Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Af Tv-værten Nikolaj Kirk (Nak og æd) Michelin kokken Mikkel Maarbjerg lavet opskrifterne – og fotografen & Tv-værten Morten Kirckhoff (Nul Stjerner + Forladte Steder) har taget alle fotografierne. Tre kammarater på tur. To kokke og en fotograf med skovbunden som underlaget og himlen som loftet. I weekender, enkelte dage og uger. Medbrigenden gode råvarer, telte og soveposer. Brænde og et tændt bål. Samvær og noget på hjertet. Tobak i lommen og rom i koppen. Vi har lavet vores retter, lagt fra et køkken og fotostudie. Vi har nydt dagene og den mad vi har lavet – om det har været i regn, sol eller sne. Og mens vi har arbejdet med opskrifterne ude i det fri, har vi dokumenteret vores oplevelser gennem fotografier. Og vi lader dem fylde bogens sider ud som en påmindelse om, hvor smuk og eventyrlig naturen er. Rane Willerslev har skrevet forordet. Jes Stein Pedersen, genbesøgt nogle af litteraturens øjeblikke, hvor forfattere gennem tiderne har givet det skrevne ord et liv – med ilden, naturen og eventyret for øje. Kunstneren John Kørner har generøst givet os et indblik i hans verden, hvor hans kunst kredser om nogle af de følelser, der vækkes, når man er ude i naturen. Der hvor noget uforståeligt, føles simpelt og livsgivende. Bogen kommer hele vejen rundt – fra jordovne, saltdeje og rygning til brugen af mos, blade og skind som kogegrej. Der er opskrifter til 60 retter, hvor hver opskrift har en teknik, en idé til, hvordan man kan gøre. Nogle retter er helt simple. Andre kræver lidt mere. De er mere tænkt som eksempler på teknikker, idéer og løsninger i forhold til råvarer og måltider.
Århus i 60’erne fortalt i billederDe danske byer forandrer sig i disse år med hastige skridt. Måske især i Aarhus, hvor gammelt rives ned og der bygges nyt som aldrig før. I en tid med store forandringer kan det være godt at kigge tilbage i tiden - på en svunden by, der så meget anderledes ud end det moderne Aarhus.I ”Aarhus i årtier” inviterer TURBINE, Den Gamle by og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus I 60’erne er andet bind i en planlagt storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 60’ernes Århus. Et årti med voldsomme forandringer i bybilledet. Store gadegennembrud blev planlagt, men gudskelov forhindret af bl.a. den fremsynede borgmester Bernhardt Jensen. Nye store boligområder opstod rundt om byen.Det er de billeder, denne bog præsenterer – her i blandt hidtil usete og unikke fotografier, der stammer fra billedsamlingerne i Den Gamle By og Aarhus.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.”Aarhus i Årtier” vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.“Dengang byen selv lavede øl og solen altid skinnede om sommeren. Vidunderlig bog om Aarhus i 1950' erne - fortalt i billeder”. Anmeldelse af bind 1 af serien i Aarhus Stiftstidende.
København 1950’erne er første bind i en bogserie på fire, der fortæller københavnernes historie gennem billeder. Byen og dens indbyggere præsenteres gennem historiske fotos, der er bevaret i kulturinstitutioner og kommercielle fotoarkiver.I denne bog tager vi tilbage til halvtredsernes København. Hovedstaden var ved at kæmpe sig ud af krigens skygge, og årtiet byder på store kontraster. Der gives en kulturhistorisk beskrivelse af hovedstadens historie fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad. I hverdag og fest. Ved dag og om natten. På arbejde og hjemme. Året rundt og fra vugge til grav. Med repræsentation så vidt muligt af alle sociale grupper og med indhold fra alle bydele. Fra kernefamilie nr. 1: Kongeparret og de tre prinsesser – til familierne i de tætte brokvarterer og de, der skulle forlade de saneringsmodne kvarterer i indre by.Denne bogserie er interessant – ikke kun for folk, der bor eller har boet i København, men for hele landet, netop fordi København er Danmarks hovedstad.
