Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Under Hitler and Stalin the Nazi and Soviet regimes murdered fourteen million people in the bloodlands between Berlin and Moscow. The killing fields extended from central Polads to western Russia. For twelve savage years, on this bloodsoaked soil an average of one million individuals - mostly women, children and the aged - were murdered every year. Though in 1939 these lands became battlefields, not one of these fourteen million was killed in combat. They were victims of a murderous policy, not casualties of war. In this deeply unsettling and revelatory book, Timothy Snyder gives voice to the testimony of the victims through the letters home, the notes flung from trains, the diaries on corpses. It is a brilliantly researched, profoundly humane and authoritative book that demands we pay attention to those that history is in danger of forgetting.
Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året. ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten. William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne. ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.
Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.
Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang.Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise. Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige.Tikkun Olam er et hebraisk udtryk, som betyder: at reparere verden. Da Henrik Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag mure og hegn på Vestbredden. Hjemme igen opstod ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen. I 2010 lykkedes det at skabe en københavnsk musikskole, hvor jødiske og muslimske børn sammen spiller og synger. Intet kan som musik nedbryde skel og mure mellem mennesker. Adskillige afdelinger af skolen er nu åbnet siden da.”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur.Sidst, men ikke mindst er det beretningen om en karismatisk iværksætter og brobygger, der deler ud af sine store talenter for at kunne give denne verden en smule mere håb.Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm.
Du har sikkert ofte stillet dig selv spørgsmålet om, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Hvordan endte du, hvor du gjorde og hvilke mennesker var med til at bane vejen for dig. Det er netop det, Preben Kristensen søger svaret på i "Husk at være glad". Den folkekære skuespiller er gået på opdagelse i sit eget liv for at undersøge, hvordan en arbejderdreng fra Skive ender på de bonede gulve i landets største koncertsale og cirkusbygninger. Hvordan kan man være en folkelig komiker den ene aften og en højtagtet karakterskuespiller den næste? Hvordan bærer man sig ad med at være et yderst privat menneske, når man konstant er i offentlighedens skarpe spotlys? Preben Kristensen fortæller levende og reflekteret om sin barndom og om grundværdierne: Livsglæde. nysgerrighed og flid. Han inviterer læseren ind i sine mange årtier som solid dansk underholder og fortæller om sin kamp for anerkendelse og for altid at anskue livet fra den lyse side. En rørende og tankevækkende fortælling fra en af Danmarks mest elskede skuespillere.
Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.
Den eminente franske fly-tegner Romain Hugault (kendt for ”Den Store Hornugle”) er tilbage med et nyt, storslået krigsdrama, denne gang henlagt til Anden Verdenskrigs slutspil i Asien og Stillehavet. Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Angel Wings indgår i Cobolts nye kollektion af fly- og krigstegneserier, der foreløbig også omfatter serien Den Røde Baron. Black Sands er anden del af en ny trilogi om Angela ”Angel” McCloud. Mens den første trilogi foregik i Burma, udspiller den nye sig i Stillehavet i Anden Verdenskrigs slutfase. Tredje del udkommer efteråret 2020.Efter et fatalt japansk selvmordsbombeangreb mod et skib i Stillehavet med Angela McCloud om bord ender hun sammen med Hollywood-starletten Betty Lutton på øen Iwo Jima, som amerikanske marinesoldater kort forinden har erobret efter hårde kampe. Til sin glæde sættes Angel til i en P-51 Mustang at patruljere på havet efter fly, der tvinges til at nødlande på vej tilbage fra de meget lange eskorteflyvninger under bombetogter mod det japanske fastland. Men mødet med gamle bekendte på øen ender med at bringe hende selv i livsfare under eftersøgningsflyvningen. I mellemtiden nærmer et tophemmeligt projekt i New Mexicos ørken sig sit mål: At udvikle et våben, som amerikanerne håber kan forkorte Stillehavskrigens blodige slutfase med mange måneder.Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør
