Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Buddhismen er blandt verdens ældste, stadig eksisterende store religioner, og den har i 2.500 år haft markant indflydelse på asiatisk kultur. Også i de sidste 200 år har den været betydningsfuld for åndslivet i Vesten, og specielt i de sidste par årtier er den blevet kendt for at være en spirituel vej for det moderne individ. Buddhismens formative periode er dog stadig den mest centrale kilde til en religionshistorisk forståelse af religionen. Theravāda-buddhismen er en forskningsbaseret fremstilling af den tidlige buddhistiske religion, med såvel oversættelser som introduktion, noter og ordforklaringer. Hovedparten af de oversatte tekster stammer fra den ældste buddhistiske kanon, og er sammensat således, at de fokuserer på traditionens ”tre ædelstene”: Buddha, dhamma og saṅgha. Det afsluttende kapitel indeholder et udvalg af Jātaka’er, ”Genfødselshistorier”, om Buddhas tidligere tilværelser, til illustration af den belærende funktion, som disse underholdende og til tider groteske fortællinger har haft blandt lægfolk og munke. Teksterne er oversat af Ole Holten Pind, som er en af de få herhjemme med kundskaber i sproget pāli. Den grundige indføring i buddhismens tekster og historie er skrevet af Esben Andreasen, der har forfattet flere bøger om netop buddhisme.
STÅ IMOD FJENDENS ANGREBFJENDEN: Satan og hans hærDERES STRATEGI: at få de troende til at føle skyld, så de ikke går til modangreb.VORE VÅBEN: Guds rustningVORES SLAGPLAN: angreb!VORES SEJR: sikkerRIV FJENDENS FÆSTNINGSVÆRKER NEDDerek Prince forklarer den kamp, der foregår i dag mellem Gud og ondskabens kræfter. Beslut dig for at få kendskab til fjendens strategier, så du effektivt kan modstå hans angreb. Vi har Gud på vor side, og intet kan forhindre os i at vinde sejr.FÅ NØGLEN TIL SEJR OVER ANGREBDu kan være sejrrig i den åndelige kamp!
Thor-kult i vikingetiden præsenterer den første, samlede kritiske gennemgang af kildematerialet til dyrkelsen af Thor i vikingetiden siden Henry Petersens disputats Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold fra 1876. Monografien gennemgår de samtidige skriftlige, arkæologiske og ikonografiske kilder, der omtaler eller kan knyttes til dyrkelsen af Thor. Kilderne omfatter myter om Thor, stednavne, hvor navnet Thor indgår, samt den norrøne middelalderlitteratur fra 1200- og 1300-tallet. Lasse Sonne klarlægger de regionale forskelle i dyrkelsen af Thor og påviser, at entydige vidnesbyrd for dyrkelsen af Thor i Norden ikke foreligger før 900-tallet. På trods af den sene datering kan Thor-dyrkelsen imidlertid ikke sættes i relation til en reaktion imod den missionerende Kristendom. Det er et væsentligt resultat i monografien, at identifikationen af de arkæologiske miniaturehamre med Thors hammer, Mjølner, ikke længere kan opretholdes. Forfatterens konklusioner tydeliggør, at vikingetidens førkristne religion ikke var en fast, uforanderlig størrelse, men en religion, der ændrede sig løbende over tid og sted i de trehundrede år, som vikingetiden varede. Samtidig viser han, at ældre tolkninger af kildematerialet til vikingetidens religion, der gentages i håndbøgerne til perioden, ofte bygger på antagelser og præmisser, der ikke længere er holdbare. Bogen er således relevant for historiske, arkæologiske og religionshistoriske studier af vikingetidens religion. Lasse Sonne er ph.d. og adjunkt ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.
