Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
DE DANSKE FANGER I BUCHENWALD følger minutiøst de danske politifolks historie fra ankomst til afrejse og hjemkomst. Men bogen er også en stor fortælling om Buchenwald, bøgeskoven, som Reichsführer-SS Heinrich Himmler personligt navngav det plørede helvede, som koncentrationslejren ved Weimar i virkeligheden var.Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og forfatter til en række bøger om besættelsestidens historie, bl.a. K.B. Martinsen, De dødsdømte og Peter-gruppen. Povl Rasmussen er journalist og tidligere leder af Politihistorisk Museum.
Ingen kom uskadt gennem krigens år. Der blev sat dybe spor i den fælles historie, som endnu er en levende del af vores samfund og vores selvforståelse. Bo Lidegaard skriver her den samlede historie om årene op til og under Danmarks besættelse og giver sit engagerede bud på, hvad det var, der stod på spil, hvem, der kæmpede mod hinanden, hvad, der kom ud af det, og ikke mindst, hvor vi står i dag. "Fremragende og velskrevet politisk historieskrivning." Aage Trommer i Kristeligt Dagblad "Bo Lidegaards bog om dansk udenrigspolitik op til og under besættelsen er et nyt hovedværk ... Lidegaard er en ægte historiker i den forstand, at han aldrig moraliserer over fortiden, men bestræber sig på at vise, hvor komplekse og indviklede forholdene var ... Med demokratiforsvaret som centralt motiv har Bo Lidegaard skabt en syntese af usædvanligt format, der formentlig i lang tid vil være et hovedværk om besættelsens politiske historie." Steffen Heiberg i Politiken "Bo Lidegaard leverer en bred og dyb vurdering af Danmark i den til stadighed aktuelle periode 1933-45 ... Bo Lidegaard ... føjer endnu en bedrift til sit allerede bemærkelsesværdige historiske forfatterskab. Georg Metz i Information
Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress
Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund.På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv.Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.
Mens resten af Danmark begejstret fejrede befrielsen og enden på Anden Verdenskrig i maj 1945, gled en ny skygge hen over Bornholm, da øen blev besat af russiske soldater.I ”BORNHOLM BESAT” opruller Jesper Gaarskjær den dramatiske historie om besættelsesårene på klippeøen – både under tysk og russisk besættelse. Bogen er skrevet som en nærværende fortælling, der rekonstruerer en række af de centrale begivenheder på øen i Østersøen under krigen. Den fortæller således både om hverdagen under besættelsen og om de dramatiske dage, hvor Rønne og Nexø blev bombet til ukendelighed af russiske bombefly. BORNHOLM BESAT er blevet til efter indgående research i arkiver flere steder i landet, og bogen går helt tæt på historien om, hvordan et stykke af Danmark kunne blive besat af russerne og pludselig var fanget i et storpolitisk magtspil. Bogen er illustreret med et stort og unikt billedmateriale fra besættelsestiden på Bornholm. Læs mere om forfatteren, Jesper Gaarskjær.
I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden. Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.
”U 20 – ubåden som ændrede historiens gang” af Knud Jakobsen108 sider, 105 fotos og illustrationer. Sea War Museum Jutland, 2021. Pris: 179 kr. www.seawarmuseum.dkBogen om ”U 20” er beretningen om en ubåd fra Første Verdenskrig, der fik afgørende indflydelse på historiens gang, og som ovenikøbet har en særlig dansk vinkel. Den 4. november 1916 strandede ubåden i Vrist ved Harboøre. Alle forsøg på at få ubåden fri mislykkedes, hvorefter den blev opgivet og sprængt. Året efter solgte den tyske stat de sørgelige rester til det københavnske skrotfirma Petersen & Albeck, som i de følgende år hentede betydelige værdier fra vraget.Senere gik ”U 20” i glemmebogen, indtil vraget i 1979 blev genfundet af Gert Normann Andersen, som senere stiftede Sea War Museum Jutland. I dag ligger vraget 150 meter fra kysten ved Vrist.Ubåden er både berømt og berygtet. Den blev søsat i 1913 og var en teknisk