Generel historie og verdenshistorie

Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.

I dette store samlede værk - det første på dansk i 100 år - af Dan H. Andersen, tegner han et nyt og komplet billede af Store Nordiske Krig. På fængslende vis fortæller han om krigens store slag, om magtkampe, storpolitik og om dagliglivet for soldater og civilbefolkning. Han beretter herigennem om diplomatiske manøvrer, hæres marcher og konvojernes sejlads i al slags vejr mellem Danmark og Norge samt om spionage, krigsfanger og de store pestangreb, som fulgte i krigens fodspor. Store Nordiske Krig var et komplekst europæisk opgør, hvis konsekvenser kunne mærkes i Nordeuropa, i Ukraine, på Krim og i den tyrkiske sultans rige. Rusland trængte frem til Østersøen, som det aldrig siden har forladt. Preussen tog de første skridt mod storhed og Tysklands forening, Polen gik mod nedgang og udslettelse. Mange kendte og ukendte personer forekommer i værket. Der er fortællinger om fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også almindelige borgere og menige soldater, der prøvede at overleve under krigen. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da de svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, der drog mod København, klædte sig ud som en mand, giftede sig med en kvinde og fik job ombord på et af Tordenskiolds skibe, som kok. Den norske søfarer, som dag ud og dag ind skrev og tegnede i sin dagbog om tilværelsen på et krigsskib. Værket er rigt illustreret med samtidige malerier og kobberstik samt en række nytegnede kort. Køb Store Nordiske Krig af Dan H. Andersen som fysisk bog. 

I tekst og illustrationer og med masser af humor fortælles den spændende udvikling i danskernes historie fra istiden til i dag. I bogen kan man blandt meget andet finde: Tidstavler med årstal og vigtige hændelser Børnenes rolle i historien Kongerækken Flotte farveillustrationer og kort Stort register med personer, begivenheder og steder Få på en sjov og nem måde et overblik over vores alle sammens danmarkshistorie. Fra 8 år

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Et pragtværk om Kronborg Slot. Bogen er fortællingen om slottets 600 år – en bygning, der er skabt til at imponere og gennem sin brogede historie har været en manifestation af magt og pragt.Med hvidgule sandstensmure, himmelstræbende kobberspir i rødbrunt og grønt og teglstensklædte røde bastioner blev det bygget ved indgangen til Østersøen som en respektindgydende hilsen til alle, der kom sejlende på Øresund og skulle vide, at den danske konge beherskede området.Bogen rummer fortællingen om fæstningen og slottet, om ødelæggelse, krige og genopbygninger, om de mennesker, der har boet, arbejdet, kæmpet og lidt i det gamle slot. Den rigt illustrerede fortælling giver slottets mure og mennesker liv – fra middelalderens tunge borg over renæssanceslottets manifestation af magt og pragt under Frederik 2. og Christian 4. til nutidens fascinerende seværdighed, hvor ikke kun renæssancekonger, men også Holger Danske og Hamlet huserer.

New York Times Bestseller ”Enestående, tryllebindende og virkelig skræmmende … hver eneste skridt er ladet medspænding … fantastisk.” The New York Times Historien om Tjernobyl er langt mere kompleks, mere menneskelig og mere skræmmende end myten om det sovjetiske rige. I denne afgørende og afslørende bog, der bygger på interviews, breve, uudgivne memoirer og dokumenter fra nyligt åbne arkiver, bringer Adam Higginbotham katastrofen i 1986 til live gennem øjnene af de mænd og kvinder, der var vidner til ulykken. Det er en historie, der i mange år har været omdiskuteret, og som fra start til slut har været indhyllet i hemmeligheder, propaganda og vildledende informationer. Med”Tjernobyl. Den ufortalte historie” præsenterer Adam Higginbotham et uforglemmeligt og dybdegående portræt af verdens værste atomkatastrofe, som samtidig er skræmmende relevant i vores dages diskussioner om klimaforandringer og energikrise.

Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side. 

