Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Lindhardt og Ringhof

Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Forlaget Lindhardt og Ringhof, blev i 1971 grundlagt af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, der begge havde forladt deres arbejde hos forlaget Gyldendal. I dag er Lindhardt og Ringhof det næststørste forlag i Danmark. Forlaget beskæftiger dagligt omkring 180 mennesker og udgiver omkring 600 bøger om året. Lindhardt og Ringhof har en række datterforlag, som blandt andet tæller Alinea, Akademisk Forlag, L&R Business og Danmarks største børnebogsforlag Carlsen. Forlaget Lindhardt og Ringhof er kendt for sine kvalitetsbøger, der både underholder, oplyser og inspirere. De har en stærk international profil og udgiver således skønlitteratur af store etablerede forfattere, som Karl Ove Knausgård, Siri Hustvedt og Paul Auster. I det hele taget har Lindhard og Ringhof en stærk skønlitterær profil og store danske forfattere som Merete Pryds Helle, Hassan Preisler samt Benn Q. Holm, har i flere år udgivet deres bøger på Danmarks næststørste forlag. Udover skønlitteratur, udgiver Lindhardt og Ringhof også kvalitetskogebøger med stjernekokke som Claus Meyer, Brødrene Price og Jamie Oliver. Forlaget udgiver også populære krimibestsellere fra blandt andet Leif Davidsen og Lone Theils. Lindhardt og Ringhof har Danmarks største udgivelsesprogram for blandt andet historiebøger og biografier, hvilket ikke siger så lidt. I forlængelse af Lindhardt og Ringhofs mange udgivelser i bogformat, bør nævnes de mange digitale udgivelser, som også finder sted årligt. Lindhardt og Ringhof har nemlig intet mindre end Danmarks største katalog af e- og lydbøger.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Martin Riis Kastrup, Peter Vangsgaard Hyldig, Mads Vangsgaard Hyldig & mfl.
    167,95 - 232,95 kr.

    HjerneRo handler i al sin enkelthed om at tænke mindre. Om at give slip på bekymringer, tankemylder og overtænkning.Hjernen kan som udgangspunkt klare forholdsvis store mængder pres og stres, og i følge forfatterne skal vi heller ikke være bekymrede for at opleve stress. Det kan vi ikke undgå at opleve i perioder, tænk bare på en vigtig deadline på jobbet eller en dag, hvor du løber fra det ene møde til det andet. Det vigtige er til gengæld, at hjernen får en pause. Derfor handler hjerneRO om at lægge unødvendige bekymringer fra sig og give slip på tankemylder og overtænkning, så hjernen kan genoplade. Det kan virke lettere sagt en gjort, for hvad gør man, når en tanke først har sat sig fast eller en bekymring nager? Det kender bogens forfattere alt til. Både fra deres eget liv og fra de mange mennesker, de har har hjulpet med stress. Mads Hyldig og Martin Kastrup er begge uddannet psykologer og står bag virksomheden Mindcamp. De ved godt, hvad det vil sige, når tankerne tager over og gør os syge af stress. Martin, da han gennemgik et kræftforløb, og Mads, da han var udsendt som soldat i Afghanistan. De har brugt både deres personlige erfaringer og faglige viden til at udvikle redskaber, der i dag har hjulpet tusindvis af andre, og som de giver videre i denne bog.

  • - Din guide til investering
    af Anna-Sophie Hartvigsen, Camilla Falkenberg & Emma Due Bitz
    177,95 kr.

    Girls just wanna have funds er en inspirerende bog skrevet af Female Invest. Denne bog, udgivet i 2023, er en uundværlig guide for enhver kvinde, der ønsker at tage kontrol over sin økonomi. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og indeholder en række praktiske råd om, hvordan man kan investere klogt og opnå økonomisk uafhængighed. Genren er personlig finansiering, og den henvender sig til læsere, der er interesseret i at lære mere om investering og økonomisk planlægning. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof, en af de mest respekterede forlag i Danmark. Så hvis du er klar til at tage dit første skridt mod økonomisk frihed, er 'Girls just wanna have funds' den perfekte bog for dig.

