Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.
Er du en kvinde, der elsker for meget?Oplever du, at jo mere du elsker en mand, jo mere lider du? Tror du, at blot du har en mand i sit liv, så forsvinder alle dine problemer?Forelsker du dig altid i mænd, du ønsker at forandre? Taler du altid om HAM, og hvad han siger og gør? Bærer du over med hans dårlige sider og tænker, at blot du er kærlig og forstående, så vil han ændre sig for din skyld? I KVINDER DER ELSKER FOR MEGET viser den amerikanske psykolog og familierådgiver Robin Norwood, hvordan uopfyldte følelsesmæssige behov i barndommen skaber ødelæggende kærlighedsmønstre i voksenlivet. Forfatteren giver os indsigt i disse mønstre og fortæller, hvordan vi kan ændre dem, og hun lærer os at skelne mellem sund og usund kærlighed.
Mænd og kvinder kommer fra hver sin planet - det er det billede, psykologen John Gray bruger som udgangspunkt for at fortælle om de væsentligste forskelle mellem de to køn, bl.a: Mænd kommer med løsninger og underkender følelser, når kvinder har brug for forståelse. Kvinder kommer uopfordret med gode råd, når mænd vil klare ærterne selv. Mænd trækker sig ind i sig selv, når de har problemer, hvorimod kvinder har behov for at snakke om dem. Mænd og kvinder misforstår nemt hinanden, fordi de taler vidt forskellige sprog. Mænd vil gerne føle, der er brug for dem. Kvinder vil føle sig elsket. Mænd og kvinder giver den slags kærlighed, som de selv har brug for. Forfatteren fortæller, hvad man kan gøre for at modvirke forskellene i de to køns måder at kommunikere på, og hvordan man tackler forskelle i følelsesmæssige behov. Han forklarer også, hvorfor vi kan skændes, så det brager, netop når vi er mest forelskede. John Gray er amerikansk psykolog og ægteskabsrådgiver.
• Hold op med at håbe på, at din kvinde bliver nemmere• Skift aldrig mening bare for at behage en kvinde • Værdsæt hende • Foreslå ikke, at en kvinde skal klare sit eget følelsesmæssige problem • Lad være med at analysere din kvinde • Dit livsmål må gå forud for dit parforhold Et revolutionerende syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst og autentisk maskulint liv ved at slappe af og være sig selv. DEN MASKULINE MAND er en opdagelsesrejse ind i hjertet af de moderne maskuline erfaringer. Med stor åbenhed og indsigt i de dybeste lag af mødet mellem det maskuline og feminine, afdækker Deida de mest betydningsfulde udfordringer i mandens liv. Med udgangspunkt i, at ligeberettigelsen mellem kønnene er blevet integreret i vores del af verden, beskriver Deida de naturlove, der gælder for kønnene. Han udleverer med stor autoritet de spil, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Og ved at dække mandens forhold til både arbejde, karriere, sex og kvinder viser han, hvordan det er muligt for en mand at finde mening og formål i en stadig mere overfladisk verden. Endelig en bog, der forklarer en kvindes hjerte og sjæl til mænd. Som kvinde har jeg aldrig tidligere følt mig så forstået og værdsat. - Marci Shimoff, forfatter En bog for den ikke-kastrerede mand. Den vil fornærme og irritere nogle, inspirere og teste andre og udfordre så godt som alle og enhver. Jeg ser den som vis, indsigtsfuld, nu og da fremragende og altid fuld af ressourcer. – Ken Wilber, forfatter
Ingen behøver at leve alene.Mange mænd og kvinder lever uden en partner, på trods af at de egentlig ikke ønsker det. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man selv gøre for at øge muligheden for at skabe et varigt kærlighedsforhold?Kærligheden giver svaret. Udgangspunktet er tilknytningsteorien, en moderne psykologisk teori, der fokuserer på forskellene på menneskers indre forudsætninger for at skabe nærhed. Denne teori revolutionerer i disse år vores syn på, hvordan nærhed fungerer – og vores forståelse af, hvorfor det af og til ikke fungerer så godt, som vi ønsker.Hvorfor leder jeg efter fejl hos dem, jeg dater? Hvorfor trækker jeg mig væk, når nogen viser interesse? Hvorfor tvivler jeg hele tiden på, om min partner er den rette for mig? Hvorfor falder jeg for dem, som allerede er optagede?Ved hjælp af bogens redskaber får læseren mulighed for at forandre sin måde at skabe nære forhold på. Det er lettere, end mange tror. Ingen behøver leve alene.Egil Linge er psykolog og psykoterapeut. Han har 30 års erfaring og var en af dem, som indførte den kognitive terapi i Sverige.Dan Josefsson er freelancejournalist og beskæftiger sig med samfunds- og kulturjournalistik. Han skriver bl.a. for Aftonbladet og Dagens Nyheter og har lavet dokumentarprogrammer for Sveriges Television. Han har modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde.
