Bøger udgivet af Dafolo A/S

Målgrupper: 1.-2. kl.Letlæsningshæfte om Kasper, der skal på tur i skoven. Mon der er myg?. Kasper er en helt almindelig dreng i 1. klasse. Ikke nogen superelev. Men en god kammerat og god til at finde på. Lix 5.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Pædagoger og lærere i skolen - sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne.Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.

Den debuterende Jan Svensson har skrevet en humoristisk roman - en sjælden fugl i dansk litteratur. Jørgensens flugt over plankeværket er en roman om en ærkekøbenhavner, og romanen er fortalt med ærkekøbenhavnsk lyrisk schwung. Forfatteren er sandelig også ærkekøbenhavner og - med stolthed -postbud.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse tæt på praksisAf Marianne Buhl Hornskov og Maria Holkenfeldt BehrendtMed udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)stiller denne artikel skarpt på, hvordan god skoleledelse tæt på undervisning og læring tager sig ud helt konkret.Når skoleledere observerer undervisningAf Malene RingvadDenne artikel giver et bud på, hvorfor undervisningsobservation er en god ide,hvordan det kan gribes an i praksis, og hvordan en eventuel observationsguide til lederen kan udformes.Lærende le-del-se eller ledet læring?Af Ingelin BurkelandDenne artikel fokuserer på, hvordan skolelederen skaber et godt og læringsfremmende miljø på skolen. Der argumenteres bl.a. for, at lederen skal turde vise noget af ”sig selv” og selv bane vejen for den gode læringsfremmende kultur.Viden – en fælles udfordring for ledelse og medarbejdereAf Søren Buhl HornskovMed afsæt i den internationale forsknings bud på, hvordan skoler succesfuldt kan udvikle og bruge viden, data og evidens i en undersøgende praksis, beskriver denne artikel de udfordringer der ligger i at skabe et godt vidensgrundlag for udvikling af skolen.Klumme: Skal vi ikke bare kalde ”læringsmålstyret undervisning” for undervisning?Af Peter Andersen