"Mysterieskolen i Frimureriet" giver de Søstre og Brødre, der søger at gå Vejen ved hjælp af ritualer og ceremoni, en hjælp til at gå fra eksoterisk arbejde til esoterisk arbejde. "Mysterieskolen i Frimureriet" støtter Søstre og Brødre i at gå fra mørke til lys og fra uvirkelighed til virkelighed. "Mysterieskolen i Frimureriet" er en studie- og arbejdsbog, der kan anvendes til undervisning i 1. grad. Den kan ligeledes anvendes til studiekreds eller selvstudie. Undervisningen i "Mysterieskolen i Frimureriet" er bygget op i 14 lektioner. Hver lektion indeholder studier, meditation og anvendelse.Lektionerne formidler esoteriske kundskaber, som kommer til udtryk gennem den tidløse visdomslære. Gennem meditation og anvendelse kan den studerende – gennem vedholdende og grundigt arbejde - forvandle indsigten i ritualet til visdom. De første 7 lektioner giver en tilgang til ritualet set fra mikrokosmos; det betyder, at der arbejdes med menneskets opbygning og livet og universet - set ud fra menneskets perspektiv.De sidste 7 lektioner giver en tilgang til symbolerne gennem arbejdet med at forstå makrokosmos's 7 energier og deres indflydelse på mennesket og logens arbejde."Mysterieskolen i Frimureriet" giver ikke færdige svar, men den stiller spørgsmål, så den studerende gennem eget arbejde selv kan finde svarene. ”Jeg kan ikke lære dig noget. Alt, jeg kan gøre, er at stille dig spørgsmål og lade dig selv finde svaret.” Sokrates
"Ritual og praksis" er en komparativ, religionshistorisk introduktion til studiet af religiøse praksisformer, helt overvejende ritualer og mystik. Bogen argumenterer for en retorisk tilgang: opgaven er at redegøre for udformningen af de religiøse udtryk, som både rituel og meditativ praksis betjener sig af.
"Ti nye måder at se verden på" introducerer på en lettilgængelig måde det enestående verdensbillede der er afsløret af den fantastiske danske visionær Martinus. Logik, intelligens og perspektiv gennemsyrer dette verdensbillede der med sin klare holistiske indsigt meget vel kan komme til at blive fremtidens verdenssyn.
Er du åndeligt bankerot, fordi religionernes dogmer ikke kan tilfredsstille dit intellekt? Så er der håb i Martinus' logiske og intelligente analyser af livsmysteriet. Så kom den endeligt på dansk! Else Byskovs klare og enkle indføring i Martinus' enestående verdensbillede - et verdensbillede, der vil begejstre og overbevise læseren om, at étlivsteorien ikke har hold i virkeligheden. Her har vi svarene på livets store spørgsmål.
Bogen giver nogle retningslinjer eller anbefalinger til esoteriske healere og healingsgruppers samarbejde, med åndelig healing og gruppeindvielse i den nye tid.Der beskrives de grundlæggende, avancerede og strålehealingsmetoderne i esoterisk healing og hvordan healerne kan arbejde med de kosmiske livsenergier.Lovene og reglerne i esoterisk healing belyses og der gives en dybere esoterisk forståelse af livs- og dødsvidenskab.Bogen indeholder desuden et omfattende appendiks med kompendiet for de esoteriske healingsuddannelser i Esoterisk Healing i Skandinavien, samt inspiration til at arbejde med mange forskellige healingstriangler.
Bind 4-7 har den fælles hovedoverskrift ”Det evige liv”. Fokus i analyserne skifter her fra de levende væseners ydre kosmisk-tekniske struktur til de levende væseners livsoplevelse i dens mangfoldige former. Af indholdet i bind 4: det levende væsens sanseperspektiv – timelige og evige analyser – alle levende væsener er én familie – hvem er vor næste? – næstekærlighed og seksualisme – verdensgenløsningsprincippet – symbolikken i beretningen om Adam og Eva – ægteskabet – forelskelse – forbrydere, hævn og straf – det ægte og det falske forretningsprincip – demokrati og kommunisme – politik og religion – symbolet ”Livet og døden”.
