Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Luftsport, motorsport, cykelsport

Her finder du spændende bøger om Luftsport, motorsport, cykelsport. Nedenfor er et flot udvalg af over 367 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fortællinger om cykelløb
    af Jørgen Leth
    117,95 - 266,95 kr.

    Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.

  • - Reportager fra et år med cykelløb
    af Bastian Emil Goldschmidt
    237,95 kr.

    I cykelsportens begyndelse, endnu før tv og radio transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store løb præsenteret gennem litterære reportager i de europæiske dagblade. Denne tradition, som har formet cykelsportens mytiske univers, vækker Bastian Emil Goldschmidt til live i 32 reportager fra et mindeværdigt år på landevejene.Reportagerne er skrevet, mens dramaet udspiller sig omkring ham. Fra velodromen i Roubaix, på Flanderns brosten, mellem Lombardiets faldne blade, over San Sebastiáns mørkegrønne bjerge, forbi Den Lille Havfrue i kampen om den gule trøje og til verdensmesterskaberne i Australien.Tidens største stjerner – med van Aert, Vingegaard, Pogačar, Asgreen og Evenepoel forrest – indtager hovedrollerne, når Bastian Emil Goldschmidt med historisk overblik, poetisk nerve og nære relationer til cykelsportens aktører udfolder en verden af vilje i et moderne heltekvad.‘Verden af vilje’ er rigt illustreret med håndtegnede kort og ruteprofiler af illustrator Sine Jensen og med fotografier af Lasse Dearman og Betty Krag, der har været til stede i vejkanten før, under og efter løbene sammen med forfatteren.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) er ekspert på Eurosport og skriver løbsreportager for Frihedsbrevet, som ‘Verden af vilje‘ bygger på. Han debuterede i 2021 med ‘Fremad’.

  • af Tonny Vorm & Jesper Skibby
    167,95 kr.

    Engang var jeg Jesper Skibby er et indgående portræt af et komplekst menneske, som vi alle har mere tilfælles med, end vi tror, og dertil en stærk og velskrevet sportskrønike.Jesper Skibby er en af landets mest populære og vindende cykelryttere. Vi lærte ham at kende som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister efter de udmarvende Tour-etaper og i første sæson af Vild med dans. Men bag facaden gemte sig en rastløs og usikker dreng, der tørstede efter farens anerkendelse og kæmpede med mindreværd, pillemisbrug og præstationsangst. Efter karrieren ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer.I Engang var jeg Jesper Skibby går forfatteren Tonny Vorm på jagt efter sandheden om mennesket bag masken. Hvem er Jesper Skibby i virkeligheden? Hvad drev ham til den slidsomme træning og mod målstregen i de store etapeløb? Hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport?Venner, familie og tidligere kolleger fortæller om deres indtryk af Jesper Skibby, der selv ærligt beretter om sejre og skuffelser på landevejen og den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans hverdag.Engang var jeg Jesper Skibby er ud over samtaler med hovedpersonen selv baseret på interviews med en række tidligere cykelryttere som Brian Holm og Jens Veggerby.

  • - John Nielsen, Kurt Thiim og Kris Nissen
    af Carsten Frimodt
    407,95 kr.

    TRE SEJE SØNDERJYDER. Biografien om de tre seje sønderjyder handler om tre motorsportstalenter, som blev født indenfor en radius af få kilometer. Ja, man talte ligefrem om et lokalt hastighedsgen. De var næsten jævnaldrende og kørte alle tre gokart og lærte der sporten fra grunden. Derefter fortsatte de i formelbil, hvor de snart kom til at tilhøre den europæiske elite i Formel 3. Herfra rekrutterede Formel 1 sine kommende stjerner - målet for dem alle. De måtte kæmpe hårdt undervejs med uheld og ulykker, der på en dårlig dag kunne være endt fatalt, inden de nåede frem til kongeklassen og prøvede at tumle den ultimative racer F1. De tre havde andre ting tilfælles i deres karriere, såsom at de alle vendte deres aktiviteter mod syd. Her blev de alle tre tysk mester i F3. De fortsatte i nabolandet med efterfølgende stjernestatus og popularitet i topteams og gik til sidst under navnet ”Danish Dynamite”. Fælles for de tre er at de kom til tops i racing på talentet alene - for de kunne aldrig medbringe de hastigt voksende sponsorpenge.Så hvem er de tre seje sønderjyder - som foruden at tale en charmerende dialekt - også havde ”ståluld på køleren”? Hvordan begik de sig i de lavere kategorier og hvilke store omkostninger måtte de betale? Hvem blev den første danske Le Mans vinder? Hvem opnåede at blive den største danske stjerne i den internationale DTM-serie? Hvem var det mest seriøse bud på næste dansker i F1?Bogen indledes med sand kongerøgelse via et personligt forord fra Danmarks mest kendte internationale storkører Tom Kristensen, som mere end nogen anden også kender racerlivets barske hverdag.

  • af Søren E. Jensen & Bo Hamburger
    237,95 kr.

    Bo Hamburger var en af dansk cykelsports mest lovende ryttere. Som barn vandt han alt, og da han 21 år gammel blev professionel på det store TVM-hold, levede han op til forventningerne: Otte gange stillede han op i Tour de France, halvdelen af gangene endte han i top 20 og vandt både en etapesejr og kørte sig i gult. Det sidste skete i 1998, skandaleåret for cykelsporten, som også blev en personlig tragedie for Bo Hamburger. Pludselig var livet som cykelrytter ikke længere sejre og fest, men fyldt med had, brudte venskaber og sågar fængslinger. Og da Bo Hamburger i 2006 indstillede karrieren ventede en ensformig civil tilværelse, som Hamburger stadig ikke føler sig hjemme i. Hamburger – Uden filter er ikke kun en bog om en cykelatlets op- og nedture. Det er en bred fortælling om, hvad det indebærer at være sportsmenneske. Om at prioritere en træningstur en mørk januarmorgen højere end sin elskede hjemme i sengen. Om at føle sejren som en nærmest guddommelig retfærdighed. Og om at betragte doping som en del af hverdagen.

