Arkæologi

Vikingernes rejser i øst har stået i skyggen af togterne mod vest i vores fælles bevidsthed, selvom forskningen faktisk har beskæftiget sig med emnet i mange år. Takket være indlån af genstande fra museer i blandt andet Ukraine præsenterer Moesgaard Museum en ny fortælling, som forandrer og nuancerer vores forståelse af vikingerne.Bogen Rus – vikinger i øst inviterer læseren på en rejse gennem 250 års skelsættende historie, da vikinger fra Sydskandinavien krydser Østersøen og trænger ind i det østeuropæiske flodnet mod datidens supermagter Det Byzantinske Rige og Abbasidekalifatet ved Det Kaspiske Hav.Sølvfeberen raser over kontinentet og gør handel lukrativ. Andre skandinaver søger rigdom og ære som lejesoldater i verdensbyen Konstantinopel. 'Rusvikinger' bliver en betegnelse for de rejsende på floderne i Østeuropa, et multikulturelt folk, som blander skandinaviske, slaviske, finske og steppenomadiske traditioner, etablerer handelsstationer langs floderne og grundlægger det mægtige Kyiv-Rusrige i det nuværende Ukraine. Et stykke europæisk verdenshistorie.Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums anmelderroste særudstilling, Rus – vikinger i øst, med bidrag fra internationale vikingetidsforskere, men kan læses som en selvstændig introduktion til emnet. Udgivelsen er redigeret af leder for udstillingsudvikling Pauline Asingh, historiker Kasper H. Andersen og redaktør ved Jysk Arkæologisk Selskab Kristian Jensen.

Om arkæologiske fund, der dokumenterer en langt højere alder for mennesket, end forskningen officielt anerkender, og om videnskabsmænd, der skjuler disse fund, fordi de ikke passer til den gældende opfattelse af vores fortid

En tidligere sø ved Alken Enge syd for Skanderborg gemmer på en af de største gåder fra oldtiden. I det nu tilgroede søbassin er der gennem årene fundet i tusindvis af menneskeknogler. Knoglerne har vist sig at stamme fra mænd, som deltog i et stort slag, der fandt sted omkring begyndelsen af vor tidsregning.På baggrund af nye arkæologiske undersøgelser giver denne bog et dybdegående indblik i fundene, stedet, den dramatiske begivenhed og de omfattende konsekvenser, den fik for nærområdet.Abstracts and captions in English.

Tiggerordenerne opstod i 1200-tallet og var gennem de følgende tre århundreder en integreret del af det danske samfund. Klostrene voksede fra et ofte beskedent udgangspunkt til store og ekstravagante bygningskomplekser. Netop byggeriet er emnet for denne bog, der – gennem et righoldigt kildemateriale bestående af både bevarede monumenter og arkæologiske undersøgelser – analyserer tendenserne i tiggerklostrenes middelalderlige bygningskultur.Udgivet i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum.

For 2.500 år siden, i begyndelsen af ældre jernalder, var landskabet præget af et helt usædvanligt fænomen. Kilometerlange bånd af tætliggende huller – hulbælter – strakte sig gennem landskabet. Det første hulbælte blev opdaget i 1966. I dag er antallet vokset til 41. Disse mærkværdige danske hulbælter er så godt som enestående i europæisk jernalder, da der kun kendes ét svensk og et par stykker fra Holland. Flere hundrede år senere gjorde romerne brug af noget, der lignede, i forbindelse med deres skanseanlæg. I denne bog fremlægger 38 arkæologer undersøgelser og analyser af de 41 hulbælter. Desuden sættes de ind i en større sammenhæng med udblik til England, Holland, Frankrig, Afrika, Peru og Vietnam i søgen efter svaret på hulbælternes formål: Tjente de som forsvar, skulle de kontrollere færdslen, var de anlagt for at forhindre kvægtyve, eller var de grænser, der markerede brugsretten til jorden? Eller måske var de kultiske anlæg, hinsides vor moderne tankegang? Bogen giver et grundigt indblik i en helt ny slags fortidsminde og i hidtil upåagtede sider af vor forhistorie.

