Emner i filosofi

I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.

Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs. 

Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling.I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer.Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.

Tænk Vildt af Rane Willerslev handler om kreativiteten og dens krise i Danmark. Han mener vi befinder os i en ulykkelig samt langvarig kreativitetskrise som vi hurtigst muligt må komme ud af. De egenskaber der skal til for at få en god samfundsudvikling bliver ikke tilgodeset eller belønnet. I bogen Tænk Vildt fortæller Rane Willerslev om det nulfejlsregimente man har udviklet gennem tiden og dermed også mistet modet til at fejle. Det er uproduktivt og skadeligt hvis vi ikke gør noget ved det og derfor mener han det er på høje tid at vi tænker VILDT! Vi skal væk fra regler, tjeklister mv. I den private og offentlige sektor og i stedet tænke mere frit ikke være hæmmet af autoriteter. I bogen er der en masse spændende peptalks, erfaringer og holdninger omkring nedbrydelsen af hierakier. Vi skal væk fra at basere uddannelsessektoren på konkrete færdigheder og i stedet se på at tænke anderledes, da de basale færdigheder med tiden vil kunne overtages af robotter. Foruden at være en spændende og lærerig bog er Tænk Vildt også skrevet på en humoristisk måde der får dig til at trække på smilebåndet.

Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.

Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.

“Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”. Så kontant er meldingen fra Morten Albæk her i bogen.Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden.Morten Albæk er Group Senior Vice President i Vestas, anerkendt som en af de mest innovative marketingdirektører i verden og adjungeret professor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet.I bogen deler han sine tanker om vigtigheden af at være et helt menneske i en moderne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan være en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ærlig i omgangen med sig selv og med andre. De kontante refleksioner sættes løbende i relief med Albæks fortælling om sin egen opvækst og sine personlige erfaringer fra ungdoms- og voksenlivet.

Phänomenologie des Geistes af Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) er et af filosofiens uomgængelige hovedværker, og det er nu oversat for første gang i sin helhed til dansk. Med sit opgør med romantikkens opfattelse af subjektet og troen på en forskelsløs absolut, hinsidig væren positionerede værket, som oprindelig udkom i 1807, straks Hegel som en af oplysningstidens mest indflydelsesrige tænkere. Claus Bratt Østergaard har forestået den danske oversættelse og har tillige skrevet forord.

Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

’Enten-eller’ er ikke blot en klassiker inden for eksistentialistisk filosofi, men også et litterært værk man ikke kan komme udenom. Gennem sit smukke, finurlige og til tider drillende sprog peger Søren Kierkegaard på nogle helt essentielle aspekter af den menneskelige eksistens. Det er et værk, der både rummer humor og utrolig filosofisk tyngde. Eller som en af guldalderens største kulturpersonligheder, Johan Ludvig Heiberg’ formulerede det, så slog ’Enten-eller’ ned i ham som: "'Tankelyn, der pludselig opklare hele Sphærer af Tilværelsen'". ’Enten-eller’ er både et filosofisk og litterært mesterværk, og har siden sin udgivelse i 1843 været ét af de mest oversatte danske værker. "[...]'Enten-Eller' har fået klassikerstatus, fordi værket ikke blot var epokegørende ved sin fremkomst, men også siden har fået enorm betydning for blandt andet eksistentialismens udformning. Selvom bogen bestemt har litterære og filosofiske forbilleder hos blandt andre Heiberg, Sibbern og Poul Martin Møller – for nu blot at nævne nogle af de danske inspiratorer – så markerer bogen et nybrud, der gør det rimeligt at tale om tiden før og tiden efter 'Enten-Eller'." - Joakim Garff i Kristeligt Dagblad Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. "Enten-eller", "Begrebet angst" og "Frygt og bæven" er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

