Vejtransport og transporterhverv

Lastbilerne - vejens arbejdsmænd er beretningen om de lastbiler, der kørte i Danmark fra den spæde start og frem til omkring 1980. Alle de store mærker er med: Volvo, Scania-Vabis, Triangel, Mercedes, Mack, MAN, Büssing, Leyland m.fl., også den danske side af deres historie er med.Man kan læse om dieselmotorens historie og tiden under krigen med gengas.Men ingen lastbiler uden mennesker. Der er flere afsnit om begivenhedsrige ture med eksportchauffører til Tyskland under 2. Verdenskrig, i efterkrigstidens Europa, bag jerntæppet og til Mellemøsten.Med et væld af fotos fra 1910 og frem til moderne tid.

Erik Nielsen fik sin ilddåb som eksportchauffør, da han skulle køre oksekød til Libyen og måtte vente to dage på at komme ind i Tripoli, fordi det var Gadaffis fødselsdag. Lastbilens kølemaskine var gået i stykker, og kødet var blevet grønt, da det kom frem, men det så man stort på dernede. Da kødet skulle losses, blev de halve kalvekroppe blot smidt på gulvet i kølehuset, og da man ikke kunne nå højere op, brugte man de allerede aflæssede kroppe som trapper! Erik Nielsen alias ”Præsten fra Libyen” sov stille ind den 8. juni 2015 æret være hans minde. Erik Nielsen var en af de første som skrev og fik udgivet sine beretninger, via denne bog. Denne udgave af Erik Nielsens bog, indeholder mange af hans originale billeder, som ikke kom med i den første udgave.

Lad dine tanker tage dig med på en rejse, igennem landskaber vi kun forbinder med ældre film på landet. Mød de vidt forskellige mennesker på rejserne til østen - nogle selvfølgelig mere end andre, kalder det indvendige smil frem og andre får læseren til at tænke på korruption og mafia.Over 5.000.000 kilometer er det blevet til. Fra polarcirklen i nord til Bagdad i syd, fra Lissabon i vest til Kurdistan i øst. Fra minus 35 grader til plus 45 - fra sne og is til flimrende varme.Denne beretning beskriver i detaljer, hvordan det var inden danske eksportchauffører efterhånden blev en uddøende race. Presset ud, dels af østeuropæere der kører for ekstremt lav løn, og dels af vore egne politikere, der har strammet chaufførernes vilkår så hårdt, at det er blevet trist og tabubelagt at køre lastbil. ”Udgave 2 er en lettere revideret udgave af EKSPORT MED LASTBIL - et liv bag rattet. Der er tilføjet ca. 10 sider ny tekst i forhold til 1. udgave, samt et par nye fotos, ligesom nogle af billederne i original-udgaven er udskiftet med fotos af bedre kvalitet." – god læselyst.

Fra asfaltens cowboys fortællinger i ”Vejen til Mellemøsten – den sande historie” fortsætter vi lige ud af landevejen, med lidt svinkeærinder og andre anekdoter om livet i og uden for førerhuset.Chaufførerne var under Den Kolde Krig udsat for Stasis overvågning, luner og misbrugt til at levere informationer, hvis ikke man havde hår på brystet til at sige fra. Det ensomme liv i førerhuset mellem hjemmet i Danmark og modtageren af stykgods og varer i Mellemøsten har kostet ar på sjælen og mange forhold er bukket under fordi en planlagt tur på 14 dage eller tre uger hurtigt kunne blive til flere måneder hvis uheldet var ude. Uheld kunne også ende i tragedier når en chaufør blev involveret i en ulykke med dødelig udgang. Ordentlig og anstændig politiefterforskning som vi kender det i Danmark, er langt fra det samme når vi kommer nogle hundrede kilometer syd for Gedser. Bogen skildrer bl.a. hvor tæt på en dansk chauffør var på en langvarig fængselsdom, hvis ikke de lige var fordi en tolk fandt nogle vigtige vidner få timer før det afgørende retsmøde. Livet på landevejen og ikke mindst i smattede ventepladser i Tyrkiet er også et liv der fortæller om sammenhold og hjælpsomhed. Hjælpsomheden kendte ingen grænser, når man kaldte på Chevrolet Anders. Uanset hvor i verden en chauffør var strandet, så fandt han stumperne, værktøjet og hoppede ombord i sit lille sportsfly og kom til undsætning så hurtigt som mulig. Disse lange transporter var også på en tid, hvor der hurtigt kunne udbryde sygdomme som man var forskånet for herhjemme, men som krævede både en, to og tre vaccinationer før man kunne koble ud og sætte klampen på speederen. Herhjemme var vaccinationer sat i system via Statens Serum Institut, sydpå var det en lidt anden men meget bureaukratisk opgave. Sidst men ikke mindst har jeg i denne udgave også indsamlet historierne om to legender i branchen: Maren og Jens Henry, der startede deres vognmandsforretning i 1951. Ægteparret har fejret krondiamantbryllup og Jens Harry fejrede sin 90 års fødselsdag 15 marts 2015 på Farsø Hotel.