Stefan Zweigs udødelige klassiker Stjernestunder har i mange år været uopdrivelig på dansk, men findes nu i denne nyoversættelse af Lone Østerlind, som en del af Turbines klassikerserie. Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter, det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut, hvor noget monumentalt, heroisk eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens fokus på dette tidspunkt er på denne hændelse; på denne stjernestund. Stefan Zweigs bog består af tolv spændende og fortællende essays, som hver handler om en stjernestund i menneskeheden historie. Det er historieskrivning, så underholdende gestaltet, som var det en medrivende roman. De tolv stjernestunder er bl.a. Scotts færd til Nordpolen, opdagelsen af nordvestpassagen, Händels komposition af ”Messias”, Waterloo og opdagelsen af El Dorado.

Mens Første Verdenskrigs vestfront for mange er blevet lig med billedet af Første Verdenskrig, er krigens østfront gledet ud den fælles erindring. Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Med til fortællingen hører også krigens eftertid: Krigens udfald fik enorm betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig efter 1918.

USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken

Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på omtrent 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord. Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets. GRÆNSELAND fortæller, ligesom tv-serien af samme navn, om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Den tager læserne med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved grænsernes og vejenes placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 lagde den nuværende grænselinje endeligt fast. POUL DUEDAHL er professor ved Historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bl.a. Forbrydelsens ansigt (2013), Ondskabens øjne (2016) og Velkommen på bagsiden (2018), der alle har været kåret som Årets Historiske Bog.

For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???

‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ indeholder 16 fascinerende fortællinger om vikingernes bedrifter i begyndelsen af vikingetiden. Der er beretninger om høvding Regnars store togt til Paris, om Bjørn Jernsides ekspedition til Middelhavet og om Den store Hedenske Hær, der hærgede i England. Desuden fortælles om bygningen af vikingeskibe og fremstilling af sejl, anlæggelse af vikingernes tilflugtsborge, folkevandringer, og hvordan tilbedelsen af de hedenske guder blandedes med den kristne tro. Naturvidenskabelige DNA-analyser og forskning i skriftsprogets udvikling bringer os helt tæt på vikingernes liv og færden i en verden med handel og kongemagt, våben og slavehandel, sølvmønter og guldskatte.Bogen er skrevet af nogle af de fremmeste videnskabsfolk, som indvier læseren i den nyeste forskning i vikingetiden. Den er redigeret af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og museumsinspektør og forfatter, fil.dr. Peter Pentz, og forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev.‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ udkommer i forbindelse med Nationalmuseets udstilling ‘Togtet’.

REJS MED BØRNENE TILBAGE I TIDEN.DANSKE BØRNS LIV OG HVERDAG FORTALT IGENNEM VORES HISTORIE. Tag med på jagt i stenalderen. Sejl med vikingebørn til en trelleborg. Vær med til en fødsel i middelalderen. Læs om kloge børn i renæssancen. Mød kong Christian 4., Tyge Brahe og dronning Margrete 1. som børn. Følg en families udvandring til Amerika. Og vær med, når en gruppe drenge under 2. verdenskrig skaber den berømte modstandsgruppe Churchill-klubben.Bogen er fyldt med illustrationer og tidstavler for Danmark og verden omkring os.Find også et minileksikon og en oversigt over børns rettigheder i dag.TIL HØJTLÆSNING OG SELVLÆSNING FRA 9 ÅR.

Gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og mest spektakulære bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atomsikker bunker til 350 personer. Herfra skulle regeringen, kongehuset, forsvarschefen og de ledende embedsmænd fra centraladministrationen – i demokratiets mest komprimerede form – lede landet igennem 3. verdenskrig.Dette reserve-Christiansborg var så hemmeligt, at det ikke engang havde et officielt navn. Atombunkeren – der først efter flere årtier fik kodenavnet REGAN VEST – ligger flere hundrede meter inde i en bakke. Anlægget som er en underjordisk by med 232 rum, er bygget til at kunne klare en atomkrig, har egen vand- og elforsyning, hospital, radiostation, krisestyringsfaciliteter og en lejlighed til kongehuset. Med udgangspunkt i REGAN VEST fortælles nu for første gang den samlede historie om Nøddanmark og hvorfra og hvordan regeringen, civilregionerne og kommunerne kunne føre Danmark gennem atomkrig. Regeringsanlæggene – og en meget stor del af den civile beredskabsplanlægning – har hidtil været holdt usynlig og hemmelig. Danmark havde forberedt sin egen undergang med nødbegravelsespladser, nye pengesedler, en ny opdeling af landet og meget mere. Bogen er fyldt med anekdoter om f.eks. et hemmeligholdt dødsfald, inspektionsbesøg af dronningen, statsministerens dommedagstale, øvelser i at bemyndige brug af atombomber samt historien om faren og sønnen der, til begges store overraskelse, pludselig mødte hinanden 60 meter under jorden. Danmarks dybeste hemmelighed er desuden den eneste bog der indeholder fotos inde fra det aktive REGAN ØST.

