Moderne filosofi: efter 1800

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Den østrigske forfatter Robert Musils hovedværk Manden uden egenskaber regnes for den vigtigste tysksprogede roman fra det 20. århundrede og er en milepæl i europæisk modernistisk litteratur. I denne første monografi om Musil på dansk foretages en konsekvent etisk læsning af Musils filosofiske roman, og det vises, hvordan Musils svar på værdiernes sammenbrud omkring 1. Verdenskrig ikke er en nostalgisk længsel efter en tabt verden af i går, men et fremsynet og optimistisk udkast til en ny og bedre måde at leve på under ændrede betingelser. Indledningsvist aktualiseres Musils bevidste valg af litteraturen frem for filosofien og hans vigtigste filosofiske inspirationskilde, Friedrich Nietzsche, og sideløbende med værklæsningen vises det, hvordan Manden uden egenskaber naturligt er i dialog med nogle af det 19. og 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer, herunder Kierkegaard, Heidegger og Wittgenstein.

Filosoffen Harry G. Frankfurt er nok bedst kendt for sin samfundskritiske bestseller Om bullshit fra 2005. Men det er hans originale bidrag til debatten om fri vilje, der stadig diskuteres – nu 50 år senere. “Viljens frihed og personbegrebet” er et forsvar for vores intuitive fornemmelse af at være viljesfrie, ansvarlige personer – et ikke ukompliceret forehavende. Ved at bruge stofafhængighed som eksempel viser Frankfurt forskellene mellem en fri og en ufri vilje. Som stofafhængig kan man på én gang have et ønske om at tage et stof men samtidig ønske, at man ikke havde lyst til at tage det. Mennesket har evnen til ikke bare at ville dette og hint, men også at overveje motiverne bag og konsekvenserne af vores handlinger. Det er kun, hvis man identificerer sig med det, man vil, at man handler frit – det er kun sådan, man bliver en person. Viljens frihed og personbegrebet er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Rasmus Bysted Møller har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i fri vilje-debatten.

Søren Kierkegaards "Stadier på livets vej" indeholder særdeles interessante betragtninger over manden og kvinden. "Stadier på livets vej" rummer Søren Kierkegaards længste fiktionstekst og er særdeles underholdende på trods af det indviklede emne, som Søren Kierkegaard her behandler.Den danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. ”Enten-eller”, ”Begrebet angst” og ”Frygt og bæven” er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.

Det moderne menneske bruger løs af naturens ressourcer, fælder regnskovene, forurener naturen, ødelægger planeten, men skønt vi alle sammen ved det, har vi ingen virkelig anelse om, hvad vi skal stille op. Vi er blevet afmægtige over for alt det vældige, som vi i vor almagt har sat i gang. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i rablende vanvid opstillet et afsindigt antal atombomber, der alle har den mærkværdige egenskab, at de ikke kan bruges, uden at den proces ville blive menneskehedens absolut definitive festfyrværkeri. De er et grandiost eksempel på vor overvældende magt – men nu kan vi kun stå og se afmægtigt på dem.Vi er endt i en omfattende rådvildhed, og det har gjort os panikslagne. Desperat søger vi efter alt det, der er gået tabt, efter meningen med det hele, efter vor natur og vort væsen, efter betydningen af liv og død, thi vi kan ikke længere fastslå, hvornår det første begynder og det andet ender, og slet ikke hvad det mellemliggende er for noget, eller hvad der eventuelt ligger på den anden side af det, vi kalder liv. I sin fascinerende analyse af renæssancen, som den kom til udtryk i økonomi, politik, kunst, videnskab og filosofi, hævder Johannes Sløk, at det moderne menneskes afmagt, rådvildhed og desperation netop udspringer af den totale magtovertagelse, som mennesket gennemførte i renæssancen.

Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

Freuds apologi diskuterer Freuds forsvar for psykoanalysen som videnskab med henblik på en nærmere bestemmelse af den viden, som indgår i behandlingen af mennesker, herunder særligt den behandling, som kaldes alternativ. Bogens hovedtema er psykoanalysens opståen set som en proces, hvor Freud i stigende grad fjerner sig fra sin naturvidenskabelige og lægefaglige baggrund. Til trods for den stadig større afstand fastholder Freud, at den behandling, han bedriver, har et videnskabeligt grundlag. Men hvordan kan en terapiform udviklet af hypnosen siges at være videnskab? I sit forsøg på at besvare det spørgsmål kommer Freud i stigende grad til at karakterisere den traditionelle videnskab ud fra de træk, som den mindst identificerer sig med; gehør, håndelag, takt, erfaring osv. Derved kommer Freud til at pege på et element i videnskaben, som den ganske vist ikke selv artikulerer, men som den på den anden side ikke kan sætte sig ud over; det element, som man kalder ”tavs viden”, og som kun kan nærme sig sin genstand indirekte. Vi finder denne form for viden rendyrket i den alternative behandling, dvs. i den type behandling, som ikke er officielt anerkendt som hvilende på et videnskabeligt grundlag. Alternative behandlere har dog typisk ikke et videnskabeligt udgangspunkt som Freud, så hans karakteristik af behandlerens viden har en særstatus, både hvad angår det alternative, terapien, og hvad angår opgøret med det etablerede, videnskaben.