Målgrupper: 1.-2. kl.Letlæsningshæfte om Kasper, der skal lære at læse. Det er sjovt synes Kasper. Han er en helt almindelig dreng i 1. klasse. Ikke nogen superelev. Men en god kammerat og god til at finde på. Lix 7.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Fra udsat – til paratAf Per Schultz JørgensenParathed er et centralt begreb inden for uddannelsestænkningen. Men det overses ofte, at parathed er noget, man opnår i et socialt samspil med andre. Vægten ligger på sociale relationer, tilknytning, anerkendelse og den tro på sig selv, som man får i en gruppe af jævnaldrende, hvor man føler sig hjemme og accepteres. Dette er ofte vanskeligt for børn og unge, som ikke bliver bakket ophjemmefra.Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børnAf Claus Holm ThomsenI de senere år er meget sket med hensyn til udvikling og udbredelse af psykologisk og pædagogisk viden om børnene og deres problemer. Personale har været på kurser og temadage i massevis, og det er fint. Men viden alene skaber ikke kvalificeret handling, hvis ikke de organisatoriske rammer er klare, og hvis ikke kommunale ledelser på alle niveauer følger systematisk op på, ombeskrevne procedurer følges.Det såkaldt ”svære” er ikke sværtAf Bodil BøgebjergRuds Vedby Skole blev fremhævet i EVArapporten ”Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner - Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis” (Danmarks Evalueringsinstitut 2012), fordi de i særlig grad har formået at skabe et godt samarbejde med forældre i socialt udsatte områder. I denne artikel fortæller skoleleder Bodil Bøgebjerg om skolens praksis påområdet.Er klasseledelse et manualiseret og konceptualiseret modefænomen?Af Peter AndersenI denne artikel sættes der spot på klasseledelsesbegrebet. Klasseledelse kan forstås på mange måder, men begrebet er så centralt, at det er nødvendigt, at vi er præcise i forhold til, hvad vi taler om, og hvilke begreber vi bruger. De forskellige betydninger har konsekvenser for den praktiske pædagogiske udførsel af klasseledelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Kend jeres virkning - Interview med John HattieAf Claus HolmDet er med stolthed, at Skolen i Morgen kan bringe dette interview med en af uddannelsesområdets vigtigste stemmer r: den newzealandske professor John Hattie, som er manden bag verdens mest omfattende undersøgelse af, hvadder virker i undervisningen.John Hatties feedbackmodel som kommunikativ læringsgenerator i skolenAf Kirsten Hyldahl PedersenI denne artikel præsenteres en hjørnesten i John Hatties forskning: feedbackmodellen. Effektiv feedback er en af de væsentligste måder, hvorpåelever kan bevidstgøres om deres egen læring – og den bevidste, synlige læring er samtidig en af de vigtigste veje til at øge læringen.Visualisering som kommunikationsværktøjAf Marianne UbbeHvad har gråt teaterkulissepapir og farvestrålende tuscher at gøre med moderne skoleledelse? Artiklens forfatter argumenterer for at bruge konkret visualisering som led i kommunikationen ledelse og medarbejdere imellem. Også når det er den vanskelige samtale, der skal tages.SMTTE-modellen: en struktur for pedagogisk oppmerksomhetAf Hallvard HåsteinArtiklens forfatter er udvikler af den kendte SMTTE-model, som er et af de mest anvendte kommunikations- og udviklingsredskaber herhjemme. Artiklen redegør for SMTTE-modellens baggrund og anvendelse, samtidig medat modellen sættes ind i et skoleledelsesmæssigt perspektiv.Udfordringer i kommunikationen – om at mestre meningAf Claus MadsenGå altid tilbage til en fuser! Denne artikel argumenterer for, at man som leder skal kigge nærmere på de kommunikationssituationer, der ikke fungerer. Vi kan lære meget af at metakommunikere og metareflektere – altså at gå tilbagetil en samtalemæssig ’fuser’ for at blive klogere på, hvad det var, der skete.Den anerkendende samtale mellem leder og medarbejderAf Birte HjortdalArtiklen stiller spørgsmålstegn ved, om et af tidens mantraer ”den anerkendende samtale” overhovedet kan forenes med det asymmetriskemagtforhold, som er et vilkår i relationen mellem leder og medarbejder. Artiklens forfatter er både skoleleder og eksamineret familieterapeut og trækker på viden fra begge områder i denne artikel.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Er der en skoleleder på denne skole? – Om læsevejlederen i ledelsens skyggeAf Jørgen KuhlmannLæsning og skrivning i fagene er en opgave for hele skolen, men det er ofte læsevejlederen, der står i spidsen for implementeringen. Artiklens forfatter argumenterer for, at læsevejlederfunktionen er kompleks og kræver tydelig ledelse.Faglig læsning på TrekronerskolenAf Annette CarlssonSkoleleder Annette Carlsson beskriver i denne artikel, hvordan de på Trekronerskolen har arbejdet målrettet med faglig læsning og skrivning i alle fag. Forløbet har været en succes, men hun understreger, at det er vigtigt, at der arbejdes med den fortsatte implementering og forankring af læsning i alle fag.Projektledelse i folkeskolen - et perspektiv på implementering af læsefaglige projekterAf Astrid KiltEt fælles fokus på faglig læsning og skrivning er en udfordring, som kan vække både modstand og begejstring. Astrid Kilt giver med denne artikel en introduktion i projektledelsestankegangen med fokus på, hvordan skolelederen kan støtte op og hjælpe lærerne i deres daglige projektarbejde.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ny Nordisk Skole skal inspirere resten af verdenChristine Antorini ønsker, at Ny Nordisk Skole skal inspirere resten af verden, fordi skolesystemet i Norden kan noget særligt.Mere frihed, styrket faglighed og øget internationalisering i folkeskolenMai Henriksen ser folkeskolen som fremtidens vækstdynamo, hvor samarbejde, innovation og iværksætteri skal udvikles.Ny Nordisk Skole skal være mere end bare et fancy navnVera Rosenbeck påpeger, at det er et kardinalpunkt, at reformen gror nedefra, ellers kan den ikke skabe reelle forandringer.Ny Nordisk Skole … også for forældre!Benedikte Ask Skotte ser flere spor af noget kendt i Ny Nordisk Skole og spørger, hvad der egentlig kan betegnes som det nye? Men giver samtidig tilsagn om, at forældrene gerne vil være med.Hvor skal vi hen, du?Claus Hjortdal ser Ny Nordisk Skole som den pædagogiske del af skolens aktuelle reformtilgange og tillægger projektet potentiale som inspirator til den nødvendige skoleudvikling.Ny Nordisk Skole – folkeskolereform og de frie grundskolerKurt Ernst mener de klare mål, dogmerne og manifestet rammer ind i de frie skolers pædagogiske grundlag og selvforståelse.Ny Nordisk Skole – en uddannelsesrevolutionSinne Pedersen værdsætter, at der efter mange år med et væld af lovændringer på skoleområdet nu er etableret en anden udviklingstilgang.Ny Nordisk Skole er muligvis folkeskolens sidste redningNiels Chr. Sauer mener, at projektet er det første initiativ i lang tid, der går op imod 90’ernes new public management-regime.Hovedpunkter i årets lovprogram på skoleområdet

