Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Felix Phillips er på toppen af sin karriere som kunstnerisk leder af Makeshiweg Theatre Festival. Hans teaterstykker har vakt både begejstring og røre, og nu skal han i gang med sin mest spektakulære opsætning til dato: William Shakespeares Stormen. Men efter et uforudset forræderi må han i stedet se sig forvist til en faldefærdig rønne på landet. Her hjemsøges han af mindet om sin døde datter – og planlægger hævn over dem, der har forrådt ham. Efter tolv år i eksil byder chancen sig. Felix får et job som teaterlærer i et nærliggende fængsel, og endelig kan hans vragede mesterværk blive til virkelighed. Snart er Felix, hans skuespillere og hans publikum viklet ind i en omsiggribende og fængslende opsætning af Shakespeares ultimative skuespil om hævn og overnaturlige kræfter. Men vil hævnen komme, og vil Stormen slippe Felix fri igen? I HEKSEYNGEL, Margaret Atwoods version af William Shakespeares Stormen, er øen blevet et fængsel, men stormen raser stadig. "Sproget fylder, der er humor, kærlighed, drama og menneskelig dybde på højt niveau. Alle figurer er solide og passer som fod i hose til fortællingen. Jeg har grinet, haft en klump halsen, og i det hele taget bare været til stede i dette finurlige univers.(..) Det her, er en af den slags bøger, der bare skal med på efterårets mustread liste." Bognørden, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”At fremragende forfattere også kan skrive videre på [Shakespeares] historier, så de rammer nutidens læser i både hjerte og hjerne, er dette romanprojekt et enestående vidnesbyrd om.” Jyllands-Posten, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Som læser har man en usædvanlig morsom og tragisk oplevelse i vente.” Litteratursiden ”Margaret Atwood løser opgaven på fornemmeste vis, og Hekseyngel er efter min mening lidt af en genistreg.” Weekendavisen "Med denne roman viser Atwood endnu en gang sit værd og cementerer sin status som en af vor tids største forfattere, så der er ingen undskyldning: Kom i gang med at læse Hekseyngel med det samme." Lituna.dk
Kate Battista føler sig fanget. Hvordan endte hun som husholderske for sin far, den excentriske videnskabsmand dr. Battista, og sin flabede, kønne lillesøster? Efter i årevis at have været ude på et akademisk sidespor står dr. Battista nu på tærsklen til et gennembrud. Der er bare ét problem: Hans geniale forskningsassistent, Pjotr, vil blive udvist, når hans opholdstilladelse inden længe udløber. Dr. Battista har imidlertid en plan, der kan sørge for, at Pjotr får lov at blive i landet – og som sædvanlig regner han med, at Kate vil hjælpe ham. Denne gang beder hendes far dog om for meget! Men kan Kate i længden modstå de to mænds rørende latterlige plan? EDDIKEPIGEN, Anne Tylers version af William Shakespeares Trold kan tæmmes, stiller skarpt på vores forestillinger om familie og ægteskab. Kan trold stadig tæmmes? Svaret er lige så skævt, morsomt og livsbekræftende som altid hos Anne Tyler. ”Anne Tyler har skrevet en bemærkelsesværdig ny version af den gamle historie, som Shakespeare altså selv i sin tid digtede videre på.” Jyllandsposten, 5 ud af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Anne Tyler har skrevet en dejlig feel-good-roman med masser af hjertevarme og humor, som absolut fortjener at blive læst – også selvom man aldrig har fået læst Shakespeares forlæg." Litteratursiden.dk "Tyler får historien til at spille lige så godt som oplægget. Så savner du herlig sommerlæsning, så hyg dig med denne geniale udgave af Trold kan tæmmes." Familiejournalen "Tylers omplacering af miljø og bevæggrunde for plottet er genialt, og romanen er som selvstændig historie yderst vellykket, varm og vittig." Berlingske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★
"Jonathan Tropper kunne sikkert skrive om selvangivelser, så man grinte sig fordærvet og bare måtte læse videre." Dagens Nyheter Det er næsten umuligt at skrive en bestseller. Og det er næsten lige så svært at fornærme en hel by. Men som den stræber, Joe Goffman nu engang er, formår han at gøre begge dele på én gang. Hans satiriske debutroman om hjembyen Bush Falls giver ham mange fjender, men også en tilværelse som succesforfatter på Manhattan. Efter sytten års fravær bliver han kaldt hjem til farens dødsleje og til byen, hvis indbyggere nu står i kø for at fortælle ham, hvad de mener om ham. Pludselig står han ansigt til ansigt med en fortid, der slet ikke er forbi endnu, og en ungdom, som han aldrig er vokset fra. JOES BOG er en befriende morsom roman om venskaber og teenageforelskelser, om svære familieforhold og nye chancer - og om endelig at blive voksen som 34-årige. "Skal du bare læse én roman i år, så synes jeg det skal være denne - et absolut mustread.” Bognørden.dk, 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Læs den og få en vanvittig skør og finurlig oplevelse i selskab med Joe og alle de andre i Bush Falls." Livetidukkehuset.dk, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Der er kun ét at sige: hit med resten af forfatterens bøger!" blog.drustrup.dk "Man kan ikke andet end elske denne roman, der både rummer humor og alvor. Jonathan Tropper har noget på hjertet, og han formidler det overbevisende." Bogvægten.dk "JOES BOG er en fortiden møder nutiden-historie. En tidsrejse tilbage til et årti, der ikke er ældet med ynde, og hvor man skal have været der for at forstå, hvor dårlig musikken var. Måske lige med undtagelse af The Boss." Fyens.dk, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "En velskrevet, satirisk og tankevækkende coming-of-age roman" Bogrummet.dk
Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stadsarkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin egen fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er et underholdende panoramabillede af en lille by og dens indbyggere i 1950’erne. Romanen tegner med varme og blik for tiden en række skæbner fra en brydningstid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.
