Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Klim

Bøger udgivet af Klim

Forlaget Klim er et ambitiøst dansk forlag, der har til huse i Århus. Det blev grundlagt i 1984 og består af en redaktion på 20 hårdtarbejdende mennesker. Forlaget Klim har en bred udgivelsesprofil og udgiver årligt 60 nye titler, der ligeligt fordeler sig mellem faglitteratur og skønlitteratur. Forlaget er førende inden for pædagogisk faglitteratur og det er således muligt at finde tilter som ”Om pædagogik” af den tyske filosof Immanuel Kant samt ”Grundbog i pædagogik til lærefaget” af Claus Madsen og ”Frihedens filosofi” af Rudolf Steiner. Udover den pædagogiske faglitteratur, udgiver Forlaget Klim også krimier af høj kvalitet fra hele verden, samt et godt udvalg af rigtig god og spændende skønlitteratur. De har således blandt andet udgivet titler som ”Den røde gudinde” af James Ellroy, ”Kelterens drøm” af Mario Vargas Llosa og ”Lysår” af James Salter. Forlaget Klim har fået stor succes med deres udgivelser, dette skyldes deres evne for at genkende god litteratur når de ser det, samt deres gå på mod. Forlaget Klim har således satset stort en del gange, hvilket man må sige har båret frugt. I 1990´erne besluttede forlaget sig for at lave kvalitetskrimier, hvilket har ført til en masse spændende udgivelser med blandt andre Wallander, Morse, Frost, Taggart og Eske Litle. Det var også i 90´erne at Forlaget Klim valgte at satse på faglitteraturen, hvilket i dag har resulteret i deres høje fagbogsprofil. Forlaget har således udgivet bøger inden for filosofi, psykologi og pædagogik som, hvilket også er nævnt tidligere, er et af deres varemærker.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Martin Jensen
    107,95 - 238,95 kr.

    Det der med computere siger ham ikke så meget. Laust Palk er ivrig lystfisker, han binder sine egne fluer, og så er han agent for Ringen – eller hvordan er det nu, det er? Sammensværgelser og konspirationer fyger rundt i luften, og det er op til Laust og hans handicappede assistent Karna at holde styr på, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Hvordan skal de selv holde sig nede på jorden og ude af intrigerne? Det er troværdig storpolitik i en dansk setting, og det er suspense fra allerøverste hylde fra den ukronede konge af historiske krimier. I vandet er der ro.

  • af Olga Dysthe
    388,95 kr.

  • af Kaspar Meitil
    158,95 - 198,95 kr.

    I vores psykologiske traditioner er forståelsen af mennesket filtret godt og grundigt sammen med ideen om at have et selv – og at terapi handler om at styrke det. Men samtidig oplever vi i dag en stigende interesse for praksisformer som meditation, mindfulness og compassion, hvor øvelsen er at sætte sig udover selvet. Hvordan passer de to ting sammen? KUNSTEN AT GLEMME SIG SELV er en lille, veloplagt bog henvendt både til den almene læser og den, der arbejder med mennesker. Her sætter psykolog Kaspar Meitil ind i forhold til denne tilsyneladende modsætning – og viser på baggrund af både teori og den nyeste forskning, at ideen om det selvløse måske slet ikke er så fremmed for den vestlige psykologi, som vi går og tror.

  • - Sex, løgne og magtens beskyttelse af Harvey Weinstein og andre seksualforbrydere
    af Ronan Farrow
    238,95 kr.