I Jyllands hjerte ligger Limfjorden. Et smukt og snørklet stræde, der strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst og forbinder to af Danmarks have, Vesterhavet og Kattegat. Bogens skribenter og fotografer tager i ord og billeder læseren med fra de vindblæste bredninger nær Vesterhavet, gennem det betagende, bakkede istidslandskab med stille fjorde og vige, ø-perler og købstæder - til smeltediglen Aalborg, hvor gammel industri og arbejderklasse møder moderne turisme og storbystemning.De kendte danskere, der fortæller om deres forhold til det jyske fjordlandskab, er blandt andre: Kim Blæsbjerg (forfatter) Lemvig. Ghita Nørby (skuespiller) Thisted. Preben Kristensen (skuespiller) Skive. Lotte Kirkeby (forfatter) Skive. Kasper Harboe (journalist og radiovært) Livø. Christian Mejdahl (tidl. formand for Folketinget) Løgstør. Søren Vester (designer og tv-vært) Salling.Kristian Geo Heltboe (komiker) Aalborg. Niels "Niarn" Roos (rapper) Aalborg.
Tøndermarsken ligger i den vestlige ende af Sønderjylland, længst ud mod Vesterhavet. Marsken ligger lavt, der er kun få højdedrag, der løfter sig mere end 40 m over havet. På grund af de hyppige oversvømmelser, som efterlod masser af næringsstoffer, er området meget frugtbart, og desuden hjemsted for et meget rigt og varieret dyre-, ikke mindst fugleliv. Det er et meget specielt område af Danmark, og fotografen Henrik Saxgren og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen er her gået sammen om at beskrive den i billeder og tekst.
Kom med på en kulturhistorisk vandring langs Danmarks længste vandløb. Den lange Gudenå har været livsgrundlag for utallige generationer af mennesker helt tilbage fra stenalderen, og Gudenåen med sit store opland er derfor skueplads for en stor mængde af dansk historie og kultur, som forfatter Jesper Asmussen fremstiller i sin omfattende udgivelse, “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat”. Gudenåen blev til under den forrige istid for godt og vel 14.700 år siden, da isens trykkende bevægelser samt smeltevandsfloder skabte de smukke, jyske tunneldale, heriblandt Gudenådalen. Gudenåen og hele dens omegn et interessant naturområde, som denne bog på letteste måde viser hen til. Gamle og nye landkort gør det sammen med fotografier overskueligt, så steder, begivenheder og naturforhold nemt samles til en helhed.“Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat” beretter om midtjyske borge, broer, bynavne, dyr, fiskevand, folkelige fortællinger, herregårde, istidslandskaber, kildevæld, kirker, landbrug, oldtid, transport, vandmøller og meget mere. En stort anlagt og unik bogudgivelse, der i mange år frem vil være det store værk om Gudenåen.
I Aarhus i årtier inviterer TURBINE, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med på en tidsrejse tilbage til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 70’erne er tredje bind i en storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 70’ernes Aarhus. Et årti med voldsomme forandringer. Folk søgte nye græsgange i de nye parcelhuse uden om byen. Inde i byen var bybilledet præget af oprørske unge og studerende. Men meget var også ved det gamle med festuge, AGF og en tur i Botanisk Have.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.
I BORNHOLM fortæller en række kendte danskere om deres helt særlige forhold til øen i Østersøen krydret med lokale portrætter og storslåede billeder af kyst og hav året rundt.Øens varme klipper i sensommeren, en skumfyldt Østersø i vinterstorm, fortællinger om overnaturlige væsener der lever i skovenes klippesprækker og en stærk lokalkulturel identitet, der forgrener sig ud i kunstlivet og øens nye status som Danmarks gourmetmekka udenfor hovedstaden. Alt dette er Bornholm og meget, meget mere.De fleste danskere har minder om skoleture til Bornholm. Om synet af landets bedst bevarede middelalders ruin - Hammerhus og om smagen af nyrøget sild på et af øens røgerier. Og har man først tabt sit hjerte til Bornholm, så er det en forelskelse, der varer hele livet. Bidragydere:Anita Bay Bundegaard, Klaus Bondam, Bertel Haarder, Dennis Gade Kofod, Anders Kofoed, Nicolai Nørregard, Ursula Munch-Petersen,Sandie Westh. Med fotos af Thomas A og de to dygtige bornholmske fotografer Anders Beier og Martin Birk.
Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris. Her tager københavnerne hen, når de vil have fred - "oppe på landet", som det hedder. Kysten mod Kattegat med det særlige lys og de maleriske skrænter er en lise for sjælen og har i generationer draget både velhavere og kunstnere mod de små fiskerlejer. I landet bag ligger nogle af Danmarks dybeste løvskove og største søer: Gribskov og Tisvilde Hegn, Arresø og Esrum Sø, naturperler, som alle er en del af Kongernes Nordsjælland, Danmarks seneste bidrag til verdenskulturarven på Unescos liste. Men Nordkysten er ikke kun for livsnydere. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.Det almindelige, driftige Nordsjælland summer af liv bag kystlinjen, og det rundes også i flere af fortællingerne i denne bog. Blandt bidragyderne er filminstruktør Mehdi Avaz, opvokset i Tisvildeleje. Helsingør-drengen Joachim Boldsen, rundet af Nordsjællands håndboldhovedstad. Stine Bosse fra Gilleleje, en af dansk erhvervslivs førstedamer. Musiker og forfatter Alberte Winding, hvis slægt af kunstnere i generationer har været knyttet til Tisvilde-egnen. I bogen tager lokale fotografer desuden læseren med gennem landet mellem Isefjorden, Kattegat og Øresund, og sammen med portrætter af lokale ildsjæle tegnes i ord og billeder en karakteristik af den særlige ånd ved Nordkysten.
I Aarhus i årtier inviterer Turbine, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 80’erne er fjerde og sidste bind i en storstilet serie på om Aarhus' historie fortalt i billeder.1980’erne i Aarhus var et årti med et blomstrende kulturliv, både det etablerede og det alternative. Musikhuset blev opført, og AGF blev danske mestre i herrefodbold – men kvindefodbolden havde også mestre fra Aarhus. Krisen kradsede, og der var gang i gaden med demonstrationer og massebevægelser.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.Aarhus i Årtier vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.
En bog om pausens betydning. Tag med Peter Olesen rundt til 40 af hovedstadens stille oaser – områder, hvor man kan søge ly, ro og fred for storbyens larm og travle puls.En metropol som København er nødvendigvis både larmende og fortravlet, det er en del af dens identitet og dens charme. Men derfor kan man alligevel godt indimellem have brug for at søge hen et sted for at puste ud, sætte sig ned og nyde stil heden. Og tage en dyb indånding!Gå med ind i Rådhushaven, Grønnegården, Bibliotekshaven, områderne omkring Sankt Petri Kirke og Christians Kirke, ind i Frederiksberg Have eller Landbohøjskolens Have, kom med i Heerup Haven eller i Østre Anlæg. Mulighederne er mange og ofte overraskende tæt på de områder, hvor byens puls er højest.Peter Olesen viser os rundt til storbyens store og små lommer med ro og fred. Nyd stederne og de pauser, de indbyder til. De er hver især noget helt særligt.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.
Bilfrie søndage, kamp for ligeløn, kommunalreform og jordskredsvalg – emnerne var store på den politiske dagsorden i 1970’erne. Det var naturligvis også tilfældet i Horsens, hvor byens borgere for eksempel måtte forholde sig til energibesparende tiltag, høj arbejdsløshed, og hvor kvindekampen for alvor slog igennem.I denne tredje bog af serien Horsens i årtier fortælles gennem et stort udvalg af billeder om livet i den nye Horsens storkommune. Der var meget, der forandrede sig, men der var også meget, der forblev ved det gamle. Det er skildringen af et årti, der i bogstavelig forstand tog sig ud i farver. Flere borgere fik farvefjernsyn, og når livet skulle dokumenteres for eftertiden, så skete det i stadig oftere grad ved farvefotografering. De mange fotografier vidner om en by i bevægelse: Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, byen voksede, og gamle bygninger måtte vige pladsen for nye. Med introduktionen af kortere arbejdsuge og forlænget ferie blev der levnet mere plads til fritid. Bogen viser et stort udpluk af billeder fra en by, hvor udfoldelsesmulighederne var store, hvor kreativiteten trivedes, og hvor nye sociale dagsordener blev markeret ved aktioner rundt om i byen. I Horsens blev livet levet, og end ikke store samfundsøkonomiske udfordringer kunne sætte en stopper for byen og dens borgeres virkelyst og drivkraft.
I efteråret 1878 tog forfatteren Robert Louis Stevenson (1850-1894) på en tolv dages vandring gennem den franske bjergkæde Cevennerne. Året efter udgav han med stor succes rejsedagbogen fra den tur, Travels with a Donkey in the Cévennes. Rejsedagbogen udgives nu for første gang på dansk og det i Niels Brunses oversættelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne består af Stevensons charmerende iagttagelser i naturen, af mennesker, han møder, og lokal folklore og historie. Ligesom den handler om æslet Modestine, det genstridige pakdyr, som Stevenson købte ved rejsens begyndelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne regnes for en af verdens første ”outdoor”- bøger. I 2017 figurerede bogen på The Guardians liste over verdens hundrede bedste nonfiktion-bøger. Stevensons vandringsrute - også kaldet The Stevenson Trail - er i dag et populært mål for vandreturisme på linje med Caminoen. Robert Louis Stevenson er forfatteren bag klassikere som Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.
Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.
Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .
Før Genforeningen i 1920 var Sønderjylland under tysk styre, og dermed også under tysk jagtlovgivning. Det kom til at præge landsdelens jagtforhold, der kom til at adskille sig markant fra jagten i det øvrige Danmark.Denne bog samler en perlerække af historiske jagtberetninger fra hele det sønderjyske område. Bogen følger jægere fra alle samfundslag, og som læser kommer man derfor både med rundt på jagter i bondelandet, på de store godser og i statsskovene. Med afsæt i originale kilder skildres bl.a. jagten på sæler i Vadehavet, gæs i marsken, ænder i engene, oddere i åerne, krondyr i skovene, agerhøns i roemarkerne – og store harejagter med helt utrolige udbytter.Samtidig fortælles om, hvordan erfaringerne fra Sønderjylland blev brugt som løftestang for nye ideer, der efter 1920 kom til at ændre hele den danske jagt.”Hertugræve og køkkenharer” er både en underholdende og oplysende bog, der skildrer en spændende og meget anderledes epoke i den danske jagthistorie, som aldrig har været beskrevet før.
Tag med på opdagelse i København og mød københavnerne i 1960’erne.1960-69 var ikke bare et årti, men også et begreb, ”de glade tressere”, kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt ”68’ere”.Bogen går med sine mere end 250 fotografier bag om disse begreber og fortæller om den begyndende globalisering; også om de store forskelle, der var på de første ”kontrollerede” år af 1960’erne og de senere års ønsker om frihed på snart alle områder. Spændvidden var stor. Det var et årti med stærke kontraster – alt efter om man besøgte de små, utætte lejligheder i Korsgade, der skulle saneres af sundhedsmæssige årsager, kiggede indenfor i et kollektiv, bestilte en drink i det smarte SAS Hotel eller i den nye lufthavn indviet ved årtiets start. Der var en verden til forskel!Forfatterne har foretaget et udvalg mellem flere tusind fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København 1960’erne er andet bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.
De seneste år er digital farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Det er blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi. Billederne får et helt nyt liv – og mange af dem ser ud som om de næsten er taget i går.Forfatteren Arne Kjær Hansen er en af dem, der har brugt teknikken. Han har fundet 55 billeder frem fra det gamle Aarhus og farvelagt dem efter de farver, der blev brugt, da billedet blev taget. Der findes billeder fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.Datidens gader og de mennesker, der befolkede dem, kommer pludselig tæt på, når man sidder og betragter Arne Kjær Hansens værker. Hvert enkelt foto er forklaret med en tekst forfattet af historiker Jørgen Mührmann Lund.
En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.
Med denne bogs udvalg af gamle københavnske billeder får man et både levende og spændende indblik i byens historie og udvikling. Med fotografiernes gengivelse af fortidens gade- og folkeliv forstår man, hvor meget vores hovedstad og omegnen med landsbyer og forstæder har forandret sig. Mange nulevende kan huske fortidens bybillede og siger til børn og børnebørn: “Sådan så der virkelig ud!” Man kan på rigtig mange af de gamle billeder udpege bygninger og andet, som findes endnu, og så i øvrigt undre sig over alle forandringerne.Bybilledet ændrede sig allermest i løbet af den sidste halvdel af 1900-tallet. Meget blev revet ned, mere blev bygget om, og endnu mere er blevet nyopført. De små leksikale oplysninger, man får i tilgift til billederne, er meget nyttige som støtte for billedernes egne beretninger. Bogen bærer i det hele taget megen dansk historie, samfundsforhold, geografi, byfornyelse og udvikling til skue.Man kan nyde bogens mange billeder hjemme, men endnu bedre bliver oplevelsen, hvis man tager bogen med ud til de pågældende steder, hvor man virkelig kan få syn for sagn.