Det begynder i 1969. Seks unge mennesker kommer til Uppsala. Omstændighederne fører dem samme, og de udvikler en slags venskab. Men under en bustur til Østeuropa sker der noget, der får konsekvenser for alle, og da Uppsala-tiden er ovre, er det også slut med så meget andet. En menneskealder senere finder man en lektor død ved bunden af en kløft uden for Kymlinge. En gammel dødskløft ifølge folketroen - og nøjagtig det sted, hvor en af de unge Uppsala-studerende døde 35 år tidligere.DE ENSOMME er fjerde bog om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti, en bog hvor han møder en ny slags alvor og tvinges til at omvurdere mange ting. I særdeleshed den der gamle overenskomst med Vorherre. "Svenske Håkan Nesser er en formidabel forfatter, der stille og roligt er ved at revolutionere krimigenren med sin serie om vicekriminalkommissær Barbarotti." - Jydske Vestkysten "Når døden gestaltes på skrift af en fremragende forfatter som Håkan Nesser, bliver den ikke bare et spørgsmål om at opklare et mord. Den bliver også et spørgsmål om at opklare, hvad livet egentlig går ud på." - Fyens Stiftstidende "Ikke en side for meget." - 5 stjerner i Jyllands-Posten "Det er et smukt skæbnetæppe, Håkan Nesser har vævet denne gang. Også." - Weekendavisen Du er grusomt godt underholdt. Fremragende! - Nordjyske Stiftstidende Nærværende og nervepirrende. - Børsen
Politiet har allerede modtaget en telefonopringning om manden på altanen, da den første lille pige bliver fundet myrdet. Men man har glemt alt om opringningen og kommer først til at tænke på den igen, da Martin Beck med fuldt politiopbud jager en seksualmorder, der hærger Stockholm og er en trussel mod alle småpiger.Manden på altanen er tredje bog i den klassiske og stilskabende serie ""Roman om en forbrydelse"", som det verdensberømte, svenske forfatterpar har skrevet om politiet og samfundet.Hvorfor er Manden på altanen så spændende? Jeg tror, det er så enkelt, at den får én til at tro. Man tror, fordi den ejer både forgreningerne, normaliteten og den meningsløshed, der fi ndes i virkeligheden ... Man tror. Og det er ikke dårligt for en bog med ordet ""kriminalroman"" på omslaget. Man er lige ved at tro, det er kunst.[Fra Jo Nesbøs forord]Omslagsdesign ved Anders TimrénOmslagsfoto ved Fredrik Stattin
I den røde dobbeltdækkerbus, der kørte på linje 47, halvvejs lå Åke Stenström, en af Martin Becks yngste medarbejdere, på sit sæde. Han var død. Det var kvinden ved siden af ham og chaufføren og de øvrige passagerer også. I højre hånd holdt Stenström sit tjenestevåben.Den grinende strisser er fjerde bog i den klassiske og stilskabende serie ""Roman om en forbrydelse"
I august 2002 fik Tove Hvid konstateret kræft i knoglemarven. En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større ensomhed. Tove Hvid fortæller om sin kamp, som ikke så meget er en kamp for at forlænge livet, men mere en kamp for at bevare livskvalitet og værdighed, indtil døden siger, at nu skal det være nu. Hun kritiserer de hårde nitter inden for lægeverdenen, som ikke altid er hjælpsomme i det projekt, og hun er taknemmelig over, at der også er mange læger og sygeplejersker, der tager hånd om sjælen, samtidig med at de ved noget om krop og kræft. Livet mod døden vil uden tvivl vække genklang og inspiration. Hos andre patienter. Hos deres pårørende og forhåbentlig også hos behandlerne. Omslag ved Mogens Hoff
Den svenske efterretningstjeneste har – uden parlamentarisk indblanding – besluttet at skaffe sig et nyt hemmeligt våben.Prototypen er nu leveret og er klar til test under realistiske forhold. Våbnet hedder Carl Gustaf Gilbert Hamilton, forhenværende Vietnam-aktivist, nu operatør med verdens hårdeste militære træning på en base i San Diego bag sig, men stadigvæk med hjertet til venstre for midten.Da en af cheferne for sikkerhedspolitiet bliver skudt i Stockholm, retter politiledelsen sin mistanke mod nogle palæstinensiske flygtninge, deres svenske sympatisører og ikke mindst mod den kritiske medie-mafia, som politiet oplever har oversvømmet de statslige tv- og radiokanaler.Men mordet på den internationalt orienterede politimand har langt videre perspektiv og konsekvens, så D.G., chefen for den militære efterretningstjeneste, sætter sit hemmelige våben – Carl Hamilton, der får kodenavnet Coq Rouge – ind på at sikre forbrydelsens opklaring."Jan Guillous thriller er underholdning på internationalt plan. Med action som i en Ian Fleming-roman og intrige som en John leCarré-historie er denne bog absolut anbefalelsesværdig."Berlingske Tidende"... anbefales til læsere af spændings bøger, der også forlangerandet end den nøgne underholdning."Jydske Tidende"Forrygende underholdning ... overbevisende og vedkommende. Et vældigt hanegal."Jyllands-Posten
