Bag om Bournonville på scenen set gennem Edv. Lehmanns streg
August Bournonville er det betydeligste navn i dansk ballethistorie, og selvom det ikke var ham, der grundlagde den kongelige danske ballet, genskabte han balletkorpset og gjorde det til et af de bedste i Europa.
Men scenekunsten er en flygtig kunst, hvilket Bournonville selv var ganske klar over. I anledning af 100-året for Bournonvilles død udgav teaterhistoriker Klaus Neiiendam denne bog, der – blandt andet gennem kostumetegneren Edvard Lehmanns streg – giver læseren mulighed for at opleve den store danske balletmester på scenen.
Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.
Vis mere