Istedgade er ikke en hvilken som helst storbygade i Danmark. For alle kender Istedgade, og alle har en holdning til gaden, der er berømt og berygtet fra Gedser til Skagen og fra Blåvands Huk til Gudhjem.Gennem tiden har Istedgade afspejlet et mini-Danmark, placeret i hovedstaden og med alle befolkningsgrupper repræsenteret. I takt med samfundets udvikling har Istedgade ændret sig og er fulgt med tiden. Gaden spejler både glæden og gruen i det danske samfund og er som en levende organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund og i enhver dansk provinsby.Bogen fortæller om gadens udvikling lige fra etableringen af pesthuset på Vester Fælled i 1665 og hovedbanegården uden for voldene i 1847 over Ellehammers værksted og senere besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgi´r sig aldrig”. Vi møder artisterne, de prostituerede, lommetyvene og lurendrejerne, slagterne, forlystelserne og de ganske almindelige vesterbroere, der voksede op i kvarteret.Men bogens nuancerede billede fortæller også om fremdriften i området, om cafeerne, digterne og alle de farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter.Bogen er gennemillustreret i farver.
København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,der tænker som developere. Om arkitekter, der tænker som alle de andre. Om turister, der tramper byen flad. Om københavnere, der træder vande i nutid. Eller træder på de lattergaspatroner, der ligger spredt over byens gulv – og som vidner om, at man stadig søger noget mere. Men lattergas tilbyder kun en rus, der varer 20 sekunder. Bogen er et argument for, at vi sætter barren højere.Bogen består af nogle bredere overvejelser, en stribe skarpe signalementer plus en række interviews med bl.a. Suzanne Brøgger, Søren Ulrik Thomsen, Jokum Rohde, Per Arnoldi, LeneTranberg og Dorte Mandrup.
Trap Danmark 6. udgave, bind 7 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lemvig, Struer, Skive og Holstebro Kommuner. I alt har 203 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Thorsminde til Virksund og fra Fur til Ulfborg.Få viden om de fire Vosborge, flagermusene i Hjerm Kalkmine og fyret på Bovbjerg. Tag med til gravhøjene på Oldtidsvejen og til dans og teater i Holstebro. Bliv klogere på Bang & Olufsen og Spøttrup Borg, og få viden om Limfjordsøsters, Livets gang i Lidenlund og istidslandskabet på kanten af Hovedstilstandslinjen. Læs historien om Maren å a woun, eller tag til Jenlefest i Aakjærs kunstnerhjem. Besøg også Thyborøn, og få indsigt i fiskerimetoder, strandinger og forlis ved den barske Vestkyst.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
Københavns byudvikling gennem de seneste 160 år er rammen om Rosenvængets særlige villaarkitektur. Bogen ROSENVÆNGET fortæller om livet i husene, formet af tidens borgerlige værdier, hvor borgerskabet får indflydelse efter Danmarks første grundlov i 1849.Historien om familiebånd og finansielle forbindelser, der knytter de første beboere sammen, er fundamentet for udviklingen af Rosenvængets historie. De mange højtprofilerede kunstnere, som boede og virkede i kvarteret i dets opstart og de arkitekter, der boltrede sig i udformningen af den ny villaarkitektur får særlig opmærksomhed i fortællingen om Rosenvænget.Gennem nedslag i kvarterets historie udfoldes en collage af stemmer, der repræsenterer de dagsordener, som har præget beboernes liv og arbejdet i kvarterets Grundejerkomité gennem tiden. En collage skabt af byplanudkast, lokalplaner, servitutter og de højesteretsdomme, der op til i dag har formet kvarteret. Kilder fra pressen og skønlitteraturen bidrager med at visualiserestemningen i kvarteret.Områdets transformation kan ses som et spejl af Københavns byudvikling og skiftende bevaringsstrategier. Nedslagene i kvarterets historie er foretaget med den prioritering, at Rosenvængekvarteret, Danmarks ældste villakvarter, stadig har en herlighedsværdi, som taler til alle om en tid, hvor omhyggelig bevaring af kulturhistoriske værdier var og stadig er en del af hverdagen for beboerne i kvarteret og for borgeres ret til grønne, fredelige omgivelser.Gitte Ladegaard er kunsthistoriker og billedkunstner. Mangeårig ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole. Bor i Rosenvænget og formidler Rosenvængets historie på omvisninger i kvarteret.