Mafiaen taber aldrig. Nederlaget på Sicilien må hævnes i blod. Kan mafiaens lejemordere ikke nå Carl Hamilton selv, anvender de et våben, som ingen kan forsvare sig imod: De myrder hans nærmeste en efter en. Mareridtet forværres, da hans ven og kollega Jurij Tjivartsjev stilles for en militærdomstol i Moskva– anklaget for sit samarbejde med Carl.Disse begivenheder påvirker Carl, da han som nyudnævnt chef for sikkerhedspolitiet skal klare en kompliceret sag: Nogen er begyndt systematisk at slå ind vandrere ihjel. Ofrene er dræbt på en måde, der leder tankerne hen på fremmede magters efterretnings tjenester. Men hvorfor skulle udenlandske agenter myrde svenske indvandrere?Spørgsmålet kalder på Carls personlige engagement, og han finder til sidst en løsning på både mafia- og seriemorderproblemet. En løsning, hvor han sætter sin tilværelse på spil på en mere endegyldig måde end nogensinde før.Det er et fabelagtigt punktum, den svenske forfatter Jan Guillou sætter med den tiende og sidste roman med agenten CarlHamilton.B.T.Hvor er de, der endnu ikke har tyret sig igennem de ti bind omden slagkraftige svenske supermand dog heldige! En mere effektiv ferielæsning eksisterer næppe.PolitikenDet er imponerende både som ren research og journalistiskarbejdspræstation, som pædagogisk indføring i storpolitiske (og lokalt svenske) magtveje og bureaukratiske intriger og somgedigen spændingsfastholdelse.Information
Carl Hamilton er blevet skrivebordsagent. Der har været voldsomme dønninger i Sverige oven på hans kommandoraid på Sicilien i ‘Øje for øje’. Nu hedder det lav profil og almindelig arbejdsdag – også fordi han skal giftes med sin gamle kærlighed fra Californien, Tessie, og desuden har et skilsmissebarn at tage sig af. Men så sætter en smuglerbande kurs mod den finske grænse med en ladning atomsprænghoveder fra det smuldrende sovjetiske imperium.Smuglerne skal standses, inden de når den finske grænse, men opgaven er diplomatisk svær, da operationen skal foregå på sovjetisk territorium. Moralsk er aktionen utænkelig. Ordren lyder: ‘Stands transporten, slå smuglerne ihjel og brænd deres efterladenskaber; verden må intet vide’. Operation Dragon Fire skal udføres af agent Hamilton og en lille specialstyrke, som ikke kan forvente opbakning hjemmefra, hvis noget mislykkes.Guillous mesterskab er at blande fiktion og faktiske begivenheder, tilsat et persongalleri, som er hentet både i fiktionen og i virkeligheden ... verden må gerne vide, at ”Ingen mands land” er en gedigen thriller.Jyllands-PostenIngen skal få mig til at stå af serien, før Jan Guillou har ført den til ende, for mere spændende samtidshistorie skal man ligegodt lede længe efter.Aktuelt... en moderne spændingsroman, som har både bid og greb omet af nutidens mest isnende storpolitiske perspektiver.Berlingske Tidende
En aften i november ankommer en kvinde til Winsford i det sydvestlige England. Med sin hund bosætter hun sig i et ensomt beliggende hus på heden. Hun anvender ikke sit rigtige navn, og hendes hensigter med besøget er uklare. Hun vandrer mellem tornebuske, tågebanker og vildheste, og hun har bestemt sig for at overleve sin hund. Hun har en fortid og en historie. Hvad er der sket med hendes mand? Hvem var han egentlig? Og er der nogen, der leder efter hende?LEVENDE OG DØDE I WINSFORD er en bog om at flygte fra sit gamle liv. Om at forsøge at nå til en afklaring. Og om måske at begynde forfra, selv om man ikke længere er ung."Når Håkan er god, er han skidegod, den bedste blandt ligemænd i Norden. Ja, lad os bare tage den skandinaviske mund fuld og skrive hele verden. Den mundfuld ligger ligefor med 'Levende og døde i Winsford'.Politiken ★★★★★Det er uden tvivl lykkedes Nesser at fortælle en varm og velskrevet historie om et næsten almindeligt menneske, der på grund af næsten almindelige omstændigheder bliver gerningskvinde – næsten med glæde.Børsen ★★★★★Udspekuleret komponeret og ganske mesterligt skrevet...Nordjyske ★★★★★Håkan Nesser opbygger det hele på forbilledlig vis, så man som læser ser det ene fantastiske scenarie efter det andet for sig.WeekendavisenEn poetisk og uforudsigelig buket af små og store dramaer, uhyre velkomponeret og velskrevet.Ekstra Bladet ★★★★★Det er dystert og mørkt og samtidig umådeligt smukt. Gennem hele bogen ligger en tone af tristhed, iblandet underspillet uhygge og en poetisk refleksion, der både er beroligende og foruroligende[...]Der er kort sagt tale om en bog, der indbyder til både adspredelse og fordybelse. Den er let læst, men svær at slippe, ikke mindst fordi tågen fra heden ligger tungt over ens tanker længe efter.Århus Stiftstidende ★★★★★Håkan Nesser skriver i et roligt tempo under en lurende overflade, hvor han som en djævel undervejs springer ind og bryder ens ellers behagelige læsero. Sådan skal det være, når man som forfatter balancerer så flot mellem krimi og roman.Fyns Amts Avis
