Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering
Leif Davidsen

Bøger af Leif Davidsen

Leif Davidsen er en dansk forfatter og journalist, der blandt andet er kendt for sine dokumentariske beretninger og kriminalromaner. Leif Davidsen blev født på Fyn i 1950, hvor han også voksede op. Han vidste allerede i en ung alder, at han ville være forfatter, og skrev både digte, noveller og radiodramatik inden han i 1973 debuterede med sine digte i Hvedekorn. Leif Davidsen er uddannet som journalist og arbejdede i over tyve år for Danmarks Radio. Jobbet som journalist har præget Leif Davidsens forfatterskab meget, da det har givet ham inspiration og råstof til romanerne. I 1984 fik Leif Davidsen sin romandebut med thrilleren ”Uheldige Alliancer”, som han var begyndt at skrive på i forbindelse med en rejse til Moskva. Bogen blevet taget godt imod og Leif Davidsen følte, at han langt om længe havde fundet den skrivestil og genre, som passede perfekt til ham. Leif Davidsen har udgivet et væld af bøger, hvilke blandt andet tæller ”Den russiske sangerinde” fra 1988, ”Den sidste spion” fra 1991 og ”Den troskyldige russer” fra 1993, der alle er politiske kriminalromaner om Sovjetunionens sammenbrud. Han har også udgivet bøger, der foregår under berlinermurens fald og den jugoslaviske borgerkrig. Leif Davidsen har fået meget anerkendelse og ros for sine fantastisk velskrevne bøger. I 1992 vandt han eksempelvis De Gyldne Laurbær for ”Den sidste spion” og Palle Rosenkrantz-prisen for ”Den russiske sangerinde”. Derudover modtog Leif Davidsen også Læsernes bogpris og Bog og Idé Prisen Danskernes Yndlingsforfatter i 2007.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (27)
  • (30)
  • (6)
  • (1)
  • (1)
Bogtype
  • (35)
  • (29)
  • (26)
Format
  • (29)
  • (26)
  • (12)
  • (10)
  • (8)
  • (6)
Sprog
  • (39)
  • (7)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (2)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
Serie
  • (3)
  • (1)
Tag
  • (23)
  • (18)
  • (11)
  • (11)
  • (11)
  • (9)
  • (9)
  • (8)
  • (8)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Leif Davidsen
    139,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing.  I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.  

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 139,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst. Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist - og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt. Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske det mystiske slot - Ravnens Rede - på egen hånd. Leif Davidsen er journalist og forfatter til en lang række bøger, bl.a. spændingsromanerne Uhellige alliancer, Den russiske sangerinde, Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet. Ravnens Rede er en selvstændig roman.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    65,95 - 185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Tag med Leif Davidsen på rejser fra Moskva til Tokyo, fra Påskeøen til Sydspanien, fra Vietnam til USA, fra Hawaii til Paris og Danmark. I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: en falleret forretningsmand, en forgældet spillefugl, en ufrivillig sexturist, en forblændet elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed - og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen. leif davidsen fortæller selv, at han samler inspiration på sine mange rejser. i den nye novellesamling fortælles alle de små historier, der ikke har fundet vej til hans romaner. Leif Davidsen (f.1950) Har en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    84,95 - 185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 120,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I Moskva finder to dødsfald sted inden for et snefyldt døgn: Patriarken for hele Rusland sover fredfyldt ind, og kort efter bliver danskeren Gabriel Lassen tævet ihjel i en baggård. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de to dødsfald, men hjemme i Danmark kommer Gabriels tvillingebror Adam i besiddelse af oplysninger, der peger på en mulig og mistænkelig forbindelse. I et forsøg på at opklare sin brors død drager Adam ud på en længere rejse. I første omgang fører den ham tilbage til halvfjerdsernes kommunistiske Sovjetunionen, hvor tvillingernes danske forældre mødte hinanden i en dansk-russisk kærlighedshistorie. Siden fører rejsen ham ind i hjertet af det moderne Rusland, hvor økonomiske og religiøse interesser smelter sammen i et storpolitisk spil, der involverer kampen om Grønlands righoldige ressourcer – et spil, hvor det kan være svært at skelne ven fra fjende. Patriarkens hændelige død er et stort russisk drama om uhellige alliancer mellem religion og politik – og om kærlighed og hævn."Hans bedste politiske thriller siden "Den russiske sangerinde" for 25 år siden." ***** (fem hjerter) POLITIKEN"Davidsen classic."***** (fem stjerner) JYLLANDS-POSTEN"Velturneret plot og gribende trekantsdrama."***** (fem stjerner) BERLINGSKE"Den bedste fra Davidsens hånd siden hans russiske trilogi fra 1990’erne." ***** (fem stjerner) EKSTRA BLADET"Man bliver meget klogere på nutidens Rusland ved at læse hans bog end ved at læse avisen." WEEKENDAVISEN

