Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Filosofi og religion

Her finder du spændende bøger om Filosofi og religion. Nedenfor er et flot udvalg af over 187.322 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Søren Hauge
    399,95 - 627,95 kr.

    "Levende Visdom" er Søren Hauges esoteriske hovedværk og resultatet af mere end 25 års undervisning. Bogen rummer en komplet indføring i den moderne esoteriske lære, præsenteret som en spirituel psykologi, en livsfilosofi og en vejledning til spirituel praksis i verden. Perspektiverne er gigantiske og emnerne omfattende, men fremstillingen er i øjenhøjde og med en altid nærværende bevidsthed om, at visdom er levende og derfor i fortsat bevægelse og udfoldelse. Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Første del har overskriften kosmos og menneske. Her skabes den filosofiske ramme, og mennesket sættes ind i den større sammenhæng som et væsen i udvikling. De fremlagte emner giver udsyn og sætter scenen for vores forståelse af os selv i kosmisk perspektiv. Anden del hedder bevidsthed og udvikling og sætter direkte fokus på opvågningen til vores højere muligheder, den opdagelsesrejse vi alle er på. Fokus er psykologisk, og hvert kapitel i denne del slutter med forslag til praktiske øvelser. Tredje del hedder ånd og samfund og sætter vores udvikling og opvågning ind i den kollektive sammenhæng. De to første deles filosofiske og psykologiske vinkler rettes mod at praktisere visdom og medfølelse og tage del i tidens åndelige renæssance. Bogen er rigt illustreret med diagrammer og billeder, heriblandt helt specielle farvebilleder, der hidtil ikke har været udgivet i bogform.

  • - Om at være, elske og dø
    af Jakob Holm
    115,95 - 257,95 kr.

    Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

  • af Henrik Tarp
    165,95 kr.

    Hærvejen – pilgrimsvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke er skrevet af forfatteren til de to succesrige guides til Santiago de Compostela, der har skiftet den iberiske halvø ud med cimbrernes. Således foreligger nu for første gang guiden til hele hærvejen, fra det nordligste Jylland til Danevirke i bunden af Jylland. Det er en vandring, der vil tage ca 3 uger og er på ca. 500 km. Turen er langt mere primitiv end den, man kan opleve på Caminoen. Ved at gå hærvejen eller oksevejen kan man opleve, hvor fantastiske naturlandskaber, vi stadig har i Danmark. ”Den vilde” natur er alle vegne: brusende have, udstrakte heder, plantager, dybe hulveje og rislende vandløb. Om sommeren lyse nætter og om efteråret stjerneklare aftener, med ulve der (måske) tuder mod himlen … Hærvejen - Pilgrimsvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke er ledsaget af gode kort og indeholder de oplysninger, enhver har brug for, praktiske oplysninger, bl.a. om mulighederne for overnatning, B&b, hoteller, men også shelters eller bare steder, hvor man kan slå teltet op. De planlagte, foreslåede, dagsmarcher er på ca. 25 km. Bogen er illustreret, fortrinsvis med forfatterens egne fotos og er tillige forsynet med nytegnede kort.

  • af Preben Kok
    187,95 kr.

    Vi har en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet. Det betyder, at vi ofte tynges af skyldfølelse i tilfælde, hvor vi slet ingen skyld kan have, fordi vi ikke har magten. Vi har glemt, at sårbarheden kan være frugtbar og livgivende, og vi forstår ikke længere, at et harmonisk parforhold er en enhed, der dannes af to modsatrettede lidenskaber: den grænsesprængende og den grænsesættende.Pensioneret sogne- og sygehuspræst, foredragsholder og sjælesørger Preben Kok gør i dette kampskrift op med en række givne forestillinger, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv, og så spørger han: Hvad mister vi ved kun at træffe beslutninger med forstanden – uden at have troen og myternes nedarvede visdom med?

  • af Friedrich Hegel
    327,95 kr.