Asger Jorn (1914-1973), der var med til at stifte Cobrabevægelsen (1948-1951), der efter den anden verdenskrig lagde vægt på det legende og spontane i kunsten, var også forfatter.Han udgav en lang række bøger og artikler om kunst og kunstteori, herunder “La Langue Verte et La Cuite” (1957), “Pour la forme” (1962) og “Værdipolitik og planlægning” (1970).Som forfatter er han kendt for at kombinere sin store interesse for marxisme med kunst og kunstteori. Han skrev en lang række kunstkritiske og filosofiske tekster. Hans tilgang til kunst og politik er uortodoks, og han er som forfatter eksperimenterende og ofte udfordrende at læse.I bogen om forfatteren Asger Jorn zoomes der – som det fremgår af forsiden – ind på de fem kendte bøger fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme: ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis” og ”Alfa og Omega”.Asger Jorn elskede at skrive og skrev meget. Hans skriftlige sprog er meget flydende og rytmisk, og ofte er hans tankegang og analyser provokerende.Jens Staubrand, mag.art. i filosofi, har fungeret som kurator for en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Asger Jorns forfatterskab. Han har tidligere udgivet bogen ”Asger Jorn – aforismer og andre korte tekststykker” på Borgens Forlag og har redigeret tekster af Asger Jorn til Niels Viggo Bentzons sopran- og celloværk ”Det Banale”.

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.

Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”.Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

ODO MARQUARD (1928-2015) var en af Tysklands mest fremtrædende filosofiske essayister i det 20. århundrede, kendt som en markant kritiker af marxismen og historiefilosofien og som forsvarer for konservatisme og borgerlighed i en bred betydning. Han betragtes almindeligvis som en af de vigtigste repræsentanter for den såkaldte Ritter-skole, der opstod omkring filosoffen Joachim Ritter, der var professor i filosofi ved Universität Münster. Selv anså han sig for en moderne skeptiker og fik stor betydning for den hermeneutiske skole i det 20. århundrede. Marquard har indtil videre været forbeholdt kendere af tysk filosofi, men foreligger med dette udvalg for første gang i en dansk oversættelse, der både viser ham som en blændende essayist og som en vigtig – og vittig – stemme i den aktuelle filosofiske debat.

At domesticeringen af mennesket er det store utænkte, som humanismen fra antikken til nutiden lukkede øjnene for – indsigten heri er tilstrækkelig til at komme ud på dybt vand. Hvad tæmmer endnu mennesket, når humanismen slår fejl som skole for mennesketæmningen? Hvad tæmmer mennesket, når dets hidtidige anstrengelser i retning af at tæmme sig selv dog i hovedsagen kun har ført til dets magtovertagelse over alt værende?En moderne klassiker om den forældede humanisme og fremtidens bioteknologi

Jean-Jacques Rousseau’s Second Discourse on the origin of equality (1755) is generally consider his most brilliant and most influential philosophical essay. Studied in universities over the world to this day, interpretations of the essay differ widely, as they have done ever since it was enthusiastically welcomed by his contemporaries and slated by Voltaire. The reason for the dissensions is that Rousseau, in the Second Discourse, lives fully up to his reputation as “a man of paradoxes”, permitting himself to defend a thesis as well as its opposite.The aim of the book is to show that behind the paradoxes a profound mind is striving to produce a new and coherent picture of the childhood of mankind. To clear the way for Rousseau’s “deep thought” one must first eliminate the misleading interpretations which have marred the philosophical reception of the Second Discourse. Even some of its most fundamental concepts are often misunderstood by critics, for instance the so-called goodness of natural man, the idea of going back to nature or the equally incorrect assumption of the historic reality of the state of nature.The author's first step is to propose a clear definition of Rousseau’s basic concepts (liberty, compassion, perfectibility, reason et cetera). Secondly, he discusses the evidently contradictory arguments which render a consistent definition so arduous, trying to explain the paradoxes as results of the permanent conflict going on inside the man. This was the conflict between visionary reformer (whom we know from the Social Contract) and anthropologist/sociologist who conducts his investigation as rationally as any other modern scientist. Finally, the author establishes the evolutionary model constructed by Rousseau. According to him, humanity evolved through six stages (state of nature, family, landed property, bellum omnium in omnes, social contract, revolution of the slaves) before arriving at the actual conformation.At the very end of the essay, Rousseau surprisingly launches an ambitious research project in social psychology. He proclaims the need to study not the social, but the mental mechanisms which, operating throughout the evolution, have changed the very nature of man, producing “an assembly of artificial men”. The visionary philosopher aims at laying the ground for a new human nature, that is to create “the new man”.