Det er fyrre år siden, at François Bourgeon lancerede sit storslåede, historiske periodedrama Vindens passagerer, der blev en af tidens mest bemærkelsesværdige og indflydelsesrige tegneserier for voksne. Med sin kraftfulde blanding af detaljerede maritime miljøer, blodige begivenheder – og samtidig en udpræget kønspolitisk og social undertone med den handlekraftige og seksuelt selvbevidste unge pige Isa i hovedrollen – var både mandlige og kvindelige læsere begejstret for de fem første bind, der i sin helhed må betragtes som en kraftpræstation af en mastodontisk graphic novel. Cobolt udgav den samlede udgave i 2011. For ti år siden udkom seriens anden cyklus, Barn af Kaimantræet, i to bind. Mens de oprindelige fem bind kredser om tiden for Den Franske Revolution 1798-99 og samtidens omfattende slavehandel, udspiller Barn af Kaimantræet sig under Den Amerikanske Borgerkrig i 1863 i Louisianas sumpområder med Isas barnebarn Zabo i hovedrollen. Den tidligere danske udgave af de to bind har længe været udsolgt og stærkt efterspurgt, og fås nu i denne samlede udgave. I seriens tredje og allersidste cyklus, Kirsebærrenes blod, som også kommer til at omfatte to bind, hvoraf det første er udkommet, møder vi omkring tyve år senere atter Zabo, der da befinder sig i Paris i efterdønningerne af Pariserkommunens blodige begivenheder.Louisiana, 1863. Efter Nordstaternes erobring af New Orleans forlader den unge pige Isabeau – kaldet »Zabo« – familien Murraits ødelagte plantage for at opsøge sin lillebror Nano, der har søgt beskyttelse hos en slægtning. Undervejs slår hun følge med en fransk fotograf, og sammen begiver de sig ud på en livsfarlig rejse mod nord i Den Amerikanske Borgerkrigs skygge. Da det umage par når frem til gården Lananette ved Mississippiflodens delta, genser Zabo sin oldemor – hvis fornavn hun bærer – Isabeau de Marnaye. Foranlediget af Zabos nysgerrige spørgsmål begynder den nu 98-åriga Isa at fortælle en bemærkelsesværdig historie om slaveoprør, flugt og forbudt kærlighed. Og selv om der er 80 år mellem de to kvinder, har de i hvert fald én ting til fælles: deres brændende længsel efter frihed og selvstændighed. Næsten 25 år efter at François Bourgeon havde afsluttet sin oprindelige fembindssuite om den oprørske adelspige Isa og taget afsked med hende, fri og lykkelig, på en strand i Saint-Domingue i Fransk Vestindien, vendte han tilbage til sit gennembrudsværk for at fortælle, hvad der senere skete. Barn af Kaimantræet har tidligere været udgivet i to bind, men er her samlet i ét. Det samlede værk med Vindens passagerer kommer også til at omfatte to bind med titlen Kirsebærrenes blod. Med stærkt udvidet noteapparat i forhold til førsteudgaven. [Pressen skrev om Barn af Kaimantræet:] »En tiltrængt afrunding af de fem første binds beretning om slavehandelens grumme historie.« – Politiken (5 hjerter) »Hver enkelt tegning og hver eneste side er forrygende smukke.« – Ekstra Bladet (5 stjerner) »En dramatisk tegneserie ... De farverige streger gør historien både charmerende og skræmmende og tegner et spændende billede af både tid og sted.« – Jyllands-Posten (4 stjerner)
Under besættelsen blev fire hundrede danskere likvideret af modstandsbevægelsen. Efter 55 års tavshed trådte en række modstandsfolk frem og fortalte om begivenhederne. Hvordan blev likvideringerne besluttet og gennemført, og hvilke menneskelige konsekvenser har det haft at have dræbt et andet menneske?Bogen afdækker, ud over historierne om Flammen og Citronen, en række kontroversielle kendsgerninger om berømte modstandshelte, som f.eks. den ukendte modstandskvinde, den tidligere nonne Ella von Cappeln.