    Phänomenologie des Geistes af Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) er et af filosofiens uomgængelige hovedværker, og det er nu oversat for første gang i sin helhed til dansk. Med sit opgør med romantikkens opfattelse af subjektet og troen på en forskelsløs absolut, hinsidig væren positionerede værket, som oprindelig udkom i 1807, straks Hegel som en af oplysningstidens mest indflydelsesrige tænkere. Claus Bratt Østergaard har forestået den danske oversættelse og har tillige skrevet forord.

  • - vejledning til svære tider
    af Pema Chodron
    227,95 kr.

    »Formålet med denne bog er at opmuntre til forsoning med livet og tage dens belæringer om ærlighed, venlighed og mod til hjertet. Når vi omsætter vejledningerne i bogen til praksis, bliver vi en del af en lang, ubrudt kæde af lærere og elever, for hvem buddha-dharmaen har været brugbar for omskiftelserne i deres almindelige tilværelse. Og vi kan, nøjagtig ligesom dem, forsone os med vores ego og opdage visdomssindet.«- Fra forfatterens forord

  • af Geert Hallbäck
    147,95 - 347,95 kr.

    En lærebog om Det Nye Testamente

  • af Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff
    72,95 - 269,95 kr.

    Spænd sikkerhedsselen, og tag med ud i Det Okkulte Danmark På denne tur mødes fortid og nutid i mystikken. Her samles øjenvidneberetninger og fakta med baggrundshistorier og sære fortællinger til en gåsehudsfremkaldende vejviser. Bogens 300 sider er sprængfyldt med spændende og uhyggelige oplevelser. I de mange kapitler lurer spøgelser, væsener, hvileløse sjæle, mirakler, grusomheder, grådighed, forheksede genstande, UFOer, ekkoer af mørke energier og… Man behøver ikke tro på det uforklarlige for at læse Det Okkulte Danmark. For virkeligheden overgår altid fantasien!

  • - Fra Demokrit til Holger Bech Nielsen
    af Bent Raymond Jørgensen, Jørgen Lyngbye, Erland Andersen & mfl.
    257,95 - 347,95 kr.

    FYSIKKENS FILOSOFI er en biografisk oversigt over fysikkens historiske udvikling fra antikkens naturfilosofi og frem til nutidens moderne teoretiske fysik. Værket beskriver de helt store personligheder, deres banebrydende bidrag til fysikken, og hvordan deres teorier ændrede forståelsen af verden i deres samtid og tiden derefter. FYSIKKENS FILOSOFI er, ud over at være en beskrivelse af de grundlæggende principper i de ofte komplicerede teorier, også en indføring i de filosofiske og erkendelsesteoretiske aspekter af den fysiske forskning – hvad fysikken betyder for vores tænkning, for hvad vi kan vide og ikke kan vide om realiteterne i den fysiske virkelighed.

  • - Samlede værker i ny oversættelse
    af Platon
    347,95 kr.

    Bind III i nyoversættelsen af Platons samlede værker. Redigeret af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen.   Bind III indeholder dialogerne   Hipparchos Rivalerne Theages Charmides Laches Lysis Euthydemos Protagoras Gorgias Menon Den store Hippias Den lille Hippias   Til hver dialog foreligger indledning og gennemgang af tekstens disposition.   Bindet indledes af et essay om ”Platon og hans publikum” (Hvem skrev Platon for?), og det afsluttes med geografiske kort over den verden, dialogerne foregår i, samt et register over de personer, som optræder i teksterne.   Platons samlede værker i ny oversættelse udarbejdes af omkring 30 af landets førende specialister inden for klassisk filologi og filosofi fordelt på tre generationer af forskere.   Fra anmeldelserne af Bind I:   ”Fremragende …. Smukt og kyndigt serveret” Bo Tao Michaëlis. Politiken   ”Vellykket …. Der er grund til at lykønske oversætterne” Ditlev Tamm. Berlingske Tidende   ”Solid og beundringsværdig” Henrik Gade Jensen. Jyllands-Posten   ”En filologisk bedrift” Jørgen Carlsen. Højskolebladet   Fra anmeldelserne af Bind II:   ”Nyoversættelsen af Platon fører hvem som helst til tænkningens store spørgsmål og til kvalificerede svar” Erik Skyum-Nielsen. Information   ”Dansk politik kunne lære lidt af bind to i pragtudgaven af Platons skrifter, hvor det hedder sig, at også oldtidens politikere manglede ordentlig dannelse og teede sig som rene amatører” Ditlev Tamm. Berlingske Tidende   ”…. Man skulle jo tro, at det var løgn, men tekster med næsten 2400 år på bagen går lige ind og griber læseren ….” Hans Gregersen. Nordjyske Stiftstidende

