Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Gode e-bøger online

Hos tales.dk tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger. Her kan du købe e-bøger inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos tales.dk.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
Dansk
  • af Kim Blæsbjerg
    72,95 kr.

    I 1975 flygter den attenårige Mitchell Cooper med skib fra New York. Han ender i Amsterdam, hvor han efter nogle år med kriminalitet møder den unge danske skuespiller Malene Bech. Parret flytter til Danmark og får sønnen Colin, men familien splittes, og da Colin efter gymnasiet opsøger sin farfar i New York, viser der sig et mønster i familiens skæbne. Pyramiden er en vidtforgrenet og fabulerende fortælling fra den sidste fjerdedel af det 20. århundrede. En fortælling om skæbnens og tilfældets spil.Pressen skrev:»Der er noget Hemingway over Blæsbjergs psykologisk underspillede, krasse realisme. (…)Man bliver imponeret over bredden og nuancerne i Blæsbjergs miljøer. Han skriver råt og skarpt og fanger læseren i et overflødighedshorn af begivenheder, menneskeskæbner og familiemønstre.«– Kristeligt Dagblad»Det er en imponerende vævning, Blæsbjerg har lavet, bredt anlagt og spændende.«**** – Jyllands-Posten»Det er mildest talt en ambitiøs og grundigt voldelig roman, som den solidt skrivende Kim Blæsbjerg lægger frem nu (…) en stofmættet roman med et udfordrende tankesæt. Læser I med, filmproducenter?«– Weekendavisen»Blæsbjerg har et solidt greb om sin vildtvoksende fortælling«**** – Ekstra Bladet»Skal varmt anbefales alle med sans for detaljer og en nær eller fjern ungdom præget af venskab, musik, gymnasiefester, selvrealisering og, naturligvis, selvdestruktion.«***** – Euroman»I det hele taget er den imponerende i sin konstruktion og sit omfang, og den er skør og nørdet … Romanens overskud kan også beskrives ud fra den måde, Kim Blæsbjerg lader enhver af de mange personer entrere scenen. Det sker hver gang med en hel biografi, og i hver historie gemmer der sig en dybt original detalje.«– Information

  • af Lars Zwisler
    147,95 kr.

    Projektledelse og projektstyring Light giver en overordnet indføring i at strukturere, styre og lede et mindre projekt. Den indeholder en fremgangsmåde til at løs nogle af de vigtigste opgaver, som det succesfulde projekt skal i gennem. Det er blandt andet: Etablering af projektorganisationen Anvendelse analyseredskaber eks. SWOT, Risikoanalyse og Interessentanalyse Definering af mål Projekt- og aktivitetsplanlægning Tidsestimeringsteknikker Ressourceallokering Grovplaner og detailplaner Hvad den gode projektleder gør Projektledelsesopgaven Hvordan projektlederen motiverer projektgruppen Produktivitetsforøgelse Typiske projektkriser Bogen henvender sig til nuværende og kommende projektledere der ønsker at få en overordnet indføring i de aktiviteter som projektet skal igennem. Endvidere er bogen velegnet til studerende på erhvervsuddannelserne og til kurser i projektledelse og projektstyring. Til bogen er det tilknyttet en hjemmeside med eksempler, opgaver, cases og undervisningsmateriale. Lars Zwisler (f.1968) er uddannet cand. merc. og HD. Gennem en årrække har han blandt andet arbejdet som IT-chef, Logistik-chef og Direktionsassistent. De senere år har han været ansat som Adjunkt på et erhvervsakademi og har i den forbindelse undervist i forskellige fagområder bl.a. Systemudvikling, Kommunikation og Projektledelse. Ved siden af undervisningsjobbet driver han Z-gruppen, der løser projektorienteret opgaver for en række virksomheder.

  • af Henrik Desmond
    8,95 kr.