  • af Lars Steen Pedersen & Bjarne Riis
    277,95 kr.

    BJARNE RIIS blev nationalhelt, da han vandt Tour de France. Tiljublet af tusinder på en køretur i åben vogn gennem hovedstaden og hyldet i Tivoli af landets statsminister. Siden fulgte faldet fra tinderne. Skilsmisse, sportslig nedtur og beskyldninger om dopingmisbrug.RIIS er Bjarne Riis' selvbiografi og fortælling om vejen fra en rodet barndom i Herning over kampen for at overleve i professionel cykling til at stå øverst på podiet i Paris som vinder af verdens hårdeste cykelløb.For første gang fortæller Bjarne Riis om sit liv som en af Danmarks mest populære sportsfolk nogensinde, om sit dopingmisbrug, sin kaotiske opvækst og det barske professionelle cykelmiljø.RIIS giver et følelsesladet indblik i mennesket bag den sky og generte rytter, familiefaderen og den succesfulde forretningsmand. Vi er med til de store sejre, nedturene, i dagene omkring dopingindrømmelsen og til det dramatiske Tour de France i 2010, hvor Riis' hold er i opløsning, men alligevel kører med om sejren.Dette er historien om enspænderen, der udfordrede grænserne og nåede til tops. Om manden, der er bedst i modvind, og som altid er klar med en plan B. "Et sjældent indblik i en sportsmands følelsesliv..." **** (4 stjerner) - Berlingske Tidende "..man skal lede længe efter en så velfortalt og ærlig biografi, hvis hovedperson ofrer sig nådesløst, når det drejer sig om både utroskab over for sin kone og over for den sport og de fans, han bedrog med sin doping." **** (4 hjerter) - Politiken

  • - Erobringen af Paris
    af Nando Boers
    167,95 - 237,95 kr.

    Forfatteren Nando Boers er med det hollandske cykelhold i Frankrig under Jonas Vingegaards triumf i sommeren 2022. Som en flue på væggen er han vidne til rytternes sammenhold samt udformningen af de taktiske løbsplaner og udførelsen. Inden Tour de France følger forfatteren Jumbo-Visma på nærmeste hold i tre år. Han fører indgående samtaler med ryttere og trænere under løb og på træningslejre. Han overværer vindtunneltesten og er på medhør til onlinemøder. Han er med, når vejledere, trænere og videnskabelige medarbejdere diskuterer taktik, holdånd, ernæring, træningsmetoder og talentudvikling. Han er med, da holdet taler om fremskridt og udfordringer for topryttere som Primoz Roglic, Wout van Aert og Jonas Vingegaard. Planen giver læseren et enestående blik bag kulisserne hos et af verdens bedste cykelhold før og under Erobringen af Paris.

  • - Jørgen Leths liv med cykelsporten
    af Jakob Kristian Sørensen
    247,95 kr.

    Jørgen Leth er vokset op med cykelsport. Han har skrevet om cykelsport, i digte og artikler, han har lavet dokumentarfilm om cykelløb og cykelryttere, og han kommenterer cykelløb. Ikke mindst Tour de France og Paris-Roubaix, hvor han på TV2 danner hold med Rolf Sørensen og Dennis Ritter.I “Det er et magisk øjeblik lige nu” besøger Jakob Kristian Sørensen Jørgen Leth i Haiti for at få ham til at fortælle, hvad det er ved cykelsporten, der bliver ved med at fængsle og fascinere ham.Jakob Kristian Sørensen er forfatter og fotograf og har gennem flere år leveret stof til det estimerede cykeltidsskrift Rouleur Magazine. Han har tidligere udgivet bøgerne “Støv og sten” samt “Dagen og vejen” og “Tværs gennem Europa” sammen med Morten Okbo.

  • af Tom Kristensen
    164,95 kr.

    Solgt i over 8.000 eksemplarer, rost til skyerne af anmelderne - og nu skal restlageret ud!Le Mans er verdens hårdeste motorsportsløb. Over 24 timer kæmper 50 biler, 150 kørere og tusindvis af mekanikere, ingeniører og teamchefer mod træthed, varme, crashes og tekniske nedbrud for at kunne indskrive sig udødelig hæder som vinder af det største løb af dem alle.En dag midt i juni 2005 blev to nye helte født i den mytiske beretning om denne franske klassiker. Den ene var danskeren Tom Kristensen, der i sit blot niende forsøg slog belgieren Jacky Ickx´ enestående rekord på seks sejre. I 2000 var alle eksperter ellers enige om, at Ickx´ bedrift næppe nogensinde ville blive overgået, men samme år indledte Kristensen et fantastisk makkerskab med Audis nye R8-prototype. Over en seks-årig periode skulle de køre 31 løb og vinde ikke færre end de 17, heraf alle fem gange de stillede op sammen på Le Mans!I denne bog beretter Tom Kristensen med smittende fortælleglæde hele historien om Audis fabelagtige fartmaskine, der sammen med danskeren vandt det første løb i 12 Hours at Sebring, huserede i de amerikanske og europæiske Le Mans-serier samt oplevede den forbandelse at føre ikke færre end otte løb i træk uden sejr, inden duoen sluttede succeshistorien af med en sidste, nervepirrende duel mod overmagten på Le Mans 2005. Den junidag måtte selv Jacky Ickx bøje sig, men var den første til at lykønske den nye champion - eller rettere de nye champions.De 31 løb, Tom Kristensens egen gennemgang af bilens teknik, den for de fleste ukendte fortid i Le Mans-vinderteamet Champion og meget, meget mere kan du læse om i dette stykke danske og internationale sportshistorie. Bogen er spækket med kunstneriske fotos fra en verden, der har med det bedst med at leve med over 300km/t.

