Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Indføring i moderne standardkinesisk (mandarin) med hovedvægten lagt på praktisk sprogbeherskelse samt introduktion til temaer som familieliv, arbejde, transport, indkøb, rejse og ferie
Gyldendals minilex Biologi er en opslagsbog beregnet for alle ungdomsuddannelser samt alle naturinteresserede. I forhold til 1. udgave er bogen udvidet fra 3000 til 3860 artikler, og antallet af appendikser er mere end fordoblet - fra 30 til 68.Artiklerne indeholder en forklaring på de mest almindelige biologiske fagtermer inden for biokemi, fysiologi, genetik, evolution, botanik, zoologi og økologi.Appendikserne uddyber grundlæggende biologiske emner, bidrager med overblik over komplicerede biologiske emneområder samt rummer tabeller med data til arbejde med biologiske problemstillinger.
Flugten fra sneglefarmen. Et snegleeventyr / Hvad ved du om snegle? En børnefagbog er en dobbeltbog, der består af en fagbog om snegle og et snegleeventyr.Bogens hensigt er at give børn adgang til faglig viden om snegle og sneglearter, med særlig vægt på vinbjergsneglen, og at denne viden kan komme i spil i forbindelse med læsning af snegleeventyret Flugten fra sneglefarmen. Det handler om vinbjergsneglen Herman fru Ditte, som bliver fanget og anbragt i en sneglefarm og må gå så meget grueligt igennem, indtil det lykkes ham, at komme hjem til sin dejlige, fugtige vold.Bogens udformning bygger på viden om læseteorier med særlig vægt på The Hanen Centres ABC and beyond. Teksten er udformet, så børn delvist kan læse med, ved at teksten undertiden er erstattet af billeder. Derved kan børn og voksne snakke om, hvordan man kan læse billeder og forskellen mellem billeder og tekst.Grafisk viser teksten, om sneglene RÅBER eller hvisker, hvilket giver børn og voksne muligheder for at snakke om, hvilke signaler er ligger i det skrevne ord. Der er også ideer i teksten til, hvordan man kan styrke børnenes evne til at inferere, det vil sige læse mellem linjerne og bruge de informationer, som tegningerne giver, til at forstå teksten og omvendt.Bogen indeholder ordforklaringer, som kan bruges til inspiration, når man eksempelvis skal forklare børn, hvad en vold er, hvis de ikke ved det i forvejen. Derudover indeholder bogen sange, illustrationer og ideer til aktiviteter, som understøtter fremdriften i såvel eventyret som i fagdelen.Bogen handler om netop snegle, fordi alle børn, hvad enten de bor på Nørrebro eller på landet, har mulighed for at møde snegle og generelt virker optagede af og interesserede i dette fascinerende bløddyr.Både i fagbogen og i eventyret vil børnene møde en lang række forskellige sneglearter. Det kan måske inspirere til, at man ikke bare taler om, at man har fundet en snegl på legepladsen, men også får lyst til at undersøge, præcis hvad det er for en slags snegl, der kom krybende forbi på sin slimede fod.Denne flotte børnefagbog henvender sig primært til børnehavebørn, men er også velegnet til de yngste i indskolingen. Desuden vil bogen være oplagt at anvende i forbindelse med tværfagligt samarbejde mellem dansk og faget natur og teknik.Flot illustreret af Jonas Prip Thorsen.
Mia er en ung kvinde på 24 år, der studerer jura på 2. semester og kæmper en hård kamp med opretholdelse af en facade af korrekthed, renhed og sundhedsdyrkelse. - Burde jeg træne i maskiner fire gange i ugen i stedet for tre?- Er det mon økologisk kylling, de bruger på cafeér?- Hvordan undgår jeg sukker og gluten i maden? Kontrasten mellem det perfekte ydre og indre kaos med angst og afgrund skildres i romanen. Vi møder Mia, der med et skrøbeligt sind kæmper med verdens og egne krav. Vi møder Mia før, under og efter et psykisk knæk. Et knæk, hvor vrangforestillinger og hallucinationer tager over. ’Hvem tror du egentlig, du er,’ siger stemmerne. Hun kan lige nu kun give dem ret. ’Skam dig’, siger de i kor. Det gør hun allerede.