Trap Danmarks 6. udgave, bind 29 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. I alt har 186 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Virum til Skovshoved og fra Raadvad til Søndermarken.Bliv klogere på Hubertusjagten i Jægersborg Dyrehave, særprægene ved Frederiksbergs kvarterer samt tunneldalen, der går fra Klampenborg til Lyngby Sø. Få viden om forfattere, kunstnere og arkitekter som Dan Turèll, Bjørn Wiinblad og Arne Jacobsen. Besøg Experimentarium, Bernstorff Slotshave og Brobæk Mose med det rige planteliv. Få viden om den industrielle bygningsarv på Frederiksberg og Danmarks industrilandskab ved Mølleå, læs om CBS og DTU, og fortsæt til virksomheder som Haldor Topsøe og Hempel. Tag med til den romanske Gentofte Kirke og til Lyngby Kirke med Christian Lemmerz’ nye alterparti. Læs om Gotvedinstituttet, og oplev De Små Haver på Pile Allé, som ligger rundt om hjørnet fra Zoologisk Have. Bliv klogere på Marienborg, Frederiksberg Slotskirke og omdannelsen af Tuborg Havn. Læs om galopbaner, Cirkusrevyen og om langhuse fra den yngre germanske jernalder. Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
Trap Danmark, 6. udgave, bind 6 giver dig en omfattende stedsspecifik viden om Morsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner. I alt har 164 forskere og eksperter bidraget med viden til den flot illustrerede bog om det væsentligste fra Løgstør til Hobro og fra Nykøbing Mors til Hadsund.Bliv klogere på moler, Feggeklit og de himmerlandske heder, som viser, hvordan meget af Himmerland så ud før opdyrkningen. Få viden om alt fra orkideen fruesko, der kun vokser i Rebild Kommune, til det tidligere birgitinerkloster – nu Mariager Kirke, der er en af landets højeste kirker. Læs om økologiske Livø, de såkaldt falske bakker i Rebild og om risikoen for iltsvind i Danmarks længste fjord – Mariagerfjord. Du får også fakta om udvinding af stensalt fra Perm-tiden, om jernstøberiet, muslingefestivalen og kulturmødet på Mors. Kom med i dybden inde i Rold Skov og læs om bunkeren Regan Vest. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
Da 1900-tallet gryede, opstod der interesse for at bygge sommervillaer på det store overdrev ved Rågeleje Fiskerby, der på det tidspunkt var nogle få huse og havde et indbyggertal på under 50. Rågeleje Villaby opstod, og byen og kystområdet blev synonymt med det gode sommerliv for de velhavende.Denne udvikling fortsatte helt frem til 1970’erne, hvor området i det store og hele var udbygget, og da var Rågeleje vokset adskilligt større end det sølle fiskerleje, det oprindeligt var. Samtidig var fiskerbyen og villabyen flydt sammen til det Rågeleje, vi kender i dag, hvor området består af tusindvis af sommerhuse og med titusindvis af ’landliggere’ i sommerhalvåret.Bogen her giver dig beretningen om Rågeleje før og nu og de kendte mennesker, der har haft tilknytning dertil som Jørgen Ingemann, Helmer Petersen, Simon Spies, Thøger Olesen, Peter Belli, Sejr Volmer-Sørensen og Grethe Sønck og mindre kendte, menikke desto mindre betydningsfulde som Børge Kaa, Evald Hansen, Niels Peter Andersen, Ane Dorthea, Albertine Jørgensen og Fugle-Hans.Det er en bog for alle med interesse for Rågeleje og Nordsjælland samt lokal- og danmarkshistorie.Allan Vendeldorf er født i 1963 og opvokset i området, journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har gennem årene udgivet 20 bøger af overvejende lokalhistorisk art.
Trap Danmark, 6. udgave, bind 28, giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner. I alt har 193 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Ølstykke Stationsby til Buddinge og fra Bregnerød til Harrestrup.Bliv klogere på Danmarks dybeste sø, Furesø, læs om landsbyen Pederstrup, og oplev, hvordan man fejrer fastelavn i Veksø. Få viden om store personligheder som Peter Brixtofte, Erhard Jakobsen, Vilhelm Lauritzen og Ib Juul – samt ikke mindst Grevinden af Bagsværd. Besøg den romanske Gladsaxe Kirke og den gotiske Herlev Kirke, og få historien om Flyvestation Værløse, Farumgård og sprøjtehuset i Slangerup. Få indblik i virksomhederne Oticon og Novo-gruppen, læs om tunneldalene, som blev skabt under sidste istid, samt om Nik & Jay og FC Nordsjælland. Tag med til Toms Fabrikker, få indsigt i kampen om Kulturkroen eller gå på opdagelse i Ølstykke-Stenløse. Få indblik i Ballerupplanen, se Veksøhjelmene fra Brøns Mose og læs om de særlige huekoner. Kom til blot i Hareskovene og få viden om Lautrupgårds udvikling fra landbrug til erhvervspark. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark - med TrapTrap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.