Sommeren 1970 forsvinder en lille dreng fra en tunnelbanestation i Stockholm. En fremmed kvinde hjælper ham op ad trapperne – og væk er han. Mange år senere forsvinder også drengens bror, Joel Klingberg. Joels kone henvender sig til Danny Katz, Joels gamle soldaterkammerat, et sprog- og computergeni med en blakket fortid, og beder ham om hjælp. Katz har brug for pengene og går med til at forsøge at finde Joel, men opdager snart, at der er mange hemmeligheder i den rige og mægtige Klingberg-familie.Til sidst har Katz intet andet valg end at tage til Den Dominikanske Republik, hvor grunden til Klingberg-familiens formue blev lagt, til et sted, der er præget af historien, kolonimagten og slavehandlen, af folkelig overtro og vold.Carl-Johan Vallgren indleder med SKYGGEDRENGEN en serie spændingsromaner med Danny Katz som hovedperson."Læg mærke til navnet. Danny Katz. Han er hovedpersonen i Carl-Johan Vallgrens thriller-serie. Og denne Katz er sgu noget af en karakter.[...]Vallgren serverer detaljerne virtuost, mens spændingen stiger side for side. Ekstra Bladet ★★★★★En uforudsigelig, velskrevet og bluesy krimi. BT ★★★★Dragende plot og ditto personer.Børsen ★★★★I selskab med den svenske forfatter Carl-Johan Vallgrens roman 'Skyggedrengen' kan man komme i tvivl om, hvorvidt man nogensinde har læst en mere spændende, velskrevet og velkomponeret nordisk thriller.Lolland-Falsters Folketidende'Skyggedrengen' er første bind i en planlagt serie på fire, der kan etablere Vallgren som næste store skandinaviske krimisucces.Euroman
Det er 1975. En gangster fra Vesterbro stikker af for at nyde det søde liv på Solkysten i Spanien. I bagagen har han en pige, en sikker fidus og en lige så sikker tro på, at han nok skal klare sig. Næsten 40 år senere dukker et friskt lig op i en gammel spansk massegrav. I Danmark bliver en ældre kvinde brutalt halshugget i Frederiksberg Have. Og et attentat på en ledende rocker truer med at udløse bandekrig i de københavnske gader. Knogleeksperten Linnea Kirkegaard er i Spanien for at deltage i en udgravning – og for at komme lidt væk fra kæreste og familieliv hjemme i Danmark. Hun finder snart ud af, at borgerkrigens sår langt fra er helede. Graver man dybt nok, dukker fortiden altid op."Man mere end aner, at drivkraften i forfatterparrets tredje krimi har været dels optagethed af levedygtigheden efter Francos død i 1975 af fascismen i dagens ikke altid lige stabile spanske demokrati, dels af rockernes kriminelle parallel-kultur herhjemme.Det er der kommet en velskrevet og hæsblæsende historie ud af...Jyllands-PostenI ""Når solen forsvinder"" viser Bødker & Bruun sig atter som et forfatterpar, der forstår at skrue et handlingsforløb sammen.Dagbladenes Bureau...godt serveret med grundig research og gedigen spænding.PolitikenBødker og Bruun skriver fermt og har meget på hjerte...Ekstra BladetForfatterparret formår at holde alle de mange bolde i luften i et letfortalt plotBerlingske...forfriskende aktuelt...Lolland-Falster Folketidende Det bliver mere end spændende at følge Bødker & Bruun.Lokalavisen Vesterbro
En politimand er blevet brutalt stukket ned med en bajonet. Martin Beck går umiddelbart ud fra, at det handler om en sindssyg persons hævn. Senere tvinges han pludselig selv til at tage stilling til, om han er parat til at risikere livet for sit arbejde.DEN AFSKYELIGE MAND er syvende bog i den klassiske og stilskabende serie "Roman om en forbrydelse", som det verdensberømte, svenske forfatterpar har skrevet om politiet og samfundet.Læsningen forandrede mit liv. Det er ikke så overdrevet, som det lyder. Men optakten var lige så indlysende som umiddelbar. Det her var godt, realistisk og samfundsorienteret (sådan hed det) litteratur.Fra Jan Guillous forord
Det er en kaotisk og kvælende hed sommernat i Varbourg i 1894. En italiensk anarkist har dræbt den franske præsident, og folkemængdens vrede rammer byens italienske borgere i flæng. Midt i postyret gøres et uhyggeligt fund i en kulhandlers baggård. Rosalba Lombardi, en ung prostitueret, er blevet myrdet og maltrakteret på en måde der får boulevardpressen til at skrive om “Varbourgs egen Jack the Ripper”, men Madeleine Karno får snart en fornemmelse af at sandheden er endnu mere skræmmende. Madeleine er langt om længe startet på universitetet, hvor hendes kærlighed til videnskaben skal stå sin prøve, og det burde være udfordring nok. Ikke alle er begejstrede for at se unge kvinder i lærdommens hellige haller. Hun kan imidlertid ikke lade være med samtidig at jage sandheden om Rosalbas død – til trods for at det bliver en jagt og en sandhed der sætter mærker på både krop og sjæl.DET LEVENDE KØD er anden bog i serien om Madeleine Karno, Kadaverdoktorens datter og ambitiøse assistent, der ikke har i sinde