Bogen er opdelt i to bøger, hvor den ene handler om Sahara og den anden om Algeriets turbulente tilværelse.SaharaSaharas mange ansigter beskriver Saharaørkenen med dens smukke klippeskulpturer, klippemalerier og helleristninger, som giver et billede af de mennesker, der har levet her for tusinder af år siden. Bogen fortæller, hvordan Saharaørkenen opstod og langsomt blev omdannet fra frugtbart område til Savanne og ørken. Dernæst følger en skildring af de mennesker, der lever og bor i området, og hvordan de opretholder livet, og tjener til de daglige fornødenheder. Man får også indblik i deres husdyrhold, og hvordan de skaffer føde til dyrene. I ørkenen lever der mange forskellige vilde dyr, fugle reptiler osv. Man kan se deres fodspor i sandet. Saharabogen slutter med at fortælle om en gammel landbrugsteknik, der kan gøre ørkenen til et frodigt område, hvor man kan dyrke afgrøder, som kan brødføde en stadig stigende befolkning.AlgerietAlgerietdelen beskriver landets mange op- og nedture og dets turbulente tilværelse fra 200 år før vor tidsregning til i dag.Man kan i dag se de mange smukke levn fra bl. a. romertiden. Landet har været plaget af utallige krige og besættelser, bl. a Frankrigs besættelse af landet, samt deres frihedskrig og borgerkrig. Der er museer og mindesmærker for dem. Denne del af borgen slutter med situationen i dag.

I december 1953 skrev en amatørarkæolog til museet i Aarhus, at han ved Tustrup på Norddjursland havde fundet noget helt særligt. Det blev startskuddet til, at museets unge inspektør, Poul Kjærum, de følgende år foretog en række arkæologiske undersøgelser af et usædvanligt kompleks bestående af tre storstensgrave og et formodet kulthus.Megalitgravskomplekset ved Tustrup skulle vise sig at være blandt de vigtigste vidnesbyrd om de tidlige bønders megalitanlæg og dertil hørende ritualer i stenalderens Europa. Kyndige forskere har bearbejdet fundmaterialet og foretaget indgående analyser af anlæg og genstandsmateriale. Disse detailstudier har ført til overraskende og veldokumenterede tolkninger af storstensgravene og det rituelle anlæg samt deres indbyrdes relationer, som nu bliver fremlagt.Bogen er udgivet i samarbejde med Arkæologi Vestjylland, Ringkøbing Fjord Museer og Moesgaard Museum.

First of two volumes, describing and interpreting the rich, high status Iron Age-Viking finds and Viking hall buildings excavated at Gudme, SE Funen

Vikingerne er populære som aldrig før, fordi vi genkender os selv i dem. Magt og guld – vikinger i øst fortæller om kulturmødet mellem vikingerne og lokalbefolkningerne i østersøområdet ved den sydbaltiske kyst, Nordtyskland og især den polske kyststrækning.Bogen viser, hvor stor indflydelse disse tidlige østlige forbindelser havde på udviklingen i Skandinavien og på den danske rigsdannelse i slutningen af 900-tallet. Bogens fem kapitler fokuserer på, hvordan kulturvekslingen foregik mellem de slaviske folk i Sydbaltikum, og blandt andet hvordan de havde indflydelse på den danske rigsdannelse under Jellingdynastiet gennem giftermål og handel.Magt og guld – vikinger i øst præsenterer også som den første i bogform den nyfundne tidlige vikingeskat fra Vindelev, der er en af de største guldfund i Danmark nogensinde. Magt og guld – vikinger i øst er lavet i samarbejde med Vejlemuseerne i forbindelse med Vejlemuseernes nye udstilling der åbner 7. april. Bogen er på både dansk og engelsk, således museumsgæster fra udlandet kan have glæde af den.Magt og guld – vikinger i øst er redigeret af Mads Ravn, forskningschef ved Vejlemuseerne og Charlotta Lindblom, museumsinspektør sammesteds.

Jernalderens guldbrakteater er et velkendt arkæologisk materiale. Bogen præsenterer læseren for en række karakteristiske billedtemaer og analyser af guldbrakteaternes udviklingshistorie i Skandinavien. Under inspiration af Asger Jorns kunstneriske syn på brakteaternes billedverden anskues de som billeder i deres egen ret. Med forfatterens baggrund i både kunsthistorie og arkæologi lykkes det at bygge bro mellem to fagområder og gennemføre et originalt og inspirerende tværfagligt studium. Eigi Einhamr - Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form er udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

På østsiden af Viborg Søndersø ligger en af Danmarks ældste kirkebygninger. Asmild Kirke er et hovedmonument i den tidlige danske arkitektur, og få kirker i landet har en så kompliceret bygningshistorie.I 350 år fungerede den som klosterkirke for et nonnekloster, og netop forbindelsen mellem kloster og kirke er et af emnerne i denne dybdegående gennemgang af bygningernes rige historie, der på trods af tidligere udgravninger og undersøgelser først er samlet i en udgivelse nu.Hans Krongaard Kristensen, født 1947, lektor emeritus ved Aarhus Universitet er uddannet som cand.mag. i historie og middelalderarkæologi. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om byarkæologi og middelalderlige klostre – herunder hovedværket Klostre i det middelalderlige Danmark fra 2013.Asmild Kirke og Kloster er udgivet i samarbejde med Viborg Museum.