  • - Den utrolige historie om drengen der undslap nazisterne
    af John Carr
    227,95 - 235,95 kr.

    En gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng, der flygter gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene. Det er en historie om ekstraordinært mod og en ukuelig vilje til at overleve mod alle odds.I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Drevet af sult sniger han sig ud i den omkringliggende by for at finde noget at spise, men en dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik ændrer hele hans livsbane, sender ham gennem fjendens linjer og ud på et farefuldt eventyr. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Berlin, bliver forelsket i det besatte Frankrig, taget til fange ved et bjergpas i Spanien og ender i England, hvor han bliver afhørt som en potentiel tysk spion.Forfatteren John Carr er søn af Chaim (som efter krigen ændrede navn til Henry Carr), og han har genskabt sin fars utrolige historie ud fra deres samtaler senere i livet.

  • af Jane Austen
    73,95 - 208,94 kr.

    Jane Austens klassiske fortælling Overtalelse nyoversat af Vibeke Houstrup. For otte år siden forelskede 19-årige Anne Elliot sig i den fattige men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth. Dengang overtalte Annes familie hende til at bryde forlovelsen. Da Anne atter møder Frederick Wentworth, er hun 27 år, ugift og er aldrig kommet sig over sin forelskelse. Han er blevet velhavende og er stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet hende, at hun afviste ham dengang. Overtalelse er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind. Det er den sidste roman, Jane Austen selv færdiggjorde, og den blev udgivet posthumt i 1818.

  • - Iben og Jonas bliver gift
    af Anna Grue
    156,95 - 167,95 kr.

    En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …BLODIGT BRYLLUP er en MINI-KRIMI baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

  • af Ella Carey
    164,95 kr.

    Den internationale bestsellerforfatter Ella Carey er tilbage med en gribende fortælling om tab og håb, venskab og kærlighed.Året er 1946 og i efterkrigstidens Tyskland har Kate Mancini fået en chance som krigsreporter i en mandsdomineret verden. Men cheferne og befolkningen derhjemme vil høre sejrshistorier, og den virkelighed Kate oplever er en helt anden, hvor uskyldige familier prøver at genopbygge et liv i ruinerne af deres hjem. En stum, forældreløs pige kommer til at symbolisere al krigens elendighed for Kate, og hun ved, at hun må redde dette barn. Med hjælp fra hendes flotte kollega, Rick Shearer, finder de et sikkert hjem til barnet, før de selv kan vende tilbage til New York.Men efterkrigstidens New York, hvor alle forventer at finde kommunister blandt deres naboer, er ikke et sikkert sted, og pludselig er Kates eneste håb et tavst barns vidnesbyrd.Berlins tavse barn er andet bind i trilogien om stærke kvinder i krigstid og en mandsdomineret verden.

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 127,95 kr.

    Charlie Wynwood og Silas Nash har været bedste venner siden de lærte at gå. De har været forelskede fra de fyldte fjorten. Men fra og med denne morgen er de komplet fremmede. Deres første kys, deres første skænderi, øjeblikket hvor de blev forelskede … hvert eneste minde er forsvundet. Charlie og Silas må arbejde sammen om at afdække sandheden om, hvad der er sket med dem og hvorfor. Men jo mere de opdager om det par de plejede at være, jo mere må de sætte spørgsmålstegn ved hvorfor de overhovedet var sammen. At glemme er skræmmende, men måske er at huske endnu værre.I et fabelagtigt parløb har de to NYT bestsellerforfattere, Colleen Hoover og Tarryn Fisher, skrevet en spændende, romantisk thriller.

  • af Leif Davidsen
    212,95 - 227,95 kr.

    Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.

  • af Niels Krause-Kjær
    164,95 - 223,95 kr.