  • - Og hvad kommer det andre ved?
    af Charlotte Rørth
    72,95 - 167,95 kr.

    Efter journalist og forfatter Charlotte Rørths bog ”Jeg mødte Jesus” udkom i 2015 har hun modtaget op mod 1000 henvendelser fra andre mennesker, som har oplevet uforklarlige hændelser a la hendes. Blandt andet journalisten Jesper, lægen Jette, og BMW-direktøren, nu søster Mechtild, som hun opsøger og samtaler med i ”Vi mødte Jesus”. Fælles for de op mod 50 spirituelle hændelser, hun omtaler i bogen og for mange af de mennesker, hun taler med, er, at oplevelserne har været tabubelagte, og at de ikke er blevet fortalt til andre - før nu.I bogen interviewer Charlotte Rørth også forskere, som kommer med naturvidenskabelige forklaringer på fænomenerne, og teologer, der advarer mod personfiksering, og samfundsforskere, der ser en åbenhed om det enkelte menneskes tro og oplevelser som et råb i tiden mod magtfuldkommenhed og fremmedgørelse.

  • - En filosofisk fodrejse
    af Frederic Gros
    81,95 - 207,95 kr.

    At gå er ikke en sport. Det kræver kun en smule øvelse, men intet udstyr eller penge. Man skal blot have en krop, tid og plads. At gå er også en filosofisk handling og en åndelig erfaring. Hvad hvis man tænker bedst med fødderne? "Gå!" inviterer på lystvandring i filosofi- og kulturhistorien. Kant, Kierkegaard og Nietzsche havde de daglige vandringer tilfælles. Deres tænkning bugter og slynger sig efter meget særlige mønstre, der minder om den måde, de hver især bevægede sig på. Den amerikanske forfatter Thoreau flygtede fra civilisationen ud i skovene, mens Gandhis våben blev den politiske fredsmarch. I vores dage søger det plagede og stressede menneske tilbage til pilgrimsvandringen i håb om at forsvinde ind i landskabet: at krop, sjæl og ånd smelter sammen og bliver et med universet. "Gå!" tager en af kroppens vigtigste funktioner på ordet. Forfatteren viser med poesi og livsindsigt de mange aspekter og betydninger af noget så simpelt som at bevæge sig gennem verden. “En lidenskabelig hyldest til det enkle liv og glæden ved de små ting. Så smukt skrevet: klart, skarpt, præcist.” The Observer Frédéric Gros er professor i filosofi ved Universitetet i Paris. "Gå! En filosofisk fodrejse" er oversat til adskillige sprog.

  • - Samlede værker i ny oversættelse
    af Platon
    347,95 kr.