Hvorfor skiller man sig uden videre af med nogle ting, selv om de ikke er slidte og sagtens kunne anvendes mange år endnu, mens man beholder andre i årevis, på trods af at de slides og ældes?Svarene finder du i Æstetisk bæredygtighed, der beskæftiger sig med designstrategi og designanalyse samt bæredygtigt design og æstetisk værdi. Bogen giver samtidig indblik i filosofisk æstetik og sammenkoblingen mellem den filosofiske tilgang til den æstetiske oplevelses design og bæredygtighed.Æstetisk bæredygtighed søger retningslinjer for at reducere, gentænke og reformere forbrug. Den tilføjer med sit æstetiske fokus en ny dimension til såvel skabelsen som forbruget af bæredygtige produkter - samt til forståelsen og analysen heraf.Bogen henvender sig til design-, kultur- og æstetikuddannelserne. Herudover vil den være interessant for alle med interesse for bæredygtighed, æstetik og design af produkter.

Moralens oprindelse er oversat fra tysk efter Zur Genealogie der Moral" (1887), som er den tyske filosof Friedrich Nietzsches (1844-1900) mest sammenhængende og konsekvente analyse af yndlingstemaet: værdiernes oprindelse, udvikling og forfald. Selv skrev han i Ecce Homo (dansk udgave 1994): "De tre afhandlinger, som denne genealogi består af, er i henseende til udtryk, hensigt og overraskelseskunst måske det uhyggeligste, der hidtil er blevet skrevet." Det er historien om "slaveoprøret i moralen", der fremstiller kristendommen som et resultat af ressentimentet (følelsen af nag og hævnagtigt mindreværd) og svage instinkter: kan man ikke magte at sige JA til livet, vælger man at sige NEJ og at påtrykke alle andre livsfornægtelsens evangelium. Derfor er det også historien om skyldfølelsen og den dårlige samvittigheds oprindelse, for først hermed internaliseres den selvjustits, der kan få én til at hylde asketiske og livstrætte værdier fremfor ekspressivt og dionysisk at vælge livet. Og derfor leverer Nietzsche også historien om de livsfjendske idealer og deres bedrøvelige magt over det moderne menneske. Niels Henningsen har sørget for indledning og noter - og desuden oversat følgende Nietzsche-titler: Den muntre videnskab, Således talte Zarathustra og Ecce Homo.

Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

KAN DU MÆRKE, AT DU LEVER? I bogen MÆRKBARHED, som er efterfølgeren til den anmelderroste bestseller SLUK, gør speciallæge og ekspert i digital sundhed Imran Rashid i samarbejde med sociolog Rikke Østergaard status over det digitaliserede og accelererende samfunds konsekvenser for mennesket. Med coronakrisen som et skræmmende eksempel på en hyperdigitaliseret tilværelse, hvor menneskelig kontakt har været reduceret til et absolut minimum, har vi fået rig lejlighed til at overveje, hvilken tilværelse der venter forude. Bliver det en tilbagevenden til en ydrestyret tilværelse i et fortravlet luksushamsterhjul ? Eller lykkes vi i stedet med at få skabt et liv, hvor vi genvinder følingen med livet og begynder at rette fokus mod alt det, der betyder noget og som vi kan mærke? Hvis det er det sidste, du ønsker, så finder du god inspiration, tankevækkende refleksioner og konkrete værktøjer i MÆRKBARHED. ************************************************************ TESTLÆSERNE SKREV:"Mærkbarhed er en yderst relevant bog, der i et hæsblæsende tempo tager os på en rejse gennem hjertet og hjernens hvælv. Man bliver klogere af at læse Imrans bog og dette både, hvad angår målbarhed og mærkbarhed."Christian Stadil,Ejer og CEO, Thornico A/S"Fremtiden elsker alt ved den her bog. “Mærkbarhed” kan ikke være bedre timet. For den, der skal være med til at skabe fremtiden og revitalisere hvad det vil sige at være et moderne menneske, får bogen de bedste anbefalinger herfra."Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, Universal Futurist"Mellem fornuft og følelse, mellem hjerne og hjerte, mellem menneske og marked, mellem algoritmer og adfærd, mellem Big Brother og bruger - og med indsigt fra tech til lægekunst - formår denne bog ikke blot at give en faglig funderet og fintfølt samtidsdiagnose af vores situation mellem homo sapiens og homo digitalis. Den bidrager også med konstruktive konkrete anvisninger til hvordan vi kommer tilbage til os selv, det egentlige og dem omkring os. Efter endt læsning er man mærket af Mærkbarhed.”Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.“I en verden hvor flere og flere mærker konsekvensen af præstationspres og hastighed i samfundet er det vigtigt, at vi har nogen som inspirerer os til at mærke efter, og måske endda handle anderledes, for at skabe bedre odds for egen og andres trivsel. Det gør Imran glimrende i sin nye bog Mærkbarhed.”Chris MacDonald, forfatter & foredragsholder“Alle burde læse Imrans bog, hvis du som menneske vil leve mere, mærke mere og være nærværende sammen med de mennesker, du omgiver dig med. Der er noget før og efter den her bog. Man kan ikke gå tilbage til det målbare, når man forstår dybden og kvaliteteten i det mærkbare.“Ann-Christina Matzen Andreasen, Virksomhedsleder JAC, Kåret som årets bedste europæiske arbejdsplads 2021"Mærkbarhed tager afsæt i den seneste hjerneforskning og Imran kombinerer dette med sin grundige viden, skarpe anekdoter og et smittende engagement. Imran har selv og giver læseren en tro på, at der er en viden og en vej ud af det morads, vi nu befinder os i. Bogen er derfor ikke blot en blændende inspirationsbog for den søgende. Den er et pejlemærke for at kunne lære at mærke os selv og verden omkring os bedre. Derfor anbefaler jeg bogen, fordi du -- og alle omkring dig -- har fortjent den."Thomas Z. Ramsøy,Hjerneforsker og neuropsykolog"Imran Rashid har igen skrevet en vigtig bog, der sætter fingeren lige midti et af tidens ømmeste punkter. Jeg fløj gennem siderne og følte mig hele vejen igennem oplyst og underholdt på en og samme tid. Læs den. Seks stjerner herfra."Louise Orbesen, ledelsesrådgiver, Leading Humans.”Corona pandemien har varslet nye arbejdsformer og mere virtuelt arbejde. En god arbejdsplads er et forpligtede fællesskab, hvor vi skal tage ansvar for egen og hinandens trivsel. Imran giver i bogen Mærkbarhed indsigter, som vi alle kan bruge til at skabe bæredygtige arbejdspladser med mennesket i fokus og bevidstheden om, hvor vigtig stærke relationer er for vores mental og fysisk trivsel. Vigtigt at huske, at ikke alt kan klares med en skærm imellem os”Mette Eistrøm Kruger, Koncern direktør for HR, Jura og Kommunikation, Telenor“Som forfatter er Imran Rashid ikke nervøs for at tage livtag med tilværelsens store spørgsmål – og denne bog er ingen undtagelse. Ambitionen er tårnhøj, nemlig at beskrive, hvorledes vi mennesker har mistet følingen med livet – er blevet stressede og forvirrede - og hvordan vi kan få den tilbage. I Mærkbarhed tilbydes vi således både en (samtids)diagnose og en kur, hvilket nok skal sætte tankerne i gang.”Anders Petersen, Forsker & lektor i sociologi og forfatter, Aalborg Universitet

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”

Et filosofisk hovedværk i det 20. århundrede. Om kernen i det at eksistere, hvor det vigtigste element er tiden. Om hvordan der i vores oplevelse af tiden er indbygget en fremtidighed, dvs. hvert nu peger mod sin egen fremtid