revolution. Den fik to nyudviklede dieselmotorer fra MAN i Augsburg, og de var så avancerede, at de blev forløbere for alle senere firetakts dieselmotorer. I oktober 1914 var ”U 20” den første ubåd, der sejlede ud i Atlanten og rundt om de britiske øer. Det var ikke planlagt, og ubåden havde ikke engang de rigtige søkort med, kun et skoleatlas. Men vovestykket lykkedes, og dermed banede ”U 20” vejen for ubådskrigen både under Første og Anden Verdenskrig. Endeligt foretog ”U20” en af Første Verdenskrigs mest omtalte krigshandlinger. Den 7. maj 1915 sænkede den passagerskibet ”Lusitania” syd for Irland. 1198 mennesker omkom, og da 128 var neutrale amerikanere, udløste det et ramaskrig i USA. Den neutrale holdning blev opgivet, og i 1917 gik USA ind i krigen på allieret side, hvilket i sidste ende afgjorde krigen.Bogen er skrevet af journalist Knud Jakobsen, der har gravet helt nye kilder frem. Blandt andet lykkedes det ham at finde datteren af kaptajnløjtnant Otto Dröscher, som var ”U 20s” første kommandant. Hun hedder Hildegard Eggers og da hun hørte om bogen, rejste hun sammen med sin familie til Thyborøn for at møde forfatteren og besøge Sea War Museum Jutland, hvor dele af hendes fars ubåd er udstillet. Hun er 103 år gammel og klarede den 1500 kilometer lange rejse i fin stil. Undervejs lykkedes det også Knud Jakobsen at klarlægge ejerforholdet til vraget af ”U 20”, hvilket medførte, at den danske H.J. Hansen-koncern den 14. september 2021 forærede vraget til Sea War Museum Jutland.
Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, et samfund i krise, under forandring og mod bedre tider – og ikke mindst en hverdag under og efter besættelsen. Besættelsestidens og efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra krise og krig til befrielse og fred med genlyde fra det store udland. Krig og fred er naturligvis et gennemgående tema, der præger både hverdag og fest. Det er en tid, hvor leg foregår udendørs, hjemmet er et sted de voksne bestemmer og det at hjælpe til er normen, ligesom familieudflugter er almen fritidsbeskæftigelse. 40’erne er fantasi og hjemmelavet legetøj, den daglige kost, gode kriseråd og venten på gode tider, samt en tid, hvor genbrug blev moderne. Årtiet er også leg og læsestof, spejderliv og swingpjatteri, kongefamilie og kosmorama, spartanske forhold, unge sabotører, Poul Reichhardt og en ny og ventende fremtid med helt nye helte og idoler.
I de talløse bøger der er skrevet om Anden Verdenskrig, rager Ian Kershaws titler op ved deres enestående kvalitet og velfortalte beretninger. I "Slutspil" trækker Kershaw på vidnesbyrd fra almindelige tyskere såvel som ledende top-nazisters beskrivelser af krigens sidste år - da det stod klart, at Tyskland formentlig ville tabe krigen. Hvorfor kæmpede de så indædt videre? Hvad fik Nazityskland til at fortsætte kampen til sidste blodsdråbe?Kershaw følger slagets gang, med hovedfokus på kampene i og omkring Berlin. „Imponerende ... fremragende ... En bedre kortlægning af de menneskelige aspekter af Nazi-Tysklands nederlag findes ikke." – Ames J. Sheehan, New York Times Sunday Book Review „Gribende ... Kershaw forener historikerens fineste dyder: ufejlbarlig viden og beundringsværdig klarhed i tanke og tale." – Anthony Beevor, forfatter til bl.a. D-Dag, Anden Verdenskrig og Berlin „En virtuos beretning om Hitler-tyranniets endelige nederlag ... Et uovertruffet portræt af regimets dødskramper." – Booklist „Kershaws omfattende forskning, velskrevne prosa og jordbundne indsigt mødes i en hypnotiserende forklaring på, hvordan og hvorfor Nazi- Tyskland valgte at udslette sig selv."– Publishers Weekly „Mesterligt .... En skrækindjagende, men uomgængelig, bog." – Peter Lewis, Daily Mail Sir Ian Kershaw, f. 1943, britisk historiker og forfatter, og en af verdens førende eksperter i Det Tredje Rige og Adolf Hitler. Især kendt for det højt roste og velsælgende værk: Hitler - en biografi.
Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten. Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.