I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?

”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

1800-tallets Danmark er et beskidt sted. Snavs og søle hersker, og sygdomsbakterier vrimler overalt – dødelige, men usynlige og ubemærkede.Epidemier af kolera, tyfus, difteritis og tuberkulose hærger. Et sår kan hurtigt udvikle sig til blodforgiftning, koldbrand og en pinefuld død. SMITSTOF er et medrivende stykke dansk kulturhistorie om jagten på den usynlige fjende – et kapløb med døden. Ingen vidste, hvad vi véd: At kapløbet fører til en videnskabelig revolution, der kommer til at ændre samfundet radikalt. Mens kunst og litteratur fejrer sit moderne gennembrud, bliver vi efter århundreders kamp i stand til at behandle og forebygge frygtede sygdomme. Sygehuse skyder op. Sygeplejen bliver professionaliseret, og dødeligheden falder dramatisk. Med flotte illustrationer og et rigt kildemateriale fortæller SMITSTOF den dramatiske historie.Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951) er journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2012 den stærkt anmelderroste bestseller Dødens Teater om lægekunsten i Danmark fra oplysningstiden til 1840. Har tidligere udgivet den lige så roste Ve og Velfærd om medicinens udvikling i de sidste 200 år. Ve og velfærd blev nomineret som Årets Historiske Bog 2007. 

Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025

De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme, var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, herunder en far til en dansk statsminister. Den slags kan der være gode grunde til at mindes. Men der kan også være gode grunde til at glæde sig over, at det nu er slut. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserethed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.

"Fremragende"- Marianne Eskebæk Larsen, Information ✶✶✶✶✶- Tem Frank Andersen, Nordjyske "Tidslinjen er et glimrende eksempel på, hvad en vellykket bog kan: inspirere, gøre os klogere og samle unge og ældre til en dialog." ✶✶✶✶✶✶- pædagogen.dk Hvert enkelt opslag i Tidslinjen er “sit eget komplette kunstværk.”- Fyens Stiftstidende “TIDSLINJEN af Peter Goes er en utrolig smukt illustreret verdenshistorie – fra verdens begyndelse til i dag. Den er fyldt med et væld af forskellige historiske nedslag og detaljer, og især det historisk interesserede barn (og voksne) vil kunne få store mængder tid til at gå med at nærstudere siderne. (…) TIDSLINJEN er et vildt imponerende værk med en overvældende detaljerigdom – som bare er så smukt udført.” ✶✶✶✶✶✶- Pia Dalsgaard, Børnenes Bøger “Det er smukt, utroligt og helt, helt særligt. (…) Det er en bog, som man aldrig bliver færdig med at læse. Tidslinjen bør bo på ethvert (skole)bibliotek og børneværelse. Det er en herlig, herlig vrimlebog, som man i den grad bliver klog af.”- Mette Sofie Kirkedal, Bogoplevelsen “Det er en udsøgt fornøjelse at gå på opdagelse i bogens illustrationer og suge viden om verdenshistorien til sig. Her er tale om en bog, der vil blive taget frem mange gange – af hele familien!"- Nønne Lønne Votborg, Sjov for børn Hele verdenshistorien, fra Big Bang til i dag – fortalt som en lang tegning, der strækker sig over alle bogens opslag. Børn og voksne kan sammen gå på opdagelse i det mylder af detaljer og facts som Tidslinjen præsenterer. Det er en tidsrejse der tager læseren forbi dinosaurer, vikinger, aztekere og rumskibe. Vi ser på krige, kunstnere, opdagelsesrejsende og statsoverhoveder og ser, hvordan der er at bo i et slot, en yurt eller en skyskraber. Vi glemmer heller ikke fantasien – her er også drager, mytiske figurer og TV-karakterer, side om side med verdensomvæltende opfindelser, der er fostret af videnskabsmænd og opdagelsesrejsende. Hver scene sætter globale begivenheder i et letforståeligt perspektiv, både i tid og rum. Bogens idé er ligetil og dog dybt original, hvilket sammen med den både kunstneriske og faglige veludførthed da også har ledt til en række priser. Tidslinjen er blevet en bestseller i hjemlandet Belgien, og er udkommet i en lang række lande.

