Vejret og klima: for alment interesserede læsere

Temperaturen stiger over hele verden. Antallet af naturbrande, oversvømmelser, voldsomme storme og udryddede plante- og dyrearter er højere end nogensinde som følge heraf. Klimaforandringer er en realitet. Men hvordan er vi endt her, hvor vi står? Og hvad kan vi gøre for at ændre retning?I denne varme og praktiske håndbog for unge aktivister, forklarer Naomi Klein sammen med Rebecca Stefoff, hvordan situationen egentlig ser ud. Hun præsenterer os for fantastiske unge fra hele verden, der kæmper mod klimaforandringer på den ene side og stigende populisme og højredrejning på den anden. Alle disse unge aktivister bærer på en ild – og som Klein siger, den ild vil kun brænde klarere og skabe flere gode ting jo flere gnister, der tændes i unge læsere.En bevægelse er i gang. Det er en bevægelse, som kæmper mod klimaforandringerne og for at skabe en retfærdig verden for alle os, som bor i den. Unge mennesker er ikke kun en del af bevægelsen, de er bevægelsen. Og det er unge, der viser vejen for at vi kan skabe en bedre fremtid for os alle og planeten, vi bor på.Og vi kan skabe en bedre fremtid, hvis vi er villige til at ændre alt.

For nogle år siden faldt jeg over Curt Weibulls artikel om Saxo i Historisk Tidsskrift fra 1978.Curt Weibull nåede frem til, at Saxo ikke var en gejstlig klerk, men oprindelig en af Absalonskrigere og selv tilhørende Hvideslægten. Jeg har i mange år set hen til en dag på ny at læse Saxos værk- sidst jeg gjorde det, var som 14-årig- med henblik på om man nærmere kunne udfinde, hvor på Sjælland Saxo var vokset op.Der er steder i fortællingen om Hvideslægtens venderkrige, der leder tanken hen på, at Saxos far kunne være en Thorbjørn (Thorbern), der ligesom Hviderne Sune og Esbern omtales udenefter-navn, altså som en blandt Hvideslægten alment kendt person. Saxo kalder Thorbjørn ”en af de ypperste sjællandske riddere” og ved, at han efter at være ramt af en kastesten på et vendertogt ca. 1166 først fuldt ud genvandt sit helbred mange år efter (14. bog, s. 205) og athans kone opæggede kong Svend Eriksen Grathe i 1157 til at bryde forliget om tredelingen af riget (14. bog, s. 138). Stormanden Peder Thorstensen kunne så være Saxos farfar. Dette ville finde støtte i indledningen til værket, hvor Saxo fortæller, at både hans far (altså Thorbjørn) og hans bedstefar (altså Peder Thorstensen) havde tjent under Valdemar den Store. Saxos slægtsynes i så fald oprindeligt at have været knyttet til konger med magtbase på Sjælland som Erik Emune og hans søn Svend Eriksen Grathe. Efter dennes død sluttede de sig til Valdemar den Store, der bortset fra Asser Rig-familien mest havde magtbase i Jylland. Såfremt Thorbjørn er Saxos far og Peder Thorstensen hans farfar, gift med Asser Rigs søster Cecilia, er Saxo vel en fjern slægtning til Absalon. Også en Toke Signessøn omtales (i 14. bog, s. 124) som ”en mand,der udmærkede sig både ved ædel byrd og ved veltalenhed” og som var en af kong SvendEriksen Grathes mænd, der dæmpede et oprør i Skåne i 1140`rne, men som uretfærdigt faldt i kongens unåde. Han kunne være morfar til Saxo.

Hvad styrer vores klima? Hvad er forskellen på klima og vejr? Hvorfor er der ørkener, indlandsis, regnskove og græsstepper på Jorden? Hvor meget skyldes de forandringer, vi er vidne til, naturlige begivenheder eller klimacykler, og hvor meget skyldes de menneskelige aktiviteter? Klimaet på 30 sekunder forklarer de 50 vigtigste klimafaktorer i fortiden, nutiden og fremtiden på et halvt minut. Temperatur, vind, luftfugtighedog nedbør styres af solen, atmosfæren, verdens- havene, biosfæren, hydrosfæren og lithosfæren. Der findes tropiske, tempererede og polære klima-zoner fordelt rundt på kloden, ligesom der er forskellige årstider året igennem. Klimaet forandrer sig også i takt med de periodiske skift i Jordens kredsløb og rotation gennem århundrederne; verden har f.eks. både været meget varmere og meget mere dækket af is, end den er nu. I dette århundrede er det den globale opvarmning, der fylder mest i den til tider ophedede debat. Så rust dig selv til diskussionen ved middagsbordet med denne bog, der beskriver alt lige fra atmosfærisk cirkulation til kulstofneutralitet.