Nogle kvinder finder deres eksistensberettigelse i relationen til en mand, selvom parforholdet er problemfyldt og ødelæggende. Hvorfor er det så svært at give slip? Bogen beskriver samspillet i et usundt afhængighedsforhold – og giver dig redskaberne til at give slip på den tvangsmæssige afhængighed og skabe en ny virkelighed, hvor du ved, at du fortjener kærlighed, som den du er. Når vi møder et menneske, som vi forelsker os i, drømmer vi om alt det gode, vi gerne vil opleve og skabe sammen med den anden. Udfordringerne er vi indstillet på at tage, som de kommer. Men nogle parforhold bliver med tiden lidelsesfyldte. Kvinder, som er besatte af et usundt kærlighedsforhold, har forelsket sig i en drøm om, hvor godt det kunne blive, hvis bare manden ville forandre sig. De er optaget af at få betydning for deres partner ved at få ham til at ændre sig for deres skyld. Men drømmen udvikler sig til et mareridt af ydmygelse og fornedrelse.Kvinder, der lever i kaotiske, lidelsesfyldte parforhold, tilsidesætter deres egne behov for at få partnerens anerkendelse. Det karakteristiske ved forholdene er, at den ene part har en adfærd, der skaber distance, og den anden lider under det og kæmper desperat for at overvinde afstanden. De bruger en meget stor del af deres energi på at spekulere på, hvad de mon kan gøre for at få partneren til at ændre sin adfærd, eller hvad der mon er galt med dem, siden han ikke ændrer sig af sig selv for deres skyld. Bogen er skrevet som en håndbog med konkrete redskaber til de kvinder, der er besatte af kærlighed, men kan også bruges af terapeuter, der vil vide mere om emnet og have arbejdsmetoder til egen praksis. Forfatterens psykoterapeutiske metode bygger blandt andet på Imago-relationsteori og flere hundrede terapiforløb med klienter, der igen og igen oplever, at passionerede parforhold udvikler sig til rene mareridt af gensidig nedbrydende adfærd. Vitha Weitemeyer er cand.psych.aut. med egen praksis. Hun har beskæftiget sig professionelt med kvinder, der er besatte af kærlighed, siden 2003 og holder også foredrag om emnet.
De findes i opgange, på vejene, i avisen, på din kage, på gaden, i sms’en fra din mormor eller far, i Hellerup og i dyreriget: De sjove, skøre og helt langt ude billeder og beskeder. De får dig til både at grine og krumme tæer. I HEMMINGSENS BILLEDBOG har Anders samlet de skøreste og underligste billeder og beskeder, som folk gennem årene har sendt ham. Hvorfor? Fordi de sjoveste ting sker ude i virkeligheden – og på nettet. ANDERS HEMMINGSEN er journalist og forfatter til DEN STORE TINDERBOG. 200mm126,5mm 126,5mm105mm 105mm 24 mm313 sjove billeder gennem
Den populære dating-app Tinder er fyldt med sjove, skøre, grænseoverskridende, klichefyldte og kiksede scorereplikker. Og ikke alle er lige uskyldige. I Den store Tinderbog får du en samling af de allerbedste og vildeste pick up lines. Måske er en af dem endda din egen? Anders Hemmingsen er journalist og har programmet "Tinder Tirsdag" på MetroXpress. Han har 425.000 følgere på Instagram.
Hvorfor er folk utro? Og hvad kan utroskab lære os om kærlighed? En affære kan være ødelæggende for et parforhold. Det ved vi godt. Vi ved også, at utroskab har eksisteret lige så længe som ægteskabet. Alligevel ved vi så lidt om det. Og at prøve at forstå utroskab er vel at mærke ikke det samme som at legitimere det. Esther Perel mener, at utroskab kan lære os vigtige ting om vores følelsesliv – hvad vi forventer, hvad vi tror vi ønsker, hvad vi føler vi har ret til. Ved at se på ’forbudt’ kærlighed fra flere vinkler og væve cases fra sin mangeårige og internationale praksis sammen med en kulturel og psykologisk analyse af fænomenet, inviterer Perel læserne ind i en ærlig, oplysende og underholdende undersøgelse af kærlighed i dens mange former.