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Vuk, den serbiske dansker og tidligere lejemorder, er tilbage - på overlevelsestur i Death Vally, da en verdensomvæltende begivenhed river ham ud af en nyetableret idyl i USA.Vuks gamle modstander, PET-agenten Per Toftlund, bliver samtidigt sat i spidsen for en gruppe, der har til opgave at optrevle mulige islamistiske terrorceller i Danmark.På hver sin side af Atlanten bliver Vuk og Toftlund involveret i et kompliceret politisk spil: om den mulige forbindelse mellem Irak og al-Qaeda, om usynlige pengeoverførsler og handel med honning - og om en mystisk person kaldet Tronfølgeren."En velskrevet og meget aktuel spændingsroman. " - Litteratursiden"Suverænt udspil fra Leif Davidsen. (...) ‘Fjenden i spejlet’ er en perfekt roman i sin genre." - Politiken

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Der er én spion i den danske efterretningstjeneste og én mand KGB-mand, der kan afsløre ham. For den rette pris. Jette Jansen, chef for Politiets Efterretningstjeneste, er villig til at betale prisen. Også selvom konsekvensen er, at hun skal tage kontakt med Tom Grubowski, en tidligere kæreste og kollega, der arbejder i Thailand.Den sidste spion er andet bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den troskyldige russer. Lydbogen er indlæst af Ole Illum Hansen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    120,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    STEINBECKS SPØGELSE. JAGTEN PÅ EN FORFATTER er en underholdende og underfundig rejse - og erindringsbog i samme form og tone som den meget populære DOSTOJEVSKIJS SIDSTE REJSE. STEINBECKS SPØGELSE bygger på en 13.000 kilometer lang rejse i USA i en camper, som Leif Davidsen foretog sammen med sin kone Ulla i 2012, hvor Barack Obama kæmpede for at blive genvalgt. Med Bruce Springsteen på afspilleren kører ægteparret i hjulsporene på den amerikanske nobelpristager John Steinbeck. I 1960 kørte Steinbeck med sin hund Charley rundt i USA og skildrede sin rejse i bogen På rejse med Charley. Leif Davidsen er mest kendt som manden fra Rusland, mens det nok er mere ukendt, at USA har betydet meget for hans liv og forfatterskab. Som 17-årig rejste Leif Davidsen fra Fyn til USA som udvekslingsstudent. Det var første gang, han kom til udlandet, og rejsen blev et afgørende vendepunkt i hans liv. Den personlige rejsebog rummer også erindringer om barndom og ungdom samt beskrivelser af de amerikanske bøger, film og musik, der har inspireret ham. STEINBECKS SPØGELSE føjer nye og overraskende aspekter til Leif Davidsens forfatterskab. Som han selv siger: "Det er ikke kun en bog om USA, men også en bog om mig."