    ‘Catch and kill’ er strøget til tops på New York Times’ bestsellerliste. I en hæsblæsende beretning om overgreb, magtmisbrug og spionage optrevler undersøgende jour­nalist Ronan Farrow en sammensværgelse af forbrydere og magtfulde interesser, der uden skrupler og for enhver pris har haft ét mål: at skjule sandheden. Farrow fik gen­nem sit pulitzerprisvindende arbejde sammen med andre journalister afsløret sammensværgelsen, og hovedmanden bag, filmmanden Harvey Weinstein, er netop blevet idømt 23 års fængsel. Dette er den sande historie om afdæk­ningen – og den overgår selv den uhyggeligste thriller.I 2017 blev Ronan Farrow ledt på sporet af en historie, man kun hviskede om: En af Hollywoods mest magtfulde filmproducenter begik gentagne seksuelle overgreb, men blev beskyttet af frygt, ubegrænsede økonomiske midler og en sammensværgelse af tavshed. Da Farrow nærmede sig sandheden, tog en hemmelig afpresning rettet mod ham fart: Lyssky operatører – fra landets dyreste advo­kater til elitespioner med en baggrund i Mossad – truede hans karriere, fulgte hver af hans bevægelser og gjorde brug af en historie om misbrug i Farrows egen familie.Alt imens stod Farrow og hans tilrettelægger over for en grad af modstand, som de ikke kunne forklare. Og et spor af ledetråde afslørede korruption og mørklægninger fra Hollywood til Washington og videre dybt ind i medieverdenen.

  • - Friedrich Nietzsches liv
    af Sue Prideaux
    255,95 kr.

    Friedrich Nietzsche var en brilliant og excentrisk tænker. Hans værk sprængte fundamentet for den vesterlandske filosofi, og tankerne om Guds død, overmennesket og slavemoralen har haft kolossal gennemslagskraft i vores kultur. Men han var også et plaget menneske – såvel fysisk som mentalt. Bogen følger den unge Friedrich fra hans fredsommelige og fromme opdragelse, og til han forsvinder ind i vanviddets tåger i 1889, 11 år før sin død. Vi er med ham, når han som filosofisk vandringsmand stræber mod tænkningens triumferende højder, men også når succesen gentagne gange udebliver, og tvivlen og usikkerheden hjemsøger ham.‘Jeg er dynamit!’ er den essentielle biografi for den, som ønsker at forstå filosoffen, der forudså – og søgte løsninger på – vores egen problemfyldte tid. Bogen er også fuld af uforglemmelige portrætter af de folk, som betød mest for Nietzsche, bl.a. Richard og Cosima Wagner, Lou Salomé – den berømte femme fatale, som knuste hans hjerte – og hans anti-semitiske søster Elisabeth, som forrådte ham ved at manipulere hans værker og derved blev en vigtig medskyldig i nazisternes misbrug af Nietzsche.”Enestående.” Sunday Times”En åbenbaring.”Guardian”Medrivende.”New Statesman

  • af Antoine Griezmann
    93,95 - 113,95 kr.

    "Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed. "Citat fra Den lille prins af Saint-Exupery, tatoveret på armen af Antoine Griezmann.GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmann og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.Bogen er nummer 5 i serien, som har fået rigtig godt fat i sine læsere.

  • af Richard Russo
    148,95 - 238,95 kr.

    Her er tale om en udsædvanligt velskrevet litterær roman, der indlevende beskriver mandlige venskaber og som samtidig lader et gammelt mysterie dukke op til overfladen.Det er den Pulitzervindende Russo, når han er bedst, og med introduktionen af thriller-elementer og en egen postironisk tyngde, løfter han sig til nye højder.

  • - En fortælling om venskab og fysik
    af Leonard Mlodinow
    198,95 - 238,95 kr.

    Stephen Hawking var et enestående menneske. På én gang en ikonisk skikkelse i vores populærkultur, skelsættende forfatter og formidler af videnskabeligt stof til den almene læser, en dreven spøgefugl – og sidst, men ikke mindst en helt afgørende forsker, der bidrog med grundlæggende indsigter til vores forståelse af, hvordan den verden og det univers, som har skabt os, er dannet og fungerer.Fysikeren og forfatteren Leonard Mlodinow mødte første gang Stephen Hawking, da de skrev deres første bog sammen. Leonard og Stephen blev venner – og Mlodinow har været personligt og professionelt tæt på både Hawking, menneskene omkring ham og hans videnskabelige resultater. I ‘Stephen Hawking’ beskriver Leonard Mlodinow i seks kapitler, hvorfor Stephen Hawking var så stor og vigtig en videnskabsmand – og forklarer det, så vi alle kan være med. Det bliver en rejse, hvor vi bevæger os med Hawking ind i det mærkværdige og de vilde sorte huller, ser ham bevise, at tiden måske slet ikke findes og følger ham i hans arbejde med teorien om, at der findes mange verdener og parallelle universer. Og hvor vi samtidig møder ham som menneske. Medrivende, bevægende og storslået. Et indblik i et rigt sind og en stor ånds univers.