Enhver kvinde kender eventyret: find den rigtige mand, giv ham, hvad han ønsker og behøver og han ville elske dig for evigt. Men når myten ikke holder, når du mærker at du har slået dig til tåls med meget mindre end du i dit hjerte ved er muligt – hvordan tiltrækker og får du en mand, som er i stand til at leve op til det, som du allermest lidenskabeligt længes efter?MIN ELSKEDE er skrevet til kvinder om de dybere aspekter af kærlighed. En lidenskabelig mand, der skriver til kvinden i sit liv om det han ser hos hende. Om deres møde. Om den spirituelle salighed, der gemmer sig i kærlighedens udfoldelse. Deida har en sjælden evne til at forvandle relationer mellem partnere til sublime eventyr. Marci Shimoff siger om bogen, at hun aldrig som kvinde har følt sig så godt forstået og værdsat. Forord af Marianne Williamson.Deida er anerkendt internationalt som en indsigtsfuld lærer, der vil revolutionere den måde, hvorpå mænd og kvinder udvikler sig åndeligt og seksuelt. Han holder foredrag og workshops over hele verden og har også besøgt Danmark. Vi har tidligere udgivet: DEN MASKULINE MAND.
Håndbogen til varig kærlighed, et lystfuldt sexliv og givende kommunikation i parforholdet.Vi vil gerne have god sex og inspirerende samtaler. Vi vil gerne føle os elsket og samtidig mærke lidenskaben. Men er det muligt at fastholde forbindelsen, lysten og nysgerrigheden i et varigt parforhold?At leve sammen med et andet menneske er noget af det sværeste og samtidig mest givende, der findes.I At elske er ikke en følelse hjælper sexolog og parterapeut Amanda Lagoni jer tættere på et bæredygtigt parforhold gennem oplysning og konkrete terapeutiske redskaber, som I kan anvende hver for sig og sammen. Målet er at forhindre et brud mellem to, der elsker hinanden, og at hele den afstand, som kiler sig ind i hverdagen.Amanda Lagoni belyser brændpunkterne, der er særlige for nutidens parforhold, og giver jer forudsætningerne for at bevæge jer videre – sammen.
De fleste ønsker sig et kærligt, varmt og inspirerende forhold med deres partner, men det kan være svært at vide, hvordan man griber det an. Grib kærligheden giver læseren mulighed for at se situationen i et nyt lys, genfinde troen på en mulig forandring og opdage nye veje. Den viser, hvordan man kan integrere Imago-metoden i sin hverdag. Metoden handler forenklet sagt om at lytte til hinanden og lære hinanden at kende på et dybere plan.
• Føler du, at du har mistet dig selv i dit forhold?• Er din længsel efter kærlighed endt med at blive en ulykkelig kamp?• Savner du svar på, hvorfor du har så svært ved at slippe ham og stå op for dig selv?Når man gør et andet menneske til sin største kilde for kærlighed, stilles man i en sårbar og afhængig position. Følelsesmæssig afhængighed er en pinefuld tilstand, der medfører smerte, stress og afmagt.Jagten efter kærlighed og anerkendelse får dig til at ofre egne grænser og værdier. Som følelsesmæssig afhængig er du desværre ofte et match til personer med narcissistiske træk eller andre dysfunktionelle mønstre.Kvinder der mister sig selv giver dig indblik i hvorfor du ender med at opgive dig selv, og må kæmpe så hårdt for kærligheden. Bogen udstyrer dig med viden, der fortæller dig hvordan du kan slippe ud af dine hjertesorger, ved hjælp af kærligheden til dig selv. Du lærer hvad Selvkærlighed er og får vejledning og øvelser i at tage små, trygge skridt til at genvinde din indre ro, og dit selvværd. Om forfatterenNicole Albæk (f. 1971) Uddannet som Coach og Afhængighedsrådgiver med speciale i at hjælpe kvinder, der lider af ulykkelig kærlighed på grund af følelsesmæssig afhængighed. Hendes personlige rejse har givet hende stor viden og erfaring, samt et dybt ønske om at give sin viden og værktøjer videre til dem, der sidder fast i ødelæggende forhold.
