Fænomenologi og eksistentialisme

Symbolsk roman om en pestepidemi, der i 1940'erne bryder ud i byen Oran i Algeriet.

En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed. Romanen er nyoversat af Hans Peter Lund.

Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

En morgen i slutningen af august står Bjørn Hansen på Kongsberg Stastion og venter på sin søn. Han er netop blevet halvtreds, og det er fire år siden han forlod Turid Lammers, den kvinde som i sin tid var årsagen til at han forlod kone og barn og flyttede til Kongsberg for at følge "drømmen om stjålen lykke". Men heller ikke mødet med sønnen formår at fylde Bjørn Hansens tilværelse med det indhold han længes efter, og i protest mod livet undfanger han en plan der skal virkeliggjøre hans store Nej.Forord til "Elvte roman, bog atten" af Haruki Murakami.I "17. roman" møder vi Bjørn Hansen igen. Han er blevet pensionist og har for længst afsonet en fængselsdom for forsikringssvindel. Siden har han forsøgt at gå under jorden, og forblive der, i stilhed, så godt det nu lader sig gøre. Men så bestemmer han sig for at kontakte sønnen, som han ikke har set i femten år. Udgivelsen er en samlet udgave af de to første Bjørn Hansen-romaner, der på koncentreret og kompromisløs vis favner alle grundtemaerne i Dags Solstads mesterlige forfatterskab.Denne bog er oversat af Camilla Christensen, Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.

En medrivende fortælling om de fire mest indflydelsesrige kvindelige filosoffer i det 20. århundrede og deres kamp for frihed i mørke tider: Simone de Beauvoir, Hannah Arendt, Simone Weil og Ayn Rand.Wolfram Eilenberger beskriver disse fire menneskers dramatiske liv og deres visionære ideer om individ og samfund, om køn, om forholdet mellem frihed og totalitarisme og mellem Gud og menneske. I et af historiens mørkeste årtier lagde de grunden for et frit samfund.Deres liv - som flygtninge, aktivister, modstandskæmpere, udstødte og oplyste - er en levet filosofi og vidner imponerende om tankens befriende magt. En storslået bog om fire globale ikoner, der i det 20. århundredes afgrund legemliggjorde, hvad det vil sige at leve et frit liv, med verdensomspændende virkning den dag i dag.Bogen er netop udkommet i Tyskland, hvor den allerede er en bestseller.

"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

En enestående skildring af en drengs opvækst i en fattig fransk familie i Algier, og en ufuldendt roman, der smukt og varmt fuldender et stort forfatterskab.

Ensomheden siger os noget vigtigt om os selv og vores plads i verden. Denne bog behandler både den dårlige og den gode ensomhed. Den dårlige har store konsekvenser for mange menneskers livskvalitet og sundhed, den gode ensomhed har vi måske for lidt af? Supermans tilflugtssted hedder ‘Ensomhedens fæstning’, og det er det eneste sted, hvor han virkelig kan være sig selv, uden at forstille sig. Også vi, som ikke er superhelte, har brug for sådan et sted.Ensomhedens filosofi giver en bred indføring i hvad ensomhed er, hvem der rammes af ensomhed, hvorfor ensomhedsfølelsen opstår, vedvarer og forsvinder, og hvordan man kan forholde sig til ensomheden som individ og som samfund. Er der træk ved vores moderne samfund, som skaber ensomhed?

Antifragile, a masterpiece by Nassim Nicholas Taleb, is a book that will truly change your perspective. Published in 2014 by Random House LCC US, this book belongs to a genre that blends philosophy, economics, and psychology in a unique and captivating way. Antifragile goes beyond the conventional dichotomy of fragile versus robust. Taleb introduces a third category, 'Antifragile,' things that gain from disorder. The author skillfully guides the reader to understand how we can apply this concept in various aspects of our lives. Antifragile is not just a book, it's a new way of looking at the world. Don't miss out on this enlightening read from one of the most profound thinkers of our time.

