Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.
Denne fremstilling af kirkens historie i Danmark bevæger sig fra den første kristne mission i vikingetiden over den romersk-katolske kirke i middelalderen, den lutherske reformation og enevældens statskirke frem til folkekirkens oprettelse ved Grundloven i 1849.Under de sidste 150 års kirkehistorie omtales bl.a. de teologiske hovedstrømninger, kirken og det sociale spørgsmål, de kirkelige retninger Indre Mission, grundtvigianismen, Kirkeligt Centrum, Luthersk Missionsforening med flere samt folkekirkens økonomi.Der berettes om fremtrædende personer og bevægelser, om kirkens forhold til det omgivende samfund og om den indre kirkelige udvikling. Det påvises, hvorledes udenlandske forhold ofte har påvirket den danske kirke, men også hvordan denne udviklede sig i sin nationale egenart.Til sidst opridses hovedsynspunkter i den livlige debat om folkekirkens placering i det danske samfund og om folkekirkens styre.Kirkens historie i Danmark er oprindeligt udgivet af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i anledning af årtusindskiftet.
Det nye menneske er et religionsfilosofisk essay, inspireret af Hegel og Hannah Arendts tænkning. Bogen er en selvstændig forlængelse af Den nye Gud. Mennesket er under pres. Videnskaben reducerer det til processer i hjernen. Kompetenceideologien ser det som en ressource i konkurrencesamfundet. I begge tilfælde er det menneskelige i fare for at forsvinde. I længslen efter menneskelighed opstår der nye fundamentalismer: religiøs fanatisme, faste værdier, lukkede identiteter. Men også det kan føre til umenneskeliggørelse. Hvordan bliver mennesket menneskeligt?Pressen skriver:★★★★★Det er forbløffende, at det kan lade sig gøre. Så godt.- Kristeligt DagbladEn god bog, der kun kan anbefales.- Filosofiske anmeldelser★★★★ - The Good Discussion
Den muntre videnskab er oversat fra tysk efter Die fröhliche Wissenschaft (1882), som er det værk, hvori den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) første gang påpegede "Guds død" og det værdi- og sandhedstab, som det faktisk indebar - og den nødvendige omvurdering af alle værdier, som endnu udestod, med livsløgn og fremmedhed til resultat. Den videnskab, som Nietzsche her bedriver og kalder munter - gennem 342 aforismer og 63 lyriske epigrammer - er af en ganske anden karakter end normalt i akademiske kredse: kritisk, spiddende, anekdotisk, paradoksal, polemisk og overalt båret af et dionysisk overskud, der får tankerne til at boble frem i et forsvar for livet. Det ekspressive i Nietzsches filosofiske stil og livsindstilling folder sig her ud med stor kraft, både i dybtgående analyser af moral- og værdispørgsmålet og i mere euforiske længsler efter nysyn - bogen var skrevet i Genova, Columbus' fødeby - og en ny dannelse i livets tjeneste. Oversat og med indledning af Niels Henningsen, der også har taget sig af Således talte Zarathustra (DET lille FORLAG 1999), Moralens oprindelse (DET lille FORLAG 1993) og Ecce Homo (DET lille FORLAG 1994).Omslag ved Hovedkvarteret.
”Jeg vågner op som fremmed” er digteren og debattøren Özcan Ajrulovskis litterære bidrag til integrationsdebatten. Bogen handler om at blive betragtet som fremmed, i det land man anser som sit hjemland. Den skildrer opvæksten og livet som dansk-muslim og tager os ind i oplevelsen af- og årsagerne til fremmedgørelsen. En rejse ind bag ved det vi normalt ser og hører igennem identitetsprocesser og de store spørgsmål, som efterkommer af indvandrere. En fortælling om splittelse, med et stærkt ønske om at række ud og danne bro, mellem de forskellige kulturbaggrunde, der hersker i dagens Danmark. Vi får igennem digtsamlingen en uddybende skildring af, hvordan man som etnisk minoritet skal bevise sit tilhørsforhold til den danske stamme og hele tiden skal vælge mellem at identificere sig som muslim eller dansker. Men står man uden for de danske kulturværdier, bare fordi man er muslim og har et anderledes ophav? Eller vælger man selv graden af integration? Bogen trækker tematisk tråde til værker som Albert Camus’ ”Den fremmede” og Rainer Werner Fassbinders film ”Angst æder sjæle op.” Forordet afsluttes med ordene: ”Jeg er den fremmede. Uanset hvor jeg er.”Scenen er således sat, når Özcan tager os med ind i fremmedgørelsens dybe rødder. Ind bag et dansk-muslimsk kulturperspektiv på hvordan og hvorfor man stadig efter 3 generationer behandles som fremmed, selv om dansk er ens modersmål og der står dansk i ens pas. Özcan Ajrulovski (f.1987) er opvokset i Københavns Nordvest kvarter. Han er tredje generations indvandrer og efterkommer af gæstearbejdere fra ex-Jugoslavien med makedonsk-tyrkisk baggrund, der kom til Danmark i 1960’erne, under akut behov for arbejdskraft udefra. Özcan er aktiv debattør og har en stor følgeskare på de sociale medier, hvor han sætter ord på livet som nydansker, kulturforståelse og de store integrationsspørgsmål.