    ”Fremragende   …  Smukt og kyndigt serveret” Bo Tao Michaëlis. Politiken   ”Vellykket … Der er grund til at lykønske oversætterne” Ditlev Tamm. Berlingske Tidende   ”Solid og beundringsværdig” Henrik Gade Jensen. Jyllands-Posten   ”En filologisk bedrift” Jørgen Carlsen. Højskolebladet   Dette er blot et udvalg af anmelderroserne efter udgivelsen i 2009 af første bind af Platons samlede værker i ny oversættelse. Med udgivelsen af andet bind efteråret 2010 følges op på det store projekt med den første samlede oversættelse i 80 år af Platons monumentale værk til moderne, mundret dansk.   Bind II indeholder dialogerne:   Statsmanden Parmenides Philebos Symposion Phaidros Alkibiades Den anden Alkibiades   Til hver dialog foreligger desuden indledning og gennemgang af tekstens disposition. Bindet indledes med et essay om forholdet mellem såkaldte falske og ægte Platondialoger og afsluttes med geografiske kort over den verden, dialogerne foregår i, samt et register over de personer, som optræder i teksterne.   Platons samlede værker i ny oversættelse udarbejdes af omkring 30 af landets førende specialister inden for klassisk filologi og filosofi fordelt på tre generationer af forskere.

  • - Årets gang i Hyldemors Have
    af Maria Lisette Jacobsen
    157,95 - 176,95 kr.

    Når de dybe skove kalder…Blandt urter og elverfolk er en indbydende og reflekterende håndbogscollage af naturpoesi, urtekraft og inspiration fra Moder Jords store medicinskab. Som en almanak vandrer den gennem årets måneder og inspirerer os til at blive klogere på naturens gaver. Både i form af nemme, effektive opskrifter til det naturlige husapotek og som en mere fordybende og forbindende væren i naturen, som mange længes efter i dag. En hverdag i harmoni med naturens rytmer, med mere ro og i dybere forbindelse til nordens ældgamle visdom.Maria Lisette Jacobsen, kendt som Hyldemor, giver kyndig vejledning i de mest almindelige urter og deres anvendelse, samtidig med at hun tager os med på en poetisk rejse ind i livet i skoven. På sin jordnære facon bringer hun verdenerne sammen i en nordisk inspireret shamanisme og er både unik og banebrydende med sit fokus på anvendelse af urter, spirituel naturterapi og smukke fortællinger. Således er bogen på mange måder en værdig efterfølger til heksen Dannie Druehylds håndbogsklassiker.Om forfatterMaria Lisette Jacobsen, kendt som den nordiske shaman Hyldemor fra DR2-dokumentaren Heksen, Hedningen og Hyldemor, udmærker sig ved sin ligefremme, levende og inspirerende formidling af urtemedicin og naturspiritualitet. Som uddannet arkæolog og med en fortid i museumsbranchen er hun i dag kvinden bag den succesrige kursusvirksomhed Hyldemors Have. Hun har tusindvis af følgere på Instagram, Facebook og YouTube, hvor hun dagligt inspirerer og videregiver sin viden om helbredende urter, en hverdag i takt med årstidernes skiften og sit enestående liv som moderne, klog kone.E-bogen er lavet i fixed format

  • - En munks opdagelsesrejse ud i verden og ind i sig selv
    af Yongey Mingyur Rinpoche & Helen Tworkov
    247,95 kr.

    FORELSKET I VERDEN er den verdenskendte tibetanske meditationslærer og munk Yongey Mingyur Rinpoches gribende personlige beretning. Han forlod alt – sit hjem, alle han kendte, forsikring om mad i maven hver dag og en beskyttet, privilegeret tilværelse som overhoved for tre klostre – og begav sig ud på en pilgrimsrejse for i praksis at afprøve alt det, han havde lært. Han ønskede at finde ud af, hvem han virkelig var, uden titler og roller. En nat sneg han sig ud, uden nogen opdagede det og levede de næste fire år som omvandrende munk i Indien, en til tider yderst barsk tilværelse som tigger på gaden, hvor han fik rig mulighed for at teste holdbarheden af sin spirituelle træning. Det er en fantastisk spændende historie, og hele beretningen igennem viser han os, hvordan vi kan forvandle vores frygt for døden og møde livet med glæde.

  • af Simon Critchley
    219,95 - 257,95 kr.

    Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London. De døde filosoffers bog er et katalog over næsten 200 filosoffers liv og død, fra det antikke Grækenland op til i dag – en enestående samling, der både er en skarp og underholdende introduktion til historiens største tænkere og en livsbekræftende undersøgelse af døden og derigennem livet og muligheden for menneskelig lykke. “Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger… Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse.” New York Times

  • af Kristine Hornshøj Harper
    262,95 - 347,95 kr.

    Hvorfor skiller man sig uden videre af med nogle ting, selv om de ikke er slidte og sagtens kunne anvendes mange år endnu, mens man beholder andre i årevis, på trods af at de slides og ældes?Svarene finder du i Æstetisk bæredygtighed, der beskæftiger sig med designstrategi og designanalyse samt bæredygtigt design og æstetisk værdi. Bogen giver samtidig indblik i filosofisk æstetik og sammenkoblingen mellem den filosofiske tilgang til den æstetiske oplevelses design og bæredygtighed.Æstetisk bæredygtighed søger retningslinjer for at reducere, gentænke og reformere forbrug. Den tilføjer med sit æstetiske fokus en ny dimension til såvel skabelsen som forbruget af bæredygtige produkter - samt til forståelsen og analysen heraf.Bogen henvender sig til design-, kultur- og æstetikuddannelserne. Herudover vil den være interessant for alle med interesse for bæredygtighed, æstetik og design af produkter.

  • af Søren Kierkegaard
    417,95 kr.

    ’Enten-eller’ er ikke blot en klassiker inden for eksistentialistisk filosofi, men også et litterært værk man ikke kan komme udenom. Gennem sit smukke, finurlige og til tider drillende sprog peger Søren Kierkegaard på nogle helt essentielle aspekter af den menneskelige eksistens. Det er et værk, der både rummer humor og utrolig filosofisk tyngde. Eller som en af guldalderens største kulturpersonligheder, Johan Ludvig Heiberg’ formulerede det, så slog ’Enten-eller’ ned i ham som: "'Tankelyn, der pludselig opklare hele Sphærer af Tilværelsen'". ’Enten-eller’ er både et filosofisk og litterært mesterværk, og har siden sin udgivelse i 1843 været ét af de mest oversatte danske værker. "[...]'Enten-Eller' har fået klassikerstatus, fordi værket ikke blot var epokegørende ved sin fremkomst, men også siden har fået enorm betydning for blandt andet eksistentialismens udformning. Selvom bogen bestemt har litterære og filosofiske forbilleder hos blandt andre Heiberg, Sibbern og Poul Martin Møller – for nu blot at nævne nogle af de danske inspiratorer – så markerer bogen et nybrud, der gør det rimeligt at tale om tiden før og tiden efter 'Enten-Eller'." - Joakim Garff i Kristeligt Dagblad Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. "Enten-eller", "Begrebet angst" og "Frygt og bæven" er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.

  • af Henrik Juul, Pia Rose Bôwadt, Mette Buchardt & mfl.
    296,94 kr.

    Religionsdidaktik gennemgår en række forskellige tilgange til og traditioner for religionsundervisning i grundskolen. Hvad er fx forskellen på at undervise i religion ud fra fortællinger, ud fra ”livs-spørgsmål” eller ud fra antropologisk feltarbejde? Hvilke videnskabelige inspirationer trækker forskellige former for religionsundervisning på, og hvordan pædagogiseres de?Undervisningens indhold er præget af forskellige videnssyn, verdensbilleder og fagdidaktiske valg, der har konsekvenser for, hvad der kan læres. Forfatterne sætter fokus på konsekvenserne af at trække viden produceret ”uden for” skolen ind i pædagogisk praksis. Samtidig er antologien et bud på, hvordan man kan arbejde fagligt med fagets didaktik.Religionsdidaktik henvender sig især til læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion, men kan med fordel læses af alle, der beskæftiger sig fagligt med religion, didaktik og curriculumstudier.

  • - hvordan orienterer vi os politisk?
    af Bruno Latour
    157,95 - 207,95 kr.