Bent Nielsen er lidt af en legende blandt nordjyske og norske vognmænd og chauffører. Han startede som mekaniker hos Scania-forhandler Im. Stiholt A/S i Sæby i 1969, avancerede ret hurtigt til værkfører, og senere til værkstedschef. 29 år blev det til i alt, hvor de tre navne Im. Stiholt, Scania og Bent Nielsen var nært knyttede til hinanden. Der findes ikke mange mennesker, der ved lige så meget som Bent om, hvordan en Scania er skruet sammen, og ingen der ved mere. Bent har den opfattelse, som han naturligvis delte med kunderne, at en lastvogn er til for at køre på vejene, og ikke for at stå stille. Så når en chauffør eller en vognmand ringede til Bent og fortalte, at hans bil var kørt i stykker, og at det lokale Scania-værksted ikke ville rykke ud omgående, gik der ikke lang tid, inden Bent og en eventuel makker var undervejs. Denne bog handler især om alle de reparationer, Bent har udført under primitive forhold, på rastepladser, eller i vejkanten, et eller andet sted i Danmark, og det øvrige Europa. Det kunne være udskiftning af et bagtøj i Ungarn, eller en større motorreparation i Østrig. Eller den lokale vognmand, der hang fast i en snestorm med en ødelagt brændstofpumpe. Bilerne kom altid ud at køre igen, for Bent har et motto, som han har overtaget fra hans læremester: ”Hvis man ikke har det, man skal bruge, må man bruge det man har”.

Frantz Schrum og hans kolleger har slidt mange tusinde kilometer asfaldt fra Danmark til det gamle Østeuropa og videre ud i Mellemøstens store sandkasse fra Syrien og Jordan til det daværende Persien, Bagdad, Riyadh og Saudi Arabien. Mens den Kolde Krig lurede og russerne holdt Østeuropa i et jerngreb kørte chaufførerne intetanende ind i Tjekkoslovakiet mens russerne buldrede frem i deres store tanks fram og intervenerede landet. I 1968 var de danske chauffører vidner til en førstesekretær for kommunistpartiet ved navn Alexander Dubcêk, fik sat Tjekkoslovakiet på den anden ende i forsøger på at gennemføre en fredelig revolution. Russerne krummede ikke et hår på de danske chaufførers hoved. Men Forsvarets Efterretningstjeneste stod klar med notesblokken når chaufførerne vendte hjem fra deres mission. Man må spørge sig selv, hvilken chaufførhar ikke kysset og kærestet med Rosa og Danuta på "Na Stare Posta". Hvem har ikke fået asfaltkuller og drukket igennem et døgn eller to for at stå strabadserne igennem. Det er et stykke dansk kulturhistorie om de store mænd og kvinder, der satte sig bag rattet og trådte sømmet i bund. Det er deres historier. Deres erindringer med sprogblomster og brændevin serveret råt for usødet.

Gennem vort medlemskab af EF – som blev til EU – har der været en løbende liberalisering på hele tilladelsområdet, som kulminerede med udvidelsen af EU. Denne gjorde at den dermed forbundne totale liberalisering på transportområdet medførte, at de nye medlemsstater så mulighederne i at skaffe sig indtjening ved udførelse af internationale transporter. En sand tsunami ramte erhvervet, hvilket har udmøntet sig i at vi ser virksomheder i Baltikum råde over flåder på mere end 7.000 lastbiler. Ingen havde forestillet sig dette scenarie.Samtidig må man erkende, at den teknologiske udvikling har gjort, at stort set hvilken som helst chauffør kan finde rundt i Europa, og ved hjælp af avancerede systemer kan den enkelte ordregiver i dag kommunikere med en chauffør trods sproglige udfordringer. Det medførte blandt andet, at den ekspertise, en dansk chauffør besad, ikke længere var et aktiv.Denne bog handler om nogle af de danske vognmænd, som af flere årsager gjorde sig bemærket blandt de mange som engang prægede de danske og udenlandske landeveje.