    En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

  • - Videnskaben om sammenhængen mellem sind, sygdom og helbredelse
    af Thomas Breinholt
    297,95 kr.

    Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste går og forestiller sig. Denne bog fremlægger mange års forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser. Og om tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares, når man dykker ned i patienternes forhistorier. Thomas Breinholt har i mange tv-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I denne bog fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen. Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 40 af de mest fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.I bogen stiller Thomas Breinholt også spørgsmålet, om vi har indrettet vores sundhedssystem rigtigt – og hvordan vi gør op med en magtfuld medicinalindustri, der primært behandler symptomer og ikke har nogen interesse i forskning i kroppens egen forunderlige evne til at helbrede sig selv.

  • af Amanda Juul Jensen & Mathilde Munksø Bentsen
    165,95 - 247,95 kr.

    Mummums motto er, at der altid skal være plads til god mad, og denne bog er ingen undtagelse. Her får du deres bedste tips og opskrifter til at lave god mad i en airfryer. Du finder alt fra bagværk til middagsretter og snacks.

  • af Thomas Korsgaard
    138,95 - 200,95 kr.

    Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.

  • af Colleen Hoover
    94,95 - 127,95 kr.

    International bestseller om familie, den første kærlighed, sorg og svigt som vil ramme både mødre og døtre lige i hjertekulen.Morgan Grant og hendes sekstenårige datter, Clara, kunne ikke være gladere for at være så forskellige. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv gjorde, som ung. Hun måtte nemlig udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og kedelig.Med modstridende personligheder og mål finder Morgan og Clara det svært at leve under samme tag, og den eneste, som kan skabe fred i husstanden, er Chris - Morgans mand, Claras far og familiens anker. Men da Chris kommer ud for en tragisk ulykke, smadres freden, og hjertesorgen og de langtrækkende konsekvenser rammer alle de implicerede.Mens de kæmper for at få genopbygget deres liv, finder Morgan trøst hos den sidste person, hun havde forestillet sig, og Clara opsøger den fyr, hun er blevet forment at se. Afstanden mellem mor og datter vokser, men bliver det muligt for dem at nå hinanden igen?

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 107,95 kr.

    Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen. Det ender med os er en uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris af forfatteren til Forbandede kærlighed og Måske en dag. ?En modig og hjerteskærende roman ... Ingen kan levere en læseoplevelse så fuld af følelser som Colleen Hoover.? - Anna Todd, bestsellerforfatter til After-serien ?Prægtig, bevægende og uforglemmelig. En bog, man giver videre.? - USA Today ?Hendes modigste roman til dato ? Sikke en historie!? - New York Daily News ?Det ender med os er et perfekt eksempel på Colleen Hoovers evne til at skabe fortællinger, der på samme tid er både opløftende, romantiske og dystre.? - Romantic Times Book Reviews ?Et must-read, fuld af fængslende drama.? - Kirkus ?Fra første øjeblik var jeg ude af stand til at lægge den fra mig - dette er en af de smukkeste og mest uforglemmelige fortællinger, jeg nogensinde har læst.? - Goodreads ?Det ender med os håndterer et svært emne med ferm og sikker hånd.? - Huffington Post

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 127,95 kr.

    #1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Udkommer samtidig med Altid håb (Hopeless 2). Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ... Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst? Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedsromaner med masser af sjæl og hjerte.

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 127,95 kr.

    I opfølgeren til Colleen Hoovers #1 New York Times bestseller Uden håb (Hopeless 1) er det den charmerende fyr Dean Holder, der fortæller sin version af historien om Sky og deres forhold. Nogen gange er man tvunget til at se sig tilbage og acceptere sin fortid for at kunne se fremad og leve livet. Uden håb prøver Sky at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, der opstår sammen med Dean, men hans fortid forbliver lidt af et mysterie. I Altid håb får man et indblik i hans følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at Dean er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker. Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedshistorier med masser af sjæl og hjerte.

  • af Colleen Hoover
    94,95 - 117,95 kr.