at lade sit køn stå i vejen for sin fremtid.Hvis der var nogen retfærdighed til burde Lene Kaaberbøls serie med Madeleine Karno toppe bestsellerlisten per omgående og skaffe hende et internationalt gennembrud. Da første bind Kadaverdoktoren udkom, lå jeg fladt på maven af begejstring, og jeg er ikke mindre forliebt i 'Det levende kød'. Fuldkommen ubesværet koreograferer Kaaberbøl nok en danse macabre mellem døden og erotikken, og lige så legende let lader hun en fascinerende epoke genopstå.... Kaaberbøls fornemt udtænkte plot...Når dertil lægges, at Kaaberbøls sprog er sådan en nydelse – på én og samme tid eksakt og melodiøst – er der intet at betænke sig på. Gak hen og bliv vis på kvindelig emancipation i en brydningstid – og hvis en filmproducer skulle læse med med: Gefundenes Fressen, ryst op med pengene, filmatiser!WeekendavisenDet er store spørgsmål, som Kaaberbøl tager op i denne anden bog om kadaverdoktorens datter. Det gøres med kløgt og elegance, og man overgiver sig fuldstændig til 'Det levende køds' grumme, gotiske og fantastisk velresearchede univers. Her er en historisk kriminalroman, der ikke alene bevæger sig ud i verden, men også rykker i tid og tanke og dermed sætter en høj standard for, hvad man fremover kan og bør forvente fra ikke blot Kaaberbøls pen, men også andre danske spændingsforfattere med udlængsel i blækpatronen.Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ 'Det levende kød' er både et fascinerende portræt af en begavet og ambitiøs kvinde, der har problemer med at bringe både følelsesliv og intellektuelle udfordringer i overensstemmelse med det borgerlige Frankrigs stive normer, og en lige så fascinerende historie om den tid, da de moderne videnskaber var ved at tage den form, som vi kender i dag. Og så er historien oven i købet en særdeles effektiv krimi.Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★Kaaberbøl formår på en gang at give historiske kendsgerninger og samtiden dengang liv samtidig med, at hun få udviklet et plot, der også giver noget for eftertanken. Hun skriver præcist og nøgternt, researchdetaljeret, men kan også lade ordene give sig hen i sanselighed og vellyst.Nordjyske ★ ★ ★ ★ ★Fortællingen og personerne holdes stramt i deres historiske ramme, og den videnskabelige tilgang svigtes aldrig.... en troværdig og underholdende historie, der står på to stadig vedkommende emner: kvindekamp og organtyveri.PolitikenDer er smæk for skillingen på de 300 forholdsvis korte sider, der udgør Lene Kaaberbøls 'Det levende kød'.... man kan kun blive imponeret over hendes evne til med forholdsvis få virkemidler at skabe så stemningsfulde miljøer og personer...Kristeligt DagbladForfatterens evne til at skabe et interessant og troværdigt tidsbillede er fremragende ...Dagbladenes BureauUdover de erotiske undertoner giver mordmysteriet naturligvis også saft og kraft til bogen, og det er i sagens natur også dette, der driver bogens handling fremad. Man må lige vende den næste side med for at se, hvad der sker. Men bag alt dette ligger Kaaberbøls miljøbeskrivelse som den fineste kulisse. Man fornemmer croissanternes sprøde knasen og hører den klaprende lyd af hestehove på brostenene.... Hvis man er kørt sur i skandinaviske femikrimier og lignende, er her et anderledes og forfriskende bud på en lækker læseoplevelse.KulturkapelletAt læse Kaaberbøls fortællinger om de grusomheder, der begås bag velourgardinerne i borgerskabets lumre stuer i den fiktive provinsby Varbourg i Det levende kød, er som at liste rundt i et rædselskabinet over historiske overgreb mod kvindekønnet.Men forfatteren serverer de opdigtede rædsler med underfundig humor i et livagtigt periodedrama.Madeleines jegfortæller er desuden en charmerende guide til romanens univers.Information
Det er efteråret 1990, og Jerntæppet er næsten væk. Europa befinder sig i en slags choktilstand. Regimer falder, og folk bevæger sig over grænser, som tidligere var spærrede. Albanien, det mest lukkede land i verden, har afskaffet diktaturet, men endnu ikke fundet sin nye form. I Stockholm falder en mand ned fra Ersta-terrassen og dør. Han har et albansk pas på sig, men de albanske myndigheder nægter at kende til ham. Tre personer dukker op på ulykkesstedet. Den ene for at foretage en rutineundersøgelse og den anden på jagt efter en god historie. Den tredje har brug for et sted at sove. De opdager alle på hver deres måde, at sandheden om manden fra Albanien er kompliceret. Bagved ligger en historie om en sammensvejset gruppe, som var politisk aktiv i 1960’erne og siden begravede sin fortid, men beholdt sin loyalitet.MANDEN FRA ALBANIEN er en krimi og en spionroman i en usædvanligt vellykket blanding, og det er en roman om et forræderi, som langsomt og uundgåeligt afdækkes, da manden fra Albanien dukker op i Stockholm.
