Bag om Den grønne pige
Bøgerne om Gustav og hans venner i Raketbroderskabet er fyldt med humor, spænding og uhygge for de 9-12-årige.
En fantastisk læseoplevelse af forfatteren Frank Madsen med over 90 dynamiske og medfortællende farveillustrationer tegnet af Sussi Bech.
Gustav og Raketbroderskabet har en plan: De vil sende et barn fra Grødby ud i verdensrummet. Men en nat kommer verdensrummet til Grødby: Et meteor styrter ned bag Sønderskoven, uhyggelige fremmede flytter ind overfor Gustavs hus og en ny pige starter i hans klasse. Et tilfælde? Eller…
Ekstra tech-sider bag i bogen
Dette bind afsluttes med fire sider om rakettens historie: Fra kinesernes forsvar af byen Kai-fung-fu i 1232 til amerikanernes månelanding med Apollo 11 i 1969. Nyttig anvisning på, hvordan man bygger en raket af plastikflaske, et jernrør, en bådfender og en haveslange.
64 sider sjov, spænding, uhygge og fede tegninger! Danmarks mest gennemillustrerede bogserie for børn.
Bind 1 af i alt 9.
Vis mere