  • af Ulla Højmark Jensen & Stefan Ting Graf
    238,95 - 288,95 kr.

  • af Marte Blikstad-Balas
    228,95 - 238,95 kr.

    Det at udvikle og videreudvikle børns og unges literacykompetencer en af skolens allervigtigste opgaver. Men hvorfor oplever nogle elever skolens måde at anvende sprog og tekster på som fremmed, mens andre meget tidligt synes at være fortrolig med skolens tekstkultur? For at forstå de komplekse årsager til, at det forholder sig sådan, er det nødvendigt at undersøge både, hvad literacy er, hvordan vi socialiseres ind i tekstens verden, hvad der er typisk for elevernes egne tekstpraksisser over for skolens måder at bruge tekster på, og hvilken slags literacyundervisning børn og unge har brug for i et stadig mere tekstliggjort samfund. Forfatteren introducerer til literacy som praksis- og forskningsfelt og afslutter med konkrete råd til, hvordan man som lærer kan fremme en alsidig og bred literacykompetence hos eleverne.

  • af Ian Rankin
    128,95 kr.

    Rebus trækkes ind i en sag fra 70’erne. En kvinde findes kvalt på et af Edinburghs mest eksklusive hoteller. Hun er gift med en bankdirektør, men det er ikke ham, hun er tjekket ind sammen med.40 år senere har Rebus sine egne grunde til at grave i sagen.'I pagt med djævelen' er den 21. bog om Rebus.

  • af Martin Jensen
    102,95 - 238,95 kr.

    Man får ikke mange chancer som landsbyhorens søn på Vestfyn. Mens industrialiseringen gradvist gør sit indtog, er Rasmus ved at udvikle sig til en rigtig dygtig kriminel – en farlig levevej, men mere tillokkende end alternativet. Romanen giver et fantastisk tidsbillede fra samfundets bund omkring 1850, og den fortæller samtidig den medrivende historie om Rasmus’ rejse fra Danmark til de amerikanske Sydstater – hvor der nok er lighed for Gud, men stor ulighed mellem mennesker. I en tid, hvor Danmarks Riges Grundlov er ganske ung, er menneskets frihed stadig ikke givet, og er man nødvendigvis fri, fordi man ikke er slavebundet? For Rasmus leves tilværelsen fra dag til dag, den fører ham vidt omkring, og overalt oplever han, at døden kun er et øjeblik.

  • af Birgitte Holm Sørensen & Karin Tweddel Levinsen
    238,95 - 288,95 kr.

    Det er skolens opgave at ruste eleverne til at blive fremtidens livsduelige voksne i et digitaliseret og demokratisk samfund. Men de forandringer, vi ser realisere sig allerede nu og i den nærmeste fremtid, betyder, at denne opgave kommer til at blive anderledes end hidtil antaget og praktiseret. En af de væsentlige forandringer er, at eleverne ikke opfatter det fysiske og det virtuelle som adskilte størrelser, men som flydende rum, på én gang fysiske og digitale – hybride rum. Bogen søger at komme med bud på, hvordan dette vilkår udfordrer skolen og dens rolle i samfundet, de pædagogiske og didaktiske tilgange og praksisser, det faglige indhold og dermed helt grundlæggende, hvad skolen skal uddanne eleverne til at mestre. Men skolen udfordres ikke blot af, at børn og unge som elever i høj grad lever i den sammensmeltede fælleskultur, mens de voksne, der varetager skolens praksis, primært lever i det, vi benævner før-fælleskulturen og for hvem, den fysiske og digitale dimension stadig forstås som adskilte størrelser. Hvor der for blot 10 år siden var en erkendelse af, at digitaliseringen påvirker, hvordan vi forstår og gør uddannelse, demokrati og samfundsmæssig sammenhængskraft, er der i dag således helt anderledes og stærkere kræfter og forandringer i spil. Kræfter, der påvirker og forandrer hvad, der er relevant at lære og mestre i forhold til fremtidens arbejdsliv og samfundsliv.