  • - Dagbog fra Tour de France 2022
    af Brian Nygaard
    72,95 - 232,95 kr.

    Den 109. udgave af verdens største cykelløb, Tour de France, var et eventyr. En fortælling, vi blev suget ind i. En rus af drama og begejstring, der tryllebandt et helt land og endte som en enorm triumf for Jonas Vingegaard.Løbet fik tiden til at gå i stå, mens det gennem tre smukke uger rasede over brosten og bjerge, fra folkefesten i København til opløbet i Paris. Det var den mest underholdende og farvestrålende udgave af Tour de France i nyere tid, hvor to af sportens mest komplette ryttere kæmpede intenst om sejren på de store bjergetaper.Brian Nygaard førte dagbog over Tour de France for Weekendavisen. Gennem en brandvarm sommer fulgte han løbets store historier og små detaljer, og i sin meget personlige dagbog endte han med at skrive sig helt ind på løbets sjæl og på de skæbner, der inkarnerer de vigtigste øjeblikke, fulde af lidelse og forløsning. Det blev en sommer, vi aldrig glemmer.Cykelsportsekspert Brian Nygaards bog Uden for kategori - Dagbog fra Tour de France 2022 er med fotos af Ashley og Jered Gruber.

  • af Mackenzie Eisenhour
    224,95 kr.

    Following Universe’s 1000 Sneakers and 1000 Tattoos, this is a definitive collection of the world’s most iconic skateboard designs, complete with history, engineering, collectability, sports and pop culture trivia, and graphics.A must-have for diehard fans and the perfect introduction for anyone just getting into skateboard culture, this definitive compilation profiles 1,000 boards from old-school classics to famed iconic boards as well as the latest innovations hitting the streets. Covering over seventy years of brands and designers, this is the skateboard bible to inspire both the experienced as well as a rising generation of new thrashers.Broken down into categories based on deck shape and neck size as well as individual brands, uses, and skill levels, the book profiles the full range of board types: old-school, short boards, longboards, cruisers, street, freestyle, slalom, park, vert, pool, off-road, and more. Every type of board is included, from well-known brands to the obscure: Alien Workshop, Almost, Antihero, Baker, Birdhouse, Blind, Chocolate, DGK, Element, Enjoi, Flip, Girl, Globe, Habitat, Krooked, Plan B, Powell Peralta, Primitive, Punked, Real, Santa Cruz, Sector 9, Supreme, Toy Machine, Zero, and Zoo York—to name just a few.

  • af Tonny Vorm
    170,00 - 187,95 kr.

    Ny bog om verdens største cykelløb fortalt af blandt andre Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Jesper Skibby og Brian Holm.I starten af juli 2022 vil hele nationen stå på den anden ende, når en af verdens allerstørste sportsbegivenheder, Tour de France, ruller forbi København, Roskilde, Nyborg, Vejle, Sønderborg og en række andre danske byer.I Tre uger i juli fortæller en stribe af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiden om deres egne oplevelser i Touren. Vi er med hele vejen fra morgenbordet inden løbets første etape via bjergrige strabadser og brændende rivaliseringer til sejrspodiet i Paris. Der deles undervejs rundhåndet ud af indsigtsfulde anekdoter og farverige røverhistorier om sejre, skuffelser og slagsmål, der tilsammen giver læseren et unikt indblik i en Tour de France-rytters hverdag og særegne psyke. Bogens fokus er det franske etapeløb, men kommer omkring både colombianske gangstere, franske ikoner og ikke mindst nutidens store danske landevejsstjerner.Tre uger i juli er et festfyrværkeri af cykelhistorier og et underholdende portræt af en sportsbegivenhed, der er mere populær end nogensinde. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Tonny Vorm i samarbejde med blandt andre: Bjarne Riis, Brian Holm, Per Bausager, Rolf Sørensen, Jesper Skibby, Jens Veggerby, Jesper Worre, Jørgen V. Pedersen, Kim Andersen, Jakob Piil og Matti Breschel.

  • - 20 års Tour de France fortalt i billeder
    af Nils Mejlvang
    234,00 kr.