Convoy Buddy CB Truckers Klub, blev stiftet i Maj 1978, og havde i starten kun til formål at samle danske truckere, med fælles interesse for CB-Radioer. Klubben avancerede ret hurtigt til at blive landets største, og senere startede klubben de store Trucker-Jamboree med Europas største udstillinger. Klubbens størrelse gjorde dem i stand til at sætte politisk dagsorden, og dermed give chaufførerne bedre vilkår. Vi følger klubbens opstart og de første 10 år af dens eksistens.Når de ”gamle” chauffører, stopper med at kører, slutter en epoke i dansk transport, og sammen med dem, forsvinder en mængde gode historier som under ingen omstændighed er blevet ringere efter at være blevet fortalt flere gange. Dem som kun læser historierne vil sige det er løgn - men dem som var med vil grine og få genoplivet gamle minder om en svunden tid.Bogen indeholder originale tekster fra klubbens klubblade, og historier som er skrevet af medlemmerne – man må derfor ikke forvente at læsestilen er ensartet.

Corvette's story, from 1953 to 2023, comes alive in a fascinating ride through automotive history! Includes more than 1,000 photographs, insightful analysis, detailed specifications, and advertising art to help tell the tale. Dive into the engines, the road tests, and the engineering behind the world's best high-performance value. Brings over a half-century of thrills boldly to life. Hardcover, 240 pages. No car's history is more stimulating, and it's all right here, in Corvette: 70th Anniversary.

Introducing 'Philip's Navigator Trucker's Britain: Spiral', a masterful creation by Philip's Maps. This book, published in 2023, is a unique addition to the genre of map and travel guides. The Octopus Publishing Group, a renowned name in the publishing world, is proud to present this comprehensive guide to the roads of Britain. The book is designed specifically for truckers, providing detailed road maps and all the information a long-haul driver might need on their journey. The spiral binding allows for easy use on the go. Don't miss out on this essential companion for every trucker navigating Britain's highways and byways.

100 Cars That Changed the World showcases vehicles from the end of the nineteenth century to today. Along the way, you'll see vehicles such as the Ford Model T that put America on wheels; the Volkswagen Beetle that was loved around the world; the Jeep that helped win World War II and popularized off-road adventure; the Pontiac GTO that launched the muscle car era; the Dodge Caravan that changed the way families travel; the Ford Explorer that ingnited the SUV movement; and the Tesla Model S that made electric cars exciting.

Explore some of the world's fastest cars from 1996 to 2019, including the Shelby Series 1, Chevrolet Corvette ZR1, and McLaren Senna.

Weitere Informationen zu diesem Produkt finden Sie unter www.klett.de

Nu har buschaufførerne nedlagt arbejdet igen! Sådan har pressen skrevet utallige gange de seneste 30 år. Hvorfor har bustrafikken været særlig udsat for arbejdskonflikter? Noget af svaret gives i denne bog, som i detaljer beskriver historien om forholdet mellem rutebilejerne og de ansatte buschauffører gennem næsten 80 år. Kulminationen var HT-strejkerne og Ri-Bus konflikten, som trak lange spor efter sig. Det er også historien om det danske velfærdssamfund med årtiers gradvise forbedringer for det brede lag af lønmodtagere. Jobbet som buschauffør er i dag meget specialiseret, men buschaufføren begyndte som arbejdsmand. Historien fortælles hovedsageligt fra arbejdsgivernes synspunkt og beskriver samtidig historien om Rutebilejernes Arbejdsgiverforening fra dannelsen i september 1937 til 2007, hvor foreningen er et fuldt integreret medlem af erhvervsorganisationen HTS.