    'Det begynder med os' starter, hvor 'Det ender med os' sluttede. Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører. Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært - 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 127,95 kr.

    Da Warren får muligheden for at bo med en kvindelig roommate, griber han chancen med det samme. Det kunne blive en spændende forandring i tilværelsen. E<i>ller måske ikke</i>.Og da slet ikke når roommaten er den kølige og tilsyneladende beregnende Bridgette. Men på trods af Bridgettes åbenlyse afsky overfor Warren, arbejder han med en teori: Hvis man kan hade så inderligt som hun, er man også i stand til at <i>elske</i> lige så inderligt. Og han vil gerne selv være testperson for den teori.Er det muligt for Bridgette at tø sit hjerte op for Warren og endelig lære at elske? <i>Måske</i>. <i>Måske ikke</i>.

  • af Annasophia Petri Holm
    120,95 - 122,95 kr.

    Forstå dig selv med talmagiTallene 1-9 indeholder unikke budskaber og energier, der er afspejlet i din fødselsdato – det er din personlige kode.Denne bog viser dig, hvordan du finder frem til din kode. Og den lærer dig, hvordan du kan bruge koden som en nøgle til at forstå dig selv og din omverden på et dybere plan.

  • af Peter Nygaard
    487,95 kr.

    Ferrari er en legende i formel 1. Og det eneste team, der har været med, siden VM startede i 1950. I denne bog fortæller Peter Nygaard den fascinerende historie om Enzo Ferrari og hans biler. Fra formel 1-premieren på Silverstone til i dag - 1000 grandprixer senere. Om op- og nedture, den utrættelige kamp for at vinde, om interne stridigheder og magtkampe - på fabrikken og på banen. Og om de kørere, ingeniørere og ledere, der alle har bidraget til legenden om Ferrari.Bogens billeder er en underholdende, smuk og dramatisk fortælling, som giver læseren et enestående indblik i historien om, hvordan en myte inden for motorsport blev skabt.Peter Nygaard er Danmarks førende forem 1-ekspert og har fulgt Ferraris tragedier og triumfer helt tæt på siden 1982.

  • - Friis Arne Petersen om fire årtiers diplomati på øverste hylde med aktivisme og nye brudflader
    af Kurt Strand
    212,95 - 259,95 kr.

    Friis Arne Petersen befandt sig gennem flere årtier i verdensbegivenhedernes centrum, for eksempel til møde med den amerikanske præsident i Det Ovale Kontor. I denne bog åbner han en dør til diplomatiets maskinrum på højeste niveau og sit interessante arbejdsliv.Den tidligere topdiplomats syn på tilværelsen er præget af en opvækst som fiskersøn i Skagen, hvor intet var selvfølgeligt. Med flid og dygtighed fik han en karriere med blandt andet ministersekretær, direktør for Udenrigsministeriet og tunge ambassadørposter i Washington, Beijing og Berlin på visitkortet. Men succesen har også en bagside for nogle af dem, som ikke kunne leve op til hans nulfejlskultur. Og for familien, der ikke altid havde hul igennem, når der var brug for ham. Friis Arne Petersen har kant og holdning og sammen med den anerkendte journalist Kurt Strand giver han sit syn på Danmarks aktivistiske rolle i storpolitiske spørgsmål og verdens dramatiske udvikling - for eksempel Putins angrebskrig i Ukraine, der forandrer vores verdensbillede.

  • af Bret Easton Ellis
    127,95 kr.

    Om dagen er Patrick Bateman børsmægler på Wall Street. Om natten torturerer og myrder han tilfældige ofre i en raffineret og vulgær blodrus. Men i 1980’ernes statusfikserede New York er der ikke rigtig nogen, der lægger mærke til det … AMERICAN PSYCHO er en af 1990’ernes væsentligste romaner – og den mest kontroversielle. På én gang en satirisk komedie og nedstigning til helvede. Bogen er blevet filmatiseret af Mary Harron. Christian Bale spiller hovedrollen som yuppien og seriemorderen Patrick Bateman. ”Årets litterære chok” Berlingske ”Et hovedværk i moderne litteratur” Standart

  • af Søren Lange & Mette Bender
    138,95 - 147,95 kr.