    Nils Mejlvang har dækket Tour de France mere indgående end nogen anden dansk fotograf, og i bogen Le Tour – Tour de France gennem tyve år fortalt i billeder kommer man med over legendariske bjerge som Mont Ventoux, Col du Tourmalet og Alpe d’Huez. Bjergtoppe, som Nils Mejlvang har besøgt oftere end de fleste cykelryttere. Man kommer også med i rytterbussen, i omklædningsrummet og helt tæt på de opløb, hvor en etape afgøres.En stor del af bogens billeder bliver kommenteret af både danske og internationale stjerneryttere, som fortæller historien bag de billeder, de selv optræder på – blandt andre Tadej Pogacar, Mark Cavendish, Bjarne Riis, Jonas Vingegaard, Rolf Sørensen, Andy Schleck, Brian Holm, Tony Martin, Chris Anker Sørensen, Tyler Hamilton, David Zabriskie og Michael RasmussenBogen består af et stort udvalg af den prisvindende fotografs ikoniske billeder – her foreviges nogle af de allerstørste øjeblikke i moderne tourhistorie. En del af materialet offentliggøres her for første gang. Bogen er fyldt med internationale ryttere, men vi får også historierne om vores egne tourstjerner – fra Bjarne Riis klædt i Dannebrog på Champs-Élysées til Jonas Vingegaard på toppen af Col du Portet.Bogen har forord af Jørgen Leth og efterord af Bjarne Riis.”Hele mit professionelle liv har jeg været sammen med dygtige fotografer. Filmfotografer og stillfotografer. Jeg ser med deres øjne. De indfanger de rigtige øjeblikke. Som ætses ind i hukommelsen. Sådan en fotograf er Nils Mejlvang.”Fra Jørgen Leths forord

  • - Tom Belsø, Jac Nellemann og Thorkild Thyrring
    af Carsten Frimodt
    407,95 kr.

    DANSKE F1 DRØMME. Denne tredobbelte biografi er historien om den første helhjertede danske satsning mod F1 med racerkørerne Tom Belsø, Jac Nellemann og Thorkild Thyrring. Bogen beskriver hele deres karriere i alle klasserne, men med fokus på deres formelaktiviteter. De mødtes alle tre i den tids talentklasse – Formel Ford – der blev trinbrættet for dem i 1970 på vej mod det forjættede land F1. Her er historierne fra A til Z. De havde trådt deres racersko godt og grundigt i vidt forskellige kategorier i 1960’erne. Tom havde længe kørt i tunge standardbiler, mens Jac lige så længe havde prøvet kræfter i gokart og Thorkild var startet direkte i F3 men med bedagede modeller. Det var ingen optimal måde at nå F1 på. Læs om standardvognskøreren, der i en årrække havde lænet sig op ad sine konkurrenter i svingene og jævnligt udvekslet karosserimaling, og som nu sad i en åben formelbil uden tag over hovedet. Om hvordan det var for gokartkøreren at komme op fra de diminutive jernsenge og nu ligge indkapslet i en tynd skal af skrøbeligt glasfiber. Eller hvordan det var for en F3-kører i forældet materiel at komme fra brede dæk og nu skøjte rundt på smalle gadedæk i Formel Ford. Så hvem var de første danskere i F1 og hvem nåede sine drømmes mål først? Hvem var egentlig de danske forløbere for Jan Magnussen, Nicolas Kiesa og Kevin Magnussen? Dette og meget mere giver de over 330 sider med mere end 900 fotos svaret på.

  • - Den lange vej fra en knust drøm til et helt menneske
    af Jan Magnussen
    164,95 kr.

    Anmeldernes dom:”En fuldstændig medrivende bog om verdens måske mest komplette racerkører. Fantastisk velskrevet med en gribende og sjældent set varme.”****** Thomas Wulff, tv-kommentator, 6’eren”Hvilken præcision, hvilket fortæller-gen! Den måske bedste racerbog, jeg nogen sinde har læst.”****** Flemming Haslund, Jyllands-Posten”Spændende og uhyre underholdende. De mange billeder alene er hele bogen værd.” ****** Michael Ewert, Bil Magasinet"Medrivende og humoristisk værk. En selvbiografi, man SKAL læse!”****** Flemming Hansen, F1journal.com”En sindssygt fed bog, der rummer en dybde og bredde, man sjældent ser i sportsbiografier.” Karsten Lemche, FDM/Motor"Så personlig, at det næsten virker, som om man sidder ved siden af Magnussen. Også billedsiden imponerer.” Christian Schacht, Fyens Stiftstidende”Fantastisk bog, der giver dyb indsigt i motorsportsverdenen. Anbefales varmt!”Keld Poulsen, læser på gad.dk”En medrivende, velfortalt fortælling om fyringer, dræbte kollegaer og svigt. Fyldt med anekdoter i en fin balance mellem røverhistorier, succeser og nedture.”Bo Skovfoged, Racemag.dkOm bogen:Jan Magnussens beretning om sit turbulente liv er en fantastisk fortælling om en dreng, der opfyldte sit mål om at blive den bedste i verden, men knækkede på vejen til at blive stjerne i Formel 1. Som 22-årig blev danskeren kaldt verdens største talent inden for motorsport. Tre verdensmesterskaber i gokart og en pulverisering af legenden Ayrton Sennas rekord for flest Formel 3-sejre fik alle til at spå Magnussen en enestående fremtid, men et eller andet gik galt på vejen. Midtvejs i sin anden Formel 1-sæson blev stortalentet fyret og af medierne stemplet som fiasko, hvilket sendte ham ud i en månedlang depression og tanken om helt at vende sporten ryggen. I dag kan Jan Magnussen se tilbage på sin Formel 1-fyring som det bedste, der er sket i hans liv. På bunden af sin karriere genfandt han ved en tilfældig test i USA legebarnet, droppede alle pillerne og har siden udviklet sig til en af motorsportens mest succesrige og alsidige personligheder. Ingen anden kører i verden har opnået at deltage i så mange topserier som Formel 1, IndyCar, DTM, WTCC, NASCAR og selvfølgelig Le Mans, hvor Magnussen i dette årtusinde har givet Corvette en lang række sejre. I denne rigt illustrerede bog skriver Jan Magnussen levende og humoristisk om de mange sejre og nederlag både på og uden for banerne, ligesom han tager læserne med bag kulisserne i en verden, der afgøres på brøkdele af et sekund. Han fortæller ærligt om sorgerne og glæderne i familielivet, ikke mindst om broderens tragiske selvmord og teenage-sønnen Kevin, der efter at have fået lærlingekontrakt med McLaren-teamet står på spring til at indfri de Formel 1-løfter, man naturligt tillægger Danmarks hurtigste efternavn.BAG BOGENJan Magnussens selvbiografi er fortalt til kørerens mangeårige pressechef Jan Kaiser samt journalisten Nils Finderup, der tidligere har skrevet flere bøger om Tom Kristensens karriere.