**BESTSELLERROMAN****SOLGT I MERE END 400.000 EKSEMPLARER I FRANKRIG****VINDER AF GONCOURT-UNGDOMSPRISEN 2017 ****VINDER AF AVISEN LE MONDES LITTERATURPRIS 2017 **Fra sin plads på færgens dæk ser Naïma Algeriets kyst nærme sig. Bag sig har hun et Paris, der er rystet af terrorangreb, foran sig et land, som indtil nu kun har været et ubetydeligt baggrundstæppe i hendes liv.Naïmas farfar Ali var olivenbonde i Algeriet og måtte flygte ud af landet ved uafhængighedskrigens afslutning i 1962. Sådan gik det for mange algeriere, der havde samarbejdet med kolonimagten. I Frankrig blev de sat i lejre, inden de blev sluset videre til de nybyggede sociale boligområder og de dårligste jobs. Her voksede Naïmas far Hamid op, dybt splittet mellem sin gamle og nye kultur. For Naïma er alt dette fortid, men hvordan skal man forstå sin egen historie, når ingenting er blevet fortalt.Alice Zeniter har med Kunsten at miste skrevet en kraftfuld og modig fortælling, som er mere aktuel end nogensinde, om en familie, der er fanget af sin fortid. Men også om friheden til at være sig selv, på trods af personlige og sociale barrierer.Alice Zeniter (f. 1986) er forfatter, dramaturg og teaterinstruktør, uddannet fra eliteuniversitetet École normale supérieure i Paris. Hun voksede op i Normandiet med en fransk mor og en algerisk far. Kun 16 år gammel debuterede hun som forfatter. Siden da har hun skrevet yderligere fire romaner, der alle er prisbelønnede. Kunsten at miste markerede Zeniters helt store gennembrud i Frankrig. Den er solgt i mere end 400.000 eksemplarer, fik stor kritikerros og vandt bl.a. Goncourt-ungdomsprisen og avisen Le Mondes litteraturpris 2017.
1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie.Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster. 1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen. "Denne pageturner rummer både modige heltinder, skurke man elsker at hade og spørgsmål om liv og død. Quinns mange facetterende historie og levende karakterer vil tiltale alle læsere."- Library Journal "En blændende fortalt,indsigtfuld roman." - 5 hjerter- Femina
1957. Bernie Gunther, der nu kalder sig Christoph Ganz, lever et beskedent liv i München, hvor han arbejder som assistent i et lighus. Ad snirklede omveje bliver han ansat som taksator i et tysk forsikringsselskab, og Bernie går til jobbet som en gammel sporhund, der lugter blod. Han bliver bedt om at tage til Athen for at undersøge sin landsmand og tidligere kampdykker i Hitlers flåde, Siegfried Witzel. Hans skib, Doris, er gået ned, og nu gør han usædvanligt store krav mod forsikringsselskabet. Men der er to ting, der spænder ben for, at det bliver et let job for Bernie i Athen: Witzels skib er stjålet fra græske jøder, der blev deporteret til Auschwitz under krigen. Og Witzel findes død skudt gennem begge øjne – en modus operandi, der åbner op for sluserne til uhyrligheder begået i 1943.
Civilbefolkninger er til alle tider flygtet fra krigens rædsler. Da krigen på østfronten i 1944-45 bevægede sig ind på tysk område, flygtede den tyske civilbefolkning vestpå af frygt for russernes hævntogt. De første flygtninge kom til Danmark den 11. februar 1945, da skibet Wartheland, som det første af en lang række skibe, anløb Frihavnen i København med cirka 1.500 sårede, syge og døende tyske soldater til lazaretophold. I tusindvis af tyske begravelser fandt nu sted over hele landet, især i – og i nærheden af de danske havnebyer, som skibene anløb med deres last af syge, sårede og døende flygtninge. I et stort antal bukkede spædbørn under. I perioden fra februar til befrielsen den 5. maj 1945, døde 4.132 tyske børn, og fra 6. maj til 30. juni døde yderligere 2.408, altså 6.540 dødsfald blandt børn i en periode på blot 4-5 måneder. Ved brug af samtidige vidners beretninger, fortælles noget af historien bag de tyske soldater og tyske flygtninge, der døde i Nordjylland, og som ligger begravet på Sdr. Kirkegård i Aalborg. Via disse beretninger får vi et billede af de omstændigheder, der herskede i efterkrigstidens Danmark på netop det tidspunkt, hvor et uhyre stort antal flygtninge strømmede til landet og bad os om hjælp. Og med den barske kendsgerning i bagagen, at selvom så ufattelig mange flygtninge allerede havde måttet lade livet under den lange rejses begyndelse, så var historien langt fra slut endnu, og mange ville – alle bønner til trods – aldrig nå deres rejses mål og se deres hjemstavn igen.I alt døde der 17.209 flygtninge under deres ophold i Danmark.