Ensomhedsparathed fortæller historien om eksistentialismens opståen, død og genopstandelse i nyere tid. Eksistentialismen begyndte i 30’erne som et opgør med naturalismen og positivismen. Efter at have været forsvundet nogle år, er eksistentialismen aktuel igen. Den frigør den enkelte fra fællesskabets fængsel og befrier tænkningen fra naturalismens fangarme. Eksistentialismen styrker evnen til ensomhed. Ensomhedsparathed fortæller på en ny måde historien om, hvordan eksistentialismen opstod i 1930’ernes Tyskland, blev populær i 1940’ernes Paris, kom til England i 1950’erne og dukkede op i Danmark i 1960’erne, for så at forsvinde. Modstanden mod den kom først fra nazismen, dernæst fra katolicismen og kommunismen, så fra neomarxismen, og i dag kommer modstanden fra naturalismen og positivismen. Forskellige danske tænkeres tanker diskuteres, dissekeres og dekonstrueres: Niels Grønkjærs nye menneske hinsides eksistentialismen; Svend Brinkmanns forlorne eksistentialisme; Rune Lykkebergs kamp mod eksistentialismen; Jakob Holms friske eksistentialisme, Carsten Jensens skabs-eksistentialisme og Peter Lund Madsens uhyggelige determinisme. Eksistentialismen, individets filosofi, er vendt tilbage. Ensomhedsparathed slutter med et muntert og polemisk selvbiografisk efterskrift om ‘min tids litteraturbølger’. Pressen skriver: ★★★★ Som akademisk-polemisk debatbog er Ensomhedsparathed ret fremragende. At skrive så medrivende og fornøjeligt om et så vanskeligt emne er en stor kunst. - Berlingske ★★★★ Hans Hauge skyder veloplagt til alle sider i sin nye bog om eksistentialismens aktualitet. Både det moderne nytte-universitet og tidens varme drømme om fællesskab må holde for. - Kristeligt Dagblad Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik. - Information Hans Hauge slår mange slag for individets ret til ensomhed i en lille, oplagt bog om eksistentialisme. - Weekendavisen Elskelig og veloplagt. - Tidsskriftet Fønix Guf for dig som har mod på filosofi på akademisk niveau. - Bibliotekernes lektørudtalelse ★★★★ - The Good Discussion

Max Stirner (pseud. f. Johann Caspar Schmidt): Kierkegaards samtidige, Hegels skarpeste kritiker, bekæmpet og hadet af Marx og Engels, af Feuerbach kaldt ´den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt´, beundret og plagieret af Nietzsche, Dostojevskijs inspiration til Raskolnikov-figuren i romanen Forbrydelse og straf, udstødt og forvist til litteraturens giftkabinet!"Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation... Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket".Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999."Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet".Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Max Stirner Helikon

Tredje bind af Deborah Levys enestående og prisbelønnede erindringsværk. Deborah Levy nærmer sig tres, børnene er fløjet fra reden, og skilsmissen ligger bag hende. Hun bruger sin nyvundne frihed til at forlade sin faldefærdige lejlighed i London og rejse ud i verden. Til New York for at rydde sin afdøde stedmors lejlighed, til litteraturfestival i Mumbai, på skriveophold i Paris og rejser til Berlin og Grækenland. Imens drømmer hun om sit næste hjem - et prægtigt gammelt hus med svungne trapper, hvælvede lofter og et granatæbletræ i have - og funderer skarpt og fuld af humor over alle de forestillinger, vi knytter til ideen om et hjem, over vores forståelse af ejendom og besiddelser, og vores måde at opgøre værdien af en kvindes intellektuelle og personlige liv. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