De Bornholmske Amatørarkæologers historie startede for 25 år siden, men den historie, som vi graver op af den bornholmske muld, strækker sig meget længere tilbage. Vi har fundet 5000 år gamle tværpile af flint, 1000 år gamle sølvskatte og guldskatte fra 500-tallet. Vi har fundet relikviekors, perler og guldgubber, men også moderne ting som bilnøgler og forsvundne vielsesringe.Håbet med denne bog er at afspejle foreningens kærlighed til arkæologien. Afspejle vores pionérånd og den fine anerkendelse, som vi nyder i Nordeuropa, når vi rykker ud som detektorhold og assisterer diverse museer og universiteter i udlandet. Samt afspejle vores medlemmers oplevelser på de bornholmske marker og udgravninger – ofte i samarbejde med Bornholms Museum. Med stolthed har De Bornholmske Amatørarkæologer i en årrække stået for op til en tredjedel af samtlige nye danefæ-indleveringer til Nationalmuseet. Vi er også stolte over, at de bedste fagfolk fra netop Nationalmuseet, Bornholms Museum og flere museer i Nordeuropa bidrager til denne bog ved at sætte vores fund i et historisk perspektiv.et vigtigste med bogen er dog at inspirere andre til selv at gå i felten og gøre et arkæologisk fund. For det giver sådan et vidunderligt historisk sus, når det sker.

Ny udgave af den populære bog “Metaldetektor - på jagt efter fortiden” Siden vi begyndte at bruge metaldetektor, er det ene fine fund efter det andet blevet gravet op af den danske muld, og hvert år, når markerne pløjes, kommer flere ting fra Danmarkshistorien op i det øverste lag jord - dér hvor metaldetektoren kan finde dem. Denne bog fortæller dig det, du har brug for, før du går på jagt efter fortiden. Bogen forklarer nye detektorførere, hvordan de skal gebærde sig, for at undgå at gøre vold mod kulturarven, og hvordan de får et forbilledligt samarbejde med det lokale museum.

I 1811 tog Peter Oluf Brøndsted det første spadestik til udgravningen af en antik by på den græske ø Kea. Det var ikke blot den første danske udgravning i Grækenland, men sandsynligvis også den første systematiske undersøgelse af en af regionens byer fra oldtiden. Brøndsted afdækkede blandt andet en Apollonhelligdom og prægtige marmorskulpturer, og han genfandt byens oprindelige navn, Karthaia. 100 år senere deltog Brøndsteds fagfælle Karl Frederik Kinch i de danske udgravninger på Rhodos. Han var med til at kaste nyt lys over byen Lindos’ Athenatempel og undersøgte også byen Vroulia, som anses for at være det tidligst kendte eksempel på byplanlægning i oldtidens Grækenland.Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer støver Brøndsted, Kinch og andre af fagets danske repræsentanter af og viser, hvordan de har præget og udviklet studiet af såvel årtusindgamle beboelser som de mennesker, der byggede, brugte og ødelagde dem. Bogen graver sig ligeledes ned i, hvordan danske arkæologer har været med til at forme arkæologi som fag og dermed påvirket forståelsen af fortidens bysamfund langt ud over Danmarks grænser. Desuden giver bogens bidrag indblik i overvejelserne bag udgravninger af alt fra Ribes bykerne til oasebyen Palmyra i den syriske ørken, ligesom læseren får indblik i, hvordan arkæologerne under deres feltarbejde måtte håndtere og omgå både sørøvere, krige og lokalpolitik. Historien om store danske arkæologer føres helt op til vore dage, hvor deres kollegaer i nutiden fortsat er på jagt efter fortidens byer.