Med Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra foreligger der nu for første gang på dansk en grundig og kritisk undersøgelse af den moderne ateisme. I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbageviser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold. Han viser, at ateismen er et unikt vestligt fænomen, der opstod som et utilsigtet produkt af teologien i senmiddelalderen og renæssancen, og at sekulariseringen i dag er så fremherskende, at det ikke længere giver mening at opfatte Danmark som et kristent land.Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur. Den gudløse verden henvender sig til alle med interesse for religionskritik, ateisme og kirkens og kristendommens udfordringer i en kultur, der er ophørt med at være kristen.Pressen skriver: ”Det er et flot stykke arbejde Lars Sandbeck har bedrevet” ★★★★★ - Kristeligt dagblad ”Teolog fladmaser nutidens enfoldige ateister.” ★★★★★ - Berlingske
Friedrich Schweitzer argumenterer for, at børn har krav på religiøs opdragelse og ledsagelse. Ikke fordi det er i samfundets, familiens eller kirkens interesse, men simpelthen, fordi barnet har brug for det.Hvad har et barn brug for? Svaret gives oftest af voksne og ikke sjældent gøres det ud fra, hvad de mener er nødvendigt og nyttigt - for de voksne, for samfundet, for barnet selv osv.Med til det at være barn hører dog ikke kun det nyttige, men også alt det som forbavser og forundrer. Det, som åbner en anden måde at spørge og tænke på, og som taler til barnets søgen efter håb og mening. Uanset om omgivelserne tilskynder til det eller ej, beskæftiger børn sig med livets store spørgsmål. Og det er spørgsmål, som kræver religiøse svar.Friedrich Schweitzer tager dette behov alvorligt. På linie med andre rettigheder har barnet krav på religiøs opdragelse og ledsagelse. Ikke fordi det er i samfundets, familiens eller kirkens interesse, men simpelthen, fordi barnet har brug for det.Friedrich Schweitzer, professor dr. theol, Tübingen, er en af nutidens mest betydningsfulde religionspædagoger, med et stort videnskabeligt religionspædagogisk forfatterskab bag sig. I Barnets ret til religion giver han vedkommende, enkel og anvendelig vejledning i formidlingen af religion for børn til kirke, skole og forældre.
Pilgrimsrejsen, som er Paulo Coelhos første bog, indtager en helt speciel plads i Paulo Coelhos forfatterskab. Den er skrevet i 1987 - før den verdensomspændende succes ´Alkymisten´ Drevet af et ønske om at opnå selvindsigt og forstå livets gang bevæger forfatteren sig ud på en rejse, der vil komme til at ændre hans liv for altid. I denne originale og tankevækkende fortælling følger vi ham på hans vandring ad den myteomspundne pilgrimsrute til Santiago de Compostela.På sin lange vej gennem det spanske landskab udsættes han for en række prøvelser, som lærer ham at sandheden og det ekstraordinære altid findes i det enkle. Her formulerer Paulo Coelho for første gang den livsfilosofi, som han har gjort til sit kald at videreformidle .“Det er netop gået op for mig, at jeg ikke længere kan tage og gøre det, jeg gjorde før. Jeg må forandre mig. Gå i retning af min drøm.” – Paulo CoelhoPaulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i mere end 156 lande og er oversat til 71 sprog. Den er således blandt Verdenshistoriens bedstsælgende bøger, hvilket har givet Coelho ”prisen” i Guinness’ Rekordbog som den mest oversatte bog af en nutidig forfatter. Han regnes for en af vor tids mest indflydel-sesrige personer (har fx deltaget ti gange i World Economic Forum, Davos, Schweiz).