    "Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

  • - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden
    af Vincent F. Hendricks
    43,94 - 166,95 kr.

    "Spræng boblen" er filosoffen, Vincent F. Hendricks, forsøg på at forklare og forstå vores verden i dag. Det handler ikke om boblerne i champagnen, men derimod om alt fra onlinebobler, statusbobler og mobbebobler til nyhedsbobler, politiske bobler og videnskabsbobler. Normalt forbindes fænomenet med situationer i finansverden, hvor et marked bliver overophedet og danner bobler, for til sidst at briste. Teorien strækker sig dog langt ud over pengenes verden, som Vincent F. Hendricks forklarer, og kan derfor være en metode til at forstå og gennemskue vores samtid. "Spræng boblen" giver dig en indføring i bobleteorien og lærer dig på længere sigt at sprænge hul på boblen, punktere tidens oppustede tendenser, kort sagt bruge din fornuft i en ufornuftig verden. Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet en lang række bøger og er både en anerkendt skribent og tænker. "Spræng boblen" er en bog for alle, der ønsker at få en bedre forståelse for den tid vi lever i, samt en forståelse for, hvorfor vi handler som vi gør. Hendricks viser os hvordan boblerne kan bruges i hverdagen, og kommer med både underholdende, forfærdende og tankevækkende eksempler på boblefænomenet. Kunne du godt tænke dig at vide, hvad en dansk Justin Bieber look-a-like, Dovne Robert og frokostfrikadeller har til fælles? Så få fat i "Spræng boblen" og se hvordan det hele kan forstås og forklares med bobleteorien.

  • af Arthur Schopenhauer
    43,94 - 327,95 kr.

  • - Mellem hedenskab og kristendom i 1000 år
    af Flemming Chr. Nielsen
    206,95 kr.

    Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder.SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage.En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand. Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?

  • - Hold op med at udsætte tingene og få mere fra hånden på kortere tid
    af Brian Tracy
    167,95 kr.

    En bog om, hvordan man kan planlægge en effektiv arbejdsdag og sit arbejdsliv. I 21 praktiske og enkle råd viser Brian Tracy, hvad der er afgørende for effektiv planlægning, for at finde sine forcer, sætte sig mål, skelne mellem vigtigheden af opgaver, danne sig overblik, skabe gode arbejdsrammer, lære det man viger udenom, fordi man ikke behersker det, og hvordan man uddelegerer og fokuserer på nøgleresultater.

  • - Første del
    af Søren Kierkegaard
    232,95 kr.

    1. del af Kierkegaards Enten - Eller  udgør det andet bind i paperback-genudgivelsen af hans værker.Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn.

  • af Yongey Mingyur Rinpoche
    247,95 kr.

    Nøglen til at leve lykkeligtI tusindvis af år har buddhistiske munke vidst, at vi kan opnå balance, ro og livsglæde gennem meditation. Den nyeste hjerneforskning – foretaget på buddhistiske munke – har nu ført videnskabeligt bevis for, at meditation ændrer hjernens strukturer og neuroner, så vi bliver mere lykkelige.En af testpersonerne i denne banebrydende hjerneforskning er Yongey Mingyur Rinpoche, som uddyber sin forståelse af lykken i Glæden ved at være til. Han ved af egen erfaring, at meditation kan forandre hjernen. Som barn led han i flere år af svære panikanfald, som han overvandt gennem intensiv meditation. Glæden ved at være til er fyldt med helt enkle meditionsøvelser. Bogen introducerer en lethed i forhold til det at meditere, og med venlighed, humor og varme giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske: Tag et lille skridt ad gangen, vær venlig mod dig selv og mediter kortvarigt flere gange om dagen. Yongey Mingyur Rinpoche er den 7. inkarnation af Yongle Mingyur Dorje, en legendarisk meditationsmester og lærer, hvis meditationslinje har haft en enorm indflydelse på den buddhistiske kanon. Yongey Rinpoche underviser over hele verden – også i Danmark."GLÆDEN VED AT VÆRE TIL er en herlig bog; den er let tilgængelig, giver en god introduktion til buddhismen og er fyldt med enkle øvelser, som gør det let at komme i gang med at meditere." – Psykologi"Positiv og varm bog …" – Lektørudtalelse"Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og kan med stort udbytte læses af alle." – Nyt Aspekt & Guiden"Med varme og humor giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske …" – Hendes VerdenFlere oplysninger om Mingyur Rinpoche, hans lære og hans aktiviteter finder man ved at besøge The Yongey Foundations hjemmeside på www.mingyur.org.Prøv en guidet meditation med Yongey Mingyur Rinpoche fra Magasinet Fit living.