En ung kvinde findes parteret og nedgravet i en skovlysning uden for Stockholm. Hun bliver identificeret som Rebecca Trolle, en studerende, der har været forsvundet i to år.Mens Alex Recht og hans efterforskningsgruppe forsøger at finde ud af, hvem der har dræbt Rebecca, bliver endnu et lig fundet i lysningen. Det viser sig at være flere årtier gammelt.På et plejehjem sidder en børnebogsforfatter, hvis liv har været præget af vold og skandaler. Hun har ikke sagt et ord i tredive år. Hendes navn dukker op igen og igen i efterforskningen, men hun forbliver tavs.Fredrika drages ind i sagen og stilles over for et svært dilemma, da hendes elskede Spencer bliver en del af gåden.Ingen ved, at efterforskningen gradvist bevæger sig mod en katastrofe.SKYTSENGLE er tredje bog i serien om Fredrika Bergman og hendes kolleger i Alex Rechts efterforskningsgruppe."En mere end almindeligt velsmurt maskine af en krimi og god underholdning, der på helt klassisk - men også troværdig - vis roder det private og professionelle liv sammen. [...] Det er vitterligt uhyggeligt, og hatten af for Ohlsson evne til at krybe ind under huden på sin læser endnu engang. Konsekvensen af opklaringsarbejdet er lige så ond som mordene, og måske skal du ikke læse den, hvis du er alene hjemme. ALT for Damerne Kristina Ohlssons krimier bliver bare bedre og bedre, plottet er stærkt og stilsikkert, og som læser bliver man overrasket og overrumplet igen og igen. Sådan skal en fed krimi skrues sammen!Merete Trap, LitteratursidenDet er glimrende bygget op, fortalt og forløst med god energi og uden alt for meget sniksnak.Ekstra Bladet
En tidlig morgen i maj finder politiet det stærkt forslåede lig af Maja Nielsen i Rådhusparken i århus. Hun er faldet ned fra stor højde, og højre arm er fuld af snitsår. Alt tyder på selvmord, og da politiet dykker ned i hendes verden, åbenbares en ung kvinde, der var ramt af forfølgelsesvanvid og voldsomme mareridt. Noget har plaget Maja. Efterforskningen fører vicekriminalkommissær Daniel Trokic og hans team i retning af en særpræget blodprofil med spor af et ukendt stof, en tatoveret colombianer og en særdeles kompromisløs dyreaktivist, der er blevet påkørt af en flugtbilist. Og de begynder at ane et blodigt mønster. SANGFUGLEN er tredje selvstændige bind i serien om Daniel Trokic, vicekriminalkommissæren med den kroatiske baggrund, hans kollega Lisa Kornelius og resten af efterforskningsenheden fra århus Politi. "En gedigen og spændende, velskrevet og sammenhængende kriminalroman. Alle gode gange tre, Inger Wolf!" Femina "Vaskeægte fuldblodskrimi." Jyske Vestkysten
En kontorchef ved en anonym statslig myndighed myrdes i sin lejlighed på Östermalm i Stockholm. Opklaringen, som Jarnebring og hans nye kollega Anna Holt tager sig af, mislykkes, og sagen lukkes. Men det ser ud til, at den lever et hemmeligt liv. I hvert fald går Säpo, Sveriges sikkerhedspoliti, rundt og stiller en masse spørgsmål om den afdøde. Ti år efter. Lars Martin Johansson er blevet udnævnt til operativ chef for Säpo. Det er nye tider og på høje tid at få ryddet op i de skabe, som Johanssons forgængere har fyldt med skeletter. En opgave, som Johansson med stor ildhu giver sig i kast med. Men det bliver ikke, som han har forestillet sig. I stedet kommer det til at handle om en anden tid, hvor de mennesker, som Johansson møder, levede andre liv. Den ti år gamle mordsag falder også ud af et skab, men den er for intet at regne i forhold til alle de ulykker, der pludselig bryder løs.Skønt at fortabe sig i en så velskrevet og vidende mursten … ikke alene er du godt underholdt. Tillige er du blevet ikke så lidt klogere på dig selv og din tid, når sidste side er vendt.Nordjyske StiftstidendeHan er flyvende. Vi er taknemlige ... det er meget svært ikke at misunde Sverige denne Persson.B.T.En tankevækkende stor og fascinerende læseoplevelse, der vil gå præcist ind hos genrens læsere.Fyens StiftstidendeEn stærkt underholdende efterfølger til sidste års succes “Mellem sommerens længsel og vinterens kulde” ... Persson er for tiden en af Sveriges allerbedste kriminalforfattere.Berlingske Tidende