I foråret 1943 mødtes en gruppe handlekraftige mænd i baglokalet til Stjerne Radio på Istedgade i København. Mødet førte til dannelsen af sabotageorganisationen Holger Danske, som blev den største af sin slags i Danmark. Historiker Peter Birkelund tegner i denne bog et levende portræt af Holger Danskes sabotører. Han fortæller indgående om deres aktioner, der begyndte med det illegale blad De Frie Danske og sabotage og senere kom til at omfatte et stort antal likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste. SABOTØR I HOLGER DANSKE er baseret på mere end 300 mundtlige og skriftlige udsagn fra tidligere Holger Danske-folk udformet under og efter besættelsen. Hertil kommer sabotørernes egne aktionsrapporter, dagbøger, dansk og tysk politis rapporter og afhøringer af mistænkte samt illegale blade og legale aviser. Tilsammen tegner det et detaljeret og dramatisk billede af det illegale arbejde og de mænd og kvinder, der udførte det.Peter Birkelund har tidligere udgivet en videnskabelig redegørelse og analyse af organisationens udvikling og sammensætning og af det illegale arbejde, som Holger Danske udførte, i tobindsværket "Holger Danske. Sabotage og likvidering 1943-45".
DE DANSKE FANGER I BUCHENWALD følger minutiøst de danske politifolks historie fra ankomst til afrejse og hjemkomst. Men bogen er også en stor fortælling om Buchenwald, bøgeskoven, som Reichsführer-SS Heinrich Himmler personligt navngav det plørede helvede, som koncentrationslejren ved Weimar i virkeligheden var.Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og forfatter til en række bøger om besættelsestidens historie, bl.a. K.B. Martinsen, De dødsdømte og Peter-gruppen. Povl Rasmussen er journalist og tidligere leder af Politihistorisk Museum.
Ingen kom uskadt gennem krigens år. Der blev sat dybe spor i den fælles historie, som endnu er en levende del af vores samfund og vores selvforståelse. Bo Lidegaard skriver her den samlede historie om årene op til og under Danmarks besættelse og giver sit engagerede bud på, hvad det var, der stod på spil, hvem, der kæmpede mod hinanden, hvad, der kom ud af det, og ikke mindst, hvor vi står i dag. "Fremragende og velskrevet politisk historieskrivning." Aage Trommer i Kristeligt Dagblad "Bo Lidegaards bog om dansk udenrigspolitik op til og under besættelsen er et nyt hovedværk ... Lidegaard er en ægte historiker i den forstand, at han aldrig moraliserer over fortiden, men bestræber sig på at vise, hvor komplekse og indviklede forholdene var ... Med demokratiforsvaret som centralt motiv har Bo Lidegaard skabt en syntese af usædvanligt format, der formentlig i lang tid vil være et hovedværk om besættelsens politiske historie." Steffen Heiberg i Politiken "Bo Lidegaard leverer en bred og dyb vurdering af Danmark i den til stadighed aktuelle periode 1933-45 ... Bo Lidegaard ... føjer endnu en bedrift til sit allerede bemærkelsesværdige historiske forfatterskab. Georg Metz i Information
Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress
Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund.På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv.Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.
Mens resten af Danmark begejstret fejrede befrielsen og enden på Anden Verdenskrig i maj 1945, gled en ny skygge hen over Bornholm, da øen blev besat af russiske soldater.I ”BORNHOLM BESAT” opruller Jesper Gaarskjær den dramatiske historie om besættelsesårene på klippeøen – både under tysk og russisk besættelse. Bogen er skrevet som en nærværende fortælling, der rekonstruerer en række af de centrale begivenheder på øen i Østersøen under krigen. Den fortæller således både om hverdagen under besættelsen og om de dramatiske dage, hvor Rønne og Nexø blev bombet til ukendelighed af russiske bombefly. BORNHOLM BESAT er blevet til efter indgående research i arkiver flere steder i landet, og bogen går helt tæt på historien om, hvordan et stykke af Danmark kunne blive besat af russerne og pludselig var fanget i et storpolitisk magtspil. Bogen er illustreret med et stort og unikt billedmateriale fra besættelsestiden på Bornholm. Læs mere om forfatteren, Jesper Gaarskjær.
I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden. Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.