Vinbogen indeholder al den viden, en tjener har brug for om vine og andre drikkevarer. Grundviden Et fyldigt afsnit om det generelle om vin, bl.a. flasker, glas, propper, vinbondens kalender, klimaets, druens og jordbundens betydning samt opbevaring og serveringsregler. Vinlande En alfabetisk gennemgang af vinlandene, fra Argentina til Østrig. Under hvert land beskrives: Vinens historie i landet, klima og jordbundforhold, vinlovgivning, druesorter, vindistrikter - krydret med karakteristiske vinetiketter samt helt nytegnede landkort. Frankrig - Argentina - Australien - Chile - Cypern - Israel- Italien - New Zealand - Portugal - Spanien - Sydafrika - Tyskland - Ungarn - USA - Østrig.
Bogen indeholder et væld af unikke billeder og mange nyoversatte tekster til brug i det faglige arbejde.Buddhisme er øvelsesbaseret og opfordrer eleverne til selvstændigt at gå på opdagelse i buddhismens univers.Indledningsvis introduceres læseren til buddhismens historiske udvikling, udbredelse og centrale forestillinger.Herefter lægger bogen bl.a. op til fordybelse i billedernes betydning i den buddhistiske praksis.De forskellige kontekster, buddhismen indgår i, tydeliggøres via de tre selvstændige landekapitler:Buddhisme i ThailandBuddhisme i JapanTibetansk buddhismeKapitlet Buddhisme i Vesten sætter buddhismen ind i en dansk og vestlig kontekst. Kapitlet rummer afsnit om immigrantbuddhisme og konvertitbuddhisme.
Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel.Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.
I Sikker stavning 5. klasse af Holger Juul er der fokus på korrekt stavning og tegnsætning baseret på fonologi og grammatik. Hæftet er tilrettelagt til løbende staveundervisning, og hvert kapitel afsluttes med en diktat. Diktatark med 3 forskellige sværhedsgrader kan downloades gratis under fanebladet Ekstramaterialer herunder. I Sikker stavning til mellemtrinnet er det fonologiske arbejde med forholdet mellem bogstaver og lyd stadig basis for staveundervisningen. Vægten ligger nu på korrekt stavning, og der arbejdes derfor med ords betydningsdele (morfemer), ordklasser og bøjningsendelser. Grammatikken gøres funktionel i forhold til stavning - og er helt nødvendig i forhold til kommasætning, som tages op i Sikker stavning 5. klasse. Hæftet har således som resten af seriens hæfter vægt på elevens bevidsthed om dels bogstav-lyd-forbindelsen, dels ordenes betydning og nu også leddenes funktion i sætningen. På mellemtrinnet er der ét hæfte på 56 sider til hvert klassetrin. Sikker stavning 5. klasse indeholder mange opgaver, da den gentagne træning øger sikkerheden. Der er stor variation i opgavetyperne, og eleverne arbejder både alene, i par og sammen i hele klassen. På mellemtrinnet er opgaverne mere komplekse og pladskrævende, så nogle opgaver løses i elevens eget kladdehæfte eller på pc. Sikker stavning 5. klasse sætter særligt fokus på disse områder: snydelyde (fx e/æ/a i ret, bræt, krat og ng/nk i tanke, tango) dobbelt konsonant særlige stavemåder i fremmedord (fx sh for sj-lyd i sushi og shawarma) ordklasser, sætningsled og sætningers opbygning afgrænsning af sætninger og ledsætninger med komma sammensatte ord (et eller to ord?) ord med afledningsdele (fx u-, -hed, -ør, -lig) ental/flertal af tillægsord (fx stribet/stribede, gnaven/gnavne) datid/førtid af udsagnsord (fx spillede/spillet, vaskede/vasket) nutids-r og lang tillægsform Udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelse af progressionen i Sikker stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder. Holger Juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for læseforskning på Københavns Universitet. Se flere materialer til stavning og grammatik her.