Hvilke grundlæggende antagelser om mennesket ligger bag de teorier og forståelsesformer, der indgår i fx psykologers, læreres, pædagogers, sygeplejerskers og socialrådgiveres daglige arbejde med klienter, elever eller patienter? Forståelse af menneskesynet som den bagvedliggende antagelse i både videnskabelige teoridannelser og i pædagogisk praksis er et grundlæggende kundskabsområde. I denne bog bliver menneskesynet diskuteret, sådan som det kommer til udtryk på forskellige fagområder.
Indbundet, sort kunstlæder med fire silkesnore.
Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.
Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.
“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.
Hvem er Jesus egentlig?Det lyder som et retorisk spørgsmål, men det er faktisk ikke så enkelt at svare på. For er han Gud i menneskeklæder eller blot en jødisk håndværker med lidt ekstra karisma? JESUS giver en guidet tur gennem tidernes skiftende forståelser af Jesus – fra jødisk messias og kristen frelser til kættersk helt og muslimsk profet.BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen.Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.
Sørine Gotfredsen er kendt som en skarp, eftertænksom kommentator af den tid, vi lever i. Hun forholder sig til både eksistensens store spørgsmål og samfundets små slåskampe; fordi livet brænder på for hende. Hun formår som få at sætte indsigt i spil med konkrete problemer, så folk får noget at tænke over – om man så er enig eller ej. "Tolv tiltaler" rummer 12 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid: klima, identitet, kærlighed og ensomhed, alder. Hvis der ikke længere er noget, der vender op og ned i samfundet, farer vi alle sammen forvildede og hovedløst rundt og kræver vores ret uden at tænke over, hvilke pligter vi også har overfor hinanden. Rettighedstyranni og krænkelseskultur må ikke erstatte den enkeltes ansvar for at gøre det gode. Det er Sørine Gotfredsens advarsel, mens hun samtidig peger på, hvordan vi kan finde opbyggelige udveje. Bogen igennem inddrager hun litteratur, film og filosofi, og læseren vil blive klogere på bl.a. Fjodor Dostojevskij, Michel Houellebecq, Simone Weil, Alexandre Solsjenitsyn, Kaj Munk, Søren Kierkegaard – og kronprins Frederik! Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst ved Jesuskirken i Valby, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017).
Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen. Hvad sker der, når vi begynder at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive? En mørk himmel dækket af stjerner, en solnedgang, havets brusen, et tæppe af hvide anemoner i skovbunden. Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel bliver vi mere og mere fremmedgjorte over for naturen og behandler den, som var den en ting, sat i verden for vores fornøjelses skyld. De 20 essays fortæller både historier om fortryllende naturoplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om klimaforandringer, økonomiske vækstparametre og industrialiserede dyrefabrikker. ”Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascination af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os?” - Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Pressen skriver: ★★★★★ Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere end blot anbefale, at du får fat i bogen og læser den. Den er en dejlig, poetisk oplevelse. - Kaskelot (Biologiforbundets Blad) Bogen indeholder bidrag, der skildrer naturens uudgrundelige mysterium og storhed, så blodet ruller i årene. - ATLAS bogtillæg En bog med artikler skrevet af engagerede mennesker, der har indsigt i naturens forskellige aspekter. For alle interesserede i naturdebatten og i naturfilosofi. - Bibliotekernes lektørudtalelse Læsere vil glæde sig over forfatternes naturglæde og følelse for naturen, ja, indimellem medlidenhed med den. De vil kunne blive helt høje under læsningen. - Kristeligt Dagblad
Bind 1 er en indledning til værket og samtidig en god introduktionsbog. Bogen indeholder Fortalen til Livets Bog og beskriver en række kerneelementer i det evige verdensbillede. Indhold: Verdenssituationen – det guddommelige skabeprincip – den ny verdensimpuls – et internationalt verdensrige under skabelse – menneskehedens modtagelighed for den ny verdensimpuls – grundenergier og tilværelsesplaner – udviklingen fra dyr til menneske – 8 symboler med forklaringer. Første udgave udkom i 1932.