Ugwu arbejder som houseboy for en universitetsprofessor fuld af revolutionær ildhu; Olanna, professorens unge elskerinde, har efterladt sit privilegerede liv i Lagos til fordel for en støvet landsby og sin elskers charme; og Richard, en genert, ung englænder er forblændet af Olannas egenrådige tvillingesøster, Kainene. Da borgerkrigen bryder ud, bliver de hver især ofre for hændelser, der sønderflænger deres tilværelse og sætter såvel deres tilværelse som deres loyalitet under pres.En halv gul sol er en storslået roman om kolonialismens endeligt, etniske tilhørsforhold, klasse og race, og om, hvordan kærligheden kan komplicere alting.
KÅRET TIL ÅRETS BIOGRAFI 2021.Under Anden Verdenskrig sad Eddie Jaku i kz-lejrene Buchenwald og Auschwitz, og han så sine forældre blive sendt til gaskammeret. Selv undgik han flere gange at blive slået ihjel, fordi tatoveringen på hans arm kategoriserede ham som 'Økonomisk Uundværlig Jøde'. Når han udførte tvangsarbejde på tyske fabrikker, havde han et skilt om halsen, hvorpå der stod, at han skulle hænges på stedet, hvis han begik fejl.Da krigen sluttede, var han 25 år og vejede 28 kilo.Eddie døde som 101-årig den 12. oktober 2021. Han kaldte sig Jordens lykkeligste mand.
Da Tyskland den 9. april 1940 besatte Danmark, var Axel Emil Martin Woythal netop ankommet til Skotland for at hente en last kul med fragtskibet Lifland. Derfor kom han i allieret krigstjeneste fra dag ét.Da han vendte tilbage den 9. marts 1946, havde Axel været med til at evakuere engelske soldater fra Dunkirk i 1940, torpederet på Nordatlanten i konvoj mod Murmansk i 1941, jagtet af ubåde i Det Indiske Ocean i 1942, bombet af Luftwaffe i Tripoli i 1943, fragtet amerikanske soldater i Stillehavskampagnen i 1944 og udsat for Kamikaze-angreb ved Ny Guinea i 1945.Fra Murmansk til Stillehavet er en krigssejlers historie om livet til søs på godt og ondt, men også om venskaber og forhold til kvinder på tre kontinenter. Det kunne have været plottet til en roman eller film, men er en biografisk skildring af en dansk sømands oplevelser under Anden Verdenskrig.
Da russerne væltede mod Berlin i 1945 og gav nådestødet til Hitlers Tredje Rige, skete det med en uhørt vildskab og hævngerrig grusomhed efter års lidelser for det russiske folk under de tyske troppers mishandling. Tyske civile og soldater blev fanget af russerne, som stormende frem gennem hele det gamle Østpreussen, og flygtningene strømmede mod vest og nord for at undgå tilfældige mord, sult og mishandling og de massevoldtægter, som blev to millioner kvinders skæbne. Antony Beevor bringer os direkte ind i strategi, kampe, lidelser og følelser, så man føler, at man er til stede i de sidste afgørende måneder af Anden Verdenskrig.ANTONY BEEVOR har udgivet flere historiske bestsellere om Anden Verdenskrig. Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end seks millioner bøger.?Bred, informativ og spændende skrevet beretning om et af de afgørende øjeblikke i Tysklands og Europas historie.? Weekendavisen?Grusom og så rædselsvækkende læsning, at man forbander krig langt væk. Det er i det enkelte menneskes oplevelse af rædslerne, man finder bogens styrke.? B.T.