    Få en smagsprøve på PLAN B-serien i denne GRATIS miniroman, som introducerer hovedpersonerne gennem et hæsblæsende og desværre meget aktuelt plot. Forfatteren Richard Darnton har sat den muslimske verden i brand med sin kontroversielle bog Islamabad. Overraskende melderhan sin ankomst til krimimessen i Horsens, men nægter at lade sig beskytte af sikkerhedsfolk, selv om der er konkrete mordtrusler mod ham. Mens Dannebrog igen brænder, må agenterne fra PLAN B i aktion for at forhindre et attentat på den islamkritiske forfatter. Men hvem er den virkelige fjende?PLAN B er Danmarks nye hemmelige aktionsenhed. Under dække af at være en privat virksomhed arbejder gruppens agenter uden for Grundloven for at sikre landet mod truslen fra terrorisme og international kriminalitet.Øvrige titler i serien:- Den udvalgte- Dødens kredsløb- Den brændende platform- Hævntogt

  • - En grundbog
    af Pelle Nigard, Gitte Carstensen, Peter Dalsgaard, mfl.
    310,95 kr.

    Politipsykologi er en grundbog i psykologi rettet mod politiuddannelsen. Psykologi spiller en vigtig rolle i politiets arbejde. Dels møder politiet i det daglige arbejde ofte sociale og psykologiske problemer, hvor viden om psykologi er afgørende. Dels er der stadig større fokus på de problemer, som politibetjente pådrager sig som følge af et psykisk hårdt arbejdsmiljø.Bogen har et dobbelt ærinde. For det første gives der grundlæggende indsigt i psykologiske emner som arv og miljø, udviklings- og personlighedspsykologi, gruppepsykologi, organisationspsykologi og psykiske lidelser. For det andet fokuseres der på en række emner, som er afgørende for det politimæssige arbejde, f.eks. konfliktløsning, mental forberedelse til risikofyldt arbejde, håndtering af stress og traumer, vidne- og afhøringspsykologi og trafikpsykologi.Bogen er bygget op omkring en lang række praktiske eksempler fra det politimæssige arbejde.BJARNE FRØSLEE IBSEN er cand.psych. og ph.d. Han er chefpsykolog i Rigspolitiet og leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste.PELLE NIGARD er cand.psych., fagleder i psykologi og underviser på Politiskolen.TINE GREINER er cand.psych. Arbejdede 2002-2007 som fagkoordinator og underviser på Politiskolen. Fra 2007 adjunkt på Sygepleje- og Radiografskolen, Herlev.JOHNNY HOLST er forhenværende vicepolitiinspektør og afdelingsleder for Politiskolens grunduddannelse indtil 2007.

  • af Mette Kirk Mailand
    224,95 kr.

    Genreskrivning i skolen er en praksisbog, der giver dansklærere og lærerstuderende redskaber til at styrke elevernes genrebevidsthed. Genreskrivning i skolen indeholder -         forskningsbaserede argumenter for en genrepædagogisk skriveundervisning -         genreorienterede skriveøvelser og vejledningsforslag til begyndertrin, mellemtrin og ældste klasser -         genremodeller, der kan støtte elevernes skriveprocesser i forbindelse med produktion af berettende, informerende, argumenterende, instruerende, regulerende, refererende, fortællende, lyriske og dramatiske tekster.

  • af Sara Blædel
    88,95 - 147,95 kr.

    Dødsenglen – et flere hundrede år gammelt og meget kostbart glasikon – har været i den stenrige familie Sachs-Smiths eje i generationer, men altid som en velbevaret hemmelighed. Derfor kommer det som et chok, da det en dag pludselig er væk, og bedre bliver det ikke, da politiet kan meddele familien, at morens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord, men nu efterforskes som en drabssag. Samtidig er Louise Rick fra drabsafdelingen på Københavns Politigård blevet involveret i en sag om en kvinde, der er meldt savnet under en rejse til Solkysten. En af politiets teorier er, at hun har ønsket at begynde et nyt liv, men da en kendt filminstruktør kort efter forsvinder sporløst i samme område, er Louise ikke længere i tvivl: De to kvinder er blevet bortført eller dræbt. Da sagen om Dødsenglen optrappes med en gidseltagning, bliver Louise inddraget, og mens det langsomt går op for hende, hvordan Sachs-Smith-historien hænger sammen, finder hun samtidig et afgørende spor i forsvindings-sagen. Til hendes overraskelse viser det sig, at de to sager er for bundet, og at sandheden om den ene afslører sandheden om den anden.

  • - Læring i og af praksis
    af Martin Bayer, Helle Plauborg & Jytte Vinther Andersen
    133,95 kr.

    I Aktionslæring -læring i og af praksis præsenteres en metode, der har til formål at imødekomme den komplekse udfordring, det er at tilrettelægge læreprocesser for andre.Aktionslæring drejer sig om at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Udgangspunktet er, at teamet i fællesskab udforsker undervisningen: Hvordan udspiller den sig? Hvorfor udspiller den sig, som den gør? Hvordan kan den udvikles? Omdrejningspunktet i aktionslæring er at skabe praksisnær viden om og erfaring med udvikling af undervisning.Bogen indeholder en beskrivelse af, hvordan aktionslæringsforløb kan afvikles, og en præsentation af læreres erfaringer med iværksættelse af aktionslæringsforløb. Tanken er at give læseren et nuanceret indblik i, hvad det er, aktionslæring kan, og hvad den ikke kan.Bogen er tænkt som en brugsbog for praktikere og andre, der er interesserede i at skabe læring i og videnbasering af pædagogisk praksis. Bogen henvender sig derfor til lærere, undervisere på læreruddannelsen og på professionshøjskolerne, lærerstuderende, pædagogiske konsulenter og andre med interesse for udvikling af pædagogisk praksis.Helle Plauborg er uddannet lærer og cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab. Hun er ansat i KLEO, CVU København og Nordsjælland. Jytte Vinther Andersen er ligeledes læreruddannet; hun arbejder som udviklingskonsulent i KLEO.  Martin Bayer er mag.art. i pædagogik, Ph.d. og lektor og institutleder ved Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet.

  • af Søren Hammer & Lotte
    72,95 - 137,95 kr.

    En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?   Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ...   SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • af Morten Dürr
    63,95 kr.

    HANDLING:Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!MÅLGRUPPE: Som selvlæsning 3. - 5. klassetrin. Som oplæsning 1. - 3. klassetrin.ANMELDELSER:“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket)."Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd" (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).

  • af Øbro & Tornbjerg
    72,95 kr.

    Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham. Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold massemorder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen …Vinder af Krimikonkurrencen 2010.

  • af Allan Engquist & Birgitte Brandstrup
    240,95 kr.

    Bogen er en opdateret og stærkt moderniseret 2. udgave af Allan Engquist klassiker. Med Birgitte Brandstrup som ny medforfatter, har bogen fået tilført en kirurgisk synsvinkel. Omfanget er forkortet ved at en række specielle emner er taget ud, og selve teksten er gjort mindre kompakt og suppleret med flere cases samtidig med at ny viden er kommet med. Bogen supplerer den grundige kliniske undersøgelse med teoretisk viden om væskers og elektrolytters farmakologi, fysiologi, patofysiologi og metabolisme. Bogen er primært skrevet for sygeplejersker og læger, der behandler patienter inden for de kirurgiske, medicinske og anæstesiologiske specialer, hvor væske-, elektrolyt- og ernæringsproblemerne er størst. Det er imidlertid forfatternes håb, at bogen også kan anvendes i undervisningen af medicinstuderende og andet sundhedspersonale med interesse for væske-, elektrolyt- og ernæringsbehandling.

  • af Knud Romer
    63,94 - 177,95 kr.

    "Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

  • af Roland Barthes
    17,95 kr.

    Barthes' artikel har siden 1964, hvor den blev trykt i tidsskriftet 'Communications' (nr.8), været en standardreference. Analytisk introducerer den en række grundbegreber til anvendelse i billedanalysen. Teoretisk er den et vigtigt bidrag til diskussionen af billedets status, når det opfattes som et tegn, d.v.s. betragtes fra en semiotisk synsvinkel. Barthes' synspunkter i denne artikel har siden 1960'erne haft afgørende indflydelse på billedanalyse på områder som kunsthistorie, kulturanalyse, reklameanalyse m.m.Artiklen er en elektronisk version af den danske oversættelse, som blev bragt i antologien Visuel kommunikation 1-2, redigeret af Bent Fausing og Peter Larsen (Medusa 1980)

  • af Hanne Bech Hansen
    73,95 - 94,95 kr.

    Et vidne bliver slået ihjel midt i politiets opklaring af drabet på en advokat. Den unge vicepolitikommisær Malika sættes på sagen, og det viser sig hurtigt at den er mere mangefacetteret end som så; der er ikke tale om endnu et bandemord, men om international kriminalitet, der sender politiet ud i verden. Vi er i foråret 2009, hvor bandekrigen og dermed politiets kamp om ressourcerne raser. Opklaringen af sagen kræver et tæt samarbejde mellem politiet i de involverede lande, men også utraditionelle efterforskningsmetoder, og dem behersker den unge vicepolitikommissær. I den alvorlige situation er tonen bag Politigårdens tykke mure rå, men hjertelig.

  • af Merete Bjerrum
    67,95 kr.

    "Bogen henvender sig til studerende på de videregående sundhedsuddannelser, herunder de social- og sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser. Bogen er en introduktion til den videnskabelige arbejdsproces. Her er intet underforstået, men alt er grundigt forklaret. Den er skrevet i et meget læsevenligt sprog, nærmest sanseligt, så man kan høre forfatterens stemme i sit øre. Den har en logisk struktur og er gennemtænkt vejledende til sidste side. Bogens layout er enkelt og med en god farvesætning på sidernes yderkant, der fremmer brugen af bogen som opslagsværk.Jeg giver denne meget velskrevne og veldisponerede bog mine varmeste anbefalinger. Den bør stå på enhver studerendes boghylde, der interesserer sig for sundhed og kvalitative undersøgelser i særdeleshed."- Anne-Marie Elgkjær Larsen. cand.cur., vicerektor på Diakonisse-stiftelsens Sygeplejeskole, Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2/2006. MERETE BJERRUM er cand.mag. i historie, ph.d. i Medicin og lektor ved Institut for folkesundhed, Aarhus Universitet.

  • - Den journalistiske feature
    af Mikkel Hvid
    167,95 kr.

    Feature er formidling og fascination. Feature er lærerige fortællinger. Feature er fakta - skrevet med fiktionens mest effektive teknikker. Feature er oplysning og oplevelse. Feature ligner litteratur, men det er journalistik.Bogen beskriver genrens udvikling, og den forklarer, hvordan man tænker og skriver en feature.

  • - Håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation og public relations
    af Jens Otto Kjær Hansen & Hanne Birgitte Jørgensen
    428,95 kr.

    Ny udgave netop udkommet.Kjær Hansens bog "I andres brød" er på 6 år udkommet i 5 oplag. Den tager udgangspunkt i, at journalister i stigende grad kommer ind i kommunikationsjobs og dermed har en anden funktion end den, de umiddelbart er uddannet til. Den udvikling er gået så hurtigt, at "Strategisk kommunikation for praktikere" ikke beskæftiger sig med den ændring, men tager praktikere i hånden uanset baggrund. Så foruden et lidt ændret fokus og en kraftig opdatering er bogen udvidet med håndfaste tjeklister, mange praktisk tips, flere metoder og nye eksempler.(2. udgave er identisk med 1. udgave - internetadresser og grundig korrektur er forskellen)

  • - Mere energi – mindre stress
    af Stig Åvall Severinsen
    43,94 - 247,95 kr.

    De fleste af os trækker vejret alt for overfladisk. Livet leves hurtigt, og særligt når vi er stressede, bruger vi oftest kun den øverste del af lungerne. Vi glemmer at trække vejret helt ned i maven og snyder derved os selv for en masse energiFørst når du bliver bevidst om dit åndedræt og ved, hvordan du kan træne det, vil du kunne lære at trække vejret ordentligt. Din krop vil straks optage mere ilt, og du vil efter kort tid få mere energi og opnå en større mental ro. Effektiv vejrtrækning er en simpel og virksom måde, hvormed du kan styrke balancen mellem krop og sind.Fordele ved effektiv vejrtrækning: Få mere energi i hverdagen Bliv bedre til at håndtere pres Optimer dine præstationer på arbejde og i sport Undgå at blive syg eller bliv hurtigere rask Minimer kroniske eller forbigående smerter Bliv gladere og få et lysere sind Lev et sundere og længere liv"De, som trækker vejret halvt, lever halvt"Acharya Milind Kumar Bhardwaj

  • af Per Fibæk Laursen, Peter Brodersen, Karsten Agergaard - ** University College Lillebælt, mfl.
    215,95 kr.

    Effektiv betyder ‘virkningsfuld’, og det virkningsfulde kan sagtens kombineres med det dialogiske og demokratiske – også i skolesammenhæng. Lærer-elev-samarbejdet i klasserummet er således helt afgørende for effektiviteten i undervisningen. Effektiv undervisning stiller skarpt på samarbejdet i undervisningslokalerne i flere end 10 store cases – didaktiske nærbilleder – der giver god mulighed for at iagttage, analysere og vurdere de kvaliteter, der fremmer læringen og det gode samspil mellem lærere og elever. Bogens cases, temaer og problemstillinger er velegnede som afsæt til samarbejde mellem pædagogiske fag og linjefag på den nye læreruddannelse.

  • af Erik Valeur
    102,95 - 132,95 kr.

    Ved fødslen har de syv børn en eneste ting til fælles: De kommer til verden på Rigshospitalets fødegang B, og de skal alle bortadopteres. I månederne efter finder frøkenerne på det berømte spædbørnehjem Kongslund nye familier til dem rundt om i Danmark, og de vokser op uden at ane det mindste om deres fortid. Men en af børnene bærer på en hemmelighed, som for enhver pris skal skjules, og da en ældre kvinde mange år senere findes død på en strandbred tæt ved børnehjemmet, og et anonymt brev opskræmmer nationens mest magtfulde ministre, eksploderer sagen: Har det hæderkronede børnehjem gennem et halvt århundrede dækket over rige og berømte danskeres sidespring og skjulte skandaler på højeste plan? Det syvende barn er fortællingen om denne gåde - og om båndet mellem de syv børn, hvis liv kom til at hænge uløseligt sammen i de årtider, hvor velfærden kom til Danmark - fra 1960´erne frem til i dag.Tidligere har Det syvende barn modtaget Danske Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen samt Harald Mogensen-prisen for Årets bedste danske spændingsroman.Senest vinder af prisen: Glasnøglen 2012!Anmeldelser:Årets positive overraskelse! En roman, der er så god, at man glæder sig til, man skal genlæse den. Rene Gummer, WeekendavisenUnderholdende og spændende, den er velskrevet og sprogligt fantasifuld med det strejf af pastiche, den gotiske stil lægger op til. Karen Syberg, Information****** En fremragende roman. Vejle Amts Folkeblad***** Erik Valeurs gribende og dramatiske debutroman (...) Det er bragende flot. Berlingske Tidende***** Sjældent har jeg læst en bog med en så fint afstemt mosaikkunst som denne romandebut. Nordjyske Stiftstidende***** Det syvende barn er en vidunderlig og indviklet roman om drab og menneskers reaktion på svigt og svindel. MetroExpress

  • - Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy
    af Rikke Schwartz & Susan Hart
    205,95 kr.

    Fra interaktion til relation præsenterer Susan Hart og Rikke Schwartz fem tænkere, som på hver deres måde har bidraget til at udvikle tilknytningsteorien: Donald W. Winnicott, som foregreb væsentlige dele af tilknytningsteorien, idet han undersøgte, hvordan forældrenes omsorg bidrager til at skabe et rum, hvor barnet kan realisere sit potentiale og udvikle sig; John Bowlby, tilknytningsteoriens egentlige grundlægger, som viste, hvordan tilknytningsrelationer mellem børn og omsorgspersoner er af afgørende betydning for udviklingen af barnets personlighed; Daniel N. Stern, som har videreudviklet tilknytningsteorien, især gennem studier af den tidlige interaktion mellem spædbørn og mødre; Allan N. Schore, som har bygget bro mellem tilknytningsteori og neurovidenskab og vist, hvordan udviklingen af barnets hjernestrukturer afhænger af dets erfaringer med tilknytning; Peter Fonagy, som har forenet psykoanalyse, tilknytningsteori og neurobiologi i en teori om mentalisering – evnen til at forstå sammenhængen mellem adfærd og mentale tilstande, både hos en selv og andre.Bogen er en præsentation af fem teoribygninger, men samtidig en mere generel introduktion til tilknytningsteorien, som i dag spiller en afgørende rolle for forståelsen af børns udvikling og især betydningen af tidlige omsorgsrelationer.SUSAN HART er cand.psych. og har arbejdet som behandler, underviser og supervisor i en række sammenhænge. Hun har været en af de første i Danmark til at beskæftige sig med neuroaffektiv udviklingspsykologi. Tidligere har hun udgivet bøgerne Hjerne, samhørighed, personlighed og Betydningen af samhørighed på Hans Reitzels Forlag.RIKKE SCHWARTZ er cand.psych., supervisor og specialist i børnepsykologi. Hun har i en længere årrække arbejdet i psykiatrien og desuden fungeret som faglig konsulent i forbindelse med børnefjernelsessager. De seneste år har hun været privatpraktiserende psykolog.

  • af Jakob Ejersbo
    43,94 - 137,95 kr.

    Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...

  • af Øbro & Tornbjerg
    102,95 kr.

    Han er en helt almindelig mand. Tror du. Men det kan koste dig livet, hvis du ser hans sande ansigt.Det forkullede lig af en kvinde bliver fundet i en afbrændt bil i København og til alles gru viser det sig, at kvinden ikke var død, da bilen brød i brand. Drabsefterforskningen sender psykologen og profileringseksperten Katrine Wraa ud på en sag, sammen med makkeren Jens Høgh, hvor hun møder kreative gangstere, mennesker der vil gøre alt for at skjule fortiden og parallelverdener med deres helt egne regler og logik.Katrine Wraa får i sit private liv en meget overraskende viden, der kommer til at vende op og ned på hendes liv. Djævlens ansigt er anden bog i en serie med profileringseksperten Katrine Wraa. Første bog, Skrig under vand, der vandt Politikens Store Krimikonkurrence, udkom i 2010 og blev med over 70.000 solgte eksemplarer en af årets bedst sælgende bøger. Skrig under vand er solgt til udgivelse i Norge, Tyskland, Holland og Polen.

  • af Jo Nesbø
    81,95 - 127,95 kr.