“Huset giver ly til dagdrømmeriet, huset beskytterdrømmeren, huset gør det muligt for os at drømme i fred. Det er ikke kun tænkning og erfaring, der begrunder menneskets værdier. Der hører visse værdier til dagdrømmen, som kendetegner mennesket i dets dybde. Dagdrømmen har endda det fortrin, at den værdsætter sig selv. Den nyder sin egen væren direkte. Derfor genopstår de steder, hvor dagdrømmen er blevet levet, i et nyt dagdrømmeri. Det er, fordiminderne om gamle boliger genopleves i dagdrømme, at fortidens boliger bliver inden i os for altid.” – Gaston BachelardDette er en bog om steder, dem, vi bebor, og de steder, der som forestillinger bor i os. Det er en bog om rum, erindring, tanke og fantasi.Rummets poetik er et fænomenologisk hovedværk om vores intime rum, oprindeligt udgivet i 1957, som hermed foreligger i dansk oversættelse.“[Bachelard] minder mig om en dygtig skakspiller, der kan tage de største brikker med små bønder.” – Michel FoucaultGaston Bachelard (1884-1962) var en fransk filosofiprofessor på Sorbonne, en fantasiens fænomenolog.

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

Cartesianske meditationer er en introduktion til den sene Husserls fænomenologi og dens grundlæggende begreber. Teksten introducerer hovedbegreberne i Husserls transcendentale fænomenologi inklusive den transcendentale reduktion, epoché og eidetisk reduktion. Bogen er et centralt værk i filosofien og har blandt andet dannet grundlag for Heideggers og Merleau-Pontys senere filosofi. Cartesianske meditationer refererer til René Descartes' Meditationer over den første filosofi. Den transcendentale fænomenologi forkaster netop de velkendte doktriner fra Descartes’ filosofi.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Han studerede matematik og filosofi i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano og var professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Fænomenologi er navnet på Edmund Husserls vigtigste forsøg på at formulere sin filosofi for en bred læserskare, og foreligger her i dansk oversættelse. Teksten er skrevet til Encyclopedia Britannica, så enhver skulle kunne slå “fænomenologi” op og læse den. Derfor er den et tætpakket og gennemarbejdet udtryk for hele Husserls filosofi, hans væsentligste begreber og den kritik, han rettede mod naturvidenskaben og den empiriske psykologi. Fænomenologi er en oplagt introduktion til Husserls transcendentale fænomenologi, bevidstheden, intentionaliteten og livsverdenen. Den markerer samtidig bruddet med eleven Martin Heidegger, der deltog i udarbejdelsen af teksten, indtil begge måtte sande, at de ikke længere kunne enes om, hvad fænomenologi vil sige. Fænomenologi er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Anders Dræby har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for fænomenologi, psykologi og filosofi.

Revisit one of the most important pillars in modern philosophy with this new English translation—the first in more than 60 years—of Jean-Paul Sartre’s seminal treatise on existentialism. “This is a philosophy to be reckoned with, both for its own intrinsic power and as a profound symptom of our time” (The New York Times).In 1943, Jean-Paul Sartre published his masterpiece, Being and Nothingness, and laid the foundation of his legacy as one of the greatest twentieth century philosophers. A brilliant and radical account of the human condition, Being and Nothingness explores what gives our lives significance. In a new and more accessible translation, this foundational text argues that we alone create our values and our existence is characterized by freedom and the inescapability of choice. Far from being an internal, passive container for our thoughts and experiences, human consciousness is constantly projecting itself into the outside world and imbuing it with meaning. Now with a new foreword by Harvard professor of philosophy Richard Moran, this clear-eyed translation guarantees that the groundbreaking ideas that Sartre introduced in this resonant work will continue to inspire for generations to come.

