Bøger udgivet af U Press

Denne bog gør det sjovere at være studerende og lettere at få høje karakterer. Du får et hurtigt overblik over 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, som du kan bruge til at se mønstre i data eller gennemskue komplekse sammenhænge med.Du får i klar tekst at vide, hvad du skal gøre trin for trin. Hvor begynder du? Hvad skal du være opmærksom på undervejs? Hvilken type resultater kan en konkret metode give dig, og cirka hvor meget tid skal du bruge?Bogen giver dig inspiration til at forsøge dig med andre metoder, så du kan lave analyser og opnå overraskende indsigter. Det bliver nemmere at udføre ambitiøse, veltilrettelagte og spændende undersøgelser. Resultatet er ny viden både til dig og det omkringliggende samfund.Metodekogebogen henvender sig til studerende på universiteter og professionshøjskoler, men giