Bag om Den største sejr / Venner ... og elskende
Den største sejr
Glødende hævn!
Den argentinske milliardær og tidligere rugbystjerne Alejandro D’Arienzo har udset sig sit bytte: den smukke, men forkælede arving, Tamsin Calthorpe. Hende, der engang ødelagde hans karriere - og Alejandro har nu kun én eneste ting i hovedet: At få hævn!
Idag er Tamsin en talentfuld tøjdesigner, som arbejder hårdt på at bevise sit værd og nå sine mål. Alejandro beslutter sig for at udfordre hende – enten ved at sætte hendes karriere over styr eller ved at forføre hende. Tamsin tager udfordringen op … og spillet kan begynde!
Venner ... og elskende
Typisk! Model og designer Mariel Davenport er knapt steget af flyet fra Paris førend hun render ind i Dane Huntington. Selvom der i mellemtiden er gået flere år, så har tiden ikke kunnet bortviske det rædselsfulde minde om deres sidste møde ... eller de følelser, hun stadig har for ham. At magasinet Babe desuden netop har kåret ham til ’Årets Ungkarl’ gør ikke ligefrem sagen nemmere. Alligevel ender hun med at indvillige i hans vanvittige forslag: De skal foregive, de er et par - rent offentligt altså. Men det bliver det, som sker bag lukkede døre, der ender med at forandre alt ...
Vis mere