    Norges mest succesfulde headhunter hedder Roger Brown. Han er en mand, der tilsyneladende har alt: Han er charmerende, er gift med den alt for smukke Diana, har en stor luksusvilla – og lever så meget over evne, at en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv er en nødvendighed. HEADHUNTERNE er Jo Nesbø for fuld udblæsning i en grotesk svindlerhistorie med de mest udspekulerede drab, vanvittige forfølgelsesscener og opfindsomme forsvindingsnumre, som genren kan byde på.Tjekket velskrivende og godt kørende i tunet, fræsende firehjulstrækker med et tempo, hvor alle plottets hjørner tages på to hjul. [...] Tarantino møder brødrene Coen i Nesbø-krimi.PolitikenHeadhunterne er en forrygende, begavet og vittig svindlerkomedie.Jyllands-Posten Spænding, gedigne gys, makabre mord og en stor bunke humor ... En af årets bedste.Vejle Amts FolkebladHeadhunterne er som Nesbøs andre romaner stærkt velskrevet. InformationHeadhunterne er en hæsblæsende krimi med svindel og mord i internationalt perspektiv, og Jo Nesbø kan både holde på spændingen og gemme på nogle tørre overraskelser. MetroXPressNesbø kan skrive bukserne af de fleste af sine skandinaviske kolleger … smart skrevet og vellykket komponeret, og du kan nemt komme til at råsluge den i et svimlende læseri. Og sikken en film, der kunne blive ud af den. Nordjyske Hatten af for den norske skælm, der åbenbart kan det hele. Fra krimier med tyngde til en virtuos legen med genren. Weekendavisen

  • af Jussi Adler-Olsen
    95,95 - 132,95 kr.

    Kvinden i buret er første bog i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den.

  • af Sara Blædel
    70,95 - 147,95 kr.

    En sen nat bliver en kvinde fundet myrdet inde i en gård i Skelbækgade på Vesterbro. Gerningsstedet er meget blodigt, for hun har fået halsen skåret over på en ualmindelig brutal måde. Politiassistent Louise Rick er i gang med at efterforske sagen, da hun bliver ringet op af sin veninde Camilla Lind, der er kriminalreporter på Morgenavisen. Hun vil høre, om der er nyt i drabssagen. Camilla Lind er samtidig dybt rystet over at hendes 10-årige søn samme morgen har fundet et efterladt spædbarn på vej til skole. Alle spor i sagen fra Skelbækgade peger mod det københavnske prostitutionsmiljø, men da der sker endnu et brutalt mord står det klart, at der er fremmede folk involverede. De viser sig at være uhyre grusomme i deres udnyttelse og afstraffelse af andre mennesker, hvis det kan gavne deres egen meget lukrative forretning. Sara Blædel har tidligere udgivet Grønt støv, Kald mig Prinsesse og Kun ét liv i serien om politiassistent Louise Rick fra Drabsafdelingen på Københavns Politigård. Serien er solgt til udgivelse i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Aldrig mere fri er fjerde bind i serien om Louise Rick.

  • - Nye veje til bedre praksis
    af Mille Obel Høier, Lone Hersted & Louise Laustsen
    255,95 - 427,95 kr.

    Denne bog giver inspiration og indsigt til at kunne lede kreative og fremadrettede processer i organisatorisk sammenhæng, hvor der skabes rum for dialog på tværs af hierarkier og faggrænser. Bogen er opdelt i tre dele. Første del har til formål at træne proceslederens evne til at facilitere bogens øvelser og giver indsigt i, hvordan der kan skabes involverende rammer, der fremmer medejerskab. Anden del handler om den daglige praksis – her fokuseres på konkrete øvelser. Øvelserne er inddelt i følgende overordnede temaer: Anerkendende kultur, Kommunikation, Visioner og målsætning, Kreativitet og idegenerering, Teamudvikling og Mødeledelse. Tredje del introducerer systemisk, socialkonstruktionistisk og anerkendende teori i et proceslederperspektiv, og giver indblik i de grundlæggende principper og antagelser, som øvelserne udspringer af. De udfordringer, organisationer står over for i dag, fordrer kvalificerede procesledere, der kan handle reflekteret og anerkendende, og som evner at facilitere de vigtige dialoger og processer, der skal til, for at organisationen flytter sig og finder frem til bæredygtige løsninger."En fantastisk og meget brugbar bog. Superskønt at få opdateret teorien og få konkrete budpå processer - især at I har formået at holde det op i mod den teori, der ligger bag."- Lars Kaae Wagner, Idrætskonsulent, DGI Roskilde.