”U 20 – ubåden som ændrede historiens gang” af Knud Jakobsen108 sider, 105 fotos og illustrationer. Sea War Museum Jutland, 2021. Pris: 179 kr. www.seawarmuseum.dkBogen om ”U 20” er beretningen om en ubåd fra Første Verdenskrig, der fik afgørende indflydelse på historiens gang, og som ovenikøbet har en særlig dansk vinkel. Den 4. november 1916 strandede ubåden i Vrist ved Harboøre. Alle forsøg på at få ubåden fri mislykkedes, hvorefter den blev opgivet og sprængt. Året efter solgte den tyske stat de sørgelige rester til det københavnske skrotfirma Petersen & Albeck, som i de følgende år hentede betydelige værdier fra vraget.Senere gik ”U 20” i glemmebogen, indtil vraget i 1979 blev genfundet af Gert Normann Andersen, som senere stiftede Sea War Museum Jutland. I dag ligger vraget 150 meter fra kysten ved Vrist.Ubåden er både berømt og berygtet. Den blev søsat i 1913 og var en teknisk revolution. Den fik to nyudviklede dieselmotorer fra MAN i Augsburg, og de var så avancerede, at de blev forløbere for alle senere firetakts dieselmotorer. I oktober 1914 var ”U 20” den første ubåd, der sejlede ud i Atlanten og rundt om de britiske øer. Det var ikke planlagt, og ubåden havde ikke engang de rigtige søkort med, kun et skoleatlas. Men vovestykket lykkedes, og dermed banede ”U 20” vejen for ubådskrigen både under Første og Anden Verdenskrig. Endeligt foretog ”U20” en af Første Verdenskrigs mest omtalte krigshandlinger. Den 7. maj 1915 sænkede den passagerskibet ”Lusitania” syd for Irland. 1198 mennesker omkom, og da 128 var neutrale amerikanere, udløste det et ramaskrig i USA. Den neutrale holdning blev opgivet, og i 1917 gik USA ind i krigen på allieret side, hvilket i sidste ende afgjorde krigen.Bogen er skrevet af journalist Knud Jakobsen, der har gravet helt nye kilder frem. Blandt andet lykkedes det ham at finde datteren af kaptajnløjtnant Otto Dröscher, som var ”U 20s” første kommandant. Hun hedder Hildegard Eggers og da hun hørte om bogen, rejste hun sammen med sin familie til Thyborøn for at møde forfatteren og besøge Sea War Museum Jutland, hvor dele af hendes fars ubåd er udstillet. Hun er 103 år gammel og klarede den 1500 kilometer lange rejse i fin stil. Undervejs lykkedes det også Knud Jakobsen at klarlægge ejerforholdet til vraget af ”U 20”, hvilket medførte, at den danske H.J. Hansen-koncern den 14. september 2021 forærede vraget til Sea War Museum Jutland.
Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, et samfund i krise, under forandring og mod bedre tider – og ikke mindst en hverdag under og efter besættelsen. Besættelsestidens og efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra krise og krig til befrielse og fred med genlyde fra det store udland. Krig og fred er naturligvis et gennemgående tema, der præger både hverdag og fest. Det er en tid, hvor leg foregår udendørs, hjemmet er et sted de voksne bestemmer og det at hjælpe til er normen, ligesom familieudflugter er almen fritidsbeskæftigelse. 40’erne er fantasi og hjemmelavet legetøj, den daglige kost, gode kriseråd og venten på gode tider, samt en tid, hvor genbrug blev moderne. Årtiet er også leg og læsestof, spejderliv og swingpjatteri, kongefamilie og kosmorama, spartanske forhold, unge sabotører, Poul Reichhardt og en ny og ventende fremtid med helt nye helte og idoler.