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

Peter Kemp gennemgår i ”Nye franske filosoffer” en halv snes af de betydeligste eller mest omtalte franske filosoffer i årene fra 1940 til 1970 – heriblandt Jean-Paul Sartre, Gabriel Marcel, Ricœur, Merleau-Ponty, Bachelard og Jacques Derrida – og giver et helhedsbillede af moderne fransk filosofi. Kemp redegør ikke alene for den enkelte filosofs hovedtanke, men læserne får også kendskab til de store spørgsmål, som har domineret den filosofiske debat inden for områder som fænomenologi, strukturalisme, eksistentialisme, marxisme og hermeneutik. Bogens indhold er en bearbejdning af en foredragsrække forfatteren holdt i radioens Søndagsuniversitet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Throughout his career, Martin Heidegger read and reinterpreted his own writings. This was part of the entirely self-critical orientation of the journey in the landscape of thought.On My Own Publications is the first English-language translation of volume 82 of Heidegger's Complete Works. Started a decade after Being and Time (1927), much of this volume presents running commentary, interpretations, and insights of many of Heidegger's fundamental works, illuminating the philosopher's notes and personal thoughts on his own works and offering a rare look inside the mind of an influential thinker.Focusing on several works including What Is Metaphysics? (1929), The Origin of the Work of Art (1935-36), and The Letter on Humanism (1946), On My Own Publications presents Heidegger reading, interpreting, and confronting some of his own most important and influential publications.

"This book presents a revisionist argument about Ralph Waldo Emerson, explaining how he wrestled mightily with his personal philosophy to eventually support abolitionism. Written in an accessible manner, this book is for students, scholars, and general readers interested in nineteenth-century US history and the history of political thought"--

Kære Mille – Et brev om livet er en sjov, kærlig og letlæselig filosofibog fuld af inspirerende tanker om livet og dets mange veje og vildveje. Den er skrevet af Thomas Telving, og er en fars overvejelser om hvordan han får sin teenagedatter til at gå til livet med appetit og glæde fremfor med bekymring og ængstelse.Hvordan får jeg min teenagedatter til at gå til livet med appetit og glæde fremfor med bekymring og ængstelse? Hvordan får jeg hende til at tænke over, hvordan man skaber et liv med mening? Kan jeg gøre noget for at undgå, at hun havner i nogle af de alvorlige livskriser, der rammer mange unge i dag?De spørgsmål stillede den danske filosof og forfatter, Thomas Telving, sig selv, da hans datter fyldte 15. Svaret blev at skrive Kære Mille. En sjov, kærlig og optimistisk bog om etik og filosofi. Skrevet til ét menneske, men relevant for alle, der ønsker sig et godt, frit og meningsfyldt liv.

Set i en historisk kontekst har mennesket flere muligheder end nogensinde før, og det skyldes nye opfindelser og opdagelser, men også at man har en større frihed end tidligere, hvor man gik i sin fars eller mors fodspor. Umiddelbart skulle man mene, at det er positivt, at der findes så mange muligheder i dag, så man som ung næsten kan uddanne sig og blive til lige det, som man måtte ønske sig, men faktisk kan den store mulighedsudbydelse også gå hen og blive problematisk, eller i Kierkegaards terminologi kan det simpelthen føre til angst. De mange muligheder kan forekomme uoverskuelige for det enkelte menneske, hvorfor man får svært ved at bestemme sig og måske lader mulighederne går forbi en, og det er, hvad Kierkegaard betegner som angst. Det er dog ikke en god idé at undgå angst, men i stedet må man forsøge at komme frem til at ængstes retteligen.

Ideen med bogen er at skabe fokus på mennesket som kreativt væsen og art, i en tid, hvor udviklingen, af videnskab og kunst, giver mulighed med teknologi og hjælpemidler som digitaliseringen, afvikler eller udvikler selvstændige kreative evner og talenter.Vi har brug for at genopfinde os selv ud af den konformitet der er kommet med teknologiens produkter og systemer, ved at genføde og genbesøge, os selv, til en mere enkel livsform, der er rettet mod kerneværdierne på det som skaber det kreative menneske, helt fra den eksistentielle essens, til det udviklende kreative væsen, og det er det bogen handler om, i filosofiske teser.