This volume presents the collated results of a number of archaeological investigations undertaken on the Danish peninsula Djursland over a period of almost 40 years. It begins with the findings of the excavations carried out around the former marine lagoon of Vængesø in the northeastern part of the Helgenæs peninsula. Then follows an overview of an excavation undertaken at the site of Holmegaard, located on the former Stubbe Fjord complex. One of the sites (Vængesø I) has been published previously in 1975, but the interpretation of this locality has been revised in the light of research and the results of other investigations undertaken over the intervening four decades.

Skjoldungen er beretningen om otte danskeres dramatiske togt fra det sydligste Grønland til Nuuk i sommeren 2016. Turen foregår om bord på rekonstruktionen af et vikingeskib, der er bygget af fagfolk i Roskilde, og som har været anvendt af de nordboere, der boede i Grønland frem til 1300-tallet. Det viser sig hurtigt, at besætningen kommer ud for uforudsete vejrforhold, og der lurer mange farer undervejs fra isbjørne til lumske isbjerge og skær. Samtidig kommer sammenholdet under en konstant prøve i den lille træbåd, og konflikterne er uundgåelige under den benhårde rejse. Den ældste om bord er 60 år, mens den yngste blot er en 18-årig gymnasieelev. I løbet af de seks uger fra juni til august bevæger båden Skjoldungen sig langsomt op gennem grønlandske fjorde og skærgårde. Vi tages med til et moderne Grønland med hjælpsomme lokale, kaffemik og affolkede bygder. Og vi dykker med besætningen ned i den grønlandske historie fra Erik den Rødes tid til den amerikanske indflydelse under anden verdenskrig. Historikerne ved, at skibe som Skjoldungen blev brugt i Grønland, og de mange nordbo-ruiner fortæller, at her har eksisteret ret store vikingesamfund. Mens besætningen kæmper for at nå til Nuuk til rette tid, konfronteres de igen og igen med det store spørgsmål: Hvor blev de grønlandske nordboere af?

Secrecy and the act of concealing and revealing knowledge effectually segregate the initiated and the uninitiated. The act of sharing or hiding knowledge plays a central role in all human relations private or public, political or relgious. This volume explores the concept of secrecy and its implications in Antiquity, Late Antiquity and the Renaissance in eleven cross-disciplinary contributions using both textual and archaeological sources. By exploring the revealing and concealing of knowledge across different social contexts, time frames and geographical locations, the book provides insight into the concept of secrecy and its potential for illuminating the agendas behind identity Constructions, political propaganda, literary works, religious practices and shared history.

Klima og menneskets reaktioner på det er tæt forbundet. Mens mange forskere er enige i, at mennesket har forårsaget klimaforandringer, er det et faktum, at jorden har gennemgået mange perioder med klimatiske forandringer uden vores indblanding, hvilket vi som art gennem størstedelen af vores eksistens har været tvunget til at klare os igennem. Hvad enten klimaforandringer er et resultat af naturlig eller menneskelig påvirkning, er et samfund nødt til at reagere på disse og tilpasse sig. Men gør det det? Og hvis det gør, hvad er så karakteren af denne tilpasning? Er tilpasningen positiv eller negativ for samfundets langsigtede overlevelse? I denne bog undersøger forskere inden for både arkæologi og klimaforskning fortidens klimaforandringer: forandringernes årsager og indvirken på antikke samfund og hvordan disse samfund reagerede. Med udgangspunkt i fire grundlæggende temaer, som hver især behandler måder, hvorpå man kan forstå tidligere tiders klima, den menneskelige indvirkning og bæredygtighed, undersøger bogens artikler den antikke klode gennem emner, der spænder fra førindustriel forurening til isotopisk analyse. Dermed demonstreres værdien af at undersøge strukturerne over en længere periode, la longue durée, når man har at gøre med et emne, der har afgørende betydning for vores planets fremtid.Bidragydere: Peter M.M.G. Akkermans, Benjamin Arbuckle, Miroslav Bárta, Peter F. Biehl, Tom Boiy, Joachim Bretschneider, Valentina Caracuta, Elise Van Campo, Claudio Casati, Louis Chaix, Maurits Ertsen, Girolamo Fiorentino, Karin Margarita Frei, Matthieu Honegger, Greta Jans, Akemi Kaneda, David Kaniewski, Eva Kapteijn, Karel Van Lerberghe, Cheryl Makarewicz, Richard H. Meadow, Chris Meiklejohn, Deborah C. Merrett, Olivier P. Nieuwenhuyse, Johannes van der Plicht, Simone Riehl, Neil Roberts, Anna Russel, Lasse Sørensen. Susanne Kerner er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Rachael J. Dann er lektor i egyptisk og sudanesisk arkæologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Pernille Bangsgaard er adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Det hellige rum handler om religion og helligsteder i den græsk-romerske tid i Nærorienten, og det vil sige en periode fra det 4. årh. f.Kr. til det 7. årh. e.Kr. Nærorienten var i århundrederne omkring Jesu fødsel en region, hvor flere kulturer stødte på hinanden med alt, hvad det måtte indebære. På den ene side stod den græsk-romerske kultur, som havde domineret Middelhavsområdet i århundreder. På den anden side stod mangfoldige nærorientalske regioner præget af store regionale forskelle. I denne smeltedigel opstod kristendommen og islam som de bedst kendte af en række nye religioner fra denne periode.

