Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
The Art of War is an ancient Chinese military treatise by Sun Tzu, a high-ranking military general, strategist and tactician. Each chapter is devoted to one aspect of warfare. It is commonly thought of as a definitive work on military strategy.

”Tænk, hvis menneskeheden kunne have afgjort alle stridigheder ved et ternetbræt med 64 felter og ikke på en slagmark med utallige dødsfald og ufatteligelidelser til følge. Set i det perspektiv er skakspillets verdensmestre ikke blottankens kæmpere i en afgrænset og nørdet verden, men bannerførere for en drøm om fredens logik i stedet for krigens vanvid.”

- Fra forordet

For 50 år siden, midt under den kolde krig, fandt ”århundredets match” sted mellem den regerende verdensmester, sovjetiske Boris Spassky, og udfordreren Bobby Fisher fra USA. Fishers sejr betød et markant skifte i en ubrudt række af sovjetiske verdensmestre.

I bogen portrætterer mangeårig skakskribent ved Dagbladet Information, Peter Dürrfeld, de sidste hundrede års verdensmestre i skak. Skak er et demokratisk spil for alle, og spillets historie er fuld af originale personligheder, storpolitik, poesi, genialetræk, snyd og uforudsigelighed.

Peter Dürrfeld (f. 1942) er skak- og musikanmelder, oversætter og forfatter til en række bøger, bl.a. Den lille Mozart (2005), Operaguide (2007) Hjertet har altid det sidste ord (2014) og senest Hele brættet rundt (2021).

Anmeldelser:

"Poetisk sprog og skønne anekdoter" - Berlingske

"Man er i godt selskab med Dürrfeld" - Politiken

"En vigtig og underholdende bog" - Lektørudtalelse

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord.Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43.I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943.Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?
De gamle breves hemmeligheder om krig og kærlighedI 1987 begår Peter Nejsums tyske morfar, Heinz, selvmord i en alder af 77 år. Han hænger sig uden varsel i huset på Frederiksberg, og det kommer som et uforklarligt chok for Peter, som var særligt knyttet til ham. Hvad var morfaren mon blevet indhentet af? Hvad var det, familien nok vidste, men ikke ville vide af?I 2020 dukker en kasse med gamle breve fra Heinz op på Peters mors loft. Peter og hans kone, Ulla, tager arkivkassen med til Leipzig for at træde i morfarens fodspor og forstå fortiden. Langsomt rulles et liv op, og de begynder at forstå, hvad der drev den dannede og åndfulde Heinz helt ud til grænsen – og over den.Heinz’ breve er skrevet til danske Inger, som er Peters mormor. Heinz og Inger møder hinanden for første gang i 1930 til en kostumefest i Leipzig, hvor de siden slår sig ned – hjulpet af Ingers højborgerlige familie. En stormende forelskelse fører til bryllup og barn; Heinz’ journalistiske karriere går strygende. Men pludselig bryder Anden Verdenskrig ud, og Heinz drager i krig på nazisternes side, mens Inger må rejse hjem til Danmark.Krigen sætter i mange år frem nye grænser for parrets kærlighed. Adskilt af krigen begynder parret en omfattende brevveksling. Heinz sender breve først fra østfronten, så vestfronten og siden fra sit krigsfangenskab i USA. Hans ord gennemtrænges af en længsel efter sin elskede og sin elskede datter – og en afmagt over for krigen. Heinz mærker nu de hårde konsekvenser af sine sympatier og sværmerier."Min morfars hemmeligheder" er et levende vidnesbyrd om at være efterkommer til en mand, der traf et valg, som fik fatale konsekvenser. Brevene og rejsen tvinger Peter til at revidere synet på sin morfar. Kan han også tilgive ham? Peter Nejsum og Ulla Bidstrup, begge født 1965, er teologer og forfattere. Bogen er baseret på Peters morfars historie.
Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden. Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.
I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, indkvarteret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup.I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for lokalbefolkningen, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til undertrykkelse.”Den skjulte alliance” er en dokumentarisk bog, der afdækker en upåagtet lokalhistorie. Den trækker tråde til danmarkshistorien og til den ungarske, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen.Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen ”De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig”.