  • af Ben Hunt
    145,95 kr.

    From established sports journalist Ben Hunt, the very first biography of the up-and-coming British driver Lando Norris, published on the brink of the British Grand Prix.As the youngest ever British Formula 1 driver, Lando Norris is trailblazing his way through the world of motor racing. After signing as a junior driver for McLaren in 2017, he has since asserted himself as the team''s brightest talent and an aspiring world champion.Born to British and Belgian parents and raised in the idylls of south-west England, Lando''s childhood reflects how even the calmest of upbringings can create an adrenaline junkie. As one of a new cohort of young drivers seeking to assert their dominance in the sport, Lando is a uniquely modern sportsman, who celebrates learning and personal development, but who nonetheless has the killer instinct required to take him to the very pinnacle of F1.In Lando Norris, motor sport aficionado and journalist Ben Hunt draws on his extensive driver and paddock access to seek to understand what makes Lando tick and examines how this young British driver has been well and truly raised in the mould of a champion.

  • af Jørgen Leth & Jørn Mader
    138,95 - 227,95 kr.

    DEN SIDSTE TOUR MED MADER OG LETH er to gamle venners tur på memory lane med masser af interessante historier fra deres tid sammen som landets mest legendariske kommentatorpar. Det er en personlig samtalebog, hvor Jørn Mader og Jørgen Leth mindes deres tid sammen i og udenfor kommentatorboksen, fra 1989 til 2003, hvor de talte Tour de France ind i danske hjerter og var med til at give cykelsporten et folkeligt gennembrud med deres særlige stil. De deler sjove minder lige fra de franske landeveje til højderne i Colombia og store øjeblikke med en usædvanlig generation af danske ryttere som Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Jesper Skibby, fortæller med vid og bid om deres helte og skurke i sadlen og tegner et levende billede af deres hæsblæsende liv på farten med det professionelle cykelfelt, men Mader og Leth vender også blikket indad og snakker om uenigheder, jalousi, nedture og kærlighed til hinanden.

  • - - et håndværk
    af Jes Uno Larsen
    216,95 kr.

    Så kom den .......endelig !. Her er bogen der ikke kunne købes i 1989 da jeg havde besluttet mig for at ville prøve roadracing på lukket bane. Hvilken cykel skulle man købe, hvad skulle man gøre ved den, hvor kunne man købe reservedele til at ombygge den, hvilket personligt udstyr krævedes der, hvor kunne man køre på den ??. Jo spørgsmålene var mange og ubesvarede for der var faktisk ikke nogen i min omgangskreds der kunne besvare ovenstående, heller intet Internet, Facebook, mm. Kort sagt, jeg var på herrens mark. Løsningen blev "Learning by doing", hvilket da kan have sin charme, men i en materiel sport, også til tider en undøvendig dyr fornøjelseMed denne bog som er fremragende beskrevet, er ikke bare trackdaykørere men måske også "rigtige" racerkørere godt hjulp på vej med såvel tekniske tips, som almindelige gode praktiske råd om hvordan man kommer godt i gang med trackday kørsel. Man behøver måske ikke nødvendigvis at følge bogens tips slavisk, men måske bare tage sin gadecykel og plukke de ideer bogen er fyldt med, inden man tager af sted til det første arrangement.Bogen kan både bruges som inspiration og appetitvækker der forhåbentlig kan inspirere nye til at tage springet ind i denne fantastiske sport der byder på fart, spænding, udfordring under ordnede sikre forhold, samt muligheden for nye venskaber med ligesindede. René PrangRené Prang f./1969Kørt roadracing 1990-20XX?Dansk Mester Superbike 1995-1996-1998Nordisk Mester Superbike 1993-1997-1999-2000Deltaget Europamesterskab 1994-1995-1996Wildcard World Superbike 2000Talent & Elitekoordinator DMU (Dansk Motorunion) siden 2009

  • - Et liv uden bremser
    af Poul Ferdinand & Nicki Pedersen
    127,95 - 237,95 kr.

    Speedwaystjernens dramatiske vej til toppen, hvor ingen blev skånet. Mindst af alle ham selv.Han pakker kufferten og stiller den midt på gulvet i hotelværelset. Så er den klar, hvis det går galt i dag. Et simpelt uheld kan nemt smadre kød og knogler. Men i dag er anderledes. I dag er Nicki parat til at trække sin største rival med ned. ”Jeg er træt af den lille nar. Det slutter i dag. Uanset, hvad det koster,” siger han til sig selv.KNALLERTKONGEN er historien om Nicki Pedersen. Den danske verdensmester i speedway, som med brutalitet, rå vilje og charme blev en af landets største sportsstjerner. Kom helt tæt på en mand, der ærligt og selvkritisk fortæller om en konfliktfyldt opvækst og en barsk rivalisering mellem brødre på benzintanken i Brenderup. Nicki Pedersen er klar til at ofre alt i jagten på succes. Og den mentalitet har givet ham en ekstraordinært dramatisk karriere og et vildt luksusliv i Monaco og Dubai.Men han har betalt prisen med en række uhyrlige ulykker, der blandt andet har kostet brandsår og mere end 30 brækkede knogler. Der er ingen bremser på en speedwaymotorcykel, og det samme gælder Nicki Pedersen, der lever ET LIV UDEN BREMSER.