I de talløse bøger der er skrevet om Anden Verdenskrig, rager Ian Kershaws titler op ved deres enestående kvalitet og velfortalte beretninger. I "Slutspil" trækker Kershaw på vidnesbyrd fra almindelige tyskere såvel som ledende top-nazisters beskrivelser af krigens sidste år - da det stod klart, at Tyskland formentlig ville tabe krigen. Hvorfor kæmpede de så indædt videre? Hvad fik Nazityskland til at fortsætte kampen til sidste blodsdråbe?Kershaw følger slagets gang, med hovedfokus på kampene i og omkring Berlin. „Imponerende ... fremragende ... En bedre kortlægning af de menneskelige aspekter af Nazi-Tysklands nederlag findes ikke." – Ames J. Sheehan, New York Times Sunday Book Review „Gribende ... Kershaw forener historikerens fineste dyder: ufejlbarlig viden og beundringsværdig klarhed i tanke og tale." – Anthony Beevor, forfatter til bl.a. D-Dag, Anden Verdenskrig og Berlin „En virtuos beretning om Hitler-tyranniets endelige nederlag ... Et uovertruffet portræt af regimets dødskramper." – Booklist „Kershaws omfattende forskning, velskrevne prosa og jordbundne indsigt mødes i en hypnotiserende forklaring på, hvordan og hvorfor Nazi- Tyskland valgte at udslette sig selv."– Publishers Weekly „Mesterligt .... En skrækindjagende, men uomgængelig, bog." – Peter Lewis, Daily Mail Sir Ian Kershaw, f. 1943, britisk historiker og forfatter, og en af verdens førende eksperter i Det Tredje Rige og Adolf Hitler. Især kendt for det højt roste og velsælgende værk: Hitler - en biografi.
Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten. Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.
**BESTSELLERROMAN****SOLGT I MERE END 400.000 EKSEMPLARER I FRANKRIG****VINDER AF GONCOURT-UNGDOMSPRISEN 2017 ****VINDER AF AVISEN LE MONDES LITTERATURPRIS 2017 **Fra sin plads på færgens dæk ser Naïma Algeriets kyst nærme sig. Bag sig har hun et Paris, der er rystet af terrorangreb, foran sig et land, som indtil nu kun har været et ubetydeligt baggrundstæppe i hendes liv.Naïmas farfar Ali var olivenbonde i Algeriet og måtte flygte ud af landet ved uafhængighedskrigens afslutning i 1962. Sådan gik det for mange algeriere, der havde samarbejdet med kolonimagten. I Frankrig blev de sat i lejre, inden de blev sluset videre til de nybyggede sociale boligområder og de dårligste jobs. Her voksede Naïmas far Hamid op, dybt splittet mellem sin gamle og nye kultur. For Naïma er alt dette fortid, men hvordan skal man forstå sin egen historie, når ingenting er blevet fortalt.Alice Zeniter har med Kunsten at miste skrevet en kraftfuld og modig fortælling, som er mere aktuel end nogensinde, om en familie, der er fanget af sin fortid. Men også om friheden til at være sig selv, på trods af personlige og sociale barrierer.Alice Zeniter (f. 1986) er forfatter, dramaturg og teaterinstruktør, uddannet fra eliteuniversitetet École normale supérieure i Paris. Hun voksede op i Normandiet med en fransk mor og en algerisk far. Kun 16 år gammel debuterede hun som forfatter. Siden da har hun skrevet yderligere fire romaner, der alle er prisbelønnede. Kunsten at miste markerede Zeniters helt store gennembrud i Frankrig. Den er solgt i mere end 400.000 eksemplarer, fik stor kritikerros og vandt bl.a. Goncourt-ungdomsprisen og avisen Le Mondes litteraturpris 2017.
1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie.Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster. 1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen. "Denne pageturner rummer både modige heltinder, skurke man elsker at hade og spørgsmål om liv og død. Quinns mange facetterende historie og levende karakterer vil tiltale alle læsere."- Library Journal "En blændende fortalt,indsigtfuld roman." - 5 hjerter- Femina
1957. Bernie Gunther, der nu kalder sig Christoph Ganz, lever et beskedent liv i München, hvor han arbejder som assistent i et lighus. Ad snirklede omveje bliver han ansat som taksator i et tysk forsikringsselskab, og Bernie går til jobbet som en gammel sporhund, der lugter blod. Han bliver bedt om at tage til Athen for at undersøge sin landsmand og tidligere kampdykker i Hitlers flåde, Siegfried Witzel. Hans skib, Doris, er gået ned, og nu gør han usædvanligt store krav mod forsikringsselskabet. Men der er to ting, der spænder ben for, at det bliver et let job for Bernie i Athen: Witzels skib er stjålet fra græske jøder, der blev deporteret til Auschwitz under krigen. Og Witzel findes død skudt gennem begge øjne – en modus operandi, der åbner op for sluserne til uhyrligheder begået i 1943.