Lær at skrive ord og bogstaver med Max og Lily. Med en masse sjove ord- og bogstavopgaver får barnet øvelse i at skrive, genkende bogstaverne og lytte sig frem til, hvordan bogstaverne lyder. Med løsninger bagest.
Den røde tråd i Bibelen sætter fokus på de store linjer i Bibelen, så eleverne får et overblik over den bibelske grundfortælling. Elevbogen består af to dele, en sammenhængende genfortælling af Bibelen og fem fordybelsestemaer. I temaerne tages der fat på nogle centrale temaer inden for kristendommen, som uddyber og supplerer den fortløbende bibelfortælling. Temaerne er spækket med faktabokse, hvor centrale bibelske begreber og fagudtryk bliver forklaret i et enkelt sprog.Genfortællingen er illustreret med sjove og finurlige tegninger af Otto Dickmeiss, som understøtter genfortællingen. Temaerne er illustreret med verdenskunst og fotos.Bogen er udarbejdet med henblik på undervisningen i kristendomskundskab, dansk, billedkunst og musik - primært kristendomskundskab på folkeskolens mellemtrin, men vil også kunne anvendes i overbygningen.
Puls 1 er den første bog i Puls-systemet til Danskuddannelse 3. Puls 1 henvender sig til kursister på modul 1. Da Puls 1 er beregnet til begyndere, introduceres nyt ordforråd og sproglige strukturer både overskueligt og enkelt, men på en måde så alle udfordres. Samtidig sikrer variationen og de mange forskellige opgavetyper, at kursisternes forskellige læringsstrategier tilgodeses. Der veksles i bogen mellem opgavetyper, som primært fremmer automatisering af sproget, og opgavetyper, som giver kursisterne mulighed for at indgå i meningsfuld kommunikation med andre, således at kursisterne opnår et så flydende, korrekt og nuanceret sprog som muligt. Puls 1 er inddelt i syv kapitler med emnerne: Introdansk Du og din hverdag Familie Bolig Mad og indkøb Året rundt Fritid. EkstramaterialeTil Puls 1 er der udarbejdet supplerende materialer, der gør det nemmere at lave differentieret og fleksibel sprogundervisning. Du finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.
Denne bog er en engangsbog til danskundervisningen i 3. klasse.I d'dansk, Træningshæfte, 3. klasse skriver eleverne selv i forbindelse med arbejdet med teksterne i fællesbogen. Bogen indeholder desuden opgaver med fokus på sprog og evaluering.
Bogen er tilrettelagt således, at stoffet kan bruges i forbindelse med musikudøvelse, og bogen refererer derfor jævnligt til begrebernes praktiske anvendelighed.Bogen indeholder fire kapitler:Grundlæggende musiklærer, der indeholder nodelære, intervallære og akkordlære på et basalt niveau. Der er også praktiske anvisninger på, hvordan akkorder spilles på tangentinstrumenter.Rytmik og SDS (Sang - Dans - Spil), som er en praktisk tilrettelagt indføring i rytmelæren. Kapitlet indeholder en del SDS-øvelser, som styrker rytmesansen generelt og samtidig danner grundlag for rytmelæren.Guitar og bas, der er en praktisk indføring i elementær spil på bas og guitar.Musikkens instrumenter, der er en oversigtspræget gennemgang af de hyppigst anvendte instrumenter i den vestlige kulturs musik.Bogen er rig på nodeeksempler og anskuelige illustrationer, og til sidst i bogen er en række opgaver, der kan være en god hjælp i arbejdet med det teoretiske stof.Bogen henvender sig først og fremmest til musikundervisningen på ungdomsuddannelserne.