Tyskerne forventede, at deres luftangreb på Kreta i 1941 ville være et perfekt eksempel på en sejr vundet efter et taktisk overraskelsesangreb. De anede intet om, at briterne ved hjælp af Ultra-efterretninger kendte deres planer og havde lagt en nøje planlagt fælde for dem. Det skulle være endt med det første tyske nederlag i krigen, men en fatal misforståelse vendte slagets gang. Og konflikten endte ikke der. Kretiske frihedskæmpere indledte en heroisk modstandskamp med hjælp fra den hemmelige britiske sabotageorganisation, SOE. Først i 1945 blev Kreta befriet af engelske styrker.Antony Beevors bog om Kreta under Anden Verdenskrig er meget mere end beretningen om et enkelt slag i den store krig. Det er også en fascinerende historie om almindelige mennesker, som med mod og råstyrke må kæmpe for deres overlevelse.*"Enestående … en fængslende beretning om hele krigen på Kreta og om kreternes grufulde oplevelser under den tyske besættelse." John Keegan, Sunday Telegraph
Svend, Bjørn og Pie Baastrup Thomsen var med i den danske inderkreds af specialenheden SOE – Special Operations Executive – som stod for opbygningen af den organiserede danske modstandsbevægelse.Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er beretningen om, hvordan tre unge familiemedlemmer bliver involveret i de første nedkastninger i Østjylland, hvordan de husede faldskærmsfolk og besætningsmedlemmer fra nedstyrtede engelske fly, og hvordan de siden deltog i opbygningen af en lang række sabotage- og nedkastningsgrupper. De stod for opbevaring og distribution af våben og sprængstoffer til hele landet og afholdt planlægningsmøder med modstandsbevægelsens ledelse.Men de betalte en høj pris. Da den største katastrofe for dansk modstandsbevægelse rammer i vinteren 1943-44 og flere hundrede modstandsfolk arresteres, hvoriblandt Hvidsten-, Hornslet, Aars- og Stoholmgrupperne optrevles, ender det også med fængsel, tortur, og koncentrationslejre for de tre; Pie i Cottbus, Bjørn i Neuengamme og Svend i Frøslev. Alt sammen med kraftige psykiske efterveer, der år senere endte i selvmord for den ene.Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er vigtig for alle med interesse for besættelsestiden, om nødvendigheden af at engagere sig, også selvom det indebærer den største risiko. Bogen indeholder en række personlige breve og et interview med Pies datter Lise.Bogen er særlig aktuel, da Pie er en af hovedpersonerne i den nye film Hvidstengruppen II – de efterladte, der har premiere 1. juledag 2021.
Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder.I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont.Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer.Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord.Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor, hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet.Hal Koch, 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?
Den midaldrende advokat Calvin Dexter har mistet sin datter, men mod alle odds lykkes det ham at få hævn over den skruppelløse kriminelle bande, der tvang hende ud i prostitution og senere slog hende ihjel. Det viser sig, at Calvin har et usædvanligt talent for at opspore kriminelle i udlandet og få dem udleveret til retsforfølgelse i USA. Da han bliver opsøgt af en rigmand, der ønsker hævn over den lejemorder, der stod bag mordet på mandens eneste barnebarn, tager Calvin til Bosnien. Et land, der stadig slikker sårene efter den blodige borgerkrig. CIA har imidlertid fået nys om Calvins evner, og de mener, at de har en langt vigtigere opgave til ham.Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.
Under Anden Verdenskrig deltog hen ved tusind danske statsborgere som frivillige i de allierede styrker i kampen for Danmarks frihed og ære – de fleste i britisk tjeneste. I London forsøgte danskerne at omorganisere sig i håbet om at kunne rekruttere til en særlig dansk militærenhed under britisk flag. Blandt danskerne uden for det besatte hjemland var der et udtalt ønske om at vise, at man støttede den allierede sag og gerne støttede op om kampen – også den militære. Dette er historien om de få modige danske frivilliges kamp. Jakob Sørensen (f. 1973), historiker og forfatter. Har skrevet D-dag. Operation Overlord 6. juni 1944 (2004) om Anden Verdenskrigs mest berømte slag, redigeret og bidraget til flere antologier og er medforfatter til Påskekrisen 1948 (2000) og Danmark besat (2005).
