”Da vi mødtes første gang, var jeg et barn, og hun havde været død i flere hundrede år.” I denne enestående bog bruger den irske lyriker, Doireann Ní Ghríofa, essayet, autofiktionen og oversættelsen til at udforske den dybe sammenhæng mellem to digtere (den ene hende selv) som har 300 år imellem sig. I 1700-tallet drikker en irsk adelskvinde nogle håndfulde af sin døde elskedes blod og sætter sig derpå ned og skriver et fantastisk digt om deres kærlighed (en klassiker i irsk litteratur). I nutiden er trebarnsmoren Doireann Ní Ghríofa tæt på en personlig tragedie. Da hun opdager det gæliske digt fra 1700-tallet, bliver hun besat af den genklang teksten giver i hendes eget liv, og beslutter at afdække den adelige kvindes glemte historie og grave hendes storslåede tekst fri af det lag af (mandlige) fortolkninger/oversættelser, der overlejrer den.
”En ekstraordinær bog der sammenfletter fortid og nutid, jeget og den anden, i en ny slags poesi.” – Emily Pine, Noter til mig selv
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