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Høje forventninger til alleAf Rikke Steensig og Henriette HolscherHøje forventninger til alle elever kræver løbende dialog og refleksion blandt ledelse og lærere. For hvad er høje forventninger, hvordan fastholder man dem, og hvordan kommer de konkret til udtryk i arbejdet med eleverne? Danmarks Evalueringsinstitut har netop udgivet rapporten Høje forventningertil alle elever og beskriver i denne artikel hovedpointerne i undersøgelsen.Høje forventninger i fællesskabAf Vera RosenbeckFormanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, kommenterer her på det forhold, at der mangler systematisk arbejde med høje og tydelige forventninger til eleverne. For mange elever består evalueringen af den årlige elevplan uden indlagte refleksioner om udviklingsmuligheder.Høje forventninger til alle elever er et mustAf Sinne PedersenSkoleleder Sinne Pedersen fremhæver i denne artikel, at mange lærere oplever det problematisk at være tydelig omkring målene for den enkelte elev, når det gælder elever i særlige udfordringer, fagligt eller socialt. Bekymringen går på, hvad det gør ved en elev med faglige udfordringer, når det bliver tydeligt, at denne ikke er på niveau.Pygmalion-effekten i professionelle læringsfællesskaberAf Thomas AlbrechtsenDer kan være tre grunde til, at en elevs faglige præstationer hænger sammen med lærerens forventninger til eleven: Den første grund kan være, at læreren med rimelig præcision kan forudsige, hvordan en elev vil klare sig. For det andet kan der være en sammenhæng, når læreren har en fejlopfattelse af eleven. Den tredje grund kan være, når der er tale om en selvopfyldende profeti: Pygmalion-effekten.Skoleledelse i den målreflekterede skoleAf Ulla SjørupSkolens kerneydelse er undervisning, og formålet med skolens arbejde er optimal læring for den enkelte klasse og elev. Høje forventninger, klare mål for undervisningen og tydelig feedback er basis for, at eleven føler sig anerkendt og kan udnytte sit fulde læringspotentiale.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Når fag og skole er udfordret af nye digitale teknologierAf Karsten GyntherArtiklens forfatter redegør for, hvordan vi netop nu ser en ”tredje bølge” afit-integrationsforsøg i folkeskolen. Første bølge handlede primært om lærernes basale it-færdigheder. Anden bølge handlede om generel integration af it i undervisningen, og nu er fokus på integration af it i skolens fag. Men hvad skal der til, for at it kan integreres i skolens fag på en måde, så undervisningenlever op til Fælles Mål?It og skoleudvikling – ledelsens rolleAf Roland HachmannSkolelederen skal ikke nødvendigvis have viden om brugen af it i det enkelte fag, men må have en viden om it på et andet og mere overordnet niveau. Det handler for lederen om at have forståelse for blandt andet digital læremiddelkultur, skoleudvikling og innovative forandringsprocesser. Artiklen sætter fokus på, hvordan it ændrer måden at drive skole på.Inklusion og undervisningsdifferentiering – med digitale værktøjerAf Ole Christensen og Steen SøndergaardInklusion og undervisningsdifferentiering er to sider af samme sag, og i skolen er der behov for udvikling af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn får bedre mulighed for at være aktive deltagere i undervisningen. Artiklen giver nogle bud på, hvordan brugen af digitale værktøjer og digitale medier kan medvirke til udvikling af nye læringsrum og læringsformer i skolenog dermed lægge op til andre lærer- og elevroller.Et pilotprojekt med iPads på GrønvangskolenAf Jan AsklundArtiklens forfatter er afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og fortæller her om skolens erfaringer med at implementere iPads i undervisningen. Fra 7. klasse kan eleverne vælge sig ind på seks linjer, herunder en it- og medielinje. I linjetimerne arbejdes der med præsentationer, fotofortællinger, videohistorier. Fælles for elevernes tilgang til opgaverne er, at de selv finder niveauet og måden at løse opgaverne på.Ny forskning i skoleledelse5 skarpe til Hanne Knudsen, lektor i pædagogisk ledelse ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye organiseringer af ledelse i skolen – fra selvledelse til medledelseAf Tue Sanderhage og Camilla WangSkolen er midt i en forandringsproces, og det giver forandringer i relationen mellem organisation, leder og medarbejder. Artiklen går tæt på disse relationer og ser på, hvordan de gensidigt påvirker hinanden. En gensidig påvirkning der kalder på, at ledelse bliver et fælles anliggende for alle skolens aktører.Tænketeknologier. Når forandringer består – projekter forgårAf Helle Bjerg og Dorte StaunæsNye arbejdstidsaftaler og en skolereform har ændret dagsordenen på skoleledelsesområdet. Det gør det mere relevant end nogensinde at tale om forandringsledelse i folkeskolen. Forandringsledelse handler nemlig ikke omat forandre et felt, som ellers ville stå stille. At lede på forandring handler også om at lede i forandring.Oplyst enevælde – eller dialogisk ledelseAf Claus MadsenFremover skal skolelederen i langt højere grad tilpasse tildelingen af arbejdsopgaver ud fra konkrete og differentierede vurderinger med afsæt i den enkelte lærers kompetencer og formåen. Artiklen giver et bud på, hvordander konkret kan arbejdes med skolens samlede kompetencebehov med henblik på strategisk kompetenceudvikling i organisationens interesse.Ledelse af styrkebaserede fællesskaber – hvor lærerne har det godt og gør det godtAf Anne LinderDenne artikel argumenterer for, at et betydningsfuldt pædagogisk centrum er autenticitets- begrebet og det, forfatteren kalder ”styrkesproget”, fordi det rummer et potentiale, der kan medvirke til at optimere læringen, trivslen og udviklingen – til gavn for både individ og fællesskab.Tydelige og faste rammer gavner alle eleverAf Søren C. WinterSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop udgivet rapporten Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. Tydelige faglige rammer, konsekvent klasserumsledelse og et godt klassemiljø er nøgleord i rapportens konklusioner, men rapporten byder også på overraskelser.