Socialhistorie og kulturhistorie

Den fortælling, vi nu skal i gang med, handler om tiden fra 1915 til 1960. Det vil sige, fra kvinder fik stemmeret til opfindelsen af p-pillen. Vi kommer til at se tiden gennem øjnene på tolv forfattere fra Norden, der alle var kvinder, der fik nok. De insisterede på retten til at elske dem, de ville, rejse, hvorhen de ville, se ud, som de ville, og på at være meget mere og meget andet end hustru og mor. Selvom vi i løbet af fortællingen bevæger os femogfyrre år frem i tiden, og selvom vi bevæger os på tværs af de nordiske grænser, var de tolv forfattere optaget af de samme spørgsmål, de sloges med de samme begrænsninger i deres liv, og de forsøgte alle at finde fodfæste i en tid, hvor de traditionelle værdier blomstrede. Dermed åbner fortællingen om kvindernes liv og værker for et stykke af vores fælles historie. Vi kommer til at møde kvinder, der er en del af vores kanoniserede historie, og kvinder, der ikke længere nævnes med et ord. Ingen af dem ville lade sig nøje, ingen af dem havde tænkt sig at leve med “plejer”, og de nægtede at sidde fast i roller, som andre havde defineret. De havde fået nok.

For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.

Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun tager læseren med på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold. Just follow all the others … Med sin far ved hånden dukkede den danske dreng Morten op fra Seven Sisters-stationen i London en augustdag i 1976. De skulle til White Hart Lane og se Tottenham mod Middlesbrough og var så uerfarne, at de måtte spørge om vej til stadion. Sådan er det ikke længere, for som fodboldekspert og kommentator blev de engelske stadioner Morten Bruuns arbejdsplads. Som han har elsket med den samme barnlige fascination som den dag, han så sin første kamp. 11 år gammel. Han elskede spillerne, stemningen, sangene, hele den kultur og historie, der gør engelsk fodbold unik. Det er derfor, han har skrevet denne bog. For at dele ud af sine oplevelser. For at tage læseren med til de store scener i London, Liverpool og Manchester. Men også til de små. Til regnbuebyen Brighton i syd. Til de kuldsejlede kulminebyer i nord. Til de glemte storklubber i Sheffield og Birmingham. Til tipsfodboldens vugge i Wolverhampton. Og selvfølgelig til London, Mortens yndlingsby i hele verden, hvor det hele begyndte. Læserne kommer med til de store derbies, de bitre nedrykningsslag og pokal finalerne. De er med på togtur over de bløde bakker i Yorkshire og ned i de overfyldte undergrundstog til Wembley. Og de er ikke mindst med på 48 forskellige stadioner og møder alle de forskellige fodboldkulturer i England. Kort sagt: Turen går til engelsk fodbold. Og læseren skal med. Hele vejen rundt.

”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

STAMSTEDER er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter, Anders Højberg Kamp. Udgivet i 2021 af Salvador Books, tager denne bog læserne med på en uforglemmelig rejse. Genren af bogen er ikke specifikt angivet, men Kamp's skrivestil vil helt sikkert fange læsernes interesse. STAMSTEDER er mere end bare en bog; det er en oplevelse, der venter på at blive udforsket. Udgivet af Salvador Books, er det en bog, der fortjener at være på enhver læsehylde. Så hvis du er på udkig efter en ny bog at dykke ned i, så er STAMSTEDER det perfekte valg.

HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt

Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse. I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat. ”Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede.” The Guardian

En anderledes historie om 1970’erne fortalt gennem de håndgribelige ting, der prægede børn og unges hverdag. Bogen leverer mere end 500 flotte fotos fra dagliglivet og fortæller om de ting, der fandtes på børneværelset eller ungdomshybelen. Tingene vil få alle, der var børn, unge eller vokse i 1970’erne til at genkende, genopleve og erindre alt det, de både har glemt og husker om livet på den tid. Genoplev bl.a. træskostøvler og klapbukser, Playmobil og Alfons Åberg, mælk på poser, skub-op-is og mange andre sjove stumper af hverdagen. Bogen er underholdende og oplysende og gør en hel generations historie nærværende og levende

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende. Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

Tilbage til 90’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af dagligdagens genstande fortælles historien om et årti med et samfund af stadig større mangfoldighed og forskelligartet identitet i fuld fart mod en fælles ubekendt: årtusindskiftet. Det er historien om en ny og på én gang sort og farverig generation x, om teknologiske milepæle, ironisk distance – og ikke mindst om en helt almindelig hverdag for tidens børn og unge. Oplev eller genoplev dinosaurernes comeback, skaterkultur, hjemmesider, tegneseriepop, grunge, tamagotchi, Beverly Hills-feber, inlinere, EM-rus, girl-power, hættetrøjer, rollespil, mobiltelefoner, jungledyr, techno, VIP-kuller, dansk rap – kort sagt alt fra dogmefilm til boybands.

Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, herrer med hatte og en helt ny generation af det nye fænomen ”teenagere”. Efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra smalhals og knaphed til velstand og genlyde fra det store udland. Land og by står stadig i kontrast til hinanden, men udvekslingen er større end nogensinde efterhånden som privatbiler og knallerter bliver mere og mere almindelige. Også tv-apparatet vinder indpas i de danske hjem og snart er verden tættere på end nogensinde, ligesom en tur til Sverige med telt og rejsegrammofon åbner grænser og udvider horisonter. Jazz, rock og refræn vækker genlyd især hos de nye unge og den nye kvikke mode spejles fra idolplakaterne på væggen til festerne med vennerne. 50’erne er gammelt og nyt, besøg hos slikmutter, i ismejeriet, i biffen, ved skolepulten, rundt om søndagsfrokostbordet og hjemme på værelset, hvor der leges med Dukke Lise, TEKNO, det nyeste i ægte plastic og spilles spil med hele familien.

Den traditionelle historieskrivning fortæller om 60’ernes politik, vækst, forbrug og ungdomsoprør. Men hvad med den nære historie? Denne underholdende bog tegner et andet billede af 60’erne, nemlig gennem de ting, der prægede de danskere, der i dag er mellem 40 og 60 år.

Engang var der hundredvis af rå, muntre, folkelige værtshuse på Vesterbro. I slutningen af 2010’erne er der kun lidt over en snes tilbage, men mørkebrune beverdinger, lummerrøde neonskilte og knivskarpe gadehjørner er selv efter byfornyelsen en del af det nu så hippe københavnske kvarters DNA.Forfatteren Henrik List tager læserne med på en slingrende, men grundigt researchet pilgrimsvandring fra det ene kultklassiske værtshus til det næste: troldspejle for samfundsudviklingen, reservater for et etnodansk proletariat og kulturhistoriske landemærker i egen ret. "Bodega Blues" er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier. Og en hyldest til et stykke ægte Udkantsdanmark midt i hovedstaden – befolket af skøre, skæve, skønne originaler som dem, Kim Larsen, John Mogensen og Osvald Helmuth sang om … Bogens efterskrift indeholder et kommenteret index over alle de vesterbro-værtshuse, der er lukket siden 1970.

Med Kundskabens frugt belyser og angriber Liv Strömquist de forestillinger man(d) op igennem tiden har gjort sig og videregivet om kvindens køn. Hun har en ambition om at ændre på de vante forestillinger og gøre op med de underliggende og undertrykkende strukturer. Liv Strömquist blander humor og historieundervisning med data fra forskellige kilder, og etablerer hermed et konkret, erfaringspræget niveau.6 stjerner i ELLE 5 hjerter i Politiken 5 stjerner i FeminaLiv Strömquist modtog Dagens Nyheters store kulturpris 2015 for Kundskabens frugt, fordi den "beskriver det kvindelige køns historie på en uforlignelig måde."The Guardian kårede i 2018 udgivelsen til en af årets bedste bøger.

Per Arnoldi er en ener i dansk kunst. Han har aldrig været bange for at gå sine egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende.Med SOLO har Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de seneste cirka 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Per Arnoldis erindringer er en farverig tour de force gennem de seneste årtiers kulturliv, og i bogen beretter han med mange sjove anekdoter om sit liv og sin samtid i sin karakteristiske veloplagte, indsigtsfulde og skarpe stil.Bogen er illustreret med en lang række billeder – fra privatfotos og egne værker over pressebilleder og avisudklip fra tiden til danske og internationale kunstneres værker. Alle nøje udvalgt af forfatteren.

Danmark synes at være nået historiens afslutning. Gennem tusind års historie præget af folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer har danskerne skabt et lille, fredeligt, demokratisk og harmonisk velfærdssamfund, som flertallet elsker og som kun få ønsker grundlæggende forandret. Den store fortælling om Danmark, der former vores selvforståelse, fremstår dermed ofte som en konsensushistorie, der går på tværs af politisk skel.Problemet er bare, at den ikke er rigtig. Den danske nation og dens historie er ikke præget af konsensus, men af konflikter, hvor politikere, kunstnere og historikere har udlagt centrale begivenheder i danmarkshistorien grundlæggende forskelligt.Denne bog undersøger, kortlægger og forklarer hvorfor og hvordan historien er blevet forstået og brugt igennem de sidste 200 år – hvordan historien ud fra forskellige idealer og ideologier er blevet brugt og misbrugt i kampen om den historiske og politiske sandhed i forsøget på at bestemme, hvordan Danmark, danskerne og dansk historie skal forstås.

Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, et samfund i krise, under forandring og mod bedre tider – og ikke mindst en hverdag under og efter besættelsen. Besættelsestidens og efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra krise og krig til befrielse og fred med genlyde fra det store udland. Krig og fred er naturligvis et gennemgående tema, der præger både hverdag og fest. Det er en tid, hvor leg foregår udendørs, hjemmet er et sted de voksne bestemmer og det at hjælpe til er normen, ligesom familieudflugter er almen fritidsbeskæftigelse. 40’erne er fantasi og hjemmelavet legetøj, den daglige kost, gode kriseråd og venten på gode tider, samt en tid, hvor genbrug blev moderne. Årtiet er også leg og læsestof, spejderliv og swingpjatteri, kongefamilie og kosmorama, spartanske forhold, unge sabotører, Poul Reichhardt og en ny og ventende fremtid med helt nye helte og idoler.  

VELSMAGENDE COCKTAILS GARNERET MED GODE HISTORIER.En veloplagt og rigt illustreret bog om vidunderlige klassiske cocktails og deres historier. Cocktailhistorie er kulturhistorie og verdenshistorie, og bogen kommer vidt omkring: fra Caribiens sukkerrør og slaveri over Singapores luksushotel Raffles til Frankrig, hvor en gal (eller genial?) læge transplanterede abetestikler til rigmænd med drømme om evigt liv.I 2016 og 2017 præsenterede P1 Eftermiddag Cocktailtimen. De populære cocktailhistorier bliver nu samlet i en skøn bog. 52 cocktails i alt – det er én om ugen i et helt år, hvis man vil prøve dem alle sammen. Grev Negroni, manden bag cocktailen af samme navn, blev advaret mod at drikke flere end 20 om dagen, det samme gør vi.Det er en samling af klassiske cocktails, nogle af dem næsten glemt, men altid med den gode historie om, hvordan den blev til, er blevet berømt eller omfortolket af senere tider. Cocktailopskrifter og -historier er samlet og nedfældet af Radioavisens Karen Nielsen i samarbejde med P1 Eftermiddags Tore Leifer.

De ville skabe et nyt samfundDe fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verdenHippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig  Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.

»Skammer De Dem ikke, unge dame?« Amerikansk politi til Annette Kellerman i 1907, da hun blev arresteret for at vise sig på en offentlig strand ‘kun’ iført badedragt. SKAMLØS fortæller 15 kvinders livshistorier. Fra dem vi alle kender, til dem vi alle burde kende. Forskellige kvinder fra forskellige tidsaldre med vidt forskellige liv, men med én ting til fælles: deres rebelske ånd. Skamløst hævede de deres stemmer mod samfundets normer, overvældende modgang og overmagt. Og ændrede verdenshistorien. Med unik humor og brillante tegninger profilerer den franske tegneserieskaber Pénélope Bagieu 15 af historiens mest rebelske kvinder. Fra Christine Jorgensen til Tove Jansson. Fra Joséphine Baker til Agnodike. Deres historier vil med garanti inspirere nye generationer af skamløse kvinder. Første af to bind. Den franske tegneserieskaber Pénélope Bagieu af korsikansk og baskisk herkomst er født i Paris 1982. På baggrund af en socialøkonomisk studentereksemen og uddannelse på kunst- og designuniversiteter i Paris og London har hun siden 2006 beriget verden med animationsfilm, reklameillustrationer og ikke mindst en lang række internationalt anerkendte og prisbelønnede tegneserier først og fremmest med og om kvinder. Allerede i 2013 tildelte den franske kulturminister hende Arts- et Lettres-ordenen for hendes kreativitet inden for kunst og litteratur. Med ”Skamløs” har hun for alvor fået sit internationale gennembrud, og tobindsværket er allerede en bestseller i mange lande. Bagieu bor i dag i New York sammen med sin mand og sine døtre. Når hun ikke skriver og tegner, spiller hun trommer i et rockband og ser så mange naturprogrammer som muligt.

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det  nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

