprofessionen er baseret på etiske værdier, såsom omsorg, respekt, ansvar, værdighed og integritet. Med denne bog skærpes sygeplejestuderendes bevidsthed og refleksion over de mange etiske spørgsmål inden for sygeplejeprofessionen, som knytter sig til vigtigt sygeplejefaglige værdier og principper.Etik i sygepleje giver et teoretisk fundament, hvorfra den studerende kan udøve refleksion om etiske dilemmaer, og den giver konkrete nedslag i komplekse problemstillinger i klinikken. Bogen er velegnet til studiebrug og er bygget op, så den er relevant fra 1. til 7. semester på sygeplejeuddannelsen.Del 1: ”Etik i teori” udgør den grundlæggende viden om begrebet etik, etiske dilemmaer og etisk refleksion. Del 1 vil kunne læses og genlæses gennem hele uddannelsen.Del 2: ”Etik i praksis” har fokus på kultursammenstød, gerontofobi, paternalisme, forråelse, der er bl.a. kapitler om at tilhøre en profession og om inddragelse af patient, borger og pårørende, om prioritering i sundhedsvæsenet og om etik ved projektarbejde med fokus på afsluttende bachelorprojekt.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, men vil også kunne bruges på efter- og videreuddannelse for sygeplejersker, fx sundhedsfaglige diplommoduler, ligesom at andre sundhedsprofessionelle også kan finde den relevant.
OP IGEN er en beretning om en voldsom ulykke og gaseksplosion og er indtalt af forfatteren selv. En beretning om håb, afmagt, fight, kontroltab, viljestyrke og en helt ny virkelighed for en tidligere Miss World deltager, hjernetræner og Danmarksmester, som uforskyldt endte med voldsomme forbrændinger på begge ben, dropfod og PTSD, og som måtte gennemleve et lidelsesmarathon før tingene endte godt igen. I en søgen efter meningsfuldhed med ulykken, er bogen skrevet som den bog Tine Bay gerne selv ville have haft ved hånden undervejs på vej op igen, og er skrevet med både humor, styrke og autentisk ærlighed. Bogens kerne er en fortælling om ikke at give op, selv når det er svært og at holde fast i sig selv og sin integritet og finde sin egen vej, også når det brænder på. Den handler om at det umulige nogen gange kan blive muligt.Vi følger dramaet omkring selve ulykken, forløbet under den marathon lange komplicerede hospitalsindlæggelse, retfærdighedskampen og kampen om at komme tilbage til en form for hverdag. Fra Camilla Martins forord: “Jeg har grædt undervejs i bogen, fordi jeg har tænkt at det Tine går igennem, ville jeg aldrig nogensinde kunne have klaret. Men Tine stod det igennem, med en fuldstændig ufattelig og ukuelig vilje, og med en så fin og skrøbelig tilgang til sig selv og den Tine hun lærte at kende undervejs”. Tine Bay bruger i bogen højlydt alle mentale redskaber hun tidligere har brugt – særligt i kraft af sin funktion som mentaltræner. Det er også beskrivelsen af et menneskes møde medhospitalsvæsenet på godt og ondt. En oplevelse der undervejs er både fantastisk, fortvivlende og medrivende.
Denne bog handler om kulturmøder i sygeplejen. Vellykkede kulturmøder i sygeplejen opstår i en proces, hvor sygeplejersken anerkender minoritetsetniske patienter som individer og samtidig reflekterer over sin egen baggrund og dennes betydning for kulturmødet. Forfatterne ønsker med denne bog at give sygeplejestuderende interkulturelle sygeplejefaglige kompetencer som et fundament for at skabe ”sunde” kulturmøder og yde den bedst mulige personcentrerede pleje. Bogen er baseret på den nyeste viden om kulturmøder og har form som en praktisk håndbog, som sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle let kan omsætte til egen praksis.Bogen indeholder kapitler om etnicitet, kultur og interkulturel kommunikation fulgt af kapitler om brug af tolke, kulturmøder i relation til patienter med diabetes og kulturmøder i psykiatrien. Det afsluttende kapitel indledes med en præsentation af den didaktiske model SUND og afsluttes med en række andre eksperters perspektiver på kulturmøder.Bogen henvender sig til sygeplejestuderende, undervisere og kliniske vejledere. Andre sundhedsprofessionelle kan dog med fordel læse med.
At uddanne sig til og arbejde i en profession, der har med andre mennesker at gøre, indeholder en kompleksitet, der fordrer refleksion i samtaler med studerende, patienter, klienter og kollegaer, fordi hver situation er unik.Refleksion er et begreb, hvis substans er svær at indfange. Refleksion er i litteraturen defineret lige fra almindelige tanker til forandringer i tidligere forståelser og frigørelse fra undertrykkende magtstrukturer. I uddannelse anvendes refleksion som indikator for, at der sker læring, og til at sikre en integration mellem teori og praksis. For sygeplejersker er det fx vigtigt at indarbejde egne erfaringer og teoretiske viden for at forstå plejesituationen og foretage kliniske beslutninger.Med revisionen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og dermed med den nye bekendtgørelse er refleksion eksplicit fremhævet, og der kommer derfor større fokus på refleksionsbegrebet i uddannelsen og på de studerendes evne til at reflektere i såvel teori som i den kliniske undervisning. Det betyder, at de studerende skal have en grundlæggende viden om og forståelse af refleksionsbegrebet, samtidig med at færdighederne i forhold til refleksion skal indøves.