"Sindsoprivende spændende science-fiction" Bogbotten.dk "En højeksplosiv spændingsroman" Børn & Bøger Fem unge fra fem forskellige verdensdele efterlades alene på verdens mest barske og isolerede ø, Bouvet Island i Det Sydlige Ishav. De er deltagerne i Realityspillet 2052 – en konkurrence på liv og død for at redde klimaet. Alt, hvad der sker på øen, streames live til milliarder af seere verden over. Vinderen får en enorm pengepræmie, men noget går galt. Helt galt. Lars Mæhle er en prisvindende norsk forfatter, der er oversat til flere sprog. Hans seneste ungdomsroman, "Fuck off / I love you" udkom på forlaget Vild Maskine i 2015.

Skal vi have dårlig samvittighed over at flyve til Mallorca, drikke vin fra Chile og køre rundt i vores biler, eller skal vi radikalt ændre vores levevis og acceptere begrænsninger i vores frihed. Skal vi lade den tunge ende vende nedad, og lade mennesker i U-landene sulte. Det er kun få at de spørgsmål, der bliver belyst i denne bog.Debatten om global opvarmning og den ”såkaldte videnskab”, der ligger bag, udmærker sig ved at være uforskammet enøjet og forenklet i sit grundlæggende ræsonnement. Et forhold som skammeligt udnyttes i den daglige politiske kamp, hvor videnskabelighed som referenceramme bliver medvirkende til at klimadebatten lukker sig om sig selv.Villum Christensen, Klima- og energiordfører siger:I betragtning af de enorme investeringer, der reelt hviler på ryggen af klimadebatten, så er der også rigtig god grund til at stoppe op og lade sig inspirere af almindelig sund fornuft. I folketinget ser vi et evident kapløb mellem visse partier, om at fremstå mest grøn, mest ambitiøs, som det udtrykkes. Og selv om absurditeterne og dilemmaerne står i kø, når konsekvenserne skal opregnes i en lille åben økonomi, så fortsætter intensiteten ufortrødent.Det kan som en læmminge-effekt medføre uhyggelige fejldisponeringer, når regnebrættet en dag skal gøres op. Og tænk hvis opvarmningen udebliver de næste 5-10 år og det politiske mainstream får travlt med at omdefinere verdens reelle problemer, så bliver der brug for mere end en håndvask, så at sige.

Klimakrisen kradser. Og de omfattende konsekvenser af den globale opvarmning bliver stadig tydeligere. Rundt om i verden ses der med yderst forskellige øjne på klimapolitik og ikke mindst på, hvordan den skal gribes an. Derfor er der heller ikke meget, der taler for, at COP21 i Paris bliver stedet, hvor løsningen på klodens klimaproblemer bliver fundet. I denne bog ser et hold af førende klimaanalytikere nærmere på klimakrisen, set ud fra de forskellige globale perspektiver, og kommer med deres bud på, hvad der skal til for at undgå, at klimakrisen bliver en regulær klimakatastrofe. Tue Sander Hansen er bachelor i amerikanske studier og engelsk fra CBS med speciale i forholdet mellem staternes lokale og den føderale klimapolitik i USA samt master i globale studier fra RUC med speciale i global klimapolitik. Ved siden af sit arbejde som energipolitisk konsulent er han tilknyttet Kongressen.com som klima- og energipolitisk analytiker. Bidragydere: Tue Sander Hansen Peter Birch Sørensen Bjørn Lomborg Christian Ibsen Lau Blaxekjær Stig Jensen Jonas Fruensgaard Jens Holst-Nielsen

Værdier, holdninger og køn afgør, hvor klimavenligt vi handler i dagligdagen. Komplicerede opgørelser over CO2-udledninger er derimod uden større betydning for folks handlinger. Politiske initiativer skal være forenelige med hverdagslivets rutiner for at have en effekt.Denne bog er den første sociologiske analyse af, hvordan danske unge forholder sig til den globale opvarmning. Fokus ligger på de 18-35-årige, hvis adfærd bliver afgørende for fremtidens klima. Undersøgelsen viser, at unge er bekymrede for klimaforandringerne og generelt vil påtage sig et ansvar for at mindske udledningen af CO2. Men de ved ikke hvordan, og mange tvivler på, at den personlige indsats nytter i det store perspektiv. Et flertal efterlyser derfor et stærkere politisk lederskab på klimaområdet.Klimaets sociale tilstand giver indsigt i forhold, der enten modvirker eller støtter de unges udvikling af en mere klimavenlig adfærd. Da mange unge integrerer deres klimaforståelse med en bekymring for naturen, kan statslige indgreb fx med fordel knyttes til individets naturinteresse og ønske om at beskytte miljøet.

En bog om de forandringer, der sker med klimaet. Et bidrag til forståelsen af, hvad der sker og hvorfor det sker. Formålet er at vise, hvordan klimaforandringerne rejser mange naturvidenskabelige spørgsmål men også en lang række spørgsmål med baggrund i videnskabsteoretiske, filosofiske, politiske, etiske og religiøse antagelser om, hvordan verden er, og hvordan den kunne/burde være.En bog, der giver rum for kritisk eftertanke og etisk refleksion over, hvad vi bør gør netop nu.