“At vokse sammen” er, udover at være en nytænkende og praktisk bog om parforhold, en introduktion til ID Terapi og selvudvikling, som Ole Vadum Dahl har udviklet over de sidste ca. 10 år.ID-metoderne vinder i disse år stærkt frem inden for såvel psykoterapi som indenfor coaching og personlig udvikling. I bogen giver Ole Vadum Dahl praktiske anvisninger på, hvordan, selv vores værste og mest smertefulde parforholdsproblemer kan blive et springbræt til en intens og dybdegående personlig og spirituel udvikling, hvis blot vi betragter frustrationerne, konflikterne og længslerne på en anden måde. Han hævder, at forholdet til den vi elsker i virkeligheden afspejler det forhold vi, på et dybere plan, har til os selv og forklarer, at den grad af kontakt vi har med vores egen sjæl, er afgørende for, hvor dyb en kærlighed og intimitet vi vil have til vores partner. Vi kan derfor ikke skille vores egen udvikling fra partneren og forholdet. Egentlig selvudvikling handler derfor i ordets bedste betydning om at vokse sammen. Den 20. oktober 2006 blev “At vokse sammen” genudgivet på Borgens forlag i Valbygårds-serien. Så det er nu igen muligt at få fat i bogen, efter at den i et stykke tid har været udsolgt fra det tidligere forlag.
Kærlighed med vilje er er en kraftfuld og personlig bog. Den er skrevet til alle, som længes efter bedre kommunikation, mere forståelse og mere nærvær i deres nuværende eller kommende parforhold. De fleste har oplevet at føle sig svigtet og længes efter at blive set, hørt og rummet af sin partner. Utrolig mange parforhold er ramt på samhørigheden, intimiteten og lysten. Mange føler sig både alene og ufri. Gennem sin egen dybt personlige historie – og krydret med cases fra hendes private praksis – guider Christiane Meulengracht dig igennem, hvordan du kan opnå en helt ny form for nærvær og intimitet med afsæt i dig selv. I Kærlighed med vilje møder du øvelser og coachende spørgsmål, som hjælper dig med at åbne for din bevidsthed, giver dig mod til at tage det fulde ansvar for dit kærlighedsliv og aktivere din skaberkraft, så du kommer i kontakt med dit mod og sårbarhed og bliver i stand til at opleve intens kærlighed. Hver dag. Med små bevidste skridt kan du styrke kærligheden frem for at gøre det, som de fleste gør dagligt – nemlig svække den.
Krisen der forandrede mit liv er 12 hudløst ærlige fortællinger fra 12 vidt forskellige mænd med vidt forskellige liv. Mændene fortæller om deres liv, og den krise der forandrede det. Og de giver de manderåd, de selv kunne have ønsket sig. Det er ikke kun en bog om terapi, men om mænd, som tager ansvar og gør det, der skal til for at skabe den forandring, de ønsker sig. En forandring til mere indre fred, mere kærlighed og en ny og bedre balance i tilværelsen. For hvad gør man som voksen mand, når livet gør ondt, og man har lært, at store drenge ikke græder? At stærke mænd med styr på karrieren ikke går ned. At voksne mænd ikke søger hjælp? Mange går i hulen, finder måske en løsning og kommer videre så godt, som de nu kan. Hvad skal der til, når alt det, man har lært, ikke virker, og man stadigvæk er ked af det? Eller i tvivl? Er blevet forladt? Eller ikke rigtig kan mærke noget? Og hvor går man hen, når ens kone eller venner ikke ved, hvordan de skal hjælpe? Og er man som mand stadig maskulin, når man rækker ud og har brug for en at tale med? Hjælpen kan komme mange steder fra, men den skal som regel komme udefra. Det er sjældent, vi kan løse udfordringerne alene.