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Entreprenørskab, skole og dannelseAf Anders RasmussenI artiklen stiller Anders Rasmussen spørgsmålet: Hvordan skaber og danner vi elever og studerende, som er i stand til at tage initiativ til og indgå i entreprenørielle processer? På den baggrund præsenteres fire dimensioner, som kan understøtte dannelsen af det entreprenørielle menneske, ligesom detkonkretiseres, hvordan de fire dimensioner kan inddrages.Er innovation og entreprenørskab overhovedet noget for skolen?Af Lene Tanggaard og Rikke JohannesenArtiklen opridser mulige forskelle og ligheder mellem populære begreber som kreativitet, innovation, iværksætteri, entreprenørskab og foretagsomhed og uddyber, hvordan entreprenørskabsundervisning kan være en bæredygtig fornyelse af pædagogisk praksis. Desuden drøftes kort skoleledelsens rolle iambitionen om at skabe en mere innovativ kultur i skolen.Innovation på skolens indre linjer - skolereformens dobbelte bundlinjeAf Morten FiskerFolkeskolen, som vi kender den i dag, er i klemme mellem sine fysiske rammer og sin pædagogiske og organisatoriske intention. Nok så mange strukturændringer løser ikke opgaven – det gør kun mentale ombygninger, ændringer i den måde hvorpå vi tænker og brugers skolens rum. Forfatteren oplister en række eksempler på, hvordan der kan skabes forandringer i skolerne, som kan levere bedre læring for pengene og tilbyde synlig merværdi for lærere, elever og forældre.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Skoleledere og lærere styrer skoleudviklingAf Per Fibæk LaursenSom svar på spørgsmål om, hvordan skolen faktisk udvikler sig, præsenterer Per Fibæk i denne artikel begrebet ”dynamisk konservatisme”. En af de centrale pointer er her, at udvikling sker, men det går langsomt. Og den må trækkes af skoleledere og lærere, hvis den skal blive succesfuld.Skoleudvikling i arbejdet med en reformAf Morten Kirk JensenNår en ny reform skal implementeres, er der mange overvejelser, man må gøre sig på kommunalt niveau. I denne artikel præsenterer skolechefen i Kolding Kommune, hvilke fokuspunkter de arbejder med for at sikre en styrket ledelse, der involverer medarbejderne i forandringerne.Folkeskolereform i Hjørring KommuneAf Kristine Vita Fooken Jensen, Karsten Poulsen og Jais Brændgaard HeilesenHjørring Kommune blev landskendt for at ville nedlægge SFO’er som et led i implementeringen af folkeskolereformen. Men det er langt fra hele historien. I denne artikel præsenteres seks billeder på, hvordan fremtidens skole kan se ud i Hjørring – og flere spændende bud på, hvordan visionerne kan realiseres.Pædagoger skal sikre fokus på børnenes fællesskaber og sociale relationerAf Jane Vejen BonifaceI Silkeborg Kommune arbejder de konkret med at definere pædagogernes rolle i den kommende ændrede skoledag. Og det er ikke småting, som pædagogerne kan byde ind med i understøttelsen af elevernes læring og trivsel.Det fleksible læringsrumAf Christina Hoe Larsen, Mette Vad Hansen og Poul Rask NielsenArtiklen præsenterer erfaringer fra et udviklingsprojekt på Fjerritslev Skole, derhavde til formål at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger i en udvidet skoledag i indskolingen. Således tog de hul på flere af de forandringer, som mange skoler kan se frem til i implementeringen af folkeskolereformen.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Undervisningens organisering – hvad virker?Af Peter WickHvilken betydning har skolelederen og læreren på elevens læringsudbytte, og hvilke faktorer kan medvirke til at højne dette udbytte? Med udgangspunkt i John Hatties forskning giver denne artikel et indblik i, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, sådan at eleven får det størst mulige faglige udbytte.Undervisningens kvalitet – strategier og metoder i undervisningsforskningenAf Andreas HelmkeDette uddrag fra bogen Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet præsenterer to perspektiver på, hvad der kan kaldes ”god undervisning”: Det ene perspektiv ser på processen, mens det andet beskæftiger sig med produktet eller effekten. Helmke argumenterer her for, at undervisning må vurderes ud fra begge perspektiver, hvis man vil kunne sige noget meningsfuldt om dens kvalitet og om sammenhængen mellem kvalitet og effekt.Fra idealer til inklusion med effektAf Camilla DyssegaardDen inkluderende skole har været et politisk ideal i mange år. Den praktiske udformning og implementering af inkluderende tiltag indebærer dog stadig en række udfordringer for både lærere og skoleledere. Ikke mindst, når man skal vurdere, hvad der virker. Artiklen her viser inklusionsbegrebets vej fra politiskeerklæringer til en konkret udfordring, som kræver viden om både forskning