HVISKELEG er en uafhængig fortsættelse af Arne Dahls populære serie om A-gruppen. A-gruppen er nedlagt, men Paul Hjelm, Kerstin Holm og flere andre ar gruppens medlemmer, var ikke parate til at stoppe. Så de genforenes i Opcop, en ny operativ enhed inden for Europol med hovedkontor i Haag og kontakter i alle afkroge af Europa. Internet og sociale medier gør den rå kriminalitet grænseløs. Og menneskers grådighed, korruption og magtbegær har fået en ny arena at boltre sig på. Arne Dahl leverer den forventede vare med en international cocktail af løgne, mord, bedrag og total umenneskelig hensynsløshed. **** (MetroXpress) »Hviskeleg« er godt nyt til alle de fans, som sukker efter mere Arne Dahl og mere A-gruppe.(Berlingske) En yderst velturneret krimi og et uafrysteligt portræt af en verden, hvis håb helt bogstaveligt er svært at få i tale. (Information) Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere - det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang. (Ekstra Bladet *****) Hans virkemidler er bekymringen, alvoren og afmagten - og et persongalleri af små og store helte, som man kun kan glæde sig til at følge i den nye serie fra en af de allerbedste i Skandinavien.(Fyens Stiftstidende) Arne Dahl er tilbage for fuld udblæsning. Den er i klasse over, hvad krimilæsere er vant til. (Politiken)
Hvad ville der ske, hvis terrorismen faktisk kom til Sverige? Hvordan ville medierne, politiet og borgerne reagere?Da en tunnelbanevogn i Stockholm bliver sprængt i luften, og mange mennesker dør, ser det ud til, at terrorismen er kommet til Sverige. Det fører øjeblikkeligt til et politiopbud uden sidestykke i landets historie. Og da en gruppe unge indvandrere påtager sig skylden for handlingen, synes det krystalklart, at der findes aktive terrorceller i Skandinavien. Men braget har efterskælv, og ...EFTERSKÆLV, niende bind i spændingsserien om Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – bedre kendt som A-gruppen – handler om terrortruslen, fordomme, politiske rystelser og personlige oprør.Mere sublimt bliver det ikke.Fyens StiftstidendeEndnu en rystende god krimi fra Arne Dahl.Dagbladenes BureauSindssygt spændende plot ... Han skriver så englene synger ...WeekendavisenEt plot og et persongalleri, som er enestående, enerverende godt lagt op og snedigt strikket sammen, sensationelt og anderledes og så alligevel et snært signalement af Sverige netop nu.Politiken
I et køkken i en trøstesløs forstad til Stockholm sidder fem udvisningsdømte afrikanere. Da politiet lidt senere har stormet lejligheden, er en af dem død. Et andet sted i byen bryder en forkølet indbrudstyv ind i en lejlighed.Disse to hændelser åbner op for noget, som kommer til at kaste en sygelig stank fra fortiden ind over A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – og især kriminalinspektør Kerstin Holm rammes af stanken. Langsomt tvinges hun til at se, hvad de sorte huller i hendes erindring skjuler.I A-gruppen er man af flere årsager nødt til at arbejde sammen i uvante konstellationer, og det giver en vis usikkerhed, men også uventede resultater.VÆLDIGE VANDE er femte bind i Arne Dahls mesterlige serie om A-gruppen.
På en af Frelsens Hærs sommerlejre voldtages en fjortenårig pige. Tolv år senere henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert på Egertorget i Oslo. Dagbladet har fotograferet en mulig drabsmand i folkemængden, men eksperten i identifikation, Beate Lønn, forvirres af, at ansigtet forandrer sig fra billede til billede. Vicekriminalkommissær Harry Hole indleder jagten på manden uden ansigt. Og mens Oslos borgere ønsker hinanden en glædelig jul, forvandles byens iskolde gader gradvist til en krigsskueplads. Frelseren er sjette, selvstændige bind i serien om den umulige, fordrukne, sympatiske og charmerende Harry Hole. »Norske Nesbø kan bare det der med at fylde på med sort poesi, brutal prosa og rygende pistoler i et plot, som siger spar 2 hele vejen ned ad sæteren til alle os andre på de flade sletter. Greit, siger jeg!« - Bo Tao Michaëlis, Politiken »Fanget ind fra første side læser man helst uafbrudt, til sidste side er vendt.« - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Frelseren er en fryd: intens, underholdende og sindsoprørende ...« - Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jo Nesbøs nye krimi om Harry Hole nagler en til sofaen i timevis.« - Ide Hejlskov, Berlingske Tidende
Det er sensommer og næsten to år siden, at mordet på den religiøse leder Viktor Strandgård tvang Rebecka Martinsson tilbage til Kiruna, hendes fødeby nord for polarcirklen. Nu er hun sygemeldt fra jobbet som jurist i Stockholm og har svært ved at huske de voldsomme begivenheder fra dengang. Politiinspektør Anna-Maria Mella efterforsker mordet på præsten Mildred Nilsson, en provokatør, der var på kant med sine arbejdsgivere i kirken, med jagtklubben og med langt de fleste mænd i byen. Lighederne med mordet på Viktor Strandgård er så slående, at politiet leder efter en copycat. Sporene er ved at blive kolde, men i landsbyen Poikkijärvi, hvor præsten boede, brænder sandheden lige under overfladen. Jorden må snart afsløre sin blodskyld, for den kan ikke længere skjule de dræbte. BLODSKYLD er anden del af Åsa Larssons serie om juristen Rebecka Martinsson."Åsa Larsson kan spinde en gobelin af plot, der gør Blodskyld spændende fra første til sidste side - endda i et sprog, der med rette sammenlignes med Kerstin Ekmans."Tabita Wulff , Ugebladet Søndag"Det er en fremragende to'er, som svenske Åsa Larsson har skrevet efter debutsuccesen 'Solstorm'."Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende"Barsk, spændende, følsom og voldsomt godt beskrivende."René Simmel, Ekstra Bladet