  • - Fyn - Sønderjylland - Østjylland
    af Frank Berben-Groesfjeld
    432,95 kr.

    360 DANMARK bøgerne tager dig med på en rejse på 2 eller 4 hjul langs Danmarks smukkeste og mest spændende veje.De 3 bind i 360 DANMARK-serien indeholder næsten 30 ruter i hele Danmark – ruter, der er skræddersyet til passionerede motorcyklister, bilister og landevejscykelryttere, men som samtidig også er yderst relevante for familier på dagsudflugt og turister på ferie.Via bøgernes onlineindhold får du adgang til turene mens du er på farten, og ruterne kan nemt downloades til mobilen. Ruterne og seværdighederne byder på årevis af udforskning og oplevelser.Bøgerne er et must-have for enhver person, der elsker at opdage nye steder.360 DANMARK - Bind 2 - Fyn-Sønderjylland-Østjylland indeholder 11 flotte og spændende ruter i følgende områder:#1 MIDT-VESTFYN – VISSENBJERG – AARUP – MORUD#2 ØSTFYN – NYBORG – SVENDBORG#3 SYDFYN – SVANNINGE BAKKER#4 LANGELAND – TÅSINGE#5 AABENRAA – LØJT LAND – SØNDERBORG#6 KOLDING FJORD – CHRISTIANSFELD – HADERSLEV#7 VEJLEFJORD – VEJLE Å – GREJS Å#8 AARHUS – ODDER – SKANDERBORG#9 SØHØJLANDET SYD – EJER BJERGE – VRADS#10 SØHØJLANDET NORD – SILKEBORG – GJERN – GUDENÅ#11 SYDDJURS – MOLS BJERGERuterne har en samlet længde på 1.863 km og der beskrives mere end 170 seværdigheder til hele familien. Ruterne og seværdighederne byder på mange års oplevelser på Fyn og i Sønderjylland og Østjylland.Bogen er rigt illustreret med 253 billeder, hvoraf mange i stort format.-The 360 DANMARK books will take you on a journey along Denmark’s most beautiful and engaging roads. Experience the best Denmark has to offer on two or four wheels.The three volumes of 360 DANMARK offer almost 30 routes throughout Denmark - routes that are ideally suited for passionate motorcyclists, drivers, and road cyclists but are still highly relevant for families on a day trip and tourists on holiday as well.The books' online content gives you access to the trips while you are on the road, and the routes can easily be downloaded to your mobile phone.The routes and points of interest offer years of exploration and experiences.These books are a must-have for everyone who loves discovering new places.360 DANMARK - Vol 2 - Funen - Southern Jutland - Eastern Jutland includes 11 exciting and scenic routes with a total length of 1,863 km. More than 170 points of interest are included in this book.

  • - Sjælland - Møn - Bornholm
    af Frank Berben-Groesfjeld
    432,95 kr.

    360 DANMARK bøgerne tager dig med på en rejse på 2 eller 4 hjul langs Danmarks smukkeste og mest spændende veje.De 3 bind i 360 DANMARK-serien indeholder næsten 30 ruter i hele Danmark – ruter, der er skræddersyet til passionerede motorcyklister, bilister og landevejscykelryttere, men som samtidig også er yderst relevante for familier på dagsudflugt og turister på ferie.Via bøgernes onlineindhold får du adgang til turene mens du er på farten, og ruterne kan nemt downloades til mobilen. Ruterne og seværdighederne byder på årevis af udforskning og oplevelser.Bøgerne er et must-have for enhver person, der elsker at opdage nye steder.360 DANMARK - Bind 1 - Sjælland-Møn-Bornholm indeholder 11 flotte og spændende ruter i følgende områder:#1 KONGERNES NORDSJÆLLAND#2 ODSHERRED – VEDDINGE BAKKER – LAMMEFJORDEN#3 NATURPARK ÅMOSEN – DE SJÆLLANDSKE ALPER#4 SKJOLDUNGERNES LAND – ROSKILDE – SKJOLDENÆSHOLM#5 SORØ – TYSTRUP-BAVELSE SØERNE – SLAGELSE#6 STEVNS#7 KARREBÆKSMINDE – SKÆLSKØR – KORSØR#8 NÆSTVED – RØNNEDE#9 VORDINGBORG – PRÆSTØ#10 MØN#11 BORNHOLMRuterne har en samlet længde på 1.465 km og der beskrives mere end 160 seværdigheder til hele familien. Ruterne og seværdighederne byder på mange års oplevelser på Sjælland, Møn og Bornholm.Bogen er rigt illustreret med 215 billeder, hvoraf mange i stort format.-The 360 DANMARK books will take you on a journey along Denmark’s most beautiful and engaging roads. Experience the best Denmark has to offer on two or four wheels.The three volumes of 360 DANMARK offer almost 30 routes throughout Denmark - routes that are ideally suited for passionate motorcyclists, drivers, and road cyclists but are still highly relevant for families on a day trip and tourists on holiday as well.The books' online content gives you access to the trips while you are on the road, and the routes can easily be downloaded to your mobile phone.The routes and points of interest offer years of exploration and experiences.These books are a must-have for everyone who loves discovering new places.360 DANMARK - Vol 1 - Sjælland-Møn-Bornholm includes 11 exciting and scenic routes with a total length of 1,465 km. More than 160 points of interest are included in this book.