Matema10k – matematik for 10. klasse er fyldt med konkrete eksempler, perspektiverende tekster og hvert afsnit afsluttes med et opsummerende ’Hvad har du lært?’.Systemet lægger vægt på at perspektivere matematikken og give valgmuligheder i arbejdet med matematik. Bøgerne er derfor også særdeles brugbare ift. differentieret undervisning.Bogen gennemgår:TalRegningsarterne og deres hierarkiBrøker og procentregningLigninger (… og reduktion)KoordinatsystemetFunktioner og graferFormler, kendte og ukendteFigurer (firkant, trekant, cirkel og ellipse)Omkreds, areal og rumfangOmregning mellem enhederTrigonometri i retvinklede trekanterKonstruktion, ligedannethed, kongruens og målestoksforholdTegninger i perspektivKombinatorikSandsynlighedsregningStatistik, beregninger, tabeller, grafer og diagrammerHerudover er der ideer til læreren, stikordsregister samt opgaver og facitliste.Matema10k er et system af lærebøger til de ældste trin i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Den succesrige serie har eksisteret siden 2005 og er her stilet til 10. klasse.Lene Mardahl underviser i matematik og naturfag på Københavns VUC.
Bogen hviler på følgende grundantagelser. Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.Bogen har ligeledes det sigte, at give dig en oplevelse af at få viden og indsigt i noget meget komplekst og svært tilgængeligt inden for neuropsykologisk viden. Her beskrevet på en måde, som opleves som let at forstå, og som let at omsætte i en families hverdag.De udviklingsstøttende metoder og strategier i bogen er med udgangspunkt i hverdagsaktivitet, leg og nysgerrig udforskning, og kræver ikke faglig uddannelse for at kunne omsætte. Med viden fra denne bog, skal du blot tilsætte nysgerrighed, tålmodighed og masser af kærlighed. Så har du den perfekte kombination, der støtter dit barns vej ud i livet med muligheder for udvikling af potentiale, kompetencer, håb og drømme.
Bliv klogere på mystiske dybhavsdyr, sunkne skatte, kendte skibsvrag, skjulte miner og meget, meget mere i selskab med Kristian.70 % af vores planet er dækket af vand. Derfor har den fået kælenavnet den blå planet. Alligevel ved vi mere om overfladen på Mars, end vi gør om dybhavets hemmeligheder. Tusindvis af skibe er blevet slugt af bølgerne og mystiske kæmpedyr dukker indimellem op for derefter at forsvinde sporløst igen. Havet både skræmmer og fascinerer os. For det er både her, livet opstod, men også her det kan ende, hvis du havner i gabet på en haj, eller styrer din ubåd lige ind i en hemmelig undervands- mine!Men hvorfor er havet så fuldt af hemmeligheder, og hvad er det for nogle megastore dyr, forskerne tror, vi ikke har opdaget endnu? Glæd dig til at bliver klogere på sunkne skatte, vilde opfindelser, seje dyr og dykkere med musestemmer.I Kristian på sporet af havets hemmeligheder skal vi høre om alt fra gamle myter om vilde havfolk til topmoderne ubåde med evighedsbatterier. Vi skal møde havets største ædedolk og flygte fra verdens farligste dyr.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.
In a big abandoned house lives a skull. A brave girl named Otilla has escaped from terrible danger, and when she finds herself lost in the forest, the house beckons. The skull is afraid of something too. Can Otilla save them both? Steeped in shadows and threaded with subtle wit with rich, monochromatic artwork and an illuminating author's note.