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Peter Lime er fotograf. Paparazzo-fotograf. En dag i Spanien indfanger Lime med sin telelinse et billede, der skal komme til at ændre hans liv mere end ofrets. Samtidig dukker et andet billede af en gådefuld kvinde fra Limes fortid op. Tilsyneladende er der ingen sammenhæng mellem de to fotos, men et blodigt attentat ændrer med et slag Limes tilværelse og får ham til at stille spørgsmål om en mulig sammenhæng. Sagen viser sig at have vidtrækkende politiske perspektiver med mulige forbindelser til både ETA, IRA og STASI. Jagten på sammenhængen mellem de to billeder fører Lime fra Madrid over barndommens Danmark til det tidligere DDR og et iskoldt Moskva.Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Uhellige alliancer er Leif Davidsens forfatterdebut fra 1984. Romanen foregår i Baskerlandet, hvor en ung dansk kvinde er blevet dræbt under et ETA-attentat. Hendes mand, Poul, tager til Spanien for at hente kisten og drages ufrivilligt ind i politiske intriger, der involverer både baskiske frihedskæmpere, den spanske regering, civilgardister og fascistisk infiltreret politi.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Leif Davidsen skriver i ’Favntag med modermærkekræft’ selvbiografisk om sine oplevelser med modermærkekræft, der over en årrække gjorde hospitalsbesøg en tilbagevendende del af hans hverdag. Bogen er tillige en skildring af uroen, angsten og tvivlen, men også det livsbekræftende håb, der følger med den voldsomme eksistensforandring, som et kræftforløb skaber. OBS. Vi skal gøre opmærksomme på at der ikke er tale om krimiforfatteren og journalisten Leif Davidsen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    1.385,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Tag med Leif Davidsen på rejser fra Moskva til Tokyo, fra Påskeøen til Sydspanien, fra Vietnam til USA, fra Hawaii til Paris og Danmark. I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: en falleret forretningsmand, en forgældet spillefugl, en ufrivillig sexturist, en forblændet elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed – og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i 2 bind i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    1.385,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den sidste spion og Den troskyldige russer. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    925,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Uhellige alliancer er Leif Davidsens forfatterdebut fra 1984. Romanen foregår i Baskerlandet, hvor en ung dansk kvinde er blevet dræbt under et ETA-attentat. Hendes mand, Poul, tager til Spanien for at hente kisten og drages ufrivilligt ind i politiske intriger, der involverer både baskiske frihedskæmpere, den spanske regering, civilgardister og fascistisk infiltreret politi. Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    925,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst. Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist - og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt. Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske det mystiske slot - Ravnens Rede - på egen hånd. Leif Davidsen er journalist og forfatter til en lang række bøger, bl.a. spændingsromanerne Uhellige alliancer, Den russiske sangerinde, Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet. Ravnens Rede er en selvstændig roman.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen & Barbara J. Haveland
    89,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    1.385,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Djævelen i hullet af Leif Davidsen er en intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Hun uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender Laila ud på rejse til det moderne Rusland. Her bliver Laila viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    På det internationale Hotel Paradis i det sydlige Rusland mødes politikere, forretningsmænd, gangstere og militærfolk fra hele verden for diskret at købe og sælge det tidligere Sovjetunionens værdier. Hertil ankommer den dansk-armenske Felix Terjosan Jensen for at indfri sin gæld til Saddam Hussein. Den troskyldige russer afslutter Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den sidste spion.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    105,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    21 historier om menneskelige skæbner i vor tid. Om dramatiske livsvalg, forræderi og lurende katastrofer i såvel internationale brændpunkter som under hjemlige himmelstrøg. Leif Davidsen har i årtier været Danmark fremmeste thrillerforfatter, og i denne samling historier kan man nyde hans virtuositet som novellekunstner. Novellerne har tidligere været trykt i Forræderen og andre historier, Utahs bjerge og en bonusnovelle fra romanen Min broders vogter. Begge novellesamlinger har solgt i mange oplag. Spænding og uhygge for alle pengene. - Weekendavisen Leif Davidsen er Danmarks Graham Greene. - Fyens Stiftstidende Medrivende, begavede og velskrevne noveller. - Information

