Bøger af Niels Egelund

Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

Hovedparten af de danske skoleelever søges i dag inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. En del specialundervisning foregår imidlertid stadig i specialklasser, på specialskoler og i særlige forløb på de almene folkeskoler. I Specialdidaktik i teori og praksis. Undervisning på specialskoler og i specialklasser sættes der fokus på denne del af specialdidaktikken.Inden for specialdidaktikken kan der sjældent arbejdes helt på samme måde som i almendidaktikken. Enhver elev er unik, og netop i specialpædagogikken har denne erkendelse særlig stor og konkret betydning. Der er sjældent en færdig løsning, der kan hentes ned fra hylderne, så præcis hvordan skal man som lærer gribe undervisningen an, når de almene koncepter og praksisser ikke rigtig kan bruges?I denne bog giver en række forskere og fagprofessionelle deres bud på, hvad der bør tages højde for i undervisningen af børn med særlige behov. Bogens første del giver et overblik over specialdidaktikkens placering i det pædagogiske landskab. Anden del zoomer ind på forskellige aspekter af specialdidaktikken, bl.a. hvordan elever møder skolen og faget. Tredje del stiller skarpt på faget dansk og beskriver, hvordan man kan arbejde specialdidaktisk her, fjerde del fokuserer på matematik, og femte del anlægger en specialdidaktisk vinkel på skolens andre fag. I bogens sjette del præsenteres eksempler på tværfaglige indsatser, og endelig diskuteres i bogens sidste del en række tværgående specialdidaktiske temaer med relevans for alle fag.Helga Borgbjerg Hansen er cand. pæd. pæd., lektor ved læreruddannelsen o eftervidereuddannelsen, University College Sjælland. Brian Degn Mårtensson er cand. pæd. i pædagogisk filosofi og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Denne bog om pædagogisk psykologi giver et ambitiøst og grundigt indblik i fire væsentlige, aktuelle pædagogisk-psykologiske retninger: Et sociokulturelt blik, et neopositivistisk blik, et humanistisk og eksistenspsykologisk blik samt et selvpsykologisk blik. Til sidst skabes et overblik. Bogen har fokus på motivation, identitet og læring.På forsiden ses en flyvende sommerfugl, der metaforisk fortæller, at de fire udvalgte retninger hver især har deres særlige position og videnskabsteoretiske udgangspunkt, der dog i et klogt samspil kan få sommerfuglen til at flyve. Forfatterne er således i deres beskrivelser og fortolkninger af de teoretiske retninger åbne for integration af de forskellige ståsteder. Samtidig bruges sommerfuglen som model til at vise de teoriretninger, der ligger udenfor dem, der er taget med i denne bog. Når læseren får blik for de forskellige psykologiske skoler - og både selvstændigt og i samspil med andre - vurderer den præsenterede viden, argumentationernes indsigter og kapitlernes erkendelser, vil læseren også være i gang med at anvende indsigterne i egen praksis. Først da flyver sommerfuglen.Bogen henvender sig primært til lærere og lærerstuderende, men kan også med fordel læses af andre professionsudøvere og studerende på professionshøjskolerne og universiteterne.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL: Kognitionspsykologi Adfærdspsykologi Psykodynamisk psykologi Sociokulturel psykologi Eksistenspsykologi Læring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.Omtale af bogen'Her har vi en super god antologi! Den nye udgivelse, Elevens læring og dannelse, som er redigeret af Søren Pjengaard, er en relevant og velskrevet antologi. Undertitlen Fem læringspsykologiske forståelser af motivation, identitet, læring og dannelse indikerer et bredt begrebsmæssigt felt, når vi beskæftiger os med læring og dannelse. Det virker godt. Styrken er i særdeleshed de dygtige bidragydere, for eksempel Lene Tanggaard og Pjengaard selv, der alle er stærke forskere og formidlere af teori og praksis til lærere og ledere i folkeskolen og til studerende på professionshøjskoler. Bogen indeholder emner, som synes 'glemt' i andre lignende bøger, så derfor er bogen også et frisk pust og relevant på læreruddannelsen. Jeg anvender selv bogen på læreruddannelsens modul Elevens læring og udvikling.' - Karsten Mellon, ph.d., lektor, Professionshøjskolen Absalon.'Selv om denne bog henvender sig til lærere, så kan den læses med udbytte af alle, som på den ene eller anden måde arbejder med læring og dannelse. I bogen (som beskrives som en grundbog) præsenteres læseren for en bred vifte af læringsteorier. Bogen er redigeret af Søren Pjengaard, og kapitlerne er skrevet af en serie af veloplagte bidragsydere, herunder Jørn Bjerre og Lene Tanggaard. Bogen trækker tråde tilbage i især psykologihistorien, men også frem til aktuelle tendenser og diskussioner. På den måde sættes indholdet fint i relief og bogen bliver derved meningsfuld og relevant. Jeg lærte selv en masse af at læse bogen. Særligt bogens del 3, synes jeg var spændende. Her sættes fx kognitive læringsteorier i forbindelse med dannelsesbegrebet. Jeg vil give bogen mine aller bedste anbefalinger med på vejen.' - Micki Sonne Kaa Sunesen, konsulent, Undervisningsministeriet'Det er en velredigeret bog, der giver mange gode og velskrevne bidrag til indføring i en række af de læringspsykologiske positioner, der har haft størst indflydelse på forståelsen af læring og undervisning de sidste 100 år. En vigtig pointe i bogen er, at de forskellige læringspsykologiske tilgange ikke hænger sammen i en udviklingshistorie, hvor de nye afløser de ældre. Tværtimod viser bogen, at alle de læringspsykologiske tilgange har en egen udviklingshistorie, så de er i konstant udvikling, og at de forskellige positioner kan forstås på en måde, så de belyser forskellige sider af det læringsteoretiske felt. (...) Bogen er primært tænkt til læreruddannelsen og læreres efteruddannelse, og især til første gruppe må den siges at være yderst relevant, da man får en fin indføring i de forskellige positioner.' - FolkeskolenLæs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Læreren og de urolige elever – hvad stiller man op? Niels EgelundTrykt i Uro og disciplin i skolen, 1. udgave 2006 1.e-bogsudgave 2009© Roskilde Universitetsforlag, 2006

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Inklusionsindsatsen i DanmarkAf Camilla Brørup Dyssegaard og Niels EgelundMed udgangspunkt i ”Dokumentationsprojektet” fremlægger forfatterne i denne artikel evidens for, hvordan det står til med inklusionen i Danmark. Resultaterne peger på, at skoleledelserne stadig står over for betydelige udfordringer, blandt andet når det drejer sig om kompetenceudvikling af skolens professionelle.Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksisAf Helene RatnerMed fordringen om inklusion opstår der en række dilemmaer i skoleledelsens arbejde. Denne artikel peger på disse dilemmaer og skaber derigennem en bevidsthed om inklusionens udfordringer, der kan hjælpe skolens ledelse til at bygge bro mellem idealet om inklusion og den konkrete praksis.Skolens arbejde med udvikling af inkluderende klasseledelseAf Mette Molbæk og Susan TetlerUdvikling af skolens praksis kommer ikke af sig selv, men kræver en rammesætning og løbende evaluering udført af skolens ledelse og lærere. Artiklen her præsenterer en konkret model til at arbejde med at udvikle en inkluderende klasseledelse ud fra flere dimensioner: den rammesættende,den relationelle, den didaktiske og den organisatoriske dimension.Skolekulturen som inklusionsstrategiAf David MitchellDavid Mitchell har gennem en omfattende metaanalyse af forskning på området fundet frem til 27 strategier, der har vist sig at have en inkluderende effekt i skolen. Her præsenteres strategi nummer 23, som ser nærmere på skolens kultur og ikke mindst skoleledelsens rolle i at skabe en inkluderende undervisning.

Urolige elever er kommet på dagsorden i den aktuelle skoledebat. Der er imidlertid hverken tale om en gentagelse af 1970'ernes pro et contra-diskussioner om disciplin i skolen eller om genindførelse af "den sorte skoles" autoritære pædagogik. I højere grad er der tale om en mere nuanceret debat om, hvordan skolen og dens aktører skal etablere en pædagogik, der formidler faglighed, og som kan tilgodese personlig udvikling og dannelse i en demokratisk orienteret skolehverdag. Samtidig er der også tale om en stillingtagen til, hvordan skolens og dens aktører vinder respekt for at udføre det nødvendige pædagogiske lederskab i forhold til eleverne.