  • af David Foster Wallace
    228,95 kr.

    Efter succesen med essaysamlingen “Dette er vand” fra 2014 har Claus Bech nu oversat et i størrelse tilsvarende udvalg af David Foster Wallaces noveller.Novellerne har den samme sælsomme svæven mellem det tragiske og det komiske som forfatterens essays. Og ligesom i ’Dette er vand’ er skønlitteraturens vigtigste funktion at pege på en “vej ud af ensomheden”. I ‘Oktet’ fx udpeges veje for det mellemmenneskelige i form af en pop-quiz, der opstiller og beder os om at forholde os til forskellige situationer, der kalder på empati for medmennesket. Desværre må forfatteren skrotte flere af de opstillede situationer, og det hele er tæt på at falde fra hinanden i den eksperimenterende tekst.Novellesamlingen indledes og afsluttes desuden af to depressionsnoveller, som endnu engang minder os om David Foster Wallaces tragiske selvmord i 2008.

  • - At blive ven med dig selv gennem meditation og daglig årvågenhed
    af Chogyam Trungpa
    158,95 - 198,95 kr.

    Udbyttet af mindfulnesspraksis er veldokumenteret: reduceret stress, forbedret koncentration og følelse af velvære generelt. Men disse goder er kun begyndelsen. Mindfulness til daglig – mindfulness anvendt livet igennem – kan hjælpe os med at arbejde mere effektivt med livets udfordringer gennem en forøgelse af vores påskønnelse og vores potentiale for et skabende engagement. Denne vejledning i opmærksom årvågenhed gennem meditation indeholder alle de grundlæggende principper, der skal til for at komme i gang, men går også dybere og omhandler de spørgsmål, der naturligt rejser sig, efterhånden som din praksis udvikler sig, og din indsigt uddybes. Som et sammendrag af undervisningen om emnet af en af vor tids store meditationsmestre, tjener denne bog som en introduktion såvel som en vejledning til den fortsatte rejse i mindfulness.

  • - Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem
    af Ib Ravn, Jonas Jensen, Rasmus Hougaard Nielsen & mfl.
    118,95 - 128,95 kr.

    Pengesystemet i Danmarks præges af, at private banker udvider pengemængden med nye kontopenge, når de yder lån. Som nationalbankdirektør Hugo Frey Nielsen udtrykker det: ”Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud”. Dette system er essentielt ustabilt. I gode tider kaster banker nyskabte penge ind på bl.a. boligmarkedet og puster boligpriserne i vejret. Finansbobler dannes og springer, recession og arbejdsløshed følger, og økonomisk ulighed øges.   Et andet system er muligt. Bankerne bør fratages retten til at skabe kontopenge. Nationalbankens ret til at skabe rigets penge kan opdateres, så også kontopenge skabes til glæde for fællesskabet. Ulighed vil mindskes, stabilitet øges. Foreningen Gode Penge fremlægger her sit reformforslag. Pengeskabelsen nationaliseres, men bankerne forbliver private. De skal gøre dét, de fleste mennesker tror, de gør i dag: Låne allerede eksisterende penge ud, ikke skabe nye.

  • af Yu Hua
    115,95 kr.

    Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet.I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv.Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden.Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Huas position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.

  • af Michael Connelly
    53,95 kr.