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 342,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "Steinbecks spøgelse - jagten på en forfatter" er en underholdende og underfundig rejse- og erindringsbog i samme form og tone som Leif Davidsens meget populære "Dostojevskijs sidste rejse". "Steinbecks spøgelse" bygger på en 13.000 kilometer lang rejse i USA i en camper, som Leif Davidsen foretog sammen med sin kone Ulla i 2012, hvor Barack Obama kæmpede for at blive genvalgt. Med Bruce Springsteen på afspilleren kører ægteparret i hjulsporene på den amerikanske nobelpristager John Steinbeck. I 1960 kørte Steinbeck med sin hund Charley rundt i USA og skildrede sin rejse i bogen "På rejse med Charley".Leif Davidsen er mest kendt som manden fra Rusland, mens det nok er mere ukendt, at USA har betydet meget for hans liv og forfatterskab. Som 17-årig rejste Leif Davidsen fra Fyn til USA som udvekslingsstudent. Det var første gang, han kom til udlandet, og rejsen blev et afgørende vendepunkt i hans liv. Den personlige rejsebog rummer også erindringer om barndom og ungdom samt beskrivelser af de amerikanske bøger, film og musik, der har inspireret ham."Steinbecks spøgelse" føjer nye og overraskende aspekter til Leif Davidsens forfatterskab. Som han selv siger: "Det er ikke kun en bog om USA, men også en bog om mig.""Med Steinbeck som rejseguide stiller Leif Davidsen skarpt på det USA, der er svært at forstå, og den kultur, der formede ham som forfatter … indsigtsfuld og underholdende bog"- Information"Litterær ’slow food’ af høj kvalitet … Der er meget at hente i Davidsens rejseerindringer, både for USA-kenderen og novicen."- Jyllands-Posten"En meget velskrevet og personlig rejsebog."- Familie Journalen"Leif Davidsens beretninger fra en tur tværs over USA og tilbage igen i hælene på John Steinbeck har både vid og overskud"- Politiken"Rent guf … Underholdende og interessant fortælling om en 13.000 km lang rundtur i USA i 2012, hvor Obama kæmper for at blive genvalgt, og en personlig fortælling om at blive, være og udvikle sig som forfatter … Fremragende rejsebog helt på højde med det bedste i forfatterskabet"- Bibliotekernes lektørudtalelse

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - red. Pablo Llambías og Rasmus Nøjgaard
    af Hanne Marie Svendsen, Suzanne Brøgger, Leif Davidsen, mfl.
    45,95 kr.

    Denne bog samler de både meget berømmede og meget forkætrede forfatterprædikener, der blev holdt i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København forår-efterår 2012.

  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den danske forretningsmand og tidligere jæger-soldat Marcus er taget med sin russiske kone, Nathalie, på flodrejse i hendes gamle hjemland. Under en landgang forsvinder Nathalie sporløst. Marcus kaster sig ud i en desperat eftersøgning, som fører ham fra hjemmet på Østerbro over det nyrige miljø i Nice til Putins postkommunistiske Rusland og det moderne Japan. Men sporene peger videre endnu: mod terrorbevægelser, stalintidens fangelejre – og en sagnomspunden forsvundet skat.Det bliver en søgen, ikke kun efter Nathalie, men også efter hendes sande identitet og det hem-melige liv, hun har levet i deres ti år lange og lykkelige ægteskab. Kender Marcus overhovedet sin kone?"… en rigtig på-kanten-af-sædet-læseoplevelse, der, som når den politiske thriller er bedst, også er en velinformeret og engageret, internationalt orienteret samtidsroman."– Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten"… fremragende simpelthen … gamle fans vil ikke blive skuffet. Danmarks thrillerkonge (har) atter skrevet en både enerverende, engagerende og gennemført lødig krimi, så læs den før Deres kone!" – Bo Tao Michaëlis, Politiken"… succesen er hjemme på forhånd. Det er også fortjent, for romanen er mere end læseværdig." – Mette Højbjerg, Information"Spænding og samfundsbeskrivelse går op i en højere enhed i Leif Davidsens roman … Den er som en god krimi svær at lægge fra sig, men dens eksistentielle anliggende og dens samfunds-beskrivelser af både Rusland og Japan, hvor Marcus også kommer til, giver den endnu flere kvaliteter." – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Leif Davidsens flodrejse på skibet Dostojevskij danner rammen om denne personlige rejsebog, hvor fortid og nutid, personligt og politisk, blandes i en mosaik, der tegner et fascinerende billede af et lands forvandling fra supermagt til nationalstat, fra kommunisme til kapitalisme - overalt krydret med personlige iagttagelser og kommentarer. Bogen berører mange af de steder og begivenheder, der har dannet grundlag for Davidsens østeuropæiske spændingsromaner.Lydbogen er indlæst af Mikkel Skov.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Spændningshistorier fra de seneste halvtreds års internationale brændpunkter af Danmarks førende thrillerforfatter. Forræderen og andre historier indeholder otte dramatiske fortællinger om mennesker i situationer, hvor de må foretage valg, der kan betyde liv eller død, og hvor forræderiet, det personlige, det almene eller det politiske, aldrig er langt væk.Lydbogen er indlæst af Erik Kühnau."Bragende flotte stykker, dygtigt lavede, underholdende, med kød, blot og ... tør man skrive det? Jo, jeg gør det: De bringer Graham Greene i erindring. Davidsen er en god novelleforfatter. Også. - Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 188,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    UTAHS BJERGE og andre historier udspiller sig i politiske og kulturelle brændpunkter rundt om i verden fra øst til vest: fra efterkrigstidens Danmark til Østeuropa efter murens fald, hvor kommunismen afløses af røverkapitalisme; fra Cambodjas Killing Fields og Malaysias multikulturelle samfund til bjergene i krigens Afghanistan – og i det billedskønne Utah, hvor katastrofen lurer i bjergenes skygge.Tolv dramatiske historier om mennesker, der i den globale landsby kastes ud i moralske dilemmaer og politiske konflikter, hvor deres valg og handlinger kan vise sig at få vidtrækkende og indimellem fatale konsekvenser. Fortiden er aldrig helt forbi …