  • af Dalai Lama
    93,95 - 127,95 kr.

    Bag alle Dalai Lamas metoder og teknikker findes et sæt grundlæggende trosforestillinger: en tro på alle menneskers fundamentale venlighed og godhed, en tro på mildhedens politik, og en følelse af fællesskab med alle levende væsner.Hans tanker er ikke baseret på blind tro eller religiøse dogmer, men derimod på sunde ræsonnementer og direkte erfaring. Hans forståelse af menneskets sind og adfærd er grundet på et livslangt studium. Hans anskuelser er rodfæstet i en tradition, som daterer sig mere end 2500 år tilbage, men alligevel afstemt af sund fornuft og dyb indsigt i moderne problemer. Hans enestående position som verdensberømthed har givet ham mulighed for at rejse jorden rundt adskillige gange, konfrontere sig med mange forskellige kulturer og folk samt udveksle tanker med topvidenskabsmænd og religiøse og politiske ledere. Resultatet heraf er en tilgang til menneskelige problemer, som på en gang er vis, optimistisk og realistisk.I Kunsten at leve lykkeligt præsenteres Dalai Lamas synspunkter i en form, der henvender sig til et vestligt publikum. Howard C. Cutler har samlet lange uddrag fra Dalai Lamas offentlige undervisning og referater fra sine private samtaler med tibetanernes åndelige overhoved til en inspirerende bog.

  • - Samlede værker i ny oversættelse
    af Platon
    347,95 kr.

    Platon er en af de helt centrale skikkelser i europæisk kultur. Så central, at man har kunnet beskrive hele den efterfølgende europæiske filosofi som en »lang række fodnoter til Platon«.Det er nu næsten 80 år siden, Platons samlede værker første gang udkom i dansk oversættelse. I den forløbne tid er der sket meget inden for den internationale filologiske og filosofiske Platonforskning. Og der er også sket meget med det danske sprog siden da. Derfor udgives Platons samlede værker nu i en nyoversættelse til moderne dansk.En gruppe på knap 30 af landets fremmeste klassiske filologer og Platonforskere er gået sammen om det store oversættelsesprojekt. Med indledninger og noter til de enkelte værker opsummeres den internationale Platonforskning helt frem til i dag. Nyoversættelserne er foretaget direkte fra den græske originaltekst. Men ikke mindst er oversættelserne skrevet i et sprog, som moderne, danske læsere vil finde tidssvarende.Platon v indeholder:Lovene I-XIIEpinomis

  • af Hannah Arendt
    254,95 - 297,95 kr.

    Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

  • af Carlo Rovelli
    43,94 - 87,95 kr.

    Carlo Rovellis Syv små forelæsninger om fysik er populærvidenskabelig bog og bestseller, der i syv små tekster formidler fysikkens største opdagelser i det 20. århundrede. Carlo Rovelli er en respekteret teoretisk fysiker, der i klart og billedbåret sprog skriver sig igennem relativitetsteorien, kvantemekanikken og teorien om de sorte huller, så alle kan være med og på bare 50 sider blive klogere på fysikkens forunderlige verden. Teksterne formidler ikke blot den teoretiske del af fysikken, men introducerer også fysikkens helt store notabiliteter fra Einstein til Hawking.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.