Parforholdet bæres af kærlighed mellem to og er en forvandlings- og modningsproces fra forelskelse til kærlighed. Tantra er en videre udvikling og forvandling af seksualitet og kærlighed til spirituel åbenhed: Tantra åndeliggør kærligheden og forvandler forkærlighed til næstekærlighed. Bogen handler om denne bevægelse fra den individuelle kærlighed til kærlighedens højere fællesfølelse. Bogen beskriver, hvorledes energistrømme bruges til at opnå højere bevidsthed via kærlighedsakten. Hensigten med bogen er at inspirere og hjælpe mennesker i deres kærlighedsliv og i deres åndelige udviklingsproces. Bogen bygger på Jes Bertelsens egne erfaringer samt møder med titusindvis af mennesker i enkeltsessioner og kurser og gruppearbejder. Bogen er tidligere udkommet med titlen KVANTESPRING. Pressen skriver: »Jes Bertelsen er et spændende bekendtskab« – Grethe Lorentzen, Lektør
De fleste mennesker opfatter et parforhold som et lukket kredsløb, hvor de to parter ikke har intime relationer og sex med andre end hinanden. Men passer det mon til alle, og hvad stiller man op, hvis det ikke gør? KÆRLIGHEDSKONTRAKTEN guider jer som par til at finde præcis den definition på samlivet, som passer bedst til jer. Det kan være en friere, men stadig forpligtende aftale, der ikke sætter kærlighed, eventuelt ægteskab og børn over styr.Hvordan bevarer og styrker man kærligheden, hvordan håndterer man jalousi, hvordan sætter man nye grænser, hvordan trækker man i land igen, hvordan gebærder man sig i forhold til omverdenen?KÆRLIGHEDSKONTRAKTEN er en refleksion- og guidebog, der også rummer erfaringer fra mænd og kvinder om deres tanker og udfordringer med åbne forhold.SARA SKAARUP er sexolog og journalist. Hun har de seneste ti år rådgivet folk i forhold til ikke-monogame relationer og deltager jævnligt i debat i medierne.
Katrine Axholm tror på kærligheden. Hun er parterapeut, og hun tror på,at vi mennesker inderst inde ønsker os at elske og blive elsket. En at dele livets op- og nedture med. At lykkes med familien og sidde sammen på en bænk, når vi bliver gamle og se tilbage på vores fælles liv. Hun ved også, at mange synes, kærligheden er svær. Kompliceret og smertefuld. Derfor opgiver over 50 procent og lader sig skille. Hun synes, de ofte går af de forkerte årsager. Fordi de ikke ved bedre. Fordi de tror, at kærlighed handler om at få noget af en anden. At et andet menneske skal give dem alt det, de har brug for og gøre dem lykkelige. Og når ikke det lykkes, så er det bedre at leve uden eller at prøve lykken med en anden. Men sådan behøver det ikke at være. Her i bogen inviteres du direkte ind i en række kærlighedshistorier, der beskriver de typiske udfordringer i parforholdet: midtvejskriser, utroskab, kulde, manglende kærlighed, tillid, kedsomhed og meget mere. Hovedpersonerne er både mænd og kvinder, der er nået til et punkt, hvor de ikke kan mere. De står ved en skillevej og skal træffe en beslutning.Du kan læse om deres dilemmaer, hvorfor de vælger at gå i parterapi, deres og partnerens indsigter og erkendelser i løbet af terapien, Katrine Axholms overvejelser undervejs og de perspektiver, som garanteret vil få dig til at se på dit eget parforhold med nye øjne. Du vil også få nogle direkte råd til, hvad du selv skal holde øje med i dit eget parforhold. Bogens formål er at inspirere dig til at se på dig selv og forstå din egen adfærd, så du og din partner kan lære at gøre noget andet og bedre og sammen (gen)finde kærligheden.
'There is nothing stronger than a broken woman who has rebuilt herself.' Hannah Gadsby, NanetteHannah Gadsby's unique stand-up special Nanette was a viral success that left audiences captivated by her blistering honesty and her ability to create both tension and laughter in a single moment. But while her worldwide fame might have looked like an overnight sensation, her path from open mic to the global stage was hard-fought and anything but linear. Ten Steps to Nanette traces Gadsby's growth as a queer person from Tasmania - where homosexuality was illegal until 1997 - to her ever-evolving relationship with comedy, to her struggle with late-in-life diagnoses of autism and ADHD, and finally to the backbone of Nanette - the renouncement of self-deprecation, the rejection of misogyny and the moral significance of truth-telling. Equal parts harrowing and hilarious, Ten Steps to Nanette continues Gadsby's tradition of confounding expectations and norms, properly introducing us to one of the most explosive, formative voices of our time.