Er gåden om det forsvundne Atlantis løst? Nye geologiske og arkæologiske fund på den græske vulkanø Santorini bringer en tabt kultur for dagens lys igen - måske den kultur, Platon beskrev i sin Atlantis-myte.Geologen Walter Friedrich har i mere end 30 år udforsket Santorini, og Ilden i havet er hans beretning om, hvordan vulkaner har præget øens historie, geografi og geologi. Bogens centrale tema er skildringen af, hvordan Santorinis blomstrende bronzealderkultur blev begravet under et tykt lag aske ved et af de kraftigste udbrud nogenskinde.Santorini-vulkanen minder os om, at vi er de små og naturen den store: Vulkaner lever deres eget uforudsigelige liv og kan omstyrte menneskelige kulturer på få minutter.

På Nationalmuseet sad en forsker i 1945 og så på en opmåling. Den cirkelformede jordvold på planen lignede fuldstændig den mærkelige fæstning fra vikingetiden, som 10 år tidligere blev udgravet på Trelleborg, men denne borg var dobbelt så stor. Da ringborgen Aggersborg blev fundet, blev en af de største gåder i Danmarkshistorien med et større. I dag kender vi til fem ringborge, som blev opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet, og som alle er UNESCO Verdensarv. Bogen følger de arkæologer, der afdækkede historien om den største af borgene – Aggersborg.

Udgravninger i 1958-1963 af to byhøje på øen Failaka i Kuwait, Tell F3 og Tell F6, afdækkede et lille Dilmunsamfund fra det 2. årtusind f.Kr. Resultaterne af disse udgravninger er præsenteret i fem monografier omhandlende stempel-og cylindersegl (Kjærum 1983), keramik (Højlund 1987), arkitektur (Kjærum & Højlund 2013), dekorerede stenkar (Hilton 2014) og perler (Andersson 2022).Den nuværende monografi, den sjette og sidste, fremlægger de resterende genstande fra disse udgravninger, dvs. kobbervåben, -redskaber og -smykker, smeltedigler, støbeforme og barrer, metalanalyser (Weeks et al.), kileindskrifter (Marchesi), miniatureskulpturer (Pittman & Mulder), og genstande af sten (Hilton), keramik, glas (Andersson), ben, elfenben, muslingeskal, guld, gips, perler, sølv, jern og bitumen (Strehle). I konklusionen gives et overblik over udviklingen af bronzealderbebyggelsen på Failaka.

Da Trelleborg i 1930’erne blev udgravet, som den første af vikingetidens store ringborge, var den en vaskeægte arkæologisk gåde. Hvem havde bygget den og hvorfor? I dag ved vi, at det mærkelige cirkelrunde voldsted ved Slagelse blev opført under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet sammen med andre borge. Trelleborg, der i dag er UNESCO Verdensarv, har været med til at give et nyt billede af vikingetiden i Danmark. Bogen følger arkæologernes arbejde fra de første forsigtige udgravninger og vilde spekulationer til de opsigtsvækkende fund, der har ført til, hvad vi i dag ved om Trelleborg og hvad vi tror, vi ved.Søren Michael Sindbæk er professor i arkæologi og en af Danmarks mest anerkendte vikingetidseksperter. Han er kendt fra TV, podcasts, bøger og artikler, og i 2014 var han med til at opdage og udgrave den foreløbig sidst fundne store ringborg fra vikingetiden, Borgring ved Køge.Vikingetidens ringborge fortæller den fascinerende historie om fem af vikingernes vigtigste monumenter: Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg, Nonnebakken og Borgring. Serien er en videnshistorie om vikingetiden, der samtidig sætter fokus på de spørgsmål og gåder, som borgene stadig rummer.