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det er foråret 1999, og NATO bomber Jugoslavien, da det umulige sker: Et af de usårlige bobmefly bliver skudt ned. Nogen må have lækket oplysninger.Teddy, en midaldrende universitetslektor, er i Bratislava, da han opsøges af en østeuropæisk kvinde, der viser sig at være hans halvsøster. Deres fælles far var en dansk SS-officer, som blev erklæret død i 1952, men som i virkeligheden har levet i Jugoslavien i mange år.Samtidig i København arresteres Teddys danske storesøster for at være Stasi-agent, og et mord får Teddy - og PET - til at begynde at undersøge sammenhængen mellem de to kvinder - De gode søstre. Det er en sammenhæng, der viser sig at have vidtstrækkende personlige og politiske konsekvenser.Lydbogen er indlæst af Leif Davidsen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 155,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    John C. Petersen, gymnasielektor i spansk og historie fra Ringkøbing, er taget til Key West for at gå i helten Hemingways fodspor. Her møder han tilfældigt en ældre eksilcubaner, der beder ham overbringe et brev til hans datter på Cuba, som af politiske grunde har afbrudt kontakten med faderen. Den tilsyneladende harmløse kurermission til Cuba udvikler sig imidlertid til et højspændt drama, der involverer agenter og dobbeltagenter, CIA og den cubanske efterretningstjeneste, revolutionære og kontrarevolutionære, en digter og en diktator – samt erotik og salsa.Romanen kulminerer i et blodigt eventyr, der fører vores antihelt dybt ind i den cubanske jungle på jagten efter en hemmelig og højst usædvanlig skat ...

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Iranske præster har udsat en dusør på 4 millioner dollars til den, der fuldfører deres fatwa, en dødsdom - over den internationalt kendte forfatter Sara Santanda. Hun bliver inviteret til København af et dansk dagblad og forfatterorganisationen PEN, og kriminalbetjent Per Toftlund fra efterretningstjenesten bliver sat på beskyttelsesopgaven. En politiker i Folketinget laver en handel med konsekvenser. Og et sted i det tidligere Jugoslavien indgår en ung mand kontrakt om et mord. Manden er Vuk. Han er den serbiske dansker. Lydbogen er indlæst af Henning Palner.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    93,95 kr.

    På det internationale Hotel Paradis i det sydlige rusland mødes politikere, forretningsmænd, gangstere og militærfolk fra hele verden for diskret at købe og sælge det tidligere Sovjetunionens værdier. hertil ankommer den dansk-armenske Felix Terjosan Jensen for at indfri sin gæld til Saddam Hussein.Den troskyldige russer afslutter Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den sidste spion.Lydbogen er indlæst af Jesper Anthonsen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.