Når det sidste skud er faldet på gaden, rykker de kriminelles opgør ind i de danske fængsler. En ny tids bandekrige fortsætter inden for ringmurene med magtkampe, trusler, overfald og mordforsøg. Selv fængselsbetjente er et mål. Et symbol, som kan rammes – og bliver ramt. Men huset vinder altid. Fire fængselsbetjente står i denne bog frem og fortæller om en hverdag med nogle af landets allerværste og allermest uforudsigelige indsatte. De giver et unikt indblik i, hvordan man lever og forsøger at overleve i et system, hvor der er få succeshistorier, og hvor man det ene øjeblik keder sig ihjel foran fjernsynet, og det næste bliver overfaldet af en indsat og må kæmpe for at spænde ham fast i en nøgen sikringscelle. Det er historien om, at selv dét kan blive en dag på kontoret. Huset vinder altid begynder i efterdønningerne af 90’ernes rockerkrig og fortsætter med fangeoprør, ulovlig arbejdsnedlæggelse, besparelser, etiske dilemmaer, måltal, en pædofil med kogende olie over sig, magtanvendelse på magtanvendelse, voldelige overfald og bandekrig, inden det hele kulminerer en sommeraften i 2016, da en fængselsbetjent bliver skudt ned – foran Nyborg Fængsel. Baseret på interviews med de fire fængselsbetjente og med en lang række andre personer i og omkring fængselsvæsnet, aktindsigter og domsudskrifter giver Huset vinder altid et sjældent set indblik i en lukket verden, hvor skrevne og uskrevne regler kan være svære at skelne fra hinanden. Det er samfundet – set fra et fængsel og ud.
En medrivende historie om en gruppe modige, unge danske mænd, der – ofte ad omveje, der førte dem kloden rundt – kom til at flyve Spitfires i allieret tjeneste. Det er krigens år fortalt gennem en personlig historie – om flugt fra Danmark, lejrliv og kampmissioner. Det er viljen til (og kampen for) at gøre en forskel og kæmpe for friheden, ofte med livet som indsats.
Under 2. Verdenskrig var sænkningen af den danske flåde den 29. august 1943 en af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder. I år er det 75 år siden begivenheden fandt sted.Da den tyske besættelsesmagt tidligt om morgenen forsøgte at sætte sig i besiddelse af den danske hær og flådes materiel kom det til direkte kamp flere steder i landet, og det lykkedes hovedparten af flådens enheder enten at sænke sig selv eller at nå neutralt svensk område.I denne bog, der er en kraftigt revideret udgave af Flådens sænkning fra 2003, fortæller marinehistorikeren Søren Nørby dels Søværnets historie under besættelsen, dels de enkelte skibes skæbne på og uden for Holmen den 29.august. De officielle beretninger krydres med en række øjenvidneberetninger og med en lang række enestående fotografier, der viser fartøjerne før, under og efter sænkningen. Mange af de viste billeder har ikke tidligere været offentliggjort.
I Vesten har vi for vane at sige, at Anden Verdenskrig begyndte i 1939 med Hitlers overfald på Polen. I Østasien ved de bedre: De første skud faldt allerede to år tidligere. Kina var blevet offer for japansk aggression og kæmpede en desperat kamp for overlevelse. Allerblodigst gik det for sig i Shanghai, hvor op imod en million kinesiske og japanske soldater i efteråret 1937 tørnede sammen i et tre måneder langt opgør, som i omfang og brutalitet kan måle sig med de største slag i Europa få år senere. Slaget om Shanghai i 1937 var på mange måder et varsel om den altødelæggende verdenskrig, der var under opsejling. Det var et slag, hvor moderne teknologi i form af kampvogne, hangarskibe og landgangsfartøjer spillede en afgørende rolle, og hvor bombefly viste deres evne til at sprede død fra luften. Imens rapporterede de internationale korrespondenter hjem til et sultent publikum i Europa og Nordamerika. Det var en forbavsende moderne krig. I Døden ved Yangtze-floden beskriver den danske Asienkorrespondent Peter Harmsen begivenhederne i alle detaljer og med journalistisk tæft. Vi lærer, hvordan krigen tog sig ud for den menige japanske marineinfanterist i Shanghais ruiner og for den idealistiske, unge kinesiske pilot, der med bare et par måneders uddannelse i bagagen skulle tage kampen op mod en overmægtig fjende. Vi ser også slaget fra andre synsvinkler: ikke bare generalernes, men også de civiles. Tusindvis af udlændinge boede i Shanghai i 1937, inklusiv mange danskere. Harmsens bog er oprindelig udkommet på engelsk som Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze. Den er blevet en salgssucces i USA og Storbritannien og har været på New York Times’ eftertragtede bestsellerliste. Den er oversat til kinesisk og rumænsk, og den er grundlaget for en dokumentar i spillefilmslængde, som den amerikanske instruktør og tredobbelte Emmy-prisvinder Bill Einreinhofer netop har færdiggjort.