”Vær forsigtig, støvet er det værste,” formanede vores guide os, da vi iklædt sikkerhedsdragt og med en geigertæller ved hånden gik rundt i folks lejligheder og huse med en følelse af, at der hvert øjeblik kunne træde nogen ind ad døren. Da atomreaktoren på atomværket ved byerne Pripjat og Tjernobyl i Ukraine nedsmeltede og eksploderede, skabte det en verdenskatastrofe. Lokalt og globalt. Heldigvis for Danmark var vindretningen gunstig den forårsdag i april i 1986.I dag ligger store områder øde omkring reaktoren i sin sarkofag. Som et moderne Pompeji vidner byernes golde bygninger og tomme gader om en katastrofe, der kom bag på alle. Og om en befolkning, der i al hast og stilhed blev forflyttet. Børn og voksne, unge og gamle. Tjernobyl er – set fra et dansk og europæisk perspektiv – hele historien om atomulykken inde fra sovjettidens magtfulde korridorer og med et udsyn til den globale verdensorden, den kolde krig og til Tjernobyl som årsagen til Sovjetunionens endelige fald. I dag står vi tilbage med et evigt problem, som bogens fotos så grusomt og smukt bevidner. Peter Suppli Benson er journalist og udlandskorrespondent på Berlingske.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

Dette er en historiebog. Men indholdet er med garanti lidt anderledes, end det du plejer at finde i de tunge opslags­værker. I stedet for de store fortællinger er det nemlig de små, finurlige, overraskende og underholdende sider af historien, der er i fokus. Har du for eksempel hørt om ­ølfloden, der skyllede gennem Londons gader i 1814? Vidste du, at Pythagoras var en af de første vegetarer? Eller at Fanta blev udviklet i Tyskland under Anden Verdenskrig? Læs mere om det og meget andet i de 150 unyttige ­historiske facts.Temaet i denne fjerde bog i serien er mad og drikke. For hvis der er én ting, vi mennesker til alle tider har haft et lidenskabeligt forhold til, så er det alt det forunderlige, vi kan glæde vores smagsløg med.

Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.

Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt af Frederik 8. og ikke mindst af den tid og de begivenheder, der kom til at farve hans liv som kronprins og konge. Hans skæbne var bestemt, men hans rolle var vanskelig. Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en turbulent politisk tid, og snubletrådene på hans vej mod tronen var mange. Gennem blandt andet familiens egne beretninger og breve skriver Poul Smidt fortællingen om en mand, der levede 42 år som kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store kongelige familie og dens forhold til hinanden og tidens begivenheder, og ikke mindst om en tid af Danmarkshistorien med forfatningskamp og Systemskiftet i 1901. I historieskrivningen har Frederik 8. været klemt mellem sin far Christian 9., Europas svigerfader, og sin søn Christian 10., der blev genforeningens og besættelsestidens konge. Men trods et par dramatiske slag på parlamentarismens kant, fremstår han endeligt som den første danske konge med vilje til folkestyre. Klemt var han også i familien. Christian 9. holdt valgte at holde sin søn ude af magtens cirkler, og hans mor og søstre kom aldrig til at acceptere hans hustru, den svenske prinsesse Louise.

Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.