Med mere end 120 engagementer om året er Erik Lindsø en af landets mest benyttede foredragsholdere. Han når mange tusind mennesker, når han fortæller om ”skuffelser, der skal vælges med omhu”, om ord, der ”skæbner, hvad de nævner” og om livet som en gave – ”og gaver pakker man ud”! I ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” giver han livsmod og gåpåmod til enhver og deler ud af lune historier og gode tanker om det at være til uden at gå til.”Jeg sad fast ved højttaleren, mens han fortalte. Og jeg måtte ringe og sige til ham, at han havde givet mig migræne. Det får jeg af store oplevelser”. - Johannes Møllehave
Alle de bedste bibelhistorier fortalt for børn i alderen 3 til 6 år.I denne flotte børnebibel til de mindste fortæller biskop Steen Skovsgaard sjovt og i børnehøjde de bedste fortællinger fra bibelen. Alle de kendte historier er med: Fra Adam og Eva, Moses med de ti bud og Daniel i løvekulen til Jesu fødsel julenat, påsken, den barmhjertige samaritaner og alle de andre store lignelser.Alle historier er illustreret med varme og sjove tegninger af Gill Guile.STEEN SKOVSGAARD er kendt for at kunne fortælle om kristendom og tro i et ligefremt og folkeligt sprog, så alle kan være med og føle sig inddraget. Han er biskop over Lolland-Falsters Stift og forfatter til en række bøger.
Hvordan kan Egypten være et tempel og et legeme?Hvorfor er menneskets legeme et tempel?Stammer frimurernes mysterier fra Egypten? Er guder og ritualer symbol på indre processer?Den egyptiske opfattelse af livet er vanskelig at forstå med et rationelt vesterlandsk tankesind. De gamle egyptere oplevede ikke en verden af stof og form, men en verden af energi og bevidsthed. Nutidens materialistiske og rationelle menneske ser sig selv som en fysisk skabning, der kan opnå åndelige oplevelser. En egypter oplevede sig selv som en åndelig skabning, der i øjeblikket har en fysisk oplevelse.Gudetempler & Mennesketempler beskriver Egypten som et helligt tempel eller legeme med syv aktive energicentre − ligesom de syv chakraer i mennesket. I hvert center blev der undervist i den visdom og funktion, som relaterede sig til centrets rolle i helheden (Egypten) og i forhold til gudekredsen (energierne), og de enkelte templer blev bygget efter principper og proportioner, der relaterer sig til menneskets skabelse, udvikling og åndelige mål. Templet er et legeme, og legemet er et tempel.Gudetempler & Mennesketempler er en rejse gennem Egyptens tempellandskab, hvor de vigtigste templer beskrives afsnit for afsnit, og hvor guder, gudinder og tempelceremonier relateres til menneskets indre liv på grundlag af symbolforståelse og åndsvidenskabelig indsigt. I Menneskets tempel i Luxor forklares, hvorfor templet vibrerer som et fuldendt menneske. I Gudernes tempel i Karnak med de mange indre porte forbindes gudernes makrokosmos med menneskets mikrokosmos. I Verdensmoderens tempel på Philae-øen forklares Isis som gudindernes gudinde, mens der i Solenglens tempel i Dendara er fokus på gudinden Hathor som kærlighedens, glædens, musikkens og dansens gudinde. I Sjælens tempel i Edfu gennemgås sjælens udviklingsstadier i skikkelse af falkeguden Horus. I Dualitetens tempel i Kom Ombo uddybes krokodilleguden Sobeks dobbelte natur og relation til menneskets sjæl og ånd.Gudetempler & Mennesketempler afslører ypperstepræsternes daglige ritualer i det allerhelligste og deres solritualer på tempeltaget. Og ved hjælp af den runde zodiak – verdens ældste fødselshoroskop – afsløres Egyptens alder. Endelig beskrives hvorfor de store mysteriers sidste time var kommet, og hvordan tabet af den esoteriske nøgle blev årsag til, at religionerne i nutiden ikke påvirker menneskelivet sådan, som de gjorde dengang. (Teksten suppleres af hele 475 farveillustrationer.)