og effekt.God skoleledelse gøres i samspilAf Marianne Nykjær MadsenSamarbejdet mellem ledelse og lærere står centralt i denne artikel, som præsenterer resultater fra en undersøgelse af lærere og lederes oplevelse af ledelseshandlinger, der kan bidrage til at kvalificere lærerarbejdet. Her spiller etableringen af en form for makkerskab mellem lærere og ledelse en stor rollemed nøgleord som inddragelse, forventninger og anerkendelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse af folkeskolens samspil med lokalsamfundet – udfordringer og mulighederAf Eva SørensenSkolereformens tiltag om den åbne skole skaber nye muligheder for at inddrage lokale ressourcer. Dette kan samtidig ses som en udtryk for et skift i tænkningen om, hvordan man styrer og løser offentlige serviceopgaver. Artiklen her ser nærmere på den nye styringstænkning og på de særlige ledelsesudfordringer,der følger med.Ledelse af den åbne skole – fra sodavandsbesøg til samproduktionAf Mathilde Hjerrild CarlsenSkolens engagement i lokalsamfundet skal øges, så der skabes betingelser for samproduktion. Dette indebærer et større og mere forpligtende samarbejde om elevernes læring. Artiklen viser, at ledelse af disse samarbejder ikke kun skal betragtes som spørgsmål om motivation, processtyring og fælles målopsætning, men at det handler om at lede værdier og professionelle identiteter, hvor disse værdier og identiteter er til forhandling.Frivillig undervisningAf Lars Bo WestergaardHjørring Kommune blev landskendt, før folkeskolereformen blev gennemført, for deres tanker og visioner om en ny fritidsmodel for kommunen. I denne artikel fortæller en pædagogisk leder og en skoleleder i Hjørring Kommune om de første erfaringer med en fritidsmodel, der i høj grad involverer det lokalekultur- og foreningsliv.Sejren over ulvetimenAf Mikael JensenI Nr. Felding i Holstebro har de gode oplevelser med deres forenings-SFO, som var den første af sin slags i Danmark. Artiklen giver et indblik i de fordele, som de involverede parter oplever i samarbejdet, og hvad det bagvedliggende ønske med forenings-SFO’en er.Den læringsledede skole – ledelse ”all-inclusive”?Af Malou Juelskjær og Dorthe StaunæsDenne artikel udfolder den nuværende skolereform som en læringsreform og ser nærmere på, hvad det betyder for ledelsesformer. Begrebet ”psy-ledelse” præsenteres, når der skal ledes på at holde eleverne lærende og i bevægelse – deres kapaciteter potentialiseres. Med reformens ord: De skal blive så dygtige,som de kan.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Teamets arbejde med læringsmål – udvikling af en skolekultur med fokus på læringAf Lise MaylandArtiklen her beskriver, hvordan man som skole og team kan arbejde med at udvikle en praksis omkring læringsmål, der har betydning for såvel lærere som elever. Den giver blandt andet konkret inspiration til at tilrettelægge en proces omkring, hvordan læringsmål kan styrke og udvikle en skolekultur med fokus på læring inspireret af aktionslæringsmetode.”Vurdering for læring” i Vejen KommuneAf Henriette Vendelbo Eriksen og Helle Agerskov HøffnerVejen Kommune har rettet blikket mod Norge og er i fuld gang med implementeringen af ”Vurdering For Læring”, som er inspireret af det norske Undervisningsdirektorats nationale satsning af samme navn. Forfatterne beskriver, hvordan processen er tilrettelagt i Vejen Kommune, og hvad detteindebærer af udfordringer til såvel ledelsessom forvaltningsniveau.Målstyring og feedbackkultur – hinandens forudsætninger!Af Peter BrixenFor at målstyring i skolen skal have den ønskede effekt, er det centralt, at den følges af en løbende feedback på opnåelsen af målene. Det gælder formuleringen af mål på alle niveauer fra de nationalt formulerede resultatmål til den enkelte elevs læringsmål. Artiklen her beskriver blandt andet, at deter nødvendigt med en kulturændring, hvor feedback spiller en afgørende rolle.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Teamet som professionelt læringsfællesskabAf Lars QvortrupHvad er et professionelt læringsfællesskab (PLF) til forskel fra de team, vi kender i en dansk skolekontekst? Og hvorfor bliver det så væsentligt at transformere disse team til professionelle læringsfællesskaber? Artiklen her viser, hvad der kendetegner et PLF, og hvordan skoleledelsen øver en indirekte indflydelse på elevernes læring ved netop at støtte lærernes teamsamarbejde i et PLF.De bærende ideer bag professionelle læringsfællesskaberAf Richard DuFour og Robert MarzanoOphavsmændene bag begrebet professionelle læringsfællesskaber udfolder her de grundlæggende antagelser og beskriver de tre store ideer, der driver PLF-processen. De kommer således ind på, hvad et PLF er, og ikke mindst hvad det ikke er.Teamsamarbejde om hvad?Af Torben Rahn Karstensen og Anne Marie VintherDer findes mange forskellige team på de danske skoler, men hvad samarbejder de egentligt om, og har det en effekt på elevernes læring? Artiklen her tager udgangspunkt i en case og beskriver, hvordan ledelsen kan tage de indledende skridt til at ændre teamet til at blive et professionelt læringsfælleskab med fokus på kerneopgaven.Professionelle læringsfællesskaber og 4F-modellenAf Jesper Carlsen og Michael AhrentzI Hjørring Kommune arbejder de målrettet på at etablere det fælles skolevæsen som ét professionelt fællesskab. Til dette har de udviklet 4F-modellen, som forfatterne i denne artikel udfolder og beskriver baggrunden for.