"En i høj grad anbefalelsesværdig bog!" – Jens Peter Schjødt, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift nr. 73 (2021)Guder og gudinder i nordisk mytologi er en ny, dansksproget introduktion til nordisk mytologi for den interesserede læser, som gerne vil have en solid indføring i emnet eller ønsker at opdatere sin viden. Bogen er fremragende læsning for enhver, der måtte have interesse for emnet, og samtidig er den brugbar for museumsguider, formidlere, studerende og og andre personer med særlig interesse for vikinger.Bogen præsenterer, hvad der egentlig står i kilderne, samt hvad der kan udledes af både de skriftlige og andre former for kilder, og giver samtidig en samlet tolkning, der kan nuancere vores viden om nordisk mytologi, afliver nogle forældede stereotyper og giver et opdateret syn på de nordiske guder og gudinder, som er i trit med forskningen i det 21. århundrede. Forfatteren vil med andre ord gerne ruske op i, hvad vi går og tror, vi ved om de nordiske guder og gudinder.
Vejledning i hvordan det enkelte menneske lærer at få kontrol over sine omstændigheder og forløse overflod gennem kendskab til spirituel lov, som den blandt andet fremgår af Det gamle og Det nye Testamente. Florence Scovel Shinns klassiske bog om fremgang og overflod. En enestående samling spirituelle indsigter, der har påvirket utallige senere forfattere. Bekræftelser (affirmationer) er den stærkeste kraft i universet. Lær at bruge dem rigtigt - med kærlighed.
Den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana, blev til på Rigsdagen i Augsburg i 1530. Den var oprindeligt blot tænkt som et forhandlingsoplæg, men fik varig betydning som luthersk bekendelse og er et af Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter.Bogen indeholder en dansk oversættelse af bekendelsens latinske tekst med forklarende noter. Til de første 21 af i alt 28 artikler redegør Leif Grane for de enkelte artiklers teologihistoriske baggrund og sammenhæng. Bogen er således også en indføring i den lutherske reformations hovedtanker.Der er her tale om et uændret fotografisk optryk af 1. oplag fra 1994.
Et forsvar for den fortryllede natur I størstedelen af menneskehedens historie er naturen blevet opfattet som hellig og vores Gud eller guder blevet betragtet som allestedsnærværende. Da den vestlige verdens naturvidenskab og filosofi i det 17. århundrede begyndte at adskille Gud fra naturen, skete der ikke kun et brud med tusind års akkumuleret viden og erfaring – det blev også roden til den udbytning af naturen og den usunde individualisering, som nu viser sig fatal.Karen Armstrong er en af verdens førende religionsformidlere. Hun argumenterer i sin bog for, at det ikke er nok at ændre adfærd for at dæmme op for den truende klimakatastrofe. Vi har brug for at reparere det grundlæggende bånd mellem verden og menneske. Hun er overbevist om, at religion og spiritualitet kan komme os til hjælp – den kunstige adskillelse kan heles. Naturen skal genfortrylles, så vi lærer at omgås den med ærefrygt og respekt frem for at betragte dens ressourcer som en evig kilde til vores forbrug og velstand.Hvert af bogens ti kapitler præsenterer et tema, der står centralt i en af verdens store religioner: fra taknemmelighed og medfølelse til offer og ikkevold. Hvert kapitel afsluttes af praktiske råd til et nyt mindset om forholdet mellem natur og det hellige."Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand. Karen Armstrong, født 1944, er en engelsk forfatter og religionsformidler. Hun var katolsk nonne i syv år, men forlod sin klosterorden i 1969 for at studere engelsk ved universitetet i Oxford. Hun har gennem sit omfattende og prisbelønnede forfatterskab fået et indgående kendskab til verdensreligionerne og beskriver sig selv som freelancemonoteist. På dansk er tidligere udkommet bl.a. Jerusalem og Muhammed. En biografi.