Gudstjenesten på plejehjemmet er en fast del af mange præsters arbejde, men for mange præster er opgaven på plejehjemmet en stor udfordring. Denne bog præsenterer nye, afprøvede metoder til forkyndelse for ældre på plejehjem og ældre med demens.Der er ideer til både form og indhold, og ældres livsvilkår og demensudfordringen behandles i bogen. Problematikken belyses fra flere forskellige sider såsom f.eks. musikkens givende tilgang, reminiscensmetoden og sjælesorgen.Bogen er skrevet af præster, en organist og en demenskoordinator.
Frejas Spådom er en vision med rødder i en tidløs tradition. Frejas Spådom er samtidig et orakel, der bygger på runernes magiske kraft, et glemt sprog med gnostisk-kristne træk, der stadig taler direkte til hjertet og vor tid, og skaber mening i en ellers meningsløs verden.Lars Muhl er en moderne shaman, for hvem spiritualitet, eftertanke og indsigt også er et litterært projekt. Siden hans tidligste ungdom har sprogets forvandlende kraft været omdrejningspunktet i hans liv og arbejde.
Moderne, billedrige, originale, udfordrende salmer.
Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.
Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat. Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre. Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.
Jødernes historie begrænses i dag ofte til forfølgelser, holocaustforbrydelserne og de politiske begivenheder i Mellemøsten. Denne bog ønsker at åbne for et mere facetteret og farverigere billede, hvortil især også hører den frugtbare udveksling med andre kulturer. Selv om jøderne altid har udgjort en lille minoritet, har de efterladt deres spor i talrige kulturer, har præget de store verdensreligioner og har udviklet deres egne livsverdener. Michael Brenner skildrer præcist og gennem rammende eksempler den mangefacetterede historie for en nation og en religion. Han tager læserne med på en verdensrejse fra den Nære Orient over den græske og romerske verden, det mauriske Spanien og Centraleuropa til Østeuropa, Israel og Amerika. Der opstår således et fascinerende panorama over en historie, som netop på grund af de mange brud og tvungne nye begyndelser gør indtryk gennem sin kontinuitet og troskab mod egne rødder.
Hvorfor er der ondskab i verden?Er ulykke Guds straf?Hvorfor lader Gud mennesker lide?I Jobs Bog er fortællingen om Jobs prøvelser udgangspunktet for en voldsom diskussion af disse spørgsmål.I samtalerne mellem Job og hans venner støder forskellige menneskesyn og gudsopfattelser sammen. Vennerne siger at Gud straffer Job, fordi han har syndet. Derfor bør han ydmyge sig og indrømme sine fejl. Job fastholder stædigt sin uskyld og anklager Gud for uretfærdig behandling. Er Jobs anklage hovmod eller kan mennesket få ret over for Gud?Jobs Bog regnes for et af verdenslitteraturens hovedværker. Gennem tiderne har bogen om lidelsens problem anfægtet og inspireret teologer, filosoffer og kunstnere. I Peter Madsens grafiske fortælling synliggøres historiens indre dramatik og billedsprog. Dermed bliver problematikken i Jobs Bog genskabt i en nutidig form.
Det hele begynder her. Med Adam og Eva,Kain og Abel, Noa og regnbuen. Vi kender dem alle sammen, for Første Mosebog er og bliver Begyndelsen, de store fortællingers moder.Men Bibelen er mere end begyndelsen – den er også filosofi og tanker om livet. Prædikerens Bog, som på nudansk hedder Tænkeren, stiller skarpt på de helt store spørgsmål, som vi stadig stiller os selv: Hvad er der tid til? Sker der overhovedet noget nyt under solen? Og er der en mening med livet?Et hold af forskere og sprogfolk har oversat to af Bibelens mest berømte skrifter fra de hebraiske tekster til et levende nudansk, der letter forståelsen.Nye læsere kan begynde her.