Da Danmark blev befriet den 5. maj, ankom flere tusind toptrænede danske soldater til kajen i Helsingør til lyden af jublen fra de mange fremmødte, der bød dem velkommen hjem. Hvem var disse unge mænd, der på befrielsesmorgenen ankom fra Sverige, og hvor blev de af, da hverdagen indfandt sig igen? Det forsøger Knud J.V. Jespersen at svare på i bogen ”Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945”. Bogen giver et enestående indblik i en vigtig del af krigsudviklingen og den danske modstandsbevægelse.Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.
Det Tredje Riges frimærker giver os en unik mulighed for at lære mere om nazisternes selvbillede, og om hvordan de ønskede at blive opfattet af omverdenen. Hilsen fra Hitler fortæller Det Tredje Riges historie fra magtovertagelse til Hitlers sidste dage gennem nazisternes frimærkeproduktion.Propagandamærkerne viser en overflod af designs og motiver, som ikke bare fejrede Adolf Hitler, nazipartiet og militæret, men også komponister, forfattere, kunstnere, forskere, biler, lokomotiver, arbejdere og sportsbegivenheder. Motiverne på frimærkerne viser det tilsyneladende perfekte Tyskland, som nazisterne ønskede at skabe, men som i virkeligheden blev et af verdenshistoriens mest brutale regimer.”Gentag en løgn ofte nok og den bliver en sandhed”, sagde Joseph Goebbels, og nazipartiet fik da også produceret en meget, meget lang række frimærker både i Tyskland og i de besatte områder, hvorfor der også optræder to danske frimærker i bogen.
Den berygtede læge fra Auschwitz, der blandt andet udførte eksperimenter på tvillinger, er vel nok den mest eftersøgte krigsforbryder i det 20. århundrede, men også den, som om nogen er blevet indbegrebet af nazismens rædsler og gru. Anders Otte Stensagers bog er den første detaljerede biografi om den unge idealist, læge og krigsforbryder, som forsvandt til Sydamerika efter krigen, hvor han også døde i 1979. Foran næsen på alle de efterretningstjenester, der havde ledt efter ham i 35 år. Bogen indeholder både detaljerede beskrivelser af Mengeles livshistorie, karriere og skæbne og har tillige interviews med sønnen, der først lærte sin far at kende, kort før Mengele døde i Argentina.
Torben Wulff var én af de 46 danske krigsforbrydere – eller landsforræddere i den tids ordvalg – som efter besættelsen blev idømt ”livsstraf” og henrettet. Frank Bøgh afdækker i denne bog alle 46 skæbner – fra forbrydelse til straf. Bogen bygger på omfattende research i sagsakter og retshandlinger samt en række vidnesbyrd fra personer, som tog del i henrettelserne. Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og og er forfatter til en række bøger om besættelsestidens historie.
1944 på grænsen mellem Indien og Burma. Den amerikanske hær forbereder en enorm offensiv for at bremse de japanske fremrykninger, der truer med at fortsætte fra Burma ind i Indien. Piloterne Rob og Philip fra eskadrillen ”Burma Banshees” må i al hast rømme deres base for at deltage i operationen og med blødende hjerte svigte WASP-piloten Angela og Hollywoodstjernen Jinx, hvis fly er styrtet ned dybt inde i den sumpede burmesiske urskov. Angela og Jinx er overladt til sig selv og junglens mange farer: sult, feber, kvælende luftfugtighed, blodigler, moskitoer, pro-japanske indfødte og ikke mindst Kempeitai, det frygtede japanske militærpoliti, som har indledt en nådesløs klapjagt på de to nødstedte og umage kvinder midt i det uvejsomme vildnis. Den eminente franske fly-tegner Romain Hugault (kendt for ”Den Store Hornugle”) er tilbage med et nyt, storslået krigsdrama, denne gang henlagt til Anden Verdenskrigs slutspil i Asien. Ekstra: Ordliste med militære begreber og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Angel Wings indgår i Cobolts nye kollektion af fly- og krigstegneserier, der foreløbig også omfatter serien Den Røde Baron. Tredje bind af Angel Wings afslutter den første historie om Angela ”Angel” McCloud. Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør
"Uden kamp ingen sejr" er beretningen om tiden og mentaliteten under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 fortalt af en de af mest kendte danske modstandsfolk, Jens Toldstrup. I bogen fortæller han om de mange aktioner, som modstandsfolkene gennemførte, blandt andet de mange nedkastninger, sabotager og den illegale sejlads til Sverige. Men Toldstrup fortæller også om de danske unge modstandsfolks mentalitet og sindstilstand under besættelsen.Jens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.