I MIT LIV SOM ENESTÅENDE taler Camilla Lindemann med 16 modige mænd og kvinder mellem 45 og 78 år. De fortæller om deres erfaringer med at leve alene, men også om, hvordan de hver især har forvaltet livets lod. Læs blandt andre om Katja Iversen, der savner en lind strøm af sex i sit liv. Muslimske Nadia Mouna, der efter en skilsmisse stadig tror på tosomheden. Michael Ziegler, der aldrig har boet sammen med en kvinde. Signe Wenneberg, der dagligt bliver konfronteret med, at andre synes, at måden, hun lever sit singleliv på, er forkert. Kristen Bjørnkjær, der synes, det var en befrielse at slippe ud af sexlivets tvang. Og slutteligt om Camilla Lindemann, der stiller sig selv de samme nærgående spørgsmål, som hun har udsat sine samtalepartnere for.
Kussens Katedral er nok den allermindste - og samtidigt allermest revolutionerende sexbog på markedet netop nu ! Den er skrevet i et sprog enhver "havnearbejder" vil lappe i sig, og samtidigt så omfattende, subtil, følsom og dyb, at den får selv de mest avancerede tantraværker til at gå op i limningen af bar misundelse… Den er bl.a. udformet som et åbent og intimt kærlighedsbrev direkte til drengen/manden i dit liv, om at elske dig på den allermest frugtbare og hensigtsmæssige måde….en måde der baner vejen for den sexuelle ekstase og forening vi alle hungrer efter. I en tid hvor der kommercielt på det groveste drives rovdrift på vores allermest potente og magiske kraft – sexualiteten, er det mildest talt forløsende endeligt at møde en bog, der sætter ord på det ingen tør, og ubetinget holder vores krop og køn som helligt område.Bogen er en guldgrube af information og praktiske retningslinjer for drengen/manden, der gerne vil kunne sit hånd- og Åndværk – og ligeså uundværlig for pigen/kvinden i alle aldre, der gerne vil elske(s) og nyde(s) fuldt ud.Tilbagevendende kommentar fra bogens voksne førstegangslæsere: "Bare jeg dog havde læst den da jeg var helt ung..." suk
I denne bestseller tager Allan og Barbara Pease fat på mange – og ofte meget morsomme – forskelle mellem kønnene, som har forvirret mænd og kvinder i århundreder.Hvorfor taler kvinder så meget?Hvorfor vil kvinder altid tale om problemer?Hvorfor overdriver kvinder?Hvorfor når kvinder aldrig til pointen?Hvorfor vil kvinder altid havde alle detaljerne med?Hvorfor kommer mænd altid med løsninger og gode råd?Hvorfor zapper mænd altid med fjernbetjeningen?Hvorfor nægter mænd notorisk at spørge om vej?Bogen er sjov og hyggelig læsning for alle, der interesserer sig for kønsforskelle – mænd såvel som kvinder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDet australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.
En kærlig opsang til kvinder, der tænker for meget. En guide, som viser, hvordan man kan skrue ned for hovedet og op for kroppen.Kvinder er gode til at planlægge, strukturere deres hverdag, analysere og drage omsorg. Det er gode egenskaber. Men hånden på hjertet så har du sikkert også dage, hvor tankerne kører rundt i hovedet på dig: Bekymringer, løsningsforslag, huskesedler og planlægning af alle døgnets timer. Når aktiviteten i hovedet er stor, glemmer vi at mærke vores krop, og så er det både svært at mærke lysten og livsglæden.Marianne Egense og Annlil Frolov er henholdsvis sexolog og NLP-terapeut. De møder mange kloge kvinder, der har tjek på livet, men som kæmper med selvværdet, sexlivet og parforholdet, og som er endt i en negativ spiral, hvor de har svært ved at slippe bekymringerne, kontrollen og kalenderstyringen.
Schh, min mand er asperger er 5 fortællinger om livet og parforholdet med en udiagnosticeret asperger-mand. Fortællingerne er ud fra 5 forskellige kvinders liv, og viser nogle af de temaer, der præger hverdagen i deres forhold med deres mand. Vi møder eksempelvis Charlotte der er gift med børnelægen Kim, samt deres to børn, Tristan og Liv. Charlotte føler, at hun er ved at gå i stykker, når børnene har det svært. Charlotte vidste godt, at Tristan var udmattet efter en lang dag i skolen, men hun måtte hellere være solidarisk med Kim. Hun sendte Tristan lidt strenge øjne og sagde, at nu skulle han sætte sig ved bordet. Han begyndte at græde, men satte sig. Kim ignorerede ham og spiste bare videre, mens han forklarede Liv, at han havde ordnet hendes kæde og kædeskærm. Han pointerede, at hvis hun brugte støttebenet frem for at smide cyklen, ville den holde længere. Charlotte sad og prøvede at finde en god måde at være ved bordet på. Tristan græd, Kim snakkede og snakkede om cyklen, og Liv sad tavst med maden foran sig og lod sin far snakke. Charlotte følte nogen gange, at det var et galehus! I bogen er der, ud over de 5 fortællinger, ideer og tips til, hvordan parforholdet kan bedres, så kærligheden får mere plads i parforholdet.Marianne Merling har som autismekonsulent i en årrække vejledt og rådgivet kvinder og mænd, som lever i et kærlighedsforhold med en autist.