Bogen beskriver Bedford-lastbilernes historie overordnet set. Med ord og illustrationer har vi forsøgt at drage paralleller fra Bedford’s historie til modellernes anvendelse i Danmark. Bogen er således ikke en detaljeret teknisk redegørelse for de enkelte modeller. Fra begyndelsen i 1931 følger vi Bedford op gennem tiden. Ved gennemgang af de forskellige serier som Bedford producerede, belyses storhedstiden i efterkrigsårene og succesen i 1960’erne samt tilbagegangen i 1980’erne. Bedford var betegnelsen for det engelske bilmærke Vauxhall's erhvervskøretøjer (på engelsk "commercials"). Vauxhall var i 1925 blevet købt at det amerikanske General Motors (GM), der gerne ville have fodfæste på det engelske marked. Bedford fik efter starten i 1931 hurtigt succes med W-serierne ikke bare i hjemlandet, men også på eksportmarkederne og således også i Danmark. I 1939 introducerede Bedford K-, M- og O-serierne. Imidlertid satte 2. verdenskrig en stopper for videre udvikling, og produktionen blev omstillet til krigsproduktion. Bl.a. blev de karakteristiske Churchill-tanks bygget på Bedford-fabrikken, der lå i Luton lidt nord for London. Efter krigen var Bedford igen på markedet med K-, M- og O-serierne. Og i 1950 blev S-serien præsenteret under navnet ”The Big Bedford”. Med denne serie prøvede Bedford at komme ind på markedet for tunge køretøjer. Serien havde frembygget førerhus. I 1953 blev de lettere modeller fra 1939 afløst af A-serien, der havde traditionelt førerhus. En fornyelse af S- og A-serien resulterede i serierne D og C fra 1957. Udseendet var stort set det samme, men mange detaljer var forbedret. Året efter - i 1958 - kom J-serien, der også blev en success. De lettere modeller i J-serien havde de karakteristiske kasketskygger over forlygterne. Ved indgangen til 1960’ere startede en ny æra for Bedford og den nok største succes i bilmærkets historie indtraf i form af TK-serien i 1960. Serien havde frembygget førerhus og motoren var placeret bag ved føreren. I 1966 kom KM-serien til. Selv om den havde samme førerhus som TK-serien, var den teknisk set anderledes, idet der var tale om en helt ny og tungere model. 1974 var året hvor Bedford introducerede TM-serien, der var endnu tungere end KM-serien. Med denne serie, der også havde frembygget førerhus i flere varianter, prøvede Bedford for alvor at komme ind på markedet for tunge køretøjer. I 1980 blev TK-serien afløst af TL-serien. Slægtskabet fornægtede sig ikke, men designet var moderniseret og førerhuset kunne nu tippes. Imidlertid slog den ikke så godt an som TK-serien i sin tid havde gjort. Det skyldtes dels afmatningen i 1980'erne og øget konkurrence. GM havde de sidste år tabt mange penge på Bedford, og i 1986 blev produktionen af Bedford indstillet på grund af faldende afsætning på verdensmarkedet.

Selskabet blev til i 1926, da Aabenraa Amts Jernbaner indstillede driften. Det fik en god start, og det anskaffede flere busser. Og det købte også den tidligere amtsbanegård i Aabenraa, som blev indrettet til rutebilstation. I 1930’erne var der kamp om at få lov til at udføre rutebiltrafik, men Aabenraa Automobilselskab fik fodfæste i oplandet og klarede sig godt. Imidlertid satte 2. verdenskrig en stopper for videre fremgang. Efter besættelsen kom der igen gang i hjulene, og selskabet havde kronede dage i slutningen af 1940’erne og først i 1950’erne, hvor privatbilismen endnu ikke var kommet i gang. Rutebilstationen i den gamle amtsbanegård blev utidssvarende og lå samtidig i vejen for en vejudvidelse. Derfor blev den erstattet af en ny moderne rutebilstation i 1965. Op gennem 1960’erne faldt passagertallet som følge af privatbilernes udbredelse. Rutenettet blev justeret, og der blev løbende anskaffet nyt materiel. I begyndelse af 1970’erne var økonomien anstrengt, og skulle der fortsat være mulighed for at tage bussen, ville det betyde offentlige tilskud til buskørsel. Det affødte et nyt trafiksystem, som gik under navnet Sønderjyllands Trafik (ST). Det fik sin debut i 1977. I princippet blev Aabenraa Automobilselskab nu et selskab, der leverede buskørsel til Sønderjyllands Trafik efter givne retningslinjer. Fra 1980’erne blev selskabets økonomi stabiliseret, og i 1990’erne begyndte Sydbus, som var det nye navn for Sønderjyllands Trafik, at udlicitere kørslen. Konkurrencen blandt busselskaberne, der udførte kørslen, blev markant forøget. Aabenraa Automobilselskab overvejede situationen og endte med at sælge sine kørselskontrakter, busser m.v. til DSB fra 1. juni 1997. Aabenraa Automobilselskab fortsatte herefter som et rent ejendomsselskab indtil 2008, hvor det solgte grund og bygninger til et selskab, der ville udvikle og nybygge på grunden i Aabenraa. Herefter blev selskabet afviklet.