Hospice – æstetik, eksistens og omsorg præsenterer den mangfoldighed af empiriske undersøgelser, som de seneste år er foretaget på danske hospicer. Bogen er forskningsbaseret og giver indblik i den nyeste viden på området. Den er skrevet af forfattere med baggrund i vidt forskellige fagområder såsom sygepleje, teologi, filosofi og antropologi, men alle med en særlig indsigt i hospice som fagligt område.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller på anden måde interesserer sig for hospicefeltet. Den er relevant i både professionsbacheloruddannelser, diplom-, master- og kandidatuddannelser. Det samme gælder efteruddannelser inden for fag, der har berøring med palliation. Den vil ligeledes være relevant for politikere og andre beslutningstagere med interesse for sundhedsområdet og for den, der blot ønsker indsigt i, hvad der kendetegner hospicefeltet i Danmark.Hospice – æstetik, eksistens og omsorg er opbygget om fire grundtemaer. Først er der tre introducerende kapitler om hospice som institution i Danmark. Herefter er der fokus på æstetik, fordi der generelt gøres meget ud af, at patienter og pårørende kan opleve at være i smukke omgivelser. Eksistens er et tredje vigtigt tema, og her giver bogen forskellige billeder på både livet og døden. Det fjerde tema er omsorg, der belyses ud fra flere perspektiver.
Jeg sidder i S-toget sammen med mange andre passagerer. Klokken er lidt i seks, og mod øst er solen på vej op. Himlen lysner mere og mere, og jeg nyder de 20 minutter i stilhed. Jeg sidder nemlig altid i stillekupeen, og mange af de andre passagerer er de samme som de fleste andre morgener. Jeg har nu taget toget gennem et år og otte måneder.Det er en af de sidste morgenture, for jeg har besluttet at gå på efterløn efter mere end 40 år som sygeplejerske.I bogen ”40 år i hvidt og blåt” ser Helle Gerd Christensen tilbage på et langt liv som sygeplejerske. Hendes erindringer blander sig med tanker om et arbejde, som desværre ofte er ringeagtet. Bogen giver et unikt indblik i en helt almindelig sygeplejerskes arbejdsliv, der har været præget af udfordringer og mange gode oplevelser i et af de vigtigste fag som findes: plejen af syge mennesker.Om forfatterenHelle Gerd Christensen (f. 1959) har skrevet en erindringsbog om sine 40 år som sygeplejerske. ”Je ne regrette rien” sang Edith Piaf for mange år siden. Hendes stemme og sange har altid fascineret mig, og selv har jeg aldrig fortrudt mit valg af karriere. Jeg har aldrig været ked af at gå på arbejde.
Psykiatrisk sygepleje er et omfattende fagområde, der kan anskues på flere måder, og i denne bog præsenteres mange af de vigtigste perspektiver. Samtidig er den kliniske anvendelighed prioriteret gennem cases og forfattere med tæt tilknytning til klinikken. Bogen er opdelt i tre dele, der indledende fokuserer på, hvad psykiatrier, dernæst tager fat på psykiatrisk sygepleje og slutteligt uddyberet bredt udvalg af psykiatriske sygeplejeteorier, der kan bruges i praksis. Dermed føres den studerende gennem alle de væsentligste emner såsom psykopatologi, dobbeltdiagnoser, lovgivning, tvang og supervision samt vigtige teoretiske værktøjer som bl.a. empowerment, Safewards, sanseintegration, MBT, GEB og TBT. Bogen har pædagogiske tiltag i form af startresumeer, fakta- og casebokse samt studiespørgsmål, som den studerende kan støtte sig til gennem læringen af psykiatrisk sygepleje. Bogen henvender sig til sygeplejestuderende, nyuddannede sygeplejersker og andre sundhedsfaggrupper, der ønsker at tilegne sig den nyeste viden inden for psykiatrisk sygepleje.
Med dansk i kittellommen er en sproglig lommebog til læger med udenlandsk baggrund, som arbejder eller som gerne vil arbejde i det danske sundhedsvæsen.Hvad siger man til patienterne under en neurologisk undersøgelse, hvordan forklarer man dem om risici ved en operation eller spørger ind til deres smerter. Hvad siger man til morgenkonferencen eller når man beder en kollega om hjælp. Hvordan kommunikerer man med sygeplejersker og andre faggrupper.Bogen er ikke en lærebog i medicin, men en sproglig inspiration til god kommunikation med patienter og kolleger i forskellige situationer og specialer på sygehuset – lige til at have med i lommen.Derudover indeholder den også ordlister, journalforkortelser og lister over danske betegnelser for sygdomme, symptomer og kroppens anatomi.Bogen kan med fordel bruges til både at træne ordforråd, nyttige vendinger og en korrekt udtale, da bogens tekster findes som lydfiler på www.sygehusdansk.dkVed siden af Med dansk i kittellommen findes bogen Nu skal du høre–en undervisningsbog med masser af patientrelaterede kommunikationsøvelser og lytteforståelser.
From the hosts of the hit podcast Gritty Nurses, stories of the challenges, heartbreak and humour of life on the front line One of the enduring lessons of the pandemic has been the pivotal role that nursing plays in health care?vital work that isn't widely understood or, sadly, appreciated. Sara Fung and Amie Archibald-Varley started the wildly popular Gritty Nurses podcast to give voice to nurses all over the world, including more than 400,000 nurses in Canada. The authors have quickly become sought-after speakers and advocates for nurses and are called on regularly by the media to talk about a wide range of issues around the profession. In their first book, they take you to the front line of nursing to show the compassion, selflessness and dedication of professionals who not only give it all for their patients, but get up and do it over and over again.
Mapped to the 2018 NMC Standards and taking a unique lifespan approach, this book introduces the key theory and principles of communication, illustrating them in practice across different settings and scenarios and covering often overlooked areas, from anti-racist practice to menopause.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.