Inklusion i uddannelse hænger uløseligt sammen med, at en række specifikke værdier omsættes i praksis. Det er ikke tilstrækkeligt, at skoleledelsen har en tydelig holdning til og ønske om at skabe en mere inkluderende praksis; medarbejderne må inddrages aktivt i processen.I Inkluderende pædagogik - den svære vej fra idealer til praksis beskrives en værdibaseret fremgangsmåde til udvikling af skoler i praksis, implikationer af inklusion i forhold til den detaljerede praktiske udvikling af skolers strategier og praksis, og der gives eksempler på redskaber, som kan benyttes til at støtte skolens udvikling i en inkluderende retning. Det diskuteres, hvordan indikatorer for inklusion kan benyttes til at fremme udviklingen af skoler, og hvordan de kan belyse, hvilken viden og tilgang der er på skolen om inklusion. På denne måde kan der dannes udgangspunkt for diskussion og samarbejde om etableringen af fælles værdier.

Denne bog erstatter bogen Kroppens muligheder og kropumulige unger - i indskoling, fritid og derhjemme, skrevet af Gudrun Gjesing for Dafolo. Siden den bog udkom første gang i 2004 er der sket en stor udvikling i vores tilgang til børn, trivsel, læring og udvikling. Derfor har denne nye bog et meget anderledes fokus.Det er overvejende en praksisbog, der tager udgangspunkt i at gøre læring i indskolingen og i SFO aktiv og mere konkret med kroppen i spil og i bevægelse. Tankerne bag den undervisningsform er ikke noget, vi har fundet på. "Liv uden bevægelse kan være godt nok for Gulerødder og Kaalhoveder, som ikke er bedre vant", skrev Grundtvig allerede i 1834. Vores bog er - i al beskedenhed - at omsætte hans tanker til praksis.Kapitel 1 er fyldt med praktiske eksempler på undervisningsemner inden for skolens forskellige læringsområder, herunder sociale kompetencer, idræt, naturfag, dansk og matematik. Aktiviteterne er velegnede både i klasseundervisning og i SFO, og mange af dem kan foregå i skolens uderum. Vi bruger det samme aktivitetsanalyseskema, som vi har udviklet til de andre bøger i serien. Vi beskriver hver aktivitet inden for fire områder. Først hvordan aktiviteten er, og hvordan du instruerer den. Dernæst hvilke materialer du skal bruge. Så analyserer vi, hvordan du kan graduere hver aktivitet, så alle kan være med. Til sidst hvad hver aktivitet blandt andet også stimulerer.Kapitel 2 handler i teori og praksis om at screene børns kropskompetencer. Vi har udviklet en screeningsmodel til brug i indskolingen. I den medfølgende cd viser vi i praksis, hvordan vi screener elever.Kapitel 3 handler om vores nyeste og bedste viden om børns naturlige, kulturlige og dynamiske udvikling af kropskompetencer. Derudover skriver vi om børn i belastninger i deres hverdagsliv. Så dette er en bog for pædagoger, lærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl., samt for studerende inden for disse fagområder.