  • af Anna Grue
    72,95 kr.

    Underholdende spændingsroman med bedrag, familiehemmeligheder og kærlighed!Efter sin formidable mormors død er den unge kvinde Marie helt alene i verden. Hun sætter sig for at finde svaret på de spørgsmål, der har naget hende i hele hendes liv: Hvordan døde hendes forældre egentlig? Hvorfor nægtede hendes mormor til det sidste at fortælle om Maries far? Og hvad er der blevet af Maries storebror?Sammen med sin bedste veninde går Marie i gang med at optrevle sandheden, og sporet fører direkte til en herregård i det tilsyneladende idylliske England.De to kvinder møder en række farverige personer fra familiens fortid – og jo dybere de graver, jo mere katastrofalt udvikler historien sig.

  • af Jens Henrik Jensen
    97,95 - 102,95 kr.

    En nøje planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden sender Esbjerg ud i en blodig bandekrig. Alligevel bliver den højt respekterede kriminalassistent Nina Portland til alles overraskelse fjernet fra efterforskningen og sendt ud på en banal opgave. Et privatfly er forulykket på vestkysten, og en passager død af sine kvæstelser. Nina skal bare ekspedere sagen rutinemæssigt, men flere omstændigheder ved ulykken vækker hendes mistanke om, at alt måske ikke er, som det burde være. Mens bandekrigen kulminerer i en regulær familietragedie, melder højtstående folk fra efterretningsverdenen deres ankomst. Dermed tager sagen om flyulykken en højdramatisk drejning, for om bord var en tophemmelig passager, som nu er sporløst forsvundet. En international skandale tager form, og Nina kastes ud i de mest kaotiske døgn nogensinde. Det bliver stadig sværere for hende at skelne mellem sandhed og løgn, og i kulissen følger en sky skikkelse begivenhedernes gang - og gør sig klar til at slå til. Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

  • af Irene Oestrich
    72,95 kr.

    Angst er en naturlig følelse på lige fod med vrede, glæde og tvivl. Dens formål er at beskytte dig, og forstår du at håndtere den, sikrer den dig succes, sundhed og velvære.Slip angsten beskriver i et lettilgængeligt sprog, hvordan du klæder dig på, når angsten truer med at klæde dig af. Når du kender angstmekanismerne og ved, hvordan angsten viser sig i din psyke og krop, kan du meget lettere lære at få den til at arbejde for dig og ikke imod dig.Bogen er spækket med veldokumenterede strategier og øvelser, så du er på forkant med enhver situation - fra hverdagens udfordringer, som de fleste af os kan nikke genkendende til - til når angsten bliver en lidelse, der kan lamme vores liv delvist eller helt. Læs blandt andet om, hvordan du lærer at skelne mellem en irrationel og rationel angst ved at stille udfordrende spørgsmål, og om hvordan du kan styrke din robusthed over for angsten ved at dyrke lykken i dit liv.

Læs ubegrænset af e-bøger

Hvis du ønsker at læse bøger frem for at lytte til dem, så er e-bøger en perfekt måde at gøre det på, da du har bøgerne lige ved hånden. E-bøger på abonnement er gået lige i hjertet hos mange læsere, da man får adgang til et helt univers af spændende bøger via en enkelt app. Med Tales Premium får du adgang til alle de bedste e-bøger, som du kan læse ubegrænset til i 14 dage gratis i Tales appen. Det har en masse fordele, da du blandt andet kan have tusindvis af bøger med på ferie, uden at skulle bære rundt på dem. Hvis det har din interesse kan du læse mere om vores e-bog app her, og se hvilke bøger du blandt andet kan finde i appen. Med Tales Premium får du mange flere unikke fordele, som gør din hverdag meget mere spændende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.