Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Forholdsregler - Sidsel Falsig Pedersen - Bog

- noveller

Bag om Forholdsregler

Efter de anmelderroste "En hel dags kærlighed" (roman, 1997) og "Ejerskifte" (noveller, 2000) bekræfter Sidsel Falsig Petersen her sit lysende skrivetalent med endnu en perlerække af absurde, underfundige og groteske historier. Det er små raffinerede fortællinger, hvoraf de fleste kun varer et par sider, men alligevel formår at fortælle en sluttet historie. Gennemgående temaer er bl.a. forfængelighed, sårbarhed, frygtsomhed, overfladiskhed, jalousi, stolthed – der som titlen signalerer ofte ses i parforholdets optik. Sitrende skarpt, både balstyrigt morsomt og isnende forstemmende. Pressen skrev: "Hun balancerer hårfint mellem det helt hverdagsagtige og så et lidt surreelt univers i sine skildringer af forholdet mellem mennesker... Der er meget humor hos Sidsel Falsig Pedersen, og hun bruger den elegant til at få afdækket de forholdsregler, der gør sig gældende mellem mennesker. Alle de spil som også er en del af menneskelige forhold, hvor man dækker sig ind under jalousiens maske for ikke at få noget i klemme, får hun med ganske enkle greb op at svinge."  - Berlingske Tidende "Samlingens dobbelttydige titel, 'Forholdsregler', er derfor suverænt velvalgt... Novellernes filmiske og stilsikre gang udspringer af, at alle sproglige overflødigheder er barberet væk, ligesom alle forklaringer er udeladt og må hentes mellem linjerne. Falsig Pedersen skærer ind til benet uden at spilde en eneste bloddråbe. Men samtidig uden at stilen bliver kedelig. Sproglige klicheer vendes på hovedet og gives en ny mening. Og det dunkle livssyn holdes fint i ave med en afvæbnende humoristisk tone... Hverdagsprosaen klæder Falsig Pedersens pen, og hermed ser det ud til, at mesterlige Helle Helle endelig har fundet sin overkvinde udi sproglig skarphed, antydningens kunst og afdækningen af den grumsede kommunikation mennesker imellem."  -  Politiken "Man snapper begejstret efter vejret. Efter at have læst et par alt for glatte kvinderomaner i stræk om ulykkelig kærlighed, er det voldsomt opløftende at begive sig ind i Sidsel Falsig Pedersens ultrakorte og helt prunkløse noveller om alt muligt forskelligt... Hun kan det der med at lægge linealen skævt ned over papiret, skrive på pausen mellem to ord, se verden mellem pegefinger og langfinger, spore forandringen i en ny frisure og opsnappe ironien i en pludselig tavshed... Sidsel Falsig Pedersen er en pragtfuld fortæller, og det er ganske utroligt, hvad hun kan se igennem et par sammenknebne, skælmske øjne."   -  Jyllandsposten "Novellerne er først og fremmest små, sofistikerede og meget koncentrerede mesterværker i deres evne til raffineret at beskrive indre forløb og følelsesregistreringer især i konfliktsituationer."  -  Nordjyske Stiftstidende "De er korte, de er skarpe, de er underfundige, de er fabelagtigte... Små, raffinerede, absurde, groteske og underfundige... Det er storslået og kondenseret læsning.   -  Jydske Vestkysten ”Hendes sprog krøller indad og opad, laver pludselig en piruette eller står pludselig uden varsel bomstille. Det gør novellesamlingen dybt underholdende på grænsen til det geniale.”  -  Femina

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788779731530
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Udgivet:
  • 20. oktober 2005
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 142x220x10 mm.
  • Vægt:
  • 164 g.
Leveringstid: Ukendt - mangler pt.
Forlænget returret til d. 31. januar 2025
  •  

    Kan formentlig ikke leveres inden jul

Beskrivelse af Forholdsregler

Efter de anmelderroste "En hel dags kærlighed" (roman, 1997) og "Ejerskifte" (noveller, 2000) bekræfter Sidsel Falsig Petersen her sit lysende skrivetalent med endnu en perlerække af absurde, underfundige og groteske historier. Det er små raffinerede fortællinger, hvoraf de fleste kun varer et par sider, men alligevel formår at fortælle en sluttet historie. Gennemgående temaer er bl.a. forfængelighed, sårbarhed, frygtsomhed, overfladiskhed, jalousi, stolthed – der som titlen signalerer ofte ses i parforholdets optik. Sitrende skarpt, både balstyrigt morsomt og isnende forstemmende.
Pressen skrev:
"Hun balancerer hårfint mellem det helt hverdagsagtige og så et lidt surreelt univers i sine skildringer af forholdet mellem mennesker... Der er meget humor hos Sidsel Falsig Pedersen, og hun bruger den elegant til at få afdækket de forholdsregler, der gør sig gældende mellem mennesker. Alle de spil som også er en del af menneskelige forhold, hvor man dækker sig ind under jalousiens maske for ikke at få noget i klemme, får hun med ganske enkle greb op at svinge."  - Berlingske Tidende
"Samlingens dobbelttydige titel, 'Forholdsregler', er derfor suverænt velvalgt... Novellernes filmiske og stilsikre gang udspringer af, at alle sproglige overflødigheder er barberet væk, ligesom alle forklaringer er udeladt og må hentes mellem linjerne. Falsig Pedersen skærer ind til benet uden at spilde en eneste bloddråbe. Men samtidig uden at stilen bliver kedelig. Sproglige klicheer vendes på hovedet og gives en ny mening. Og det dunkle livssyn holdes fint i ave med en afvæbnende humoristisk tone... Hverdagsprosaen klæder Falsig Pedersens pen, og hermed ser det ud til, at mesterlige Helle Helle endelig har fundet sin overkvinde udi sproglig skarphed, antydningens kunst og afdækningen af den grumsede kommunikation mennesker imellem."  -  Politiken
"Man snapper begejstret efter vejret. Efter at have læst et par alt for glatte kvinderomaner i stræk om ulykkelig kærlighed, er det voldsomt opløftende at begive sig ind i Sidsel Falsig Pedersens ultrakorte og helt prunkløse noveller om alt muligt forskelligt... Hun kan det der med at lægge linealen skævt ned over papiret, skrive på pausen mellem to ord, se verden mellem pegefinger og langfinger, spore forandringen i en ny frisure og opsnappe ironien i en pludselig tavshed... Sidsel Falsig Pedersen er en pragtfuld fortæller, og det er ganske utroligt, hvad hun kan se igennem et par sammenknebne, skælmske øjne."   -  Jyllandsposten
"Novellerne er først og fremmest små, sofistikerede og meget koncentrerede mesterværker i deres evne til raffineret at beskrive indre forløb og følelsesregistreringer især i konfliktsituationer."  -  Nordjyske Stiftstidende
"De er korte, de er skarpe, de er underfundige, de er fabelagtigte... Små, raffinerede, absurde, groteske og underfundige... Det er storslået og kondenseret læsning.   -  Jydske Vestkysten
”Hendes sprog krøller indad og opad, laver pludselig en piruette eller står pludselig uden varsel bomstille. Det gør novellesamlingen dybt underholdende på grænsen til det geniale.”  -  Femina

Brugerbedømmelser af Forholdsregler



Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.