In der 1886 verfassten Vorrede zur Neuausgabe der Fröhlichen Wissenschaft schreibt Nietzsche über sich selbst: "Ein Philosoph, der den Gang durch viele Gesundheiten gemacht hat und immer wieder macht, ist auch durch ebenso viele Philosophien hindurchgegangen". Der vorliegende Band erschließt dieses ,Hindurchgegangensein' durch verschiedene Philosophien in einem bewusst weitgefassten Sinn: Die Beiträger*innen widmen sich aus wechselnden Perspektiven dem vielschichtigen Philosophieren Nietzsches selbst, seiner Auseinandersetzung mit anderen - älteren und zeitgenössischen - Philosophen und nicht zuletzt seiner weltweiten Nachwirkung in der Philosophie der Moderne.

An impassioned philosophical celebration of the multiple dimensions of contemporary cuteness.Involuntarily sucked into the forcefield of Cute, Amy Ireland and Maya B. Kronic decided to let go, give in, let the demon ride them, and make an accelerationism out of it—only to realize that Cute opens a microcosmic gate onto the transcendental process of acceleration itself.Joining the swarming e-girls, t-girls, NEETS, anons, and otaku who rescued accelerationism from the double pincers of media panic and academic buzzkill by introducing it to big eyes, fluffy ears, programming socks, and silly memes, they discover that the objects of cute culture are just spinoffs of an accelerative process booping us from the future, rendering us all submissive, breedable, helpless, and cute in our turn. Cute comes tomorrow, and only anastrophe can make sense of what it will have been doing to us.Evading all discipline, sliding across all possible surfaces, Cute Accelerationism embraces every detail of the symptomatology, aetiology, epidemiology, history, biology, etymology, topology, and even embryology of Cute, joyfully burrowing down into its natural, cultural, sensory, sexual, subjective, erotic, and semiotic dimensions in order to sound out the latent spaces of this Thing that has soft-soaped its way into human culture.Traversing tangents on natural and unnatural selection, runaway supernormalisation, the collective self-transformation of genderswarming cuties, the hyperstitional cultures of shojo and otaku, denpa and 2D love, and the cute subworlds of aegyo and meng, moé and flatmaxxing, catboys and dogon eggs, bobbles and gummies, vore machines and partial objects, BwOs and UwUs…glomping, snuggling, smooshing and squeeeeing their way toward the event horizon of Cute, donning cat ears and popping bubbles as they go, in this untimely philosophical intensification of an omnipresent phenomenon, having surrendered to the squishiest demonic possession, like, ever, two bffs set out in search of the transcendental shape of cuteness only to realize that, even though it is all around us, we do not yet know what Cute can do.Seriously superficial and bafflingly coherent, half erudite philosophical treatise, half dariacore mashup, 100 percent cutagion, this compact lil’ textual machine is a meltdown and a glow up, as well as a twizzled homage to Deleuze and Guattari’s A Thousand Plateaus. Welcome to the kawaiizome: nothing uncute makes it out of the near future, and the cute will very soon no longer be even remotely human.

En esta investigación se toman como objeto de estudio determinadas estructurassintácticas propias del español coloquial que aparecen en intervenciones reactivas y ocupan el mismo hueco funcional que los operadores modales de negación del español. Desde un punto de vista estructural, estas expresiones se originan a partir de oraciones completas (¿estamos locos?, anda yä) y a partir de sintagmas de distinto tipo que, en contextos reactivos, conforman enunciados independientes (ni de coña, un carajö).A pesar de que el contenido que portan estas unidades es fundamentalmente modal, también actúan en otros planos de la macroestructura textual, relacionados con el compromiso enunciativo del hablante o con su intencionalidad en cuanto al interlocutor, teniendo en consideración sus implicaciones argumentativas e informativas. Con el objetivo de realizar un análisis que dé cuenta de su multidimensionalidad, partimos de los presupuestos teóricos de la Macrosintaxis, desarrollada desde la Lingüística Pragmática.Esta investigación nos permite observar la lengua viva y documentar cómo esta se enriquece debido a la creatividad de los hablantes, en función de sus necesidades expresivas.

A personal voyage of discovery drawing on musicology, literary theory, Jewish studies, and philosophical phenomenology.

Argues that friendship is the gift of a world that is not one's own and that transforms one's world in unforseeable ways.