Signe Gondrup lever et ret almindeligt middelklasseliv, men da tyskerne kommer, forelsker hun sig glødende i officeren Felix Markworth. Signe lader sig skille fra sin mand og følger Felix til Böhmen i 1945 og derfra til Bayern, på flugt fra russerne. Da Felix bliver arresteret af amerikanerne, må Signe overleve på egen hånd.Romanen om denne utrolige kvindeskæbne er Lars Johannsons debutroman. Den er baseret på en sand historie fra hans egen familie.
K.B. Martinsen var et lysende talent i den danske hær i 1930’erne, men i skuffelse og chok over den manglende danske modstand mod besættelsesmagten den 9. april 1940 tog den ærkekonservative, nationalistiske kaptajnløjtnant konsekvensen: Han sluttede sig til tyskerne og kæmpede på Østfronten mod bolsjevismen og blev kommandør af Frikorps Danmark, siden leder af Schalburgkorpset. Men Martinsen var en politisk amatør og kom på kant med tyskerne. Han blev sendt i tysk fangenskab, men flygtede i krigens sidste dage og vendte hjem til Danmark – fædrelandet, som han havde forrådt, og som dømte ham til døden.
Året er 1941, og Bernie Gunther vender tilbage fra Østfronten til et krigsplaget Berlin. Men hurtigt kaldes han til Prag af sin gamle chef, general Reinhard Heydrich, som har brug for en livvagt til at sikre sig imod den ulmende folkelige vrede i Böhmen-Mächen. På Heydrichs slot uden for Prag møder Gunther nogle af regionens ledende nazister og oplever fra første parket et kompliceret magtspil i nazisttoppen. Et magtspil, som Gunther ufrivilligt bliver en del af, da en af Heydrichs adjudanter bliver myrdet på sit værelse. Døren til værelset er låst indefra, og vinduerne forsvarligt haspet til. Bernie Gunther står over for en klassisk mordgåde, hvor morderen skal findes i den sluttede kreds af gæster. MANDEN MED ET HJERTE AF JERN er ottende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang finder handlingen sted midt under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne stadig er i offensiven, og forfølgelsen af Europas jøder tager fart. "Som i de foregående syv romaner er det en intens og spændende beretning, som Kerr disker op med. Det er sikkert og velturneret, så Kerr holder dampen oppe i den efterhånden lange saga om Bernhard Gunther, Berlin og nazisme." - Bogblogger "Den rapkæftede kommissær Bernhard Gunther er tilbage i nok en velskrevet, intens og ravnesort noir-roman. Den historiske akkuratesse er velintegreret i det velsmurte plot, Gunthers ironiske, hårdkogte fortællerstil med flittig brug af overdrivelse, sidder som regel lige i kronjuvelerne på de selvhøjtidelig, men dødsensfarlige SS-topfolk." - Kultur-cafeen "Philip Kerrs krimiserie er nået til 1941, hvor opdager Gunther skal hjælpe Reinhardt Heydrich i Prag. Det er eminent krimilitteratur." - Weekendavisen "Bind otte i Berlin Noir-serien er fremragende, og forfatterens brug af den historiske baggrund som rammen til romanen fungerer perfekt og er med til at skabe et levende og troværdigt billede af Tyskland under 2. verdenskrig." - Lektørudtalelse "Kerr skriver fænomenalt. Man føler sig grangiveligt som Gunthers alter ego, der futter rundt blandt kæderygende nazister i et krigshærget Mellemeuropa. Detaljerigdommen er ubegribelig og allestedsnærværende uden på noget tidspunkt at føles pålæsset. Personerne lever (indtil de dør pludseligt og brutalt!), og handlingen skrider rask af sted på lette fjed. For pokker, hvor er det godt." - Bogrummet
23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?