ET ÆLDGAMMELT SYSTEM DESIGNET TIL AT FÅ DIT FULDE POTENTIALE FREM… BOGEN OM DHARMA afslører den svært opnåelige Dharma-kode, et flere tusinde år gammelt system designet til at træffe oplyste valg og opfylde vores højeste potentiale. Dharma-koden var oprindeligt beregnet til konger og dronninger – og bevogtet af dem –og denne viden blev bevidst skjult og videregivet i hemmelighed af vismænd i en hellig tradition gennem årtusinder. ”Tænk tilbage. Det, vi husker tydeligst fra vores liv, er vores succeser og vores fiaskoer, tiderne med fortræffelighed og tåbelighed. De resultater, vi oplever i vores liv, er ikke tilfældige: de afspejler kvaliteten af vores valg. For at hjælpe os med at træffe gode valg, udtænkte vismændene Dharma-koden.” Kort fortalt er der fire dimensioner af Dharma – SANDHED, RENHED, IKKE-VOLD og DISCIPLIN. Det er områderne for henholdsvis at være, at differentiere, at relatere og at handle. Når disse fire dimensioner, eller principper, konvergerer, så blomstrer Dharma og vi kan leve et liv i fortræffelighed. Dharma-koden guidede de kongelige herskere for årtusinder tilbage, men vi hersker alle over vores eget kongerige og kan med fordel benytte de samme teknikker – fx i vores arbejdsmiljø, i vores familieliv og i vores øvrige relationer. Så dét at handle rigtigt, at bringe de bedste kvaliteter frem i os selv og øge kvaliteten af vores beslutninger og valg, er lige så afgørende nu, som for tusinder af år tilbage.BOGEN OM DHARMA er skrevet i et letforståeligt sprog med talrige referencer til en række navnkundige personligheder indenfor psykologi, erhvervslivet og yoga-verdenen. Simon Haas har gjort et fantastisk stykke arbejde med at kulturelt oversætte disse læresætninger for nutidige læsere, på en måde, der tilbyder enorm værdi. OM FORFATTEREN: Simon Haas, som er født i 1975, blev interesseret i at studere gamle visdomstraditioner for mere end femogtyve år siden. Allerede som dreng begyndte han at studere de urgamle indiske sanskrittekster og boede i mange år i tempelklostre i Indien. Han gik i lære hos en ældre mester indenfor Bhakti-traditionen; en ubrudt række af lærere, der tusinder af år tilbage i tiden. Simon dimitterede med udmærkelse fra University of Cambridge. I øjeblikket fokuserer han på at gøre læren fra det gamle Indien tilgængelig for nutidige læsere og publikum. Han holder foredrag og tilbyder seminarer og workshops over hele verden om yogafilosofi og Indiens ældgamle lære.Kort om forfatteren og bogen: I en alder af blot tretten år begyndte Simon Haas at studere Indiens hellige sanskrittekster. Han mødte sin lærer, en mester indenfor Bhakti-traditionen, i 1991 og gik i lære hos ham i seksten år. Denne bog kortlægger Simons rejse og hans ”udgravning” af læren om Dharma.
Transform your down time into 'do time'.The most successful language learners create a habit of studying on a regular basis. 50 Spanish Coffee Breaks makes it easy to master a simple routine of improving your Spanish by effortlessly integrating it with your calming daily ritual-from a 5-minute espresso to a 15-minute latte.Organized by 5, 10 and 15 minutes, these 50 varied and lively activities - from anagram and idiom challenges to recipes and quotations - are created for high-beginner to intermediate adult and young-adult learners and designed to keep you motivated while building your skills in key areas.· Reading comprehension· Writing skills· Grammar confidence· Translation abilities· Vocabulary expansion· Cultural awarenessBy practicing Spanish in a fun and relaxed way in the time you have, you will stay on track to achieve your language learning aspirations. So, pick up your preferred brew and this practical book, and make learning the most pleasurable and productive part of your busy day.The Spanish used in this book includes a variety of sources and contexts including both Peninsular Spanish and Latin American Spanish, making the book a valuable tool for learners of both.For 15 years Coffee Break Languages has helped make it possible for millions of people to learn a language in a way that fits into their everyday life: whether that's while walking the dog, at the gym, or on their coffee break!Teach Yourself has collaborated with Coffee Break Languages to bring their brilliant method to a wider audience by producing their first-ever printed product. All the activities are written by long-time teachers of the language in Coffee Break's characteristically friendly and conversational style. It's the perfect complement to your studies.The activities are levelled for high-beginner to low-intermediate learners: CEFR A2-B1 and ACTFL Intermediate-low/mid
Bag historisk og kulturelt variable og skiftende fremtrædelsesformer består afgørende eksistentielle grundvilkår og grundtræk. Den filosofiske, teologiske, religiøse og kunstneriske tradition kan kaste lys over og bevidstgøre om disse grundvilkår og disse grundtræks tilsynekomster under nye historisk-kulturelle vilkår. Hvad der består er, hvad der i historiens og kulturens udvikling viser sig at være bestand i. Noget forandres for at forgå i tidens strøm, andet forandres for at bevares. Bestand såvel som bevægelse.Bestand og bevægelse er en bog om religionsundervisning og religionspædagogik for folkeskolefaget kristendomskundskab. I bogens Afsnit A fremlægges indledningsvist de grundlagsovervejelser, der udgør forståelsesrammen omkring faget og dets historie. Afsnit B behandler mere konkret undervisningens indholdsside. Hvert af kristendomskundskabsfagets fire kompetenceområder behandles, Livsfilosofi og etik, Bibelske fortællinger, Kristendom, Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Afsnit C behandler fagets metodiske aspekter.Som religionspædagogisk grundbog er værket rettet til lærerstuderende i undervisningsfaget ”Kristendomskundskab/religion” samt til folkeskolens lærere i den daglige forberedelse til undervisningen i faget og i forbindelse med efteruddannelse.Forfatterne til bogen er alle undervisere med tilknytning til Læreruddannelsen i Aalborg.