De fleste lærere og skoleledere kan nikke genkendende til, at man i skolens yngste klasser ikke umiddelbart kan gå i gang med at lære dem at læse eller skrive. Som oftest skal man først igennem en længere proces, hvor børnene skal lære at sidde stille, lytte indtil det bliver ens tur til at sige noget samt andet af samme slags. Ofte skal børnene i en vis grad opdrages af skolen, inden man kan begynde den egentlige undervisning.Tendensen bliver tydeligere og tydeligere. Dette har fået flere skoler til at melde klart ud overfor forældrene, hvad deres ansvar i forhold til barnets opdragelse egentlig er. Der er øjensynligt et behov for klarhed om, hvem der har det primære ansvar for barnets opdragelse.Pjecen er en hjælp til de forældre, som elsker deres børn og vil dem det bedste. Den er en hjælp til i vigtige situationer at træffe kvalificerede voksenvalg og til at sætte kursen for sine børn.

Alle forældre gør det bedste, de kan, men at være forælder eller pårørende til et barn med en uhensigtsmæssig urolig eller udadreagerende adfærd kan være udfordrende. Et barn med urolig eller udadreagerende adfærd profiterer af, at forældrene styrer, støtter og guider det – men i en travl hverdag kan det ofte være svært at bevare roen og have det nødvendige overskud til at give den bedst mulige støtte til sit barn.For at kunne hjælpe og støtte sit barn på den bedst mulige måde er det helt nødvendigt, at man som forælder forstår, hvorfor barnet har de negative reaktionsmønstre.Se, hør og forstå dit barn – en guide til forældre til børn med urolig eller udadreagerende adfærd har til formål at give en grundlæggende forståelse for barnets adfærd, og forfatteren præsenterer samtidig nogle konkrete metoder, som kan bruges til at støtte barnet og til at ændre dets adfærd i en mere hensigtsmæssig retning.I bogen findes 10 konkrete skemaer og hjælpekort, som kan hjælpe barnet i de daglige rutiner, der let kan blive konfliktfyldte.Bogen er relevant for forældre og andre pårørende, lærere og pædagoger til børn i alderen 3-15 år. Den henvender sig primært til familier med børn med urolig eller udadreagerende adfærd, men kan bruges som inspiration i alle familier – for alle børn har brug for at føle sig set, hørt og forstået og for at indgå i positive og udviklende relationer med deres forældre.Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/sehørforstå, hvorfra skemaer oghjælpekort kan downloades og printes.

Bedre beslutninger i skolen er en kompasbog – et værktøj, som hjælper skoleledere, tillidsrepræsentanter, andre af skolens ansatte samt rådgivere i organisationer til at navigere sikkert gennem hverdagens beslutninger. Love og andre regler stiller en række krav til disse beslutninger – som skal tilgodeses i samspil med psykologiske relationer og sund fornuft.Her skal blot nævnes nogle få eksempler:• En elevs velfærd er truet. Hvilke pligter har skolen og dens ansatte med hensyn til underretning?• Hvornår stiller tavshedspligten sig i vejen for at give oplysninger fra sig?• Er LærerIntra et frirum for lærerne, eller har forældre og elever ret til at se i f.eks. teamets logbøger?• Kan skolens ansatte skrive læserbrev, hvor de kritiserer skolen eller kommunalbestyrelsen?• Kommunen hyrer et konsulentfirma til at undersøge samarbejdsforholdene på skolen. Hvordan kan og skal skolens ansatte forholde sig til det?• Hvilke rettigheder og pligter har de?Kompasbogen giver svar på disse spørgsmål og mange andre. Den peger på løsninger og handlemuligheder, som er holdbare – ikke blot juridisk, men også i den praktiske hverdag. 3. udgave er ajourført med blandt andet den nye offentlighedslov, folkeskole¬reformen og følgerne af disse.