Tysk: Om Børglum Stifts, Børglum Klosters og Nordjyllands historie i middelalderen og i forbindelse med reformationen.Mit den neuesten Forschungsergebnissen sammelt dieses Buch Wissen über die Geschichte der Diözese Nordjütland und des Klosters Børglum und stellt es in einen größeren Kontext.Dies geschieht durch eine Reihe von Beiträgen, bei denen Børglum im Mittelpunkt steht. Auf diese Weise entsteht ein Muster, das helfen kann, ein neues Licht auf die historische Rolle des Ortes zu werfen. Børglum, zentral im Verhältnis zum nördlichen europäischen Kontinent gelegen, ist seit der Eisenzeit ein bedeutendes religiöses, wirtschaftliches und politisches Machtzentrum in Dänemark. Der Ort spielte sowohl national als auch international eine große Rolle. Das Buch weist auch auf ein Christentum an der Stätte bereits im 9. Jahrhundert hin.

Danmarks førende neandertalerforsker er overbevist om, at vi en dag finder spor efter menneskets nærmeste slægtning her i vores egen baghave. Sandsynligheden for det handler denne bog om.Nordlige neandertalere giver dog først og fremmest en oversigt over, hvad vi ved om neandertalerne som menneskeart netop nu. Forskningen og interessen for dem er tiltaget stærkt, og de fleste vil i dag vide, at cirka 2 % af vores genetiske arvemateriale stammer fra, da mennesket, homo sapiens, blandede sig med Homo neanderthalensis. Og at de forsvandt for cirka 30-40.000 år siden efter at have været en del af det eurasiske landskab i mere end 300.000 år.Deres udbredelse mod nord er imidlertid omdiskuteret, men sandsynlig. Særligt er perioden lige efter den varme Eem-mellemistid for 100.000 år siden, tiden, der tilbyder de bedste samlede forhold for neandertalere i Danmark. Trine Kellberg Nielsen indkredser mulighederne for, hvornår og hvor de kunne have opholdt sig her, og hun fremlægger de fund, der hidtil er gjort i Danmark, som er blevet tolket som mulige spor efter neandertalere. Endelig viser hun, hvor det er, arkæologerne i dag graver for at finde det endegyldige bevis for, at de nåede helt op til vores breddegrader.TRINE KELLBERG NIELSEN er arkæolog. Hun færdiggjorde en ph.d.-afhandling om neandertalere i 2016 og forsker stadig specifikt i dette felt. Som lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet var hun bl.a. projektansvarlig for Moesgaard Museums særudstilling "Neandertaler – I mammutjægernes land", indtil hun i 2022 blev leder af arkæologisk afdeling på Moesgaard Museum.

Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter er et let tilgængeligt, gennemillustreret dansk værk, der kommer rundt om alle aspekter af vikingernes liv og verden.Bogen beskriver alt fra det nære hverdagsliv hjemme til grundlæggelse af kolonier langt borte, fra det lokale til det storpolitiske magtspil, fra det rige handelsliv på pladser herhjemme til togter med erobring og plyndring for øje i udlandet.Vikingerne havde deres egne navne for de steder, de færdedes, rejste til og besøgte. Konstantinopel kaldte de Miklegård, Middelhavet for Midjordssø, det indre Storebælt for Bæltesund. Denne »vikingske« måde at se og benævne verden på er anvendt i bogen. På den måde ønsker Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter at se verden med deres øjne, muligheder og udsyn.Bogen er en samlet beskrivelse af vikingernes verden. Udstyret med talrige kort og smukke håndtegninger af de ejendele og skatte, som kendetegnede deres rige og fantastiske kultur. JESPER ASMUSSEN (født 1954) er uddannet lærer i fagene historie, geografi og musik. Han er en flittig foredragsholder om kulturhistoriske emner og fungerer også som rejseleder. Jesper Asmussen er forfatter til en længere række af større kulturhistoriske bøger som Mølleåen (L&R 2010), Vestvolden og nordfronten (L&R 2013), Gendarmstien (L&R 2014), Gudenåen (Turbine 2016), Hærvejen (Turbine 2020), Bornholm og Ertholmene (Turbine 2020), København set gennem gamle billeder (Turbine 2020) og senest Amager (Turbine 2021). Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter er hans mest ambitiøse bog til dato.