Propfyldt med sjove opgaver, klistermærker og diplom, som gør det endnu sjovere at lære!I denne bog lærer du om alle bogstaverne i alfabetet, hvordan de ser ud, og hvordan de lyder.
Projektbaret læring er en undervisningsmetode, som med fuld fart, stor appel og pædagogisk begejstring er på vej ind i det danske uddannelsessystem. På flere og flere af landets grundskoler stilles spørgsmål som: Bør vi implementere PBL? Hvordan kommer vi i gang med PBL? Hvordan designer man undervisning, som inddrager PBL og innovation? Hvad kan eleverne særligt lære ved at PBL integreres i undervisningen, og hvordan kan man undersøge, om det sker? Bogen giver dig og din skole et teoretisk og praktisk grundlag, der klæder jer på til at kunne besvare spørgsmålene. Yderligere beskrives samtidig et didaktisk ståsted som, på tværs af grundskolens mange faggrupper, kan fungere som et fælles sprog. De mange, sammenhængende modeller giver en værktøjskasse som, på trods af faglige forskelligheder, kan medvirke til at frigøre lærerteamets kreativitet, viden og diversitet. Bogen er til alle, der interesserer sig for børn, læring og kreativitet, f.eks.Lærere, der søger efter nye metoder til at arbejde med PBL, innovation og kreativitetLærerstuderende, der ønsker didaktisk indsigt i tankerne bag PBL, innovation og kreativitet.Skoleledere, som ønsker inspiration og didaktisk grundlag for implementering af PBL, innovation og kreativitet.En af grundskolens fornemste opgaver er ”… [at] udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (Folkeskolens Formålsparagraf 1 stk. 2, 2019).Når du har læst bogen, kan du besvare spørgsmål som:Hvad er undervisning, der har fokus på PBL, innovation og kreativitet?Hvorfor er det vigtigt at implementere undervising med fokus på PBL, innovation og kreativitet?Hvordan planlægger og gennemfører jeg undervisning med fokus på PBL, innovation og kreativitet?Bogen bruger projektbaseret læring som ramme for beskrivelsen af en teoretisk, didaktisk og praktisk forbindelse mellem kreativitet, innovation og læring. Målet er, at du ved at læse og bruge bogen bliver bedre rustet til at designe og evaluere meningsfuld undervisning, der styrker elevernes faglige engagement og giver dem mulighed for at interagere med omverden, tage risici, udforske usikkerhed, undersøge egne ideer, øve og udvikle kreativitet og innovationskompetencer.Søren Peter Dalby Andersen, født 1980. Er uddannet folkeskolelærer og siden talentvejleder, PD i naturfagsdidaktik og Master innovation og ledelse på Aarhus Universitet og CBS.Har i de seneste 20 år arbejdet som folkeskolelærer, været del af en skoleledelse, kommunal konsulent, projektleder i Astra og didaktisk ekspert i OECD-projektet Future of Education and Skills 2030. Er i dag ansat hos Science Talenter og er medstifter af firmaet KlimaZirkus, som sigter mod at skabe fremtidige generationer med faglig viden, innovationskompetencer og motivation til at arbejde med bæredygtighed og klimaudfordringen.Søren Peter har modtaget:Den danske Verdensmålpris på folkemødet 2019Undervisnings- og kulturministeriets SpringfrøprisAnmeldelser:"Det er en yderst interessant og inspirerende udgivelse, som giver læseren lyst til straks at give sig i kast med PBL sammen med sine kolleger" (Lektøranmeldelse, DBC)"Bogen anbefales kraftigt til læreruddannelsens samling samt til lærerbiblioteker og ledelseshylder på grundskoler, der ønsker at arbejde med projektbaseret læring og innovation i en åben skole." (Lektøranmeldelse, DBC)