    Renée Ballard har rodet sig ud i en hel del besvær. Hun er blevet forflyttet til natholdet, fordi hun har klaget over sexchikane og over, at hendes partner har svigtet hende. Hendes nye partner vil helst være hjemme hos familien, hvad der gør Ballard til en natlig, lone wolf. Hun er vokset op på Maui som datter af en kvinde fra Hawaii, som ikke vil have noget med hende at gøre, og en surfer-far, der druknede. Når hun ikke er på vandet, er hun overalt i Los Angeles, utrætteligt i krig mod pushere, voldtægtsmænd og mordere. En transsexuel kvinde bliver pryglet næsten til døde i en anden sag bliver fem mennesker mejet ned i natklubben The Dancers. Ballard er et friskt, nyt bekendtskab fra Connelly. Hun er stærk, uafhængig og fuld af fejl som sin forgænger Harry Bosch. Første bind i serien om Renée Ballard.

  • af Majgull Axelsson
    119,50 kr.

    Miriam er født som roma og med et andet navn. Og sammen med tusindvis af andre romaer bliver hun af nazisterne sendt til Auschwitz. Men under en transport mellem Auschwitz og en anden koncentrationslejr, Ravensbrück, skifter hun tøj og identitet med en død jødisk kvinde og bliver til Miriam. Og som Miriam kommer hun med de hvide busser til efterkrigstidens Sverige, hvor romaer også var uønskede. Så for at overleve fastholder hun sin jødiske identitet og får en tilværelse som hjemmegående husmor i en mindre provinsby. Men under den perfekte overflade gemmer der sig minder om ufattelige rædsler og hemmeligheder, som det bliver stadig vanskeligere at undertrykke.Jeg hedder ikke Miriam er en stærk og dybt bevægende roman om rædsel, skam og det at stå udenfor. Om Europas og mindretallenes smertefulde historie. Romanen udkom i Sverige i 2014, blev meget omdiskuteret og har solgt mere end 50.000 eksemplarer.Majgull Axelsson har modtaget to af Sveriges fornemste litterære priser, August Prisen og Moa Martinsson prisen, og tre af hendes romaner er tidligere udkommet på dansk, hvoraf den mest kendte er Aprilheksen.

  • - GUIDE til fremme af engagement og kvalificeret selvbestemmelse i uddannelseslivet på ungdoms- og erhvervs-uddannelser
    af Jan Tønnesvang & Sanne Schou
    102,95 kr.

    Uddannelsesvitaliserende samtaler handler om at understøtte elevens måder at finde og tage vare på sig selv, sine behov og kompe­tencer i sit uddannelsesliv og engagement i forbindelse med dette. Guiden viser, hvordan man med Vitaliseringskompasset kan arbejde med elevens kvalificerede selvbestemmelse i sine måder at regulere (sig selv i) sit uddannelsesliv.Vi ønsker med guiden at give vejledere og undervisere på ungdoms- og erhvervsuddannelser et værktøj til at kunne tale med elever om de livsudfordringer, de oplever i forbindelse med deres uddannelses­liv, f.eks. i form af utilstrækkelighedsfølelse, tilhør, mening, præstation, stress og angst.Som bruger af guiden skal man være opmærksom på, at man kan komme til at tale om ting, der betyder noget særligt for eleven. Man skal derfor gå til arbejdet med uddannelsesvitaliserende samtaler med en nysgerrig åbenhed, omsorg og respekt for elevens grænser.

  • af Michael Connelly
    53,95 kr.

    Harry Bosch har trukket sig tilbage efter 30 år i LAPD og begyndt som privatdetektiv. En døende og meget rig mand vil have ham til at finde ud af, om han for mange år siden fik et barn med en mexikansk pige … Så stor en arv kan blive farlig både for arvingen og ham selv under eftersøgningen. Bosch arbejder også gratis for sin gamle politiafdeling og er snart på sporet af en grusom serievoldtægtsmand. “Michael Connellys seneste er et nyt mesterstykke af en krimi. For nogle forfattere gælder det, at man ikke længere kan hitte på superlativer. Mr. Connelly har nået det punkt for længe siden.” writtenbysime.com

  • af Martin Jensen
    53,95 kr.