Mens første verdenskrig smadrer familier, ødelægger venskaber og slår elskende ihjel, rejser en ung palæstinensisk medicinstuderende ud for at finde sig selv. Midhat Kamal bevæger sig gennem en splittet verden, fra Mellemøstens omskiftelige politiske klima til fine saloner i Montpellier og et Paris i rivende udvikling. Det er en verden, hvor alt er skrøbeligt: Kærlighed bliver til tab, venner bliver fjender, mens alle søger efter et sted at høre til. I Pariseren samler Isabella Hammad et væld af tråde fra en fragmenteret tid i verdenshistorien til en nuanceret og medrivende episk saga om det tyvende århundredes turbulente begyndelse, den palæstinensiske uafhængighedskamp og udsigten til endnu en verdenskrig. En inderligt menneskelig fortælling.
I en insiderberetning om Politiets Efterretningstjeneste sætter Jakob Scharf ansigt på mørkemændene, der i tiden efter Muhammedkrisen konspirerede om massedrab på dansk grund. Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler.Jakob Scharf går også bag om sagerne, der satte ham skakmat i tjenesten. Han fortæller om sin chefmission og sit mandat til en modernisering af PET, der forvandlede den hemmelige tjeneste til en slagmark af sladder og lækager, og han tager bladet fra munden i affæren om nødløgnen, der fældede ham. Efter syv år for PET. Journalist Morten Skjoldager fører den tidligere efterretningschef gennem hans tid i PET. Baseret på aktindsigter i stakke af retsdokumenter, PET- og politirapporter og interviews med kilder i politiet og i de ekstremistiske miljøer tegner Morten Skjoldager det til dato skarpeste billede af truslen mod Danmark og PET’s kapacitet til at imødegå den. Syv år for PET er en tankevækkende bog om terrorprædikanter og gangster-jihadister og en påmindelse om, at kun falsk tryghed kan købes for penge. Jakob Scharf er netop blevet idømt 4 måneders fængsel for brud på tavshedspligten og har samtidig fået konfiskeret knap 400.000 kroner, som han ifølge byretten har tjent på salget af bogen.
I maj 1945 lå det meste af Rønne og Neksø i ruiner efter sovjetiske bombeangreb. Alle var dengang enige om, at skylden for ødelæggelserne lå hos den tyske besættelsesmagt og specielt på dens kommandant over øen, Gerhard von Kamptz, som i sin “fanatiske og forbryderiske stivnakkethed” havde nægtet at overgive øen til russerne. I tidens løb er synet på manden blevet mere nuanceret, for tingene var mere komplicerede, end man ville indrømme i 1945. Faktisk fremstår han i den seneste forskning som en ganske almindelig soldat, som handlede uangribeligt i den situation, han stod i.Jens Andersens indgående studie af ærkenazisten Gerhard von Kamptz lange liv (1902-1995) giver det til dato bedst dokumenterede billede af mennesket og soldaten Gerhard von Kamptz. Jens Andersens skildring af en tysk soldats og officers militære løbebane er samtidigt meget spændende og bliver krydret med opvækstdetaljer og efterkrigstidsinformation om manden. Forfatteren ser kritisk på sit undersøgelsesobjekt, soldaten von Kamptz, og sympatiserer ikke med ham, men afdækker historien ved at bruge det omfangsrige kildemateriale til at tegne et nuanceret billede. Jens Andersen ser det således også fra von Kamptz’ eget udgangspunkt og forsøger dermed at afdække og forklare hans fatale handlemåder ved den sovjetiske invasion af Bornholm.
Angela McCloud er endelig ankommet til Tinian Island i Stillehavet, hvorfra mange hundrede Boeing B-29 Superfortress langdistancebombefly foretager daglige togter over det japanske fastland. Tinian er samtidig base for det tophemmelige projekt med kodenavnet Silverplate – ombyggede versioner af B-29’ere med kapacitet til at nedkaste de første atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Slaget om Stillehavet nærmer sig sin chokerende afslutning, men sideløbende fortsætter Angela at lede efter sandheden om sin søsters tragiske død i en tilsyneladende iscenesat ulykke. Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Atomic er tredje og sidste bind i den anden trilogi om Angela ”Angel” McCloud. Mens den første trilogi foregik i Burma, udspiller den nye sig i Stillehavet i Anden Verdenskrigs slutfase. Romain Hugault har yderligere to bind under forberedelse, som bliver henlagt til Koreakrigen. Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.