Hverdagens matematik 2 er en grundbog i matematik til FVU, trin 2. Bogen lever op til kravene i den seneste bekendtgørelse (2020). Et særkende er dens vægtning af autenticitet i opgaveformuleringen; således rummer den et væld af opgaver, som tager udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og de tal, man der støder på, fx: Hvor meget skal jeg betale i renter, hvis jeg tager et forbrugslån, som skal betales tilbage over 2 år? Er det rigtigt, når forretningen skriver, at jeg får 20 % i rabat – eller er jeg blevet snydt? Hvad er moms og hvordan beregner jeg den? Hvordan laver jeg mit eget budget i Excel? Der er facitlister til alle opgaver i bogen. Desværre er facitlisten til kapitel 12 forkert. Den rigtige kan du downloade nederst på siden her.
12 sjove sange om den lille tabel med tilhørende regneopgaver. 3. bog i ’Sigurds lille skole’. Bogen er flot illustreret, og hver sang er noteret med tekst, melodi og becifring. Hver sang introduceres med et lille digt, som passer til de enkelte tal. Hver tabel har sidst i bogen fået sin egen side med små supplerende træningsøvelser, som kan løses med eller uden hjælp af en voksen alt efter niveau. Bogen er i hårdt omslag og giver adgang til en digital ressourceside, hvor sangene kan høres både med og uden vokal. Bogen og de to øvrige publikationer i ’Sigurds lille skole’ kan bidrage til en god skolestart med tal, bogstaver og verdens lande.
Boost din billedkunst er en overskuelig og lettilgængelig inspirationsbog til lærere, der underviser i billedkunst i 1.-6. klasse.Download en af idéerne fra bogen her: http://bit.ly/BoostbilledkunstBogen er praksisnær med mange konkrete idéer til, hvordan elever kan arbejde med tegning, maleri, skulptur og collage.Alle idéerne er beskrevet trin for trin. De er prøvet af børn og lægger op til talrige, gode oplevelser med billedkunstfaget. Bogens indbydende illustrationer viser både børnenes processer og produkter.Idéerne kan bruges, som de er, og de kan justeres, så de passer ind i den konkrete sammenhæng og hensigt med undervisningen.Bagerst i bogen findes praktiske tip til bl.a. indretning af billedkunstlokalet, materialer og rammesætning af undervisningen.Bogens forfatter Line Frøslev har en baggrund som lærer og arbejder som billedkunstner og kunstformidler. Hun er leder af Hinnerup Billedskole, og har været projektleder og underviser på kunstprojekter for tusindvis af børn i alle aldre. Gennem en årrække har hun holdt inspirationskurser for lærere og pædagoger i hele landet, og står blandt andet bag kursusrækken Boost din billedkunst.
SENECA – God latin 4 er det fjerde hæfte i serien God latin. Hæftet rummer uddrag af stoikeren Senecas Breve til Lucilius og skriftet Om mildhed. Alle tekster er forsynet med oversættelse og fuldstændigt glosseret. Desuden er der til hvert stykke huskegloser og ordbogsgloser. Serien God latin er samlet et bud på et pensum for latin C. De to første hæfter i serien AUGUSTUS og CATUL opbygger det grammatiske grundlag, og AUGUSTUS rummer seriens grammatik. Med CATUL gives et eksempel på senrepublikkens digtning, med seriens tredje hæfte OVID introduceres tidlig kejsertids digtning og i dette sidste hæfte introduceres kejsertidens prosa.Ud over serien God latin findes desuden hæftet KLOG PÅ SPROG – latin i almen sprogforståelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.