"Gestapomanden pressede utålmodigt pistolen mellem mine ribben, og vi begyndte at gå over Jernbanegade. Da vi var nået ud midt i sporvognsskinnerne, råbte jeg pludseligt: Pas på bilen! Uvilkårligt drejede manden hovedet, og i næste nu havde jeg hånden i inderlommen og skød skråt bagud gennem frakken... "SABOTAGE er en samling af beretninger om typiske sabotageaktioner, fortalt af en række af modstandsbevægelsens mest aktive sabotører. Teglers skildrer et utal af spændende og dramatiske episoder, der på fornem vis indkapsler modstandsbevægelsens bitre kamp mod den tyske besættelsesmagt i 1940-45.Sorg, skam og bitterhed over nazismens voldsherredomme var de vigtigste drivkræfter bag modstandsfolkenes oprør. Hans Edvard Teglers gør rede for modstandskampens mål og metoder og fortæller om skæbner i den livsfarlige gerning. Det er spændende og tankevækkende læsning om et enestående kapitel i dansk historie.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlHans Edvard Teglers (1925-1988) var forfatter, debattør og tidligere modstandsmand. Han har både skrevet samfundskritiske romaner og debatbøger, men han er bedst kendt for sine kritiske analyser af magtspillet og de forskellige institutioner i Danmark.
Den tyske ubådskaptajn Günther Prien lister sin ubåd ind i den britiske flådehavn Scapa Flow og sænker slagskibet ’Royal Oak’. Modige norske sabotører forpurrer Hitlers planer om at bygge en atombombe ved et nålestiksangreb på tungtvandsanlægget i Rjukan. Og britiske kommandostyrker ødelægger den enorme tørdok i St. Nazaire ved noget, der bedst kan karakteriseres som et selvmordsangreb."Dristige missioner fra 2. verdenskrig" er en samling dramatiske beretninger om overraskende, fantasifulde og til tider ligefrem dumdristige episoder, der på afgørende vis formede verdenskrigens gang. Fælles for de ti missioner er, at de kun lykkedes, fordi modige mænd på kreativ vis udnyttede teknologi og taktik til det yderste.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlRasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.
Ernst Jünger (1895-1998) er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede. Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig straks under fanerne, og i efteråret 1918 modtog han Tysklands højeste militære udmærkelse, Pour le mérite, for sin krigsindsats.I 1920 debuterede Jünger med den selvbiografiske I stålstormen, der regnes for en af de bedste bøger, der er skrevet om Første Verdenskrig, og har begejstret læsere som André Gide, Jorge Luis Borges og herhjemme Thorkild Bjørnvig.Op gennem 1920'erne markerede Jünger sig som en af sin generations vigtigste forfattere, på samme tid ultrakonservativ og eksperimenterende avantgardist med forbindelser til bl.a. den franske surrealisme.Interessen for Jünger og hans forfatterskab, der omfatter romaner, fortællinger, essayistik, filosofi og dagbøger og strækker sig over det meste af det 20. århundrede, har siden Murens fald været støt stigende både internationalt og i Danmark.Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab er den første samlede fremstilling af denne fascinerende århundredskikkelse på dansk. Den er skrevet af førende danske og internationale eksperter og følger forfatterskabet fra debuten om soldaterlivet i skyttegravene over mellemkrigstidens interesse for arbejderen frem til alderdomsværkets dyrkelse af den uafhængige anark.Med bidrag af Christian Benne, Karl Heinz Bohrer, Anders Ehlers Dam, Heinrich Detering, Carl-Göran Heidegren, Søren Harnow Klausen, Kathrin Maurer, Daniel Morat, Adam Paulsen, Michael Karlsson Pedersen, Jan Rosiek, Kasper Hedegård Schiølin og Frederik Stjernfelt.
Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde. K rigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under? Det var tæt på. DOMMEDAG ALS er, som SLAGTEBÆNK DYBBØL, en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte. Instruktøren og manuskriptforfatteren Ole Bornedals tv-serie og biograffilm 1864 bliver vist fra efteråret 2014 og er inspireret af SLAGTEBÆNK DYBBØL og DOMMEDAG ALS. Genudgivelse i hardback.
