Bag om Erindringer om fremtiden
"Jeg var tryllebundet af det, suget ind, og havde på intet tidspunkt lyst til at lægge bogen fra mig."
Sten er 38 år og lever et fredeligt og forudsigeligt liv med kæreste og barn. Han er indehaver af et kopicenter, hvor mærkelige sedler, der hævder at være ERINDRINGER OM FREMTIDEN, begynder at dukke op i kopimaskinerne. Sedlernes forudsigelser føjer sig til et mønster af begivenheder, der truer med at vælte Stens tilværelse. Under en snestorm indleder han et forhold til en fremmed kvinde, og samme nat kaster han sit hjerte op hjemme i entreen.
ERINDRINGER OM FREMTIDEN er en dobbelteksponeret skæbnefortælling om fortid og fremtid.
NB Denne udgave indeholder den grafiske fortælling "I kredsløb" som består af sort/hvide tegninger der knytter sig tæt til romanen.
Anmelderpluk:
"Perspektivet er svimlende, men Søren Jessen bevarer et fast greb om sin spejlvendte fortælling.
Man lukker bogen, lidt ør, mens sære tanker om tidens og rummets dimensioner suser og bruser i hjernevindingerne."
Weekendavisen.
"Jeg var tryllebundet af det, suget ind, og havde på intet tidspunkt lyst til at lægge bogen fra mig."
Danmarks Radio, KulturNyt
Søren Jessen får skabt et fængslende univers af hverdagsrealisme, der jævnligt brydes af surrealistiske indslag. Hans tone og figurer er underholdende og let genkendelige, men alligevel runde og troværdige.
Det er en flot bog.
Børsen
En roman der fanger læseren ind, en roman der handler om fortid og fremtid, om det usandsynlige og det lettere surrealistiske, og et flot portræt af Sten, manden som bliver fanget i et spil han i første omgang ikke kan overskue, men hvor han ved en overraskende vending pludselig sidder inde med den totale viden.
Lektørudtalelse - IBC
Vis mere