»SPECIALPÆDAGOGIK i en brydningstid« rummer tolv artikler, hvis fælles mål er at styrke den kritiske og pædagogiske debat omkring specialpædagogikkens grundlag og udvikling. Ved indgangen til det 21. århundrede er specialpædagogikken præget af en række brydninger. Samtidig med at folkeskoleloven og FN-erklæringer fremhæver, at vi skal arbejde for en skole for alle og et samfund, der giver lige muligheder for mennesker med handicap, henvises stadig flere børn, unge og voksne til specielle pædagogiske foranstaltninger. Trods idealerne om inklusion og afkategorisering vokser interessen for diagnosticering og neuromedicinske beskrivelsesformer i praksis. Artiklerne kredser om sådanne paradokser og pejler aktuelle tendenser og problemstillinger inden for det specialpædagogiske område.   Bogen er redigeret af Jesper Holst, Søren Langager og Susan Tetler, og indeholder bidrag fra Kirsten Baltzer, Hans Clausen, Niels Egelund, Erik Jørgen Hansen, Mogens Hansen, Steen Hilling, Jesper Holst, Birgit Kirkebæk, Preben Kirkegård, Søren Langager, John Maul, Charlotte Ringsmose og Susan Tetler. Udgivelsen henvender sig til alle, der arbejder praktisk inden for det specialpædagogiske område, og de mange under uddannelse, som i deres arbejdsliv vil møde nogle af de børn, unge og voksne, der i dag påkalder sig specialpædagogisk opmærksomhed.

Sådan bliver vores børn dygtigere giver svar på mange af de spørgsmål, vi som forældre, lærere, pædagoger og politikere stiller os selv om børn og unges trivsel, læring og uddannelse. I bogen præsenterer Niels Egelund de væsentligste resultater fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning, så vi alle kan finde forskningsbaseret viden om, hvordan vores børn bliver dygtigere. Vi ved, hvilken forskel det gør, om børn går i dagpleje eller vuggestue. Vi ved, hvad normeringer betyder for børns udvikling i dagtilbuddet. Vi har fået svar på, hvordan karakterniveauet i 9. klasse er påvirket af klassekvotienterne. Vi ved, at en lille skole ikke nødvendigvis betyder dygtigere elever. Vi har dokumenteret, at alvorlig mobning påvirker elevernes afgangskarakterer. Og vi ved, hvordan vi kan hjælpe vores børn med en god overgang til videre uddannelse. Med Sådan bliver vores børn dygtigere i hånden kan vi målrette vores politiske og pædagogiske indsatser, så vi også i fremtiden sikrer de bedste betingelser for, at vores børn bliver så dygtige, som de kan.

"Folkeskolens udfordringer" er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krævende benspænd lige nu: 1) førskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestørrelse og læring, 4) lærerkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne.Løsningerne for den danske folkeskoles fem største udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forældre, pædagoger, lærere, skoleledere etc.) kan læse med.

Fællesskaber, trivsel og elevernes interaktion med omgivelserne i skolenskaber de bedste betingelser for god læring. Forskning viser, at systematisk arbejde med læringsmiljøet på skolen giver resultater for elevernes læringsudbytte, socialt og fagligt. Dette arbejde har de bedste betingelser, hvis skolelederen sætter sig i spidsen for udvikling af skolens kultur, læringsmiljø og kommunikation.Læringsmiljøet er centralt for at forstå elevernes læringsresultaterog situation i skolen. Det er ikke kun undervisningen, der er central for læringsudbyttet, men også det klima eller miljø for læring som eksisterer på den enkelte skole. I læringsmiljøet finder vi værdier, holdninger, opfattelser og prioriteringer i skolen.Skolelederen kan betragtes som en bærer af skolens kultur og læringsmiljø og former gennem denne rolle de vigtige rammer, inden for hvilke skolen skal udvikle sig. Rummelighed i undervisningen og elevernes tilegnelse af faglig kunnen skal gå hånd i hånd. På vejen mod øget rummelighed er det en ledelsesmæssig udfordring for skolelederenat sikre balancen mellem rummelighed i undervisningen og elevernes faglige udvikling. Denne ledelsesmæssige udfordring giver antologiens bidragydere bud på ved at stille skarpt på læringsmiljø, specialundervisning, fælles læring og brud på myten om den sociale arv.Antologien indeholder bidrag fra Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Jens Andersen, Niels Egelund og Ole Hansen.Bogen er den første i en række temaer om implementering af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse), www.lp-modellen.dk.

Denne bog rummer den første egentlige dybtgående undersøgelse af specialundervisningen i Danmark. Undersøgelsen peger på mange paradokser, men det vigtigste fund er, at en række skoler faktisk er i stand til at være meget rummelige. Det kræver imidlertid en fleksibilitet i den almindelige undervisning. Det betyder ikke, at specialpædagogik som et begreb overflødiggøres, tværtimod. Den moderne definition på specialpædagogik bliver, at det er betegnelsen for en pædagogisk virksomhed, der sættes ind for at forhindre en udgrænsning af individer eller grupper af individer på grund af disses forskelligheder. Målet er at tage hensyn til eller ligefrem udnytte menneskelige forskelligheder, og så har vi den rummelige, inkluderende skole - skolen for alle.Bogen kan med udbytte læses af lærere, forældre, skolebestyrelser,  kommunale og amtslige forvaltninger og skolepolitiske beslutningstagere.

"Sådan bliver vores børn dygtigere" giver svar på mange af de spørgsmål, vi som forældre, lærere, pædagoger og politikere stiller os selv om børn og unges trivsel, læring og uddannelse. I bogen præsenterer Niels Egelund de væsentligste resultater fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning, så vi alle kan finde forskningsbaseret viden om, hvordan vores børn bliver dygtigere. Vi ved, hvilken forskel det gør, om børn går i dagpleje eller vuggestue. Vi ved, hvad normeringer betyder for børns udvikling i dagtilbuddet. Vi har fået svar på, hvordan karakterniveauet i 9. klasse er påvirket af klassekvotienterne. Vi ved, at en lille skole ikke nødvendigvis betyder dygtigere elever. Vi har dokumenteret, at alvorlig mobning påvirker elevernes afgangskarakterer. Og vi ved, hvordan vi kan hjælpe vores børn med en god overgang til videre uddannelse. Med "Sådan bliver vores børn dygtigere" i hånden kan vi målrette vores politiske og pædagogiske indsatser, så vi også i fremtiden sikrer de bedste betingelser for, at vores børn bliver så dygtige, som de kan.

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.

ATK-vejledning i praksis - en del af skolens udvikling giver et aktuelt overblik over det væsentligste indhold af AKT-arbejdsområdet. Efter en indledende introduktion til skolens aktuelle situation og AKT-arbejdets baggrund, indhold og hensigtsmæssige struktur tilbyder antologien et inspirerende indblik i AKT-arbejdet i praksis på en række centrale områder. Med dette udgangspunkt præsenteres læseren for den nyeste viden inden for faget og for konkrete redskaber til at håndtere AKT-arbejdet, for eksempel i forbindelse med klasseledelse, klasseproblematikker, sociale kompetencer hos elever, de stille elever, forældresamarbejdet, tidlig identifikation af problemer og forventninger til AKT-vejlederens kompetencer.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Kunnskap og symbolsk dominans – en studie av kampen om barnehagenKompetencemål i den nye læreruddannelseTvå läroböckers bild av recensionsskrivandeBarns medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkelse om barnehagens innholdKommentar: Dygtige lærere er en forudsætning for folkeskolens resultater

Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassensfællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Der er tale om et system, hvor læreren leder arbejdet i klassen, hvorefter eleverne kan overtage – i hvert fald en god del af – ansvaret for egen læring.Undervisningsdifferentiering – status og fremblik bringer ny viden i spil,idet en række centrale aktører på det pædagogiske forskningsfelt og enrække praktikere sætter fokus på området. Kapitlerne giver til sammen et bredt billede af undervisningsdifferentieringens formål, principper, midler og resultater. Bogen beskæftiger sig således med undervisningsdifferentiering i forhold til:• Enhedsskole• Læseundervisning• Elever med særlige forudsætninger• Praktisk orienterede elever• Læreruddannelsen• PPR• LP-modellen• Lærerassistenter• Nordiske erfaringerBogen indeholder bidrag af Frans Ørsted Andersen, Elisabeth Arnbak,Camilla Brørup Dyssegaard, Peder Haug, Dorthe Lau, Per Fibæk Laursen,Poul Nissen, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Dorthe Klint Petersen, JensRasmussen og Niels Egelund, der har redigeret bogen.

Denne antologi beskriver elevplanens baggrundog teori samt de praksiserfaringer, som foreligger fra Danmark og udlandet (ikke mindst Sverige). Praksiseksemplerne viser en mangfoldighed af måder, hvorpå man kan arbejde med elevplaner, og bogen vil derfor være til inspiration for studerende samt skoleledere og lærere, der er i gang med at udvikle elevplaner.Antologien henvender sig til lærere, skoleledere, pædagogiske konsulenter og studerende.