  • af Bruce Jones
    165,95 kr.

    The definitive guide to Formula 1 in 2024. A complete examination of all the teams racing this season, every driver) and all the tracks featured in the Grand Prix calendar. Also includes a full review of the 2023 season and a breakdown of the new rules and regulations for 2024.

  • - En beretning fra Tour de France 1924
    af Albert Londres
    167,95 kr.

    ★★★★★ Jyllands-Posten- En inciterende skildringEn klassisk og en moderne skildring af cykelsportens overmenneskelige strabadser. Man tøver ikke med at kalde udgivelsen en klassiker på sit felt. Mikael JalvingForrygende læsning, WEEKENDAVISEN- Londres’ reportager – en af de centrale sokler i Tour de France-mytologien –er nu udkommet i dansk oversættelse. Og det er forrygende læsning. Aske MunckEt absolut must, INFORMATION- Reportagerne i Le Petit Parisien satte nye standarder for genren, akkurat som 1924-udgaven er skelsættende i tourhistorien. Tonny VormTour de France. 1924. 5.425 km. Frankrig rundt på støvede landeveje, bjergstier, drabelige nedkørsler og endeløse strækninger i hede, sne, regn og blæst. Fordelt på 15 vanvittige etaper. Hele turen dækket af én mand for dagbladet Le Petit Parisien i 12 nu legendariske reportager.For første gang samlet og udgivet på dansk.Albert Londres fulgte i kølvandet på "Landevejens galejslaver" i en sky af alkohol, kokain, søvnløshed, umenneskelige lidelser og rigide løbsregler, der tvang rytterne ud på det muliges overdrev. Den berømte betegnelse "Landevejens galejslaver" er født og en af urteksterne om Tour de France ser dagens lys.

  • - Den sandfærdige historie om en forhekset cykeltrøje
    af René Preuthun
    157,95 - 164,95 kr.

    I årtusinder har mennesket kendt til overtro, og selvom de færreste vil være ved det, er der stadig mange, som ikke helt kan slippe tanken om, at der måske er noget om det. At der er mere mellem himmel og jord, end man lige er klar over. Indrøm det bare. Fx er tallet 13 (eller fredag den 13.) stadig noget, mange frygter, og det samme gælder, at man ikke går under en stige, at man ikke slår en paraply op indendørs, at sorte katte og ravne bringer uheld, at man skal sige 7-9-13 og banke tre gange under bordet, hvis man har sagt noget, der for alt i verden skal undgås, at det koster syv års ulykke at smadre et spejl, at tallet 666 er Djævelens tal, at man krydser fingre og slår kors for sig for at påkalde sig held og lykke, at man ikke må træde på mellemrummet mellem fliserne på gaden, og at der er noget, der hedder en tychobrahesdag, hvor man skal passe på ikke at komme galt afsted. Så hvorfor kan en cykeltrøje ikke også være forhekset? Uddrag af bogen Og det var hér, allerede mens Coppi stod på podiet for at få overrakt sin mesterskabstrøje, at Forbandelsen ramte ham, for den sortklædte kvinde, der stod ved siden af ham, var ikke hans kone, men hans elskerinde. Og at have en elskerinde/elsker, når man var gift, var forbudt i Italien på den tid. Sådan noget skulle holdes hemmeligt. Så var det i orden. Pyt med det. No problem. Men ikke i fuld offentlighed! I første omgang vidste man ikke, hvem hun var, og italienerne nægtede at tro på, at deres cykelgud var ude i noget snavs. Men uvejret lurede, og hverken Coppi eller hans smukke kæreste, den senere såkaldte Hvide Dame, anede, hvilken fare de var i. Om forfatteren René Preuthun er uddannet lærer med historie som speciale, og Regnbuens Forbandelse er hans femte bog om den professionelle landevejscyklings historie. Tidligere har han udgivet For enden er regnbuen (om VM), De store klassikere (Om World-Cuppen 1989-2004), Der er et yndigt løb (om Post Danmark Rundt) og La Corsa Rosa (om Giro d’Italia). Preuthun har desuden skrevet indlæg på Danmarks største cykelsite, feltet.dk, og er krediteret for flere artikler i det officielle program for VM i landevejscykling i Danmark i 2011.

  • - The tour de france cookbook
    af Hannah Grant
    88,95 kr.

    The ultimate performance cookbook, a modern classic, a must-have for all cycling aficionados serious about nutritional intake. With 350-pages of easy-to-prepare recipes containing allergy friendly, natural, unprocessed foods, The Grand Tour Cookbook is the ultimate companion in the kitchen for athletes. With 350-pages of easy-to-prepare recipes containing allergy friendly, natural, unprocessed foods, The Grand Tour Cookbook is the ultimate companion in the kitchen for athletes. Based on actual food prepared for professional cycling s grueling 3-week Grand Tours including the Giro, Tour de France and the Vuelta, this book is a guide on how to cook, what to eat and how to maximize athletic performance throughout the year. Hannah Grant has a background in modern sports nutrition and The Grand Tour Cookbook focuses on the challenges presented by the caloric requirements of an endurance athlete: solutions are presented that comprise a beneficial carbohydrate intake, a bounty of ideas to keep vegetables, proteins and good fats captivating and mouth watering. Maximise your performance by changing the way you eat - lose weight, get more energy, conquer those goals and become a successful rider. Acknowledged by the world s best restaurant executive head chef Rene Redzepi (NOMA, Copenhagen), the book also features insight and experience from Exercise Physiologist-Nutrition Scientist Stacy T Sims, MSc, PhD, World Tour riders: Alberto Contador, Peter Sagan, Michael Rogers, Nicholas Roche, Ivan Basso, Roman Kreuziger, Michael Valgren, Christoffer Juul, and Body Therapist Kristoffer Glavind Kjær. Read opinions on food and nutrition for body and mind and how they optimise performance through eating intelligently

  • af Reimer Bo Christensen & Niels Christian Jung
    297,95 kr.