I Nye horisonter beretter Steffen Heiberg om, hvordan Europa blev verdens centrum og med afsæt i de store opdagelser kunne underlægge sig det meste af verden. Men de nye horisonter var ikke kun geografiske. Skydevåben, bogtrykkerkunst og perspektivisk maleri forandrede krigsførelse, kommunikation og kunst, og andre nybrud revolutionerede handel og administration. Kopernikus, Kepler og Galilei banede vejen for en ny forståelse af universet, hvor Jorden ikke længere var omdrejningspunkt. Men der var også uro og usikkerhed. Luthers reformation splittede kirken, og den militære ødelæggelseskapacitet mangedobledes. Det endte med den forfærdelige Trediveårskrig, der lagde store dele af Tyskland øde. Helt afgørende blev humanismen i denne periode en fælles kulturel norm for hele det kristne Europa. Humanismen har trods religiøse og nationale skel lige siden 1500-tallet bundet Europa sammen i et værdifællesskab.Steffen Heiberg har med Nye horisonter skrevet en ny, stor europæisk kulturhistorie, som kommer rundt i hele samfundet, men skrevet med et formidabelt overblik. Vi kommer med på farefulde rejser og til ødsle hoffester, ser ind i usle hytter og uhumske bymiljøer. Vi møder Leonardo da Vincis fantasier, Machiavellis magtanalyser, spanske conquistadorer, Shakespeares dramaer og meget, meget mere.

Ved hjælp af næsten 500 illustrationer kan man opleve eller genopleve et årti, som adskilte sig væsentligt fra de gennempolitiserede 70’ere. For mange blev 80’erne en protest mod 70’ernes gennempolitiserede samfundsutopier. Trods den kolde krigs mørke skyer, var det en tid, hvor mange festede igennem på egne præmisser. Tiden var til stærke farver, højt hår, glad popmusik, dans og kropsdyrkelse – alt sammen hjulpet godt på vej af de nye kommercielle radio- og tv-stationer. Dig-og-mig-generationen, som den er blevet kaldt, er dog også historien om engagement i politiske enkeltsager som f.eks. miljø- og fredsbevægelsen. Tilbage til 80’erne ser også på fænomener som kartoffelkur, ny teknologi, karneval, kaospiloter, caféer med zinkdiske og spejle, sportssejre og folkeafstemninger. Alt sammen illustreret med genstande fra tiden, blandt andet skuldrepuder, BALL-trøjer, My Little Pony, svedebånd, benvarmere, computere, mobiltelefoner, badges, Walkman, Ray-Ban-solbriller, Miami Vice, Kim Schumacker og Teletubbies.

Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.

Bogen er en enestående undersøgelse af cyklens kulturhistorie i Danmark fra de første forsigtige træd i pedalerne i det 19. århundrede og frem til moderne tid, hvor cyklen har indtaget bybilledet som en signatur for bæredygtig, sund livsstil.Martin Zerlang viser i denne bog, at cyklens historie fører vidt omkring.Opfindelsen af gummihjulet, der fra 1880’erne får det nye transportmiddel til at glide lystigt ud ad de europæiske veje, har samtidig tråde til det, man kalder rubber capitalism. I Introduktion til vor Tidsalder (1915) skitserer Johannes V. Jensen, med udsigt til gummiplantagerne i Indien, denne historie: ”… det er rubber alt sammen herude, fra Ceylon til Malakkahalvøen og Hollandsk Indien.” Han understreger imidlertid også, at der er en særlig dansk vinkel på cyklen: ”I intet andet Land jeg kender har Cyklen en saadan Udbredelse som i Danmark”, skrev han i Aarbog 1916, hvor han også mente, at den passede til noget i befolkningens karakter, ”i sin Stil demokratisk, typisk dansk.” Lige siden ’velocipeden’ i 1881 blev introduceret i Tivoli, ovenikøbet med musikalsk akkompagnement ved H.C. Lumbye, har cyklen været allestedsnærværende i dansk kultur, og hvis dens popularitet dalede en smule med bilens gennembrud, så har den i de senere år fået en kæmpe renæssance, godt støttet af et nyt fokus på værdier som sundhed og bæredygtighed, ikke mindst i København, hvor bedre cykler, bedre cykelstier, bedre cykelparkering og udvikling af cykelbroer har bragt hovedstaden op på de internationale cykelbyers sejrsskammel.Landskabet, byernes udformning og befolkningens karakter har medvirket til at gøre cyklen til danskernes nationale køretøj. Cyklens lange historie i Danmark har således gennem mere end 100 år været koblet til noget særligt dansk, og det har manifesteret sig i kunst, litteratur, musik, arkitektur og film, hvortil selvfølgelig kommer cykelsporten. Bogen tilbyder for første gang et samlet overblik over cyklens danske kulturhistorie, som belyses gennem et analytisk blik på et rigt udvalg af kulturens og kunstens kommentarer til den danske cykelkultur.

Dive into the fascinating world of gastronomy with 'Tasting History' by Max Miller. Published in 2023 by Simon + Schuster Inc., this book is a must-read for every food enthusiast. This book is not just about recipes; it's a journey through time that explores the culinary history of different eras and cultures. Miller, known for his insightful storytelling, takes you on a unique journey, bridging the gap between past and present through food. The book, written in English, is a blend of history and cooking, making it a unique addition to your bookshelf. So, get ready to embark on a historical culinary journey with Max Miller's 'Tasting History'.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.