Civilbefolkninger er til alle tider flygtet fra krigens rædsler. Da krigen på østfronten i 1944-45 bevægede sig ind på tysk område, flygtede den tyske civilbefolkning vestpå af frygt for russernes hævntogt. De første flygtninge kom til Danmark den 11. februar 1945, da skibet Wartheland, som det første af en lang række skibe, anløb Frihavnen i København med cirka 1.500 sårede, syge og døende tyske soldater til lazaretophold. I tusindvis af tyske begravelser fandt nu sted over hele landet, især i – og i nærheden af de danske havnebyer, som skibene anløb med deres last af syge, sårede og døende flygtninge. I et stort antal bukkede spædbørn under. I perioden fra februar til befrielsen den 5. maj 1945, døde 4.132 tyske børn, og fra 6. maj til 30. juni døde yderligere 2.408, altså 6.540 dødsfald blandt børn i en periode på blot 4-5 måneder. Ved brug af samtidige vidners beretninger, fortælles noget af historien bag de tyske soldater og tyske flygtninge, der døde i Nordjylland, og som ligger begravet på Sdr. Kirkegård i Aalborg. Via disse beretninger får vi et billede af de omstændigheder, der herskede i efterkrigstidens Danmark på netop det tidspunkt, hvor et uhyre stort antal flygtninge strømmede til landet og bad os om hjælp. Og med den barske kendsgerning i bagagen, at selvom så ufattelig mange flygtninge allerede havde måttet lade livet under den lange rejses begyndelse, så var historien langt fra slut endnu, og mange ville – alle bønner til trods – aldrig nå deres rejses mål og se deres hjemstavn igen.I alt døde der 17.209 flygtninge under deres ophold i Danmark.
Den hidtil ufortalte historie om de danske nazisoldater, som deltog aktivt i henrettelsen af jøder og amerikanske soldater i krigens sidste dage. Området i Østrig, hvor de danske soldater befandt sig, var i 1945 centrum for drabet på flere tusinde jøder, og nyfundet materiale i danske og udenlandske arkiver dokumenterer danskernes medvirken. Alene påen enkelt dag blev mere end 200 mennesker skudt på kasernen i Graz, hvor flere af fangevogterne var danskere. To af dem lever endnu og var til stede under krigsforbrydelserne.Martin Q Magnussen (f. 1983) er uddannet fra Politiskolen i 2008. Han er medforfatter til artikler om danske SS-frivillige i Odense Kommunes byhistoriske årbog. Opdagede i 2012 tyverierne på Rigsarkivet og skrev bestselleren De forsvundne nazidokumenter.
Ugwu arbejder som houseboy for en universitetsprofessor fuld af revolutionær ildhu; Olanna, professorens unge elskerinde, har efterladt sit privilegerede liv i Lagos til fordel for en støvet landsby og sin elskers charme; og Richard, en genert, ung englænder er forblændet af Olannas egenrådige tvillingesøster, Kainene. Da borgerkrigen bryder ud, bliver de hver især ofre for hændelser, der sønderflænger deres tilværelse og sætter såvel deres tilværelse som deres loyalitet under pres.En halv gul sol er en storslået roman om kolonialismens endeligt, etniske tilhørsforhold, klasse og race, og om, hvordan kærligheden kan komplicere alting.
KÅRET TIL ÅRETS BIOGRAFI 2021.Under Anden Verdenskrig sad Eddie Jaku i kz-lejrene Buchenwald og Auschwitz, og han så sine forældre blive sendt til gaskammeret. Selv undgik han flere gange at blive slået ihjel, fordi tatoveringen på hans arm kategoriserede ham som 'Økonomisk Uundværlig Jøde'. Når han udførte tvangsarbejde på tyske fabrikker, havde han et skilt om halsen, hvorpå der stod, at han skulle hænges på stedet, hvis han begik fejl.Da krigen sluttede, var han 25 år og vejede 28 kilo.Eddie døde som 101-årig den 12. oktober 2021. Han kaldte sig Jordens lykkeligste mand.