    En nem og overskuelig guide til en bedre bakteriebalance i tarmene. Du får over 40 opskrifter på dejlig mad, der indeholder masser af præbiotika og en lynkur, som på bare fire dage forbedrer din tarmflora markant.En god bakteriebalance er nemlig uhyr vigtig for dit helbred. Den har betydning for humør, immunforsvar, forbrænding og vægttab. Og du fremmer en god god bakteriekultur ved at spise mad, der indeholder store mængder præbiotika. Præbiotika er en slags fibre, der findes i bestemte madvarer. I denne bog kan du læse meget mere om både præbiotika, bakteriebalance og råvarer, som er rige på præbiotika.Søren Lange er ernæringsrådgiver og Mette Bender er videnskabsjournalist.

  • af Emi Yagi
    138,95 - 167,95 kr.

    Anmelderrost, humoristisk og knivskarp debut fra Japans nye litterære stjerneskud.Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men ... Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.""Dagbog fra et tomrum" er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst." - The New Yorker"Ganske få samfundskritiske romaner holder, hvad de lover ... Yagi skildrer med lethed den endeløse ironi ved sit præmis med masser af humor, men også en erkendelse af, at graviditet og moderskab er en fremmedgørende oplevelse, der på ingen måde er en løsning på den undertrykkende arbejdskultur, som inspirerede Shibatas eksperiment." - The New York TimesUdnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan

  • af Anna Grue
    107,95 - 200,95 kr.

    En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi. Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder - alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder.Bogen er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

  • af Stine Grønbæk Jensen & Sarah Smed
    183,95 - 274,95 kr.

    Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

  • - Alt, du skal vide om hverdagsøkonomi
    af Pernille Oldgaard
    157,95 - 237,95 kr.

    Alle kan lære at få styr på økonomien – og det er ikke svært. I denne guide til hverdagsøkonomi giver Pernille Oldgaard aka Moneymum en hjælpende hånd til dem, der synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, gerne vil optimere deres økonomi eller bare få råd til mere.Med denne bog får du alt, hvad du har brug for at vide om planlægning af den daglige økonomi, skat, bolig- og bilkøb, forsikringer, pension og hverdagsjura. Med andre ord al den viden, der er nødvendig, når man skal træffe de store og afgørende valg i livet. Nu kan du gøre det med ro i maven og en solid økonomi som resultat.Pernille Oldgaard er finansiel influencer og økonomisk mentor under navnet moneymum.dk. Hun er født og opvokset i Fredericia, og selvom hun dumpede matematik på handelsskolen, uddannede hun sig alligevel til finansøkonom, fik arbejde som bankrådgiver og blev allerede som 26-årig filialdirektør i Nordea. Hun startede Moneymum i 2020 og har siden 2022 levet udelukkende af at rådgive privatpersoner om deres økonomi. Hun rådgiver også via Instagramprofilen @moneymum.dk.

  • af Mich Vraa
    138,95 - 223,95 kr.

    I et skur bag en havnekaj i Hongkong får den unge Ritou en dyster spådom: Du skal forsvinde fra verden uden at dø. Først mange år senere giver den kinesiske shamans ord mening.Som gammel mand fortæller han sin historie til en ung kvindelig kok som han møder mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. I Ritous sidste sommer opstår et umage venskab.”Dit liv har været som et eventyr. Men snart er det ovre. Du vil få pligter, uendelig rigdom, store glæder og dybe skuffelser. Og en dag vil du gøre oprør fordi du er blevet i tvivl. Men da vil det være for sent. Da vil du være en olding. Og du skal dø under en anden himmel.” (Shamanens spådom)

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 127,95 kr.

    Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden

  • af Paul Auster
    93,95 - 197,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.