""Artillerist i Stalingrad"" er den unge Løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i den anden verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget og fangenskabet. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangeskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950erne fik lov til at vende hjem til Tyskland. Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. De sort/hvide billeder i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.
DET NITTENDE ÅRHUNDREDES måske betydeligste personlighed. Udover at være den væsentligste ophavsmand til juni-grundloven 1849 blev Monrad konseilspræsident (statsminister) i 1864. Både samtiden og eftertiden gav ham ansvaret for den nationale katastrofe i 1864. Hvorefter han mere eller mindre gik i glemmebogen, indtil han kom på alles læber med tv-serien 1864 – 150 år efter. I sin biografi kommer Kai Just hele vejen rundt om mennesket og manden. Vi følger hans problematiske opvækst, hans ungdoms storme, forelskelserne, den politiske vækkelse og hans poetiske raptus. Forfatterens hovedanliggende har været at skabe en dækkende, og samtidig en langt mere indgående fremstilling af Monrads personlighed, end vi hidtil har haft. For at forstå Monrad og for at forstå tiden, det nittende århundrede, er det ifølge Just nødvendigt at forstå det komplekse, på én gang kristne og rationalistiske livssyn, der prægede perioden. Men også de elementer af romantisk naturfilosofi, som var aktive under nationalliberalismens overflader. Efter 1864 indhentede katastroferne Monrad, og der fulgte fire eksilår i New Zealand. Derefter en tilbagekomst og et helt forbavsende come back, hvor han genindsættes i sit gamle bispeembede og kunne genoptage sit politiske arbejde i Folketinget frem til sin død i 1887
Den tyske brug og udbygning af Esbjerg Flyveplads med kortlægning og beskrivelser af øjenvidneskildringer, samt den nyeste viden fra arkivsøgninger. Bogens beskrivelser er samlet og bearbejdet af førende danske militærhistorikere. Besættelsestidshistoriskselskab for Esbjerg (BHSE) blev oprettet i forbindelse med, at den daværende Skov - og Naturstyrelse i 1989 indledte en landsdækkende kortlægning af de tyske bunker fra besættelsestiden. Foreningen dannede rammen om opgaven i Esbjerg-, Fanø- og Ribeområdet. Arbejdet blev endeligt færdigt i Esbjerg i 1995. Men man fortsatte indsamling af øjenvidneberetninger og arkivarbejde. Efterhånden kunne Esbjergs historie i årene 1940 – 1945 tage form. Der var flere tilløb og forberedelser til en bogudgivelse, men materialet blev lagt i mølpose p.g.a. ressourcemangel. I 2010 tilsluttede Morten S. Jensen sig foreningen, og sammen med Torben Thorsen besluttede vi os for ved hjælp af moderne hjælpemidler og hjælp udefra at færdiggøre den indsamlede viden til en bogudgivelse. Vi valgte at dele opgaven i to dele og begyndte med flyvepladsen og luftkrigen. Det er planen senere at udgive bind II, som omhandler hæren og krigsmarinen i Esbjerg, på samme måde med baggrund i materialer, der er indsamlet med bistand fra eksperter udefra.
Thomas Dinesen (bror til Karen Blixen) tjente i Canada under Første Verdenskrig. Dette er hans krigsmemoirer. Thomas Dinesen var en af kun to danskere, som modtog Victoriakorset under Første Verdenskrig.Kristeligt Dagblad skriver om bogen:Hans beskrivelse af krigen og soldaterkulturen er nøgtern og uden forstillelse: angst, homoseksualitet, tyndskid, druk, frost, sult, smertefuld død, ventetid og fjendtlig ild. Kunsten at være en god soldat er ikke at overleve, men at gå ind i kampen med bevidstheden om, at livet er sat til på forhånd. Først da kan man træde helt ind i den tilstand, som krigen er. For Dinesen var denne tilstand mere virkelig en al anden virkelighed. Krigen var for Dinesen ikke ensbetydende med tab af mening; den var derimod ladet med skæbne og betydning.