Man kan ikke tale om livet efter døden uden at tale om livet før døden. Hvis det evige liv overhovedet findes, må det allerede være til stede midt i tidens flow og stedets bevægelser. Allerede nu kender vi til tidsoverskridende erfaringer. Hører vi en stump af en melodi, klinger også de forudgående toner med, ligesom vi forventer, at nye toner dukker frem. Vi lever rytmisk, på én gang i nuet, i fortiden og i fremtiden. På samme måde lever vi i resonans, i spændingsfeltet mellem os selv og andre.Jesus af Nazareth strøede om sig med eksempler på gudsriget fra dagliglivet. Det kan vi også gøre i dag. Guds riget er resonansernes rige: en intensivering af de erfaringer af imødekommelse og accept, der forbinder mennesker med hinanden og med naturen. Kødets opstandelse betyder livshistoriens opstandelse ind i Guds evighed, der giver plads til både individualitet og fællesskab. Gennem inspiration fra resonansteorien og K.E. Løgstrups skabelsesteologi giver Niels Henrik Gregersen et sammenhængende bud på, hvordan man kan tænke om gudsriget og det evige liv i dag.I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en fortsat læreproces.
Hvor er Gud, når det gælder?Gud og det onde tager fat i et af troens største paradokser: lidelsens problem. For hvis der findes en god Gud, som har al magt, hvorfor griber han så ikke ind og sætter en stopper for alt det onde?Letkøbte svar gives ikke. I stedet skimter forfatteren håb og trøst i Bibelens forskellige tekster om emnet. Ved at lade forargelsen og protesten komme til orde – og ved at lade den stå uforklaret – kan tilliden til Gud bygges op på ny.Et realistisk og nuanceret møde med lidelsens problem.En del af Bibelselskabets Håndbibliotek.
I denne bog sammenfatter Hans Raun Iversen sine 44 års studier i emnet praktisk teologi i Danmark. Bogen er skrevet som en lærebog til faget Praktisk Teologi i det teologiske studium på universitetet og kan også bruges som en håndbog for dem, der blot søger viden om bogens emne. Samtidig har den også karakter af en monografi, der fremlægger en teologisk grundposition.I bogen er kristendommens og kirkens samfundsmæssige stilling i fokus. Det gælder uanset, om der arbejdes overvejede empirisk, historisk eller teologisk, og på trods af at der fokuseres på den enkeltes forhold til kristendommen i dagens individualiserede samfund. Når alle i dag er individualister, er det netop et dybt samfundsmæssigt træk ved vores selvopfattelse! Bogen afgrænses til det danske område, og søger at medtænke alle kirke- og kristendomsformer i Danmark. Bogens første kapitel bringer – for første gang på dansk – en introduktion til metoder i empiriske studier og feltarbejde for teologer. Bogens hovedemner er i øvrigt: Kirkekundskab, kirkesociologi, mission, diakoni, kirke og menighed samt præsterne og de frivillige. Hans Raun Iversen har arbejdet med forholdet mellem folk og kirke i Danmark og Tanzania i flere ansættelser ved Aarhus Universitet 1974-1982 og med udviklingen af dansk, praktisk teologi som lektor ved Københavns Universitet 1982-2018.
Godbidder er et delikat udpluk af Luthers bordtaler. Det er den folkelige og frimodige Luther vi møder rundt om spisebordet, og bølgerne går højt når læg & lærd debatterer tidens emner.Luthers hjem i Wittenberg havde mange gæster, og som oftest var middagsbordet fyldt af en broget flok, der havde deres gang i huset. Luthers bidrag til samtalen omkring bordet er særegen derved, at han viser en anden side endden, vi kender fra hans teologiske værker. Udgangspunktet er nok teologien, men de billeder og de udtryk, han benytter til at illustrere, hvordan tilværelsen bør udfolde sig, er farverige og festlige.Godbidder er et lille udpluk af de i alt 6 bind om Luthers bordtaler. Emnerne tæller bla. ægteskab, børn, undervisning, krig, død, kirken og musik. Til sidst i bogen findes opskriften på en menu, som den kunne se ud i Lutherhuset. Den kan inspirere til at afholde en Lutheraften, hvor kirke og kro mødes.
Denne bog forklarer, hvordan loven for tiltrækning virker, og den giver anvisninger på, hvordan man kan gøre loven til en medspiller i sit liv, sådan at man bliver gladere, sundere og lykkeligere.