I den danske folkeskole er der i øjeblikket stort fokus på fænomenerne ”AKT” (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og ”inklusion”. I denne bog forener Rasmus Alenkær de to fænomener til det, han kalder for ”AKT ink.”. Bogen er opdelt i tre dele:I den første del opstilles en konkret definition af fænomenet ”Inklusion”. Der redegøres for, hvilken historik og teori der ligger bag fænomenet, samt hvilke aktuelle spændinger inklusionsfænomenetudgør.I bogens anden del opstilles en konkret definition af fænomenet ”AKT”. Der tages primært udgangspunkt i Rasmus Alenkærs høj-aktuelle forskningsprojekt og PhD-afhandling ”Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel – i den inkluderende skole”, hvori en større dansk kommunes AKT-indsats undersøges tilbundsgående. Således kan denne bog som en af de førstebidrage med empirisk baseret viden på området.I bogens tredje del forener Rasmus Alenkær bogens to første dele, og han opstiller en definition for inkluderende arbejde med adfærd, kontakt og trivsel , dvs. AKT ink. Her er der overvejende fokus på organisering, samarbejdsstruktur, uddannelse og politik, dvs. fundamentet for en effektiv, målrettet og inkluderende AKT-indsats.Bogen er først og fremmest skrevet til fagfolk, der beskæftiger sig med AKT. Den henvender sig naturligvis til AKT-medarbejderne selv, men i lige så høj grad til beslutningstagere, skoleledere, eksterne samarbejdspartnere og studerende.I denne reviderede udgave fungerer Rasmus Alenkærs IC3-model som inklusionsteoretisk afsæt.

Denne bog handler om de 0 - 6 årige børn, og den beskriver grundigt nyere teorier til forståelse af disse børns naturlige, kulturlige og dynamiske udvikling af sansning og bevægelse, og denne udviklings betydning for børns generelle trivsel, læring og udvikling i hverdagen. Der beskrives bl.a., hvordan forskellige former for vanskeligheder sætter sig spor i spæd- og småbørns kroppe, og hvordan man kan iagttage og arbejde med småbørns sansemotoriske formåen og deres legende evne.Bogen er med sine mange illustrationer, eksempler og nyttige henvisninger en god introduktion til arbejdet med børn, hvor kroppen er i centrum. Det er derfor en brugsbog til dagplejere, pædagoger, til forældre og andre med tilknytning til denne børnegruppe og til pædagog-, ergoterapeut- og fysioterapeut-, medicin- og psykologistuderende.

Formålet med dette hæfte er at give dig som mor eller far en oversigt over barnets udvikling fra 2-6 år. Selve udviklingen er beskrevet i 1-års intervaller. Den beskrevne udvikling er blot en rettesnor for, hvor langt barnet skal være nået i slutningen af perioden.Inden for hver aldersgruppe er der forslag til, hvordan du kan stimulere og beskæftige dit barn.

Motion, kontakt og glæde kan let kombineres i gøgl- og akrobatikaktiviteter. Gøgl og akrobatik kan foregå hvor som helt og når som helst. Det er nemt at gå i gang med, hvis man har lært de grundlæggende teknikker. Bogen er fyldt med nødvendig teori og masser af praktiske eksempler med illustrative fotos af glade og aktive børn.Det særlige ved denne aktivitetsbog er, at den indeholder et aktivitetsanalyseskema. Der er udfyldt skemaer inden for de forskellige aktivitetsformer til inspiration. Først hvordan man kan instruere aktiviteten, og hvordan man kan udvikle den sammen. Der er et tomt skema i bogen, som er til at kopiere.Bogen henvender sig til pædagoger i børnehaven, pædagoger og lærere i indskolingen samt til forældre. Aktiviteterne er tilpasset børn i alderen 5-9 år. Bogen kan også inspirere i arbejdet med børn i specialinstitutioner og -skoler.

Denne bog handler om livet i børnehaven året inden skolestart. Bogen sætter fokus på, hvordan man kan forberede børnene til at magte de udfordringer, de vil møde i deres næste livsafsnit: Skole, SFO og fritidshjem. Med sine mange praktiske eksempler, idéer og cases præsenterer bogen en rigdom af mulige aktiviteter, den enkelte institution kan plukke i og anvende i deres eget arbejde med børnehavens ældste børn.

Denne bog henvender sig til de voksne, der arbejder med småbørn mellem 0-3 år. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan voksne kan fremme barnets sprogtilegnelsesproces, hvor samspillet mellem barn og voksen er helt centralt. Formålet er at øge den voksnes bevidsthed og give ideer til, hvordan man kan være en god kommunikationspartner og deltager i den sociale relation med barnet, hvor barnet tilegner sig sprog i den konkrete handling og efterligner eller imiterer den voksne.