Det er snart midsommer og ferietid, så en vis ro burde indfinde sig hos Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter, bedre kendt som A-gruppen. Men i stedet bliver det den mest intense uge i A-gruppens historie, for en byge af ejendommelige voldsforbrydelser skyller ind over Stockholm: En polsk sygeplejerske bliver øksemyrdet, en tv-programchef skudt efter premieren på en ny dokusoap, et planlagt ‘æresdrab’ tager en uventet drejning, et lig driver i land og vender op og ned på alting. Og til sidst bliver det alt sammen meget personligt.I EN SKÆRSOMMERNATSDRØM, sjette bind i Arne Dahls mesterlige serie om A-gruppen, blander magisk erotik sig med dødsensfarlig legesyge.Man håber henrykt, at det ingen ende vil tage.B.T.Svensk krimis sproglegende poet. Hos ham bliver den skandinaviske variant af politiromanen med to femtedele privatliv og tre femtedele politiarbejde hævet langt, langt over den ubearbejdede hverdagstrivialitet.Jyllands-PostenHan skriver som en engel.InformationMeget tyder på, at verdens gåder kun kan løses af en intellektuel Tarzan, der forstår at svæve mellem godt og ondt. Og det gør Arne Dahl. Hver gang.Fyens Stiftstidende
Walther Philip Brink er pensioneret retsmediciner. Efter et langt liv i dødens tjeneste i Aarhus er han flyttet til Ry, hvor han lever et stille liv fuldt af rutiner. Hans hustru og datter er begge døde, og hans barnebarn Lina, som han kun har sporadisk kontakt til, er stofmisbruger og lever et farligt og sårbart liv på gaden.Efter lang tids tavshed kontakter Lina Walther, men inden deres relation genoptages, dør Lina. Walthers liv forandres totalt, for det viser sig, at han er oldefar til Channie på 7 år, der har levet en kummerlig tilværelse med sin mor.Walther bliver værge for Channie, og det går langsomt op for ham, at Linas død ikke skyldes en uheldig overdosis, som det ellers er angivet i journalen.KÆNTRING er en krimi om social udsathed og om, hvordan man mod alle odds kan få sig et helt andet slags liv, end det der lå i kortene.
Skuddet. Som blev til hospitalet, som blev til vanviddet, som blev til behandlingshjemmet. Ewert Grens har mod alle odds fået en chance til. Men den er tidsbegrænset. Én uge til at finde, hvad der ligner en seriemorder. DNA-spor taler deres tydelige sprog. Det er 100 procent sikkert, at hvis politiet finder et DNA-match, er sagen opklaret.Efter fyrre års tjeneste nærmer Ewert Grens’ karriere sig sin afslutning. Og hvem er han så? En sidste gang får han brug for Piet Hoffmanns hjælp til at komme ind i kernen af det kriminelle Sverige.
Samme stormfulde nat som August Strindberg ankommer til Hovenäset i Bohuslän, forsvinder den populære lærer Agnes Eriksson. Bag sig har August en karriere i Stockholms finansverden. Nu vil han udleve sin drøm og åbne en secondhand-butik og samtidig bo et sted, han har lykkelige barndomsminder fra. Men vestkystidyllen krakelerer, da Agnes forsvinder. Politiet – med den empatiske og ambitiøse politiefterforsker Maria Martinsson i spidsen – leder efter hende dag og nat. Hvad er der sket? Og hvorfor får August en ubehagelig følelse af, at han selv ligger inde med en del af gådens løsning? STORMVAGT er første bog i Strindbergserien, der foregår på den smukke svenske vestkyst, hvor atmosfære og mysterier kombineres, mens den salte vind byder en ny tilflytter velkommen: August Strindberg. Kristina Ohlsson er en af Sveriges mest populære krimiforfattere, der især er kendt for serien om Fredrika Bergman. “Det lykkes Kristina Ohlsson at forene spænding, feelgood og socialrealisme.” DAGENS NYHETER “En rigtig fuldtræffer. Det er både en klassisk krimi og en mørk relations-historie ... En af de bedste svenske krimier i år.” BOHUSLÄNINGEN
Ewert Grens har det godt. Han er reservebedstefar for en lille dreng, og for første gang i tredive år har han en kvinde at klæde sig pænt på for. Hvorfor bliver det hele så til et mareridt af dødelige indsprøjtninger, bortførelser og handel med mennesker og organer? Og hvordan fører det til mordet på et menneske, der står Ewert nær?STOL PÅ MIG er en ustoppelig og ubønhørlig roman, hvor ingen er til at stole på. Anders Roslund cementerer sin status som en af tidens bedst skrivende krimiforfattere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.