Brugsbog til kvinder, der ønsker at forstå, hvorfor de gang på gang bliver tiltrukket af de forkerte og gerne vil lære at bruge deres energi på de rigtige.Mange kvinder har en tendens til at skabe romantiske luftkasteller, og det får en afgørende rolle for deres kærlighedsliv og chance for at opbygge et stærkt, sundt parforhold.Hvis man ser manden, man netop har mødt, som ’den eneste ene’ – eller den næste i rækken af ’eneste ener’ – har man, inden man får set sig om, måske planlagt en hel fremtid med ham – i hvert fald i tankerne. Viser dagdrømmene sig så at være ude af trit med virkeligheden, følger skuff else og frustration, hvad enten man er single eller i fast forhold. Men det er faktisk muligt at lære at skelne mellem vildfarne og bæredygtige forelskelser, ligesom man kan nedtone en fascination, der kan være uhensigtsmæssig. For at kunne det må man forstå den uhyre kraft fulde, men skjulte dynamik, der driver vores følelsesliv, og hvem vi bliver tiltrukket af.Lyserøde luftkasteller giver et forfriskende nyt indblik i de psykiske, kulturelle og ikke mindst biologiske komponenter, der styrer kvinders drift imod at forelske sig. Underbygget af videnskabelig research og eksempler kortlægger sexolog Sara Skaarup den overraskende mekanisme, der styrer mange kvinders romantiske liv – og nogle gange efterlader dem følelsesmæssigt afh ængige af personer, som ikke reelt er potentielle eller gode partnere.Bogen giver bud på, hvordan kvinder tager afsked med kærlighedsmønstre, der ikke tjener dem, samt vigtigst af alt: Hvordan man starter en ny relation på et realistisk og sundt grundlag. Den tilbyder slet og ret læseren en mulighed for at undgå at fare vild i romantiske dagdrømme og i stedet blive bestyrer af sit eget kærlighedsliv.
Knap hver fjerde dansker har været utro, men indtil nu findes der forbløffende lidt viden om hvorfor. Dette er den første danske bog, der går under huden på de utro og tegner et billede af, hvad der kan forårsage utroskab.Utroskab er ikke sort og hvidt. Det er et langt mere nuanceret billede, der folder sig ud gennem de mange, åbenhjertige fortællinger. Fortællinger om savn, lyst, skam og fortielse, men også om kærlighed og lysten til – trods alt – at blive sammen. Dette er ikke en bog, der tager de utros parti, men en bog, der viser, at utroskab er fyldt med facetter, følelser og frustrationer, både hos den utro og hos den svigtede.Klinisk sexolog og parterapeut Maj Wismann fortæller de utros historie; hvorfor de gjorde, som de gjorde; hvordan de lever med det, opdaget eller i det skjulte. Undervejs perspektiveres og kvalificeres fortællingerne med den store viden på området, hun bl.a. har erhvervet sig ved at hjælpe hundredvis af par gennem utroskab, og hvor hun ofte er stødt på spørgsmålet ‘Men hvorfor?’
Kærligheden og parforholdet er noget af det vigtigste i vores liv. Alligevel bruger de færreste af os ret meget tid på at passe og pleje det, og parforholdet bliver en del af hverdagen, som bare er der, mens vi løber rundt og prøver at få alt andet i vores liv til at fungere. Fra børnepasning til tøjvask. Fra karriere til fritidsinteresser. Men også kærligheden og parforholdet skal plejes, og et godt parforhold kræver, at du smøger ærmerne op og selv gør noget for at holde liv i det. Med denne bog får du masser af inspirerende inputs til, hvordan I får parforholdet, gnisten og kærligheden til både at vare ved, men også at blive bedre, stærkere og dybere, som årene går.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.