Da Tyskland den 9. april 1940 besatte Danmark, var Axel Emil Martin Woythal netop ankommet til Skotland for at hente en last kul med fragtskibet Lifland. Derfor kom han i allieret krigstjeneste fra dag ét.Da han vendte tilbage den 9. marts 1946, havde Axel været med til at evakuere engelske soldater fra Dunkirk i 1940, torpederet på Nordatlanten i konvoj mod Murmansk i 1941, jagtet af ubåde i Det Indiske Ocean i 1942, bombet af Luftwaffe i Tripoli i 1943, fragtet amerikanske soldater i Stillehavskampagnen i 1944 og udsat for Kamikaze-angreb ved Ny Guinea i 1945.Fra Murmansk til Stillehavet er en krigssejlers historie om livet til søs på godt og ondt, men også om venskaber og forhold til kvinder på tre kontinenter. Det kunne have været plottet til en roman eller film, men er en biografisk skildring af en dansk sømands oplevelser under Anden Verdenskrig.
Da russerne væltede mod Berlin i 1945 og gav nådestødet til Hitlers Tredje Rige, skete det med en uhørt vildskab og hævngerrig grusomhed efter års lidelser for det russiske folk under de tyske troppers mishandling. Tyske civile og soldater blev fanget af russerne, som stormende frem gennem hele det gamle Østpreussen, og flygtningene strømmede mod vest og nord for at undgå tilfældige mord, sult og mishandling og de massevoldtægter, som blev to millioner kvinders skæbne. Antony Beevor bringer os direkte ind i strategi, kampe, lidelser og følelser, så man føler, at man er til stede i de sidste afgørende måneder af Anden Verdenskrig.ANTONY BEEVOR har udgivet flere historiske bestsellere om Anden Verdenskrig. Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end seks millioner bøger.?Bred, informativ og spændende skrevet beretning om et af de afgørende øjeblikke i Tysklands og Europas historie.? Weekendavisen?Grusom og så rædselsvækkende læsning, at man forbander krig langt væk. Det er i det enkelte menneskes oplevelse af rædslerne, man finder bogens styrke.? B.T.
Når det sidste skud er faldet på gaden, rykker de kriminelles opgør ind i de danske fængsler. En ny tids bandekrige fortsætter inden for ringmurene med magtkampe, trusler, overfald og mordforsøg. Selv fængselsbetjente er et mål. Et symbol, som kan rammes – og bliver ramt. Men huset vinder altid. Fire fængselsbetjente står i denne bog frem og fortæller om en hverdag med nogle af landets allerværste og allermest uforudsigelige indsatte. De giver et unikt indblik i, hvordan man lever og forsøger at overleve i et system, hvor der er få succeshistorier, og hvor man det ene øjeblik keder sig ihjel foran fjernsynet, og det næste bliver overfaldet af en indsat og må kæmpe for at spænde ham fast i en nøgen sikringscelle. Det er historien om, at selv dét kan blive en dag på kontoret. Huset vinder altid begynder i efterdønningerne af 90’ernes rockerkrig og fortsætter med fangeoprør, ulovlig arbejdsnedlæggelse, besparelser, etiske dilemmaer, måltal, en pædofil med kogende olie over sig, magtanvendelse på magtanvendelse, voldelige overfald og bandekrig, inden det hele kulminerer en sommeraften i 2016, da en fængselsbetjent bliver skudt ned – foran Nyborg Fængsel. Baseret på interviews med de fire fængselsbetjente og med en lang række andre personer i og omkring fængselsvæsnet, aktindsigter og domsudskrifter giver Huset vinder altid et sjældent set indblik i en lukket verden, hvor skrevne og uskrevne regler kan være svære at skelne fra hinanden. Det er samfundet – set fra et fængsel og ud.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.