Af den række af partielle krige, der udgjorde Anden Verdenskrig, var den tysk-sovjetiske krig den mest omfattende. Krigen på Østfronten - således som den blev set fra tysk side - omfattede flere soldater og mere materiel end nogen anden krigsskueplads, og kamphandlingerne krævede flere ofre og skabte mere ødelæggelse, end det var tilfældet i Vesteuropa eller i det Fjerne Østen: 27 millioner døde sovjetborgere - civilister og soldater -, mere end fire millioner dræbte tyske soldater, 1700 ødelagte sovjetiske byer, samt byer og infrastruktur ødelagt i hele Østeuropa.Krigen på Østfronten var en folkekrig. Sovjetunionens multinationale befolkning blev konfronteret ikke blot af det Tyske Rige, men også af dets allierede tropper fra Finland, Ungarn, Rumænien og Italien. På tysk side kæmpede endvidere frivillige fra alle dele af det tyskbesatte Europa og fra Spanien endog en hel division af frivillige.Fra tysk side var krigen fra begyndelsen af en racistisk tilintetgørelseskrig: Den slavisk-asiatiske sovjetiske befolkning skulle decimeres og underlægges tysk overhøjhed; tyskernes behandling af den sovjetiske civilbefolkning og deres sovjetiske krigsfanger er blevet betegnet som folkedrab. Da de sovjetiske tropper begyndte at erobre tysk beboede områder, satte de sig for at ødelægge enhver form for tysk kultur gennem overgreb på og fordrivelse af den tyske befolkning.Krigens materielle ødelæggelser fik deres radikale udforming, da de sovjetiske tropper under krigens første fase trak sig tilbage under størst mulig ødelæggelse af infrastruktur. Da det senere blev tyskernes tur til at retirere, gentog de de omfattende ødelæggelser.Uden for de egentlige krigshandlinger, men som et resultat af, at tyskerne gennem deres erobringer i øst fik adgang til Europas største jødiske befolkning, fandt også nazisternes jødeudryddelse sin kulmination under krigen på Østfronten.”Tilintetgørelseskrig” beretter om denne den mest ødelæggende af alle krige, fra den militære og politiske udvikling i mellemkrigstiden over de to senere krigsmodstanderes angreb på og deling af den polske stat til den fire år lange eksistenskamp, der sluttede med den ene parts fuldstændige underkastelse.Fremstillingen er suppleret med 33 kort og 119 s/h illustrationer.
Alans Krig er en mands åbenhjertige erindringer fra sin tid som amerikansk soldat i Anden Verdenskrig. Et halvt århundrede efter krigen mødte Alan Cope den franske tegner Emmanuel Guibert og fortalte ham sin historie, som derpå blev til denne smukke og anmelderroste grafiske roman.Alans Krig er bla. blevet kåret til Contra Costa Times Best Graphic Novel of the Year , Graphic Novel Reporter Best Graphic Novel of the Year, Harrisburg Patriot-News Best Graphic Novel of the Year, NPR Best Book of the Year, Oregonian Best Graphic Novel of the Year og Publisher’s Weekly Comics Week Best Comic of the Year.
I 1944 faldt et engelsk Mosquito jagerfly ned i Gribskov efter at piloten var fløjet over Esrum Sø. Noget på flyet kappede toppen af nogle høje træer og flyet styrtede ned og brød i brand. Begge piloter omkom. Dette er historien om denne flyvning, som startede i England under 2. verdenskrig. Baggrunden om piloterne og fly-typen, og om de kampe flyet var involveret i tidligere på dagen i Aalborg-området og på Sjælland.
I 20 essays skildrer Claus Bryld sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer over de mange konflikter om, hvordan denne tid skal erindres og beskrives. Som søn af en 'landsforræder' har han siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden 1940-45 og dens udløber i retsopgør og udrensning.I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem. Men besættelsen' af tiden mundede også ud i en kamp for at få åbnet arkiverne og skaffe sig oplysning om, hvad der faktisk skete - en kamp der fik et videre perspektiv og bidrog til at bane vejen for de senere års mere mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret.I bogens anden del reflekterer Claus Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering. Skiftet i tidsånden fra en national til en universel betragtningsmåde har også ændret synet på mange fænomener i fortiden, herunder besættelsen og retsopgøret. Læren af begivenhederne er en anden i dag end i 1945.Bogens essays har tidligere været offentliggjort i blandt andet Politiken, Jyllands-Posten, Information, Historisk Tidsskrift og tidsskriftet Kritik.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.