Overbevisningen om, at mennesket er grundlæggende egoistisk og styret af egne interesser, har domineret vestlig tankegang fra Machiavelli til Hobbes og fra Freud til Dawkins. Den forener venstrefløjen og højrefløjen, psykologer og filosoffer og gennemsyrer de overskrifter, vi læser og de love, der regulerer vores liv.”Det gode menneske” argumenterer for det modsatte – at folk er grundlæggende gode. At menneskets intuitive tilskyndelse til at samarbejde frem for at konkurrere og udvise tillid frem for mistillid er tæt forbundet med evolutionen og går helt tilbage til Homo Sapiens’ oprindelse. Og at det er, når vi tænker det værste om andre, at vi bringer det værste frem i vores politik og vores økonomi.Den internationale bestsellerforfatter Rutger Bregman tager fat i nogle af verdens mest kendte studier og begivenheder, som for eksempel virkelighedens ”Fluernes herre” og the Blitz, en sibirisk rævefarm og en berygtet morder i New York, det berømte ”stød-eksperiment” på Yale og Stanfords fængselseksperiment, og kaster et nyt lys på dem. Han bibringer os et nyt perspektiv på de sidste 200.000 år af menneskehedens historie og viser, hvordan en tro på menneskelig godhed og altruisme kan blive en ny måde at opfatte verden på – og et fundament til at opnå virkelige forandringer i vores samfund.”Det gode menneske udfordrede mig og fik mig til at se menneskeheden i et nyt lys.” – Yuval Noah Harari

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Mumidalens indbyggere er kendte og elskede af voksne og børn i hele Skandinavien. Hver af karaktererne har sin særlige måde at tolke og tackle tilværelsen på. Dalen er et sindbillede på barndommens (tabte) land - hvor Mumimor pynter alle blomsterbedenes kanter med muslingeskaller - og samtidig et dunkelt og truet sted, hvor enhver må træffe store, angstfyldte valg. I bogen vises det, hvordan Tove Janssons figurer - Mumifar, Filifjonken, Lille My og alle de andre - kan tolkes ud fra eksistentialismens tænkere; Kierkegaard, Sartre, Camus, Heidegger, de Beauvoir... Skrevet, så enhver af os, der gerne vil forstå Mumitroldene, eksistentialismen eller vores eget liv, vil få fornøjelse og eftertanke ud af turen rundt i dalen og dens farlige omegn.

Som oftest er en graviditet forbundet med glæde, forventninger og drømme om den lykkelige familieforøgelse. Glæden kan dog slukkes med et fingerknips, når en rutinescanning viser, at noget er galt.Med nutidens muligheder for fosterdiagnostik opstår der ikke sjældent et etisk dilemma, når det lille menneske i maven er sygt. Hvor naturen ville gå sin gang uden menneskelig indblanding, bliver vi nu stillet over for nogle valg og beslutninger, som vi gerne ville være foruden.Sorg, mit barn er forfatteren Lisas egen fortælling om den alt for tidlige fødsel af hendes datter Smilla. Fortællingen om et forløb, hvor Lisa mod sin vilje blev herre over sin egen datters liv og død. For Smilla ville måske kunne bæres graviditeten ud, men hun ville ikke kunne leve.Lisas historie er langt fra unik. Flere og flere bliver stillet over for de umenneskelige beslutninger, som skal træffes, når videnskaben møder det menneskelige sind.Sorg, mit barn er langt mere end blot en trist historie om et kort liv. Gennem interviews med fagpersoner – blandt andre en jordemoder, en antropolog, en filosof, en præst og flere psykologer – får forfatteren sat ord og følelser på svære begreber som skam, eksistens og etiske overvejelser.Bogen vil kunne bruges af alle, der har prøvet at miste et ufødt barn – og deres pårørende, men også af fagpersoner i berøring med de familier, der bliver stillet over for de svære beslutninger.

Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

Ny udgave af 1. del af 'Perceptionens fænomenologi' med Merleau-Pontys egen vigtige indledning om, hvad fænomenologi egentlig er - en skærpet synsvinkel på væsentlige fænomener som fx sansning og krop. Den fra Descartes kendte prioritering af (fornuftens/sjælens) tænkning - 'cogito ergo sum' - vendes her på hovedet, idet M-P peger på kroppen og dens sansninger og ageren som jegets sande kerne: det er kroppen, der tænker.

Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en stadig mere kompleks tid?Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere. For det gode liv, det lykkelige liv, handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed.Ifølge de store filosoffer fra antikken er lykke noget, man kan opnå ved at leve sit liv på den rette måde.I Mere er aldrig nok fortæller Niels Overgaard med udgangspunkt i de fire kardinaldyder – visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv. Og han deler ud af sine personlige erfaringer med dyder og – især – laster.

DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er en invitation til at deltage i noget, som det ellers er svært at få adgang til: Jes Bertelsens undervisning gennem et helt år. Vi er alle er involveret i to projekter: Udfoldelsen af vores individuelle særlighed, og forsøget på at få dybere kontakt til os selv og andre. De to projekter er lige vigtige, men det er kun det første der støttes af kulturen og samfundet. Det andet er stadigt kontroversielt. Og kræver træning. Bogen handler om denne træning. Trin for trin gennemgår den vejen fra den dagligdags normalbevidsthed til dybere erfaringer af kærlighed og vågenhed, en vej der går over indlæringen af de centrale meditative redskaber neutral iagttagelse og dobbeltrettet bevidsthed.  Den naturlige etiks betydning for menneskelig udvikling bliver beskrevet, og det bliver grundigt belyst hvorfor en lærer er nødvendig i de dybere udviklingsprocesser frem mod den endelige frihed enhver af os i princippet kan nå, den oplyste enhedsbevidsthed.  DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er et detaljeret kort over en rejse mod større intensitet, i menneskers indre og i deres kontakt med hinanden. Belyst med træk af bevidsthedsudviklingens historie, med en lang række eksempler på hvordan spiritualitet kan løftes fri af dogmatik og religiøsitet, og med beretninger om intense møder mellem lærere og elever. Et kort som ikke skjuler de krav rejsen stiller, men som heller ikke nedtoner de mål den kan føre til. Teksten er en sammenfatning af 700 siders udskrift af Jes Bertelsens undervisning fra 2010 til 2011.Redigeret og med forord og efterskrift af Peter Høeg. Pressen skriver:»Det er fascinerende at blive inviteret med hos en vitterligt dybt reflekteret og reflekterende lærer som Bertelsen«– Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad (3/9/2013)

Free will is the foundation of western society, dictating our notions of fairness and justice, punishment and reward, and our very identity as individuals. But as world-renowned scientist Robert Sapolsky shows, there is not a shred of evidence to suggest that free will exists. What would happen if we accepted that free will is a powerful illusion?

Det er med samfundet, som det er med kroppen: Vi lægger kun mærke til det, når der er noget galt. I det daglige tænker vi hverken over, at vores venstre knæ fungerer fint eller at der kommer post om morgenen. Men når først smerten sætter ind eller postvæsenet bryder sammen, kan vi ikke tænke på andet. Der er dog en vigtig forskel på kroppen og samfundet: Vi lægger faktisk ikke kun mærketil kroppen, når den sender smertesignaler. Vi har også følelsen af kropsglæde, når vi har brugt kroppen til leg, motion, nydelse eller nyttigt arbejde. Men hvor er glæden ved at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen, derer bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af etsamfund, der gør vores liv sjovere? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalenog det lokale kulturliv får lov til at forfalde. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler. Samfundsglæde vil genskabe opmærksomheden på at vi kan løse de moderne problemer fra de digitale cigaretter over klimaet til fremmedgørelsens ensomhed - ved at huske at sammen kan vi selv.