    Jeg er thegn Halfdan, og dette er min historie. Jeg var kong Knuds mand, og efter hans død knyttede jeg min skæbne til jarl Godwin af Wessex. I en menneskealder kæmpede han og jeg for England. For at holde landet samlet og modstå dets indre og ydre fjender. Kampen havde sin pris. Godwin måtte kæmpe hårdt for at hindre sin egen familie i at gå til i strid og misundelse. Vi satsede alt, vandt og mistede, men England bestod. Indtil vi stod over for Bastarden fra Normandiet. En fjende, der intet skyede for at knuse os. Syvende bog i serien og Halfdan og Winston.

  • af Bjørn Rabjerg
    198,95 - 228,95 kr.

    Bjørn Rabjerg introducerer i denne bog til såvel Løgstrups som Kierkegaards tænkning – og kortlægger ligheder og forskelle. I forlængelse heraf gennemgås Løgstrups diskussion med sin samtids store Kierkegaardfortolkere K. Olesen-Larsen og Johannes Sløk.

  • af Svend Brinkmann, Lene Tanggaard & Thomas Aastrup Rømer
    198,95 kr.

    Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs.Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt?Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse.Bogen indeholder følgende bidrag:Indledning Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard, Svend BrinkmannSagspædagogik – om lidenskab, opslugthed og fordybelse som pædagogiske drivkræfterLene Tanggaard Pædagogikkens placebo?Kirsten HyldgaardDen rene læreanstalt? Læreren på mellemhåndErik SchmidtPædagogik og kausalitetThomas Aastrup RømerSe ud i verden! Uren pædagogik og opmærksomhedens dannelseSvend BrinkmannUren pædagogik i pædagoguddannelsen – et grundtvigsk korrektivHans Henrik HjermitslevPædagogikkens fortællingerJan Jaap RothuizenRen uroThomas SzuleviczRefleksioner over den ‘rene’ op­deling mellem den ‘rene’ og ‘urene’ pædagogik: ligheder mellem John Hattie og Gert BiestaJacob KlitmøllerUndervisningens indhold mellem læring og dannelse: kampen om kundskabsbegrebetFrederik PioDen rene urenhed – en drøftelse af kærligheden til mennesket som absolut postulat i en uren pædagogikBrian Degn MårtenssonSkolens paradoks og det beskidte principAlexander Von OettingenKritikken af den ‘rene’ pædagogik rammer kun konceptforskningPer Fibæk Laursen

  • af Paul Harding
    109,50 - 138,95 kr.

    “De fleste mænd i min familie gør konen til enke og børnene faderløse. Jeg er undtagelsen. En eftermiddag i september for et år siden blev mit eneste barn Kate kørt over og dræbt af en bil, da hun cyklede hjem fra stranden. Hun var tretten år. Min kone og jeg flyttede fra hinanden kort tid efter.” Sådan lyder indledningen til den gribende skildring af en mand, der oplever en så stor sorg og smerte, at den truer med at sønderrive ham. En rystende bog om sorg og selvbebrejdelse, søvnløshed og hallucinationer, selvmedicinering med smertestillende medi­cin og whisky – og om at synke længere og længere ned i desperation og følelsesmæssig tomhed.

  • af Michael Vernersen
    158,95 kr.

    Aristoteles (384-322 f.Kr.) er en af den europæiske tænknings allerstørste, og hans hovedværk ‘Metafysikken’ hører til blandt de mest betydningsfulde værker i filosofihistorien. ‘Metafysikken’ handler om det værende qua værende eller de mest almene træk ved virkelighedens struktur. Aristoteles’ læremester, Platon, talte i den forbindelse om en giganternes kamp angående det værende, der stod mellem materialister på den ene side og tilhængere af formerne på den anden side. Aristoteles forblev grundlæggende tro mod den platoniske tanke, at formerne er nødvendige for at opnå erkendelse, men han formulerede samtidig en kras kritik af de platoniske former, idéerne. Det er denne kritik, som munder ud i Aristoteles’ eget særegne bidrag til spørgsmålet om det værende, substansbegrebet. I denne introduktion gennemgås de forskellige grundbegreber og distinktioner i Aristoteles’ udarbejdelse af substansbegrebet. Det drejer sig om form og stof, virkelighed og mulighed, aktivitet og kapacitet, sandhed og falskhed osv. samt begrebet om visdom, som kulminerer i teologien og forestillingen om det højeste Gode. Alle disse begreber forsøges afvejet i forhold til en mere praksisnær virkelighed. På den måde bliver ‘Metafysikken’ også et indlæg i den græske samtids kulturkamp mellem filosoffer, sofister og digtere angående sandheden.Undervejs inddrages desuden en række af de nyere tænkere, som har været influeret af samtalen mellem Platon og Aristoteles, herunder Søren Kierkegaard, Martin Heidegger og Ludwig Wittgenstein.