Hvilke historier skal være de bestemmende for vores liv?Med udgangspunkt i dagligdagsudtryk som ”skriften på væggen” og ”det store Dyr i Åbenbaringen” genfortæller forfatteren de bibelhistorier, udtrykkene kommer fra, og udlægger på personlig vis, hvordan disse årtusind gamle fortællinger taler ind i hans liv i dag.Præcis 42 kapitler er det blevet til, fordi forfatteren er maratonløber og trænede til New York maraton i tiden, hvor bogen er skrevet.
Denne håndbog i buddhistisk filosofi og praktisk indsigt er banebrydende. Den tibetanske lærer Chökyi Nyima Rinpoche indkredser selve kernen i buddhismen: Hvad er sindets natur? Hvad ser man, når man i nogle minutter slipper alt, slapper fuldstændig af og bare er? Chökyi Nyima beskriver buddhismens inderste mening levende og klart, som kun en meditationsmester med egen erfaring kan gøre det.
Spirituel materialisme er et begreb, der blev skabt med denne bog, og det indgår nu i beskrivelser af den spirituelle udviklingsproces og dens risici. Spirituel materialisme udtrykker et grundlæggende dilemma for den spirituelt interesserede, uanset hvilken religion eller retning, der er tale om.
Peder N. Pedersen, forfatterens bedstefars fætter, voksede op på den jyske hede. Han begyndte som hyrdedreng, og siden blev han karl og fodermester. Han havde en drøm om at blive læge og missionær og sparede penge sammen til at tage præliminæreksamen fra Københavns Universitet. Med økonomisk hjælp fra familie og venner tog han derefter lægeeksamen fra universitetet i Edinburgh. Han blev en dygtig kirurg, fandt sig en pragtfuld skotsk kone, Barbara, og sammen drog de i 1912 til Kina. Undervejs til at blive læge og i alle årene i Kina, mødte Peder utallige vanskeligheder, men overvandt dem alle med en blanding af jysk stædighed og en udtalt sans for humor. Bogen er for en stor del baseret på Peders og Barbaras egne samtidige skildringer af livet i Kina, både af lægemissionen, livet med kineserne og de store politiske forandringer, der skete, mens Kina gik fra kejserdømme til republik. Bogen skildrer også de verdenshistoriske begivenheder, som familien blev inddraget i på nært hold. Peder var drevet af næstekærlighedsbuddet. Han elskede Kina, og de mennesker, han virkede mellem i Kina, elskede ham. Bogen hedder ”Kina kalder.” Et ‘kald’ kan beskrives som en indre dybtfølt trang til noget. Peder følte sig ’kaldet’ til at tage til Kina som lægemissionær. Titlen dækker også den samhørighed med Kina og kineserne, der kom ud af de mange års ophold: ”Længslen efter Kina i Danmark er større end længslen efter Danmark i Kina.” Peder og Barbara oplevede den japanske besættelse 1931-45, tilslut med et meget hårdt fangenskab, uvished om børnenes skæbne, hvor datteren kom i kz-lejr i Japan, mens sønnen som kommandolæge i den engelske hær kæmpede i Tobruk og Burma. På et tidspunkt vidste hverken forældrene eller nogle af børnene, om resten af familien var i live. Det japanske fangenskab nedbrød Peders helbred, og han måtte forlade Kina i 1946. De sidste fem år af Peders liv tilbragte han sammen med familien i Austra- lien. Han ville gerne se Danmark en sidste gang, men døde undervejs. Bogen fortæller familiens dramatiske historie.
Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark. Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mærkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmærker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet. Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.
Her er L. Ron Hubbards egen historie om udviklingssporet og rejsen gennem to årtier til opdagelsen af det reaktive sind, der slavebinder mennesket, samt hvordan man kan overvinde det. • Find ud af, hvordan den optimale computer – sindet – virkelig fungerer • Lær hvordan forkerte svar kommer ind i sindet og bliver der, så de giver yderligere forkerte svar
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.