    Du kan ikke køre på Formel 1-stjernernes baner, ikke spille fodbold på Camp Nou eller Wembley eller slå et par tennisbolde over nettet på Wimbledons legendariske anlæg. Men enhver motionist med mod på det kan køre på mestrenes asfalt - dagen før eller få timer efter bjergkongernes nervepirrende dyst.På mestrenes asfalt er en hyldest til motionssporten, hvor alle samfundslag møder hinanden i et stort fællesskab af humor, fart, udmattelse og hjælpsomhed. Bogen viser dig ruter i blandt andet Pyrenæerne, Alperne, Mallorca, Piemonte, Toscana og tager dig med op på toppen af de historiske tinder fra Tour-transmissionerne.I På mestrenes asfalt giver Bjarne Riis for første gang tips specielt til motionister. Brian Holm giver dig et klap på skulderen. Lars Løkke Rasmussen fortæller om den motivation, der skal til for at cykle til Paris på syv dage i styrtregn og modvind. Lars Bom er supermotionist og giver gode råd om wattbike - den effektive træningsform, som ikke lader de professionelle noget tilbage. Ulla Tørnæs fortæller om at gå sukkerkold på Kongeetapen. Anja Fonseca fortæller om de tidlige morgener med over 30 km/t for at komme ud og give dig bedre vejr på DR1. Ole Ritter - manden, der slog timerekorden - er rystet over motionisternes uforsigtighed ? og alle deler de drømmen om at høre hjulene synge på mestrenes asfalt.

  • af Peter Nygaard
    187,95 - 507,95 kr.

    The interest in Formula 1 is greater than ever. With new races, more car manufacturers, and sold-out grandstands, the pinnacle of motorsport, with speeds of 300 km/h, has established itself as one of the world's most popular sporting events. But Formula 1 is a complex sport. In addition to highly trained super-athletes like Lewis Hamilton and Max Verstappen, it's about advanced technology, intricate regulations, and at times, an almost unbelievable history filled with plenty of racing and intrigue over 75 years. The payoff for spectators and TV viewers increases with their knowledge of the sport. This book is aimed at the millions of new fans who have been fascinated by Formula 1 in recent years. At the same time, experienced Formula 1 enthusiasts will gain new knowledge, and the book will provide children, young people, and adults with plenty of moments of epiphany about the world's fastest (and most expensive!) sport.

  • - Fortællinger fra luftrummet
    af Morten Knoth
    257,95 kr.

    I Cockpittets hemmeligheder løfter pilot og flyinstruktør Morten Knoth sløret for hvad der foregår bag den skudsikre cockpitdør. Han giver læseren et fascinerende indblik i det maskinrum, man ellers aldrig får adgang til, men som han selv har tilbragt de sidste 25 år i som både pilot og kaptajn. Morten Knoth har skrevet en bog fyldt med usædvanlige historier fra de højere luftlag og giver et helt unikt indblik i luftfartsbranchen - som aldrig før er skrevet om på dansk!I hans fly har der været alt fra udviste terrorister til solskoldede charterrejsende ombord. Knoth har fløjet privatjet ejet af rige og berømte mennesker, samt fået adgang til nogle unikke områder på jorden – lige fra golde forblæste klippeskær til ubeboede tropiske øer. Cockpittets hemmeligheder er altså også en utraditionel rejsefortælling fra pilotens sæde, hvor man som læser kommer vidt omkring.Morten Knoth er 46 år og Cockpittets hemmeligheder er hans første bog. Det er første gang, at en pilot fortæller om sit arbejde i bogformat på dansk.

  •  
    538,95 kr.

    Part memoir, part document of the DIY, punk-infused subculture of skateboarding as it came of age in the 1990s and early 2000s, Ed Templeton’s Wires Crossed pulses with the raw, combustive energy of Templeton’s image-making from the last twenty-plus years.Illustrated by photographs, collages, texts, maps, and other ephemera from Templeton’s journals, Wires Crossed offers an insider’s look at a subculture in the making and reflects the unique aesthetic stamp that sprang from the skate world he helped create. Templeton occupies the rare position of having been a professional skateboarder, a two-time World Skateboarding champion, as well as a photographer and artist working within the skateboard community as it gained increasing cultural currency in the 1990s and beyond. His work first gained recognition as part of the Beautiful Losers collective loosely gathered around Aaron Rose’s Alleged Gallery on Manhattan’s Lower East Side.This work, much of it previously unpublished and unseen, explores Templeton’s own journey as an image maker, as well as the lives of professional skateboarders as they spent long hours crisscrossing the world on tour, reveling in their newfound status as rock star–like figures and the eternal search for new terrain to skate. Interviews between Templeton and fellow pro-skaters and friends add compelling detail about the pressures and pleasures of life on the road, and what it’s like to obsessively pursue an art form—whether on their decks or behind the camera.

  • - The Inside Track on a Formula One Star
    af James Gray
    107,95 - 201,95 kr.

    The first English-language biography of Formula 1's hottest new talent, Dutchman Max Verstappen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.