  • af James McBride
    102,95 - 138,95 kr.

    Forfatter og musiker James McBride begiver sig helt konkret ud på sporet efter James Brown og den amerikanske soul. Han afdækker, hvordan Browns sjæl og musik som så mange andres var forankret i det sted, han kom fra. Et sted som blev jævnet med jorden og erstattet af en atombombefabrik, mens Brown afsonede en dom i det lokale ungdomsfængsel. Denne bog er på den ene side historien om den arbejdsomme soul-sanger James Brown, men den er i lige så høj grad en skildring af det sorte USA, han kom fra – med en rød tråd fra Barnwell, South Carolina til Queens, New York. Det er en personlig rejse ind i historien om et land, hvor n-ordet er verboten, men hvor fattigdom blandt sorte er en selvfølge, og hvor sorte den dag i dag slår blikket ned. Et USA som sjældent vises frem for offentligheden.

  • af Michael Connelly
    128,95 kr.

    Bosch arbejder med en tyve år gammel sag om en dansk kvinde, som han selv fandt dræbt i forbindelse med de voldsomme optøjer, der brød løs i gaderne i L.A. efter offentliggørelsen af politiets brutale gennembankning af en sort mand, Rodney King. Der er fundet et enkelt patronhylster, men det er affyret fra en revolver, en gammel Beretta, der viser sig at have sin helt egen mystiske historie. 'Snehvide' er Michael Connellys 16. bog om LAPD-strømeren Harry (Hieronymus) Bosch. Bosch er aktuel i tv-serien af samme navn, som vises på HBO.

  • af Ian Rankin
    53,95 kr.

    Rebus trækkes ind i en sag fra 70’erne. En kvinde findes kvalt på et af Edinburghs mest eksklusive hoteller. Hun er gift med en bankdirektør, men det er ikke ham, hun er tjekket ind sammen med. 40 år senere har Rebus sine egne grunde til at grave i sagen. 'I pagt med djævelen' er den 21. bog om Rebus.

  • af Oscar Wilde
    228,95 kr.

    ‘De profundis’ er et brev, Oscar Wilde skrev, mens han sad i fængsel 1895-97 for sit ifølge loven groft umoralske forhold til vennen Bosie – og brevet er stilet til denne. Det skildrer et kærlighedsforhold, der gik helt skævt. Og det skildrer en mand, der prøver at grave sig op af et både eksistentielt og fysisk fangehul, da han mod slutningen af sit fængselsophold vil have ryddet op i fortiden, så der kan blive plads til fremtiden.Der er tale om en stor kærlighedshistorie, der bliver fortalt, mens det stadig ryger fra ruinerne, men den er i sin helhed mere en opgørelse end et opgør. Brevet er en meditation over menneskelivets lidelser, men også en katharsisk øvelse og et forsøg på forsoning. Med sin skildring af forholdet holder Wilde nemlig et spejl op for Bosie for derved selv at komme til afklaring.To gange tidligere har censurerede og forkortede udgaver af ‘De profundis’ været udgivet på dansk. Forkortet, fordi Wildes skånselsløse portræt af sin unge elsker blev fundet for privat og ubearbejdet sammenlignet med de mere modne, filosofiske overvejelser i bogens anden halvdel. Tiden er nu inde til, at læserne selv kan få lov at dømme.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.