Ordinærudgaven har solgt i mere end 35.000 eksemplarer. Nu udgives ”Det ender godt” som smuk gavebog til konkurrencedygtig pris!For Johannes Møllehave (1937-2021) er livet nået til sidste akt. Det er tid til at gøre op, til at forlige sig med tab, død og evighed. I "Det ender godt" fortæller Møllehave om tabet af forældrene og Herdis, om kristendommens trøst og om forventninger til evigheden. For, som han siger, ”det ender godt”.”Tak, tak, tak … Den bedste Møllehave-bog i mange år” – Weekendavisen”Fremragende interviewbog” * * * * * – Berlingske Tidende
Et Tusinde GaverAt leve fuldt ud lige der hvor du erForfatteren Ann Voskamp er landmandskone, mor til 6 børn – som hun giver hjemmeundervisning - og forfatter.Hun deler sit hjerte med os i denne utrolig smukke bog om at se skønheden i de mange små oplevelser - hver dag. Gennem bogen følger vi Ann og hendes familie i deres, til tider, slidsomme liv. Forfatteren viser os, hvordan hun lærer at sætte pris på de mange velsignelser i løbet af dagen, og hendes hjerte glæder sig over stort og småt. Det er på denne måde, hun finder ud af at leve fuldt ud, der hvor hun er i livet. Hun ser Guds storhed i det små og vokser med den erkendelse både menneskeligt og åndeligt. Oplevelsen af Guds nærvær er jo det, der bringer os denne dybe og vedvarende glæde.Ann Voskamp har som barn været igennem nogle traumatiske oplevelser, der kaster lange skygger ind i voksenlivet. I en periode, hvor hun syntes livet var hårdt og træls, blev hun udfordret af en veninde til at skrive alle de små ting ned, der var gode eller smukke i hverdagen. Det gør hun så, først lidt modvilligt, men hen over tid bliver det til en form for guddommelig observation. Ligesom Ann Voskamp ønsker vi vel også at leve vores liv med 100 % nærvær. Vi kan glemme ønskelisten over eksotiske og fjerne steder, der får os til at flygte fra hverdagens trivialiteter. ”Hvordan” undrer Ann sig ”finder vi glæden midt i deadlines, ubetalte regninger, drama og daglige gøremål? Hvordan ser Kristus-livet virkeligt ud, når dine dage er fuld af gnidninger, lange og sommetider mørke? Hvordan finder vi Gud også der?”I ”Et Tusinde Gaver” opfordres vi til at omfavne hver dags velsignelse og gå om bord i den forvandling, der sker, når vi vænner os til at nedskrive Guds gaver til os. Ann siger videre, at ”det er kun ved at give udtryk for taknemlighed over det liv, vi har, at vi opdager det liv, vi altid har ønsket os….et liv vi kan gribe, sige tak for og dele ud til andre”. Vi vil opdage det ’umulige’ lige ind i vores knogler: at vi er vildt elsket af Gud.
Antikrist består af materiale, Nietzsche havde tiltænkt et større projekt (´Omvurdering af alle værdier´), men i september 1888 opgiver og supplerer med nyskrevne tekstforløb i samme ånd. Den 30. september blev det sidste punktum sat, men værket udkom - pga. Nietzsches sammenbrud i januar 1889 og sikkert også pga. det kontroversielle indhold - først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave. Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i den gamle stil (jf. Feuerbach, Marx og Freud): kristendommen er ikke så meget et problem, fordi den er usand, et bedrageri osv., men fordi den er usund! Den lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen. Derfor er Nietzsche i sin ´Forbandelse over kristendommen´ (undertitlen) ikke optaget af at afsløre bluffnumre, men af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter der bragte den til verden og orkestrerer dens ideologi, magtregime osv. Det er en dissektionsøvelse, vi er vidne til: den allerede døde Gud og hans vældige organisation er under den skarpe og funklende skalpel, hvis lære også er, hvad vi - den europæiske civilisation - fik sat over styr med kristendommen, og hvilke dårligdomme vi fik i stedet. Antikken blev trampet ned, og renæssancens nysyn blev ædt op af reformationen - vi har med andre ord sovet gevaldigt i timen og ladet de dummeste og mest livsfornægtende ideer drive os rundt i manegen. Nu må den galskab høre op! Nu må vi træde i eksistens og blive os selv - deraf den afsluttende ´Lov mod kristendommen´, der i kort form vil afvikle og afslutte en lang og uhyrlig misforståelse. - 'Antikrist' er kritisk analyse af den mest skarpe karakter, sprogligt gnistrende, ja til tider meget morsom. Peter Thielst, der har nyoversat teksten og forsynet den med grundige noter, har også leveret indledningen og i et appendiks arrangeret en række af de breve, Nietzsche skrev til Brandes.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.