Modersmålsundervisningen er et kontroversielt emne i den aktuelle politiske og pædagogiske debat. Beslutninger om at tilbyde modersmålsundervisning skal fremover være et kommunalt anliggende. Det bestemte man i foråret 2002 fra centralt hold. Følgen blev, at et flertal af kommuner - ikke mindst af økonomiske grunde - bestemte sig for ikke længere at tilbyde denne undervisning. Samtidig blev det dog også udmeldt, at regeringen ville støtte en indsats inden for modersmålsundervisningen i førskolealderen med ét år. De analyser, der gennemføres i denne bog, hvor der også sammenlignes med Sverige, peger på, at der er en række områder, hvor vi i Danmark ikke er gode nok, og den lægger dermed op til debat om en ændret indsats.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Inklusion i Danmark – hvilke konsekvenser har begrebsdefinitioner for den pædagogiske praksis?- Inkludering och skolans osäkerheter – att stödja professionella att lära - Excellens, likvärdighet och fokus på lärande – ett finländskt perspektiv på inkludering- Norsk skole anno 2013: Økende ekskludering under dekke av inkludering? - Vardagsanknytning i biologiböcker- Kommentar: Tid til undervisning og læring – kvantitet og kvalitetTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Gennemførelse i uddannelsessystemet - hvilke barrierer er der? Af Niels Egelund.- Parat til uddannelse? Af Bjarne Lundager Jensen og Line Gry Knudsen.- Fokus på nye former for kvalitet på daginstitutionsområdet. Af Bente Jensen og Sven Bremberg.- Relasjonsorienteret praksis og stabile læringsfellesskap - kontekstuelle og relasjonelle forhold i klasserom på skoler med lite atferdsproblemer. Af Anne Kostøl og Sølvi Mausethagen.- Inkludering för ökad måluppfyllelse ur elevperspektiv. Af Elisabeth Persson og Bengt Persson.- Kommentar: Fra didaktik til yrkesdidaktik. Af Bjørn Magne AakreTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Forskningsmæssigt belæg for brug af ny og nyttig videnDet er karakteristisk for den pædagogiske forskning i Danmark, at der hidtil har været relativt få ressourcer til at undersøge de faktorer, der påvirker elevernes adfærd og læring i grundskolen. Via litteraturstudier er det påvist, at lærernes faglighed, lærer-elevrelationer, klasseledelse og feedback på elevernes arbejde præger elevernes udbytte af undervisningen.Sådanne studier følges nu op af forskning i tilknytning til skoleomfattende arbejde med faktorer, der præger elevernes trivsel, adfærd og læring. Det sker med særligt henblik på aktiviteter baseret på LPmodellen for pædagogisk analyse og tiltagsudvikling. Den skoleomfattende indsats baseret på LP-modellen stimulerer en mentalitetsændring, som gør det muligt at tænke nyt om kendte problemer i skolens praksis og læringsmiljø. De deltagende lærere og pædagoger gør nærmere bestemt erfaringer med en systematisk fremgangsmåde, som er tilpasset udfordringer, som de identificerer. Deres indsats fører til øget opmærksomhed på miljøfaktorer, som de har mulighed for at gøre noget ved.LP-modellen er en "social model med vægt på at identificere og reducere eller helt fjerne faktorer, som skaber afstand mellem ønskede og faktiske situationer i undervisningen og skolens læringsmiljø.

Modersmålsundervisningen er et kontroversielt emne i den aktuelle politiske og pædagogiske debat. Beslutninger om at tilbyde modersmålsundervisning skal fremover være et kommunalt anliggende. Det bestemte man i foråret 2002 fra centralt hold. Følgen blev, at et flertal af kommuner - ikke mindst af økonomiske grunde - bestemte sig for ikke længere at tilbyde denne undervisning. Samtidig blev det dog også udmeldt, at regeringen ville støtte en indsats inden for modersmålsundervisningen i førskolealderen med ét år. De analyser, der gennemføres i denne bog, hvor der også sammenlignes med Sverige, peger på, at der er en række områder, hvor vi i Danmark ikke er gode nok, og den lægger dermed op til debat om en ændret indsats.

Uro og disciplin til diskussion Niels Egelund, Helle Jensen og Erik SigsgaardTrykt i Uro og disciplin i skolen, 1. udgave 2006 1.e-bogsudgave 2009© Roskilde Universitetsforlag, 2006