A compelling foundation for a new story of interconnectedness, showing how, as our civilization unravels, another world is possible. Award-winning author, Jeremy Lent, investigates humanity's age-old questionsWho am I? Why am I? How should I live?from a fresh perspective, weaving together findings from modern systems thinking, evolutionary biology, and cognitive neuroscience with insights from Buddhism, Taoism, and Indigenous wisdom. The result is a breathtaking accomplishment: a rich, coherent worldview based on a deep recognition of connectedness within ourselves, between each other, and with the entire natural world. As our civilization careens toward a precipice of climate breakdown, ecological destruction, and gaping inequality, people are losing their existential moorings. Our dominant worldview of disconnectionwhich tells us we are split between mind and body, separate from each other, and at odds with the natural worldhas passed its expiration date. Yet another world is possible. The Web of Meaning offers a compelling foundation for the new story that could enable humanity to thrive sustainably on a flourishing Earth. It's a book for everyone looking for deep and coherent answers to the crisis of civilization.

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Søren Kierkegaards "Stadier på livets vej" indeholder særdeles interessante betragtninger over manden og kvinden. "Stadier på livets vej" rummer Søren Kierkegaards længste fiktionstekst og er særdeles underholdende på trods af det indviklede emne, som Søren Kierkegaard her behandler.Den danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. ”Enten-eller”, ”Begrebet angst” og ”Frygt og bæven” er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.

Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

Throughout his career, Martin Heidegger read and reinterpreted his own writings. This was part of the entirely self-critical orientation of the journey in the landscape of thought.On My Own Publications is the first English-language translation of volume 82 of Heidegger's Complete Works. Started a decade after Being and Time (1927), much of this volume presents running commentary, interpretations, and insights of many of Heidegger's fundamental works, illuminating the philosopher's notes and personal thoughts on his own works and offering a rare look inside the mind of an influential thinker.Focusing on several works including What Is Metaphysics? (1929), The Origin of the Work of Art (1935-36), and The Letter on Humanism (1946), On My Own Publications presents Heidegger reading, interpreting, and confronting some of his own most important and influential publications.

Ideen med bogen er at skabe fokus på mennesket som kreativt væsen og art, i en tid, hvor udviklingen, af videnskab og kunst, giver mulighed med teknologi og hjælpemidler som digitaliseringen, afvikler eller udvikler selvstændige kreative evner og talenter.Vi har brug for at genopfinde os selv ud af den konformitet der er kommet med teknologiens produkter og systemer, ved at genføde og genbesøge, os selv, til en mere enkel livsform, der er rettet mod kerneværdierne på det som skaber det kreative menneske, helt fra den eksistentielle essens, til det udviklende kreative væsen, og det er det bogen handler om, i filosofiske teser.

A personal voyage of discovery drawing on musicology, literary theory, Jewish studies, and philosophical phenomenology.

Argues that friendship is the gift of a world that is not one's own and that transforms one's world in unforseeable ways.

Dieses Buch untersucht, wie phänomenologische Ansätze zu den Themen Verleiblichung, Wahrnehmung und gelebte Erfahrung innerhalb der Disability Studies, der Critical Race Theory und der Queer Studies diskutiert werden. Auf Grundlage dieser Disziplinen analysiert der Autor Autobiografien und Romane, die sich mit den Folgen von Stigmatisierung und den körperlichen Dimensionen sozialer Ungleichheit auseinandersetzen. Die untersuchten Texte sind Robert F. Murphys The Body Silent, Simi Lintons My Body Politic, Rod Michalkos The Two-in-One: Walking with Smokie, Walking with Blindness, drei autobiografische Texte von Stephen Kuusisto, Vincent O. Carters The Bern Book sowie zwei Romane, Matthew Griffin's Hide und Armistead Maupin's Maybe the Moon. All dieseTexte haben die Bedeutung von Körpergedächtnis und Wahrnehmungsgewohnheiten, den Einfluss von Sprache und Kultur für Prozesse der Verleiblichung, die Bedeutung von Relationalität und Gemeinschaft,die Auswirkungen von Beleidigung und Nichtanerkennung sowie Emanzipation und soziale Anerkennung zum Thema. Folglich werden sie als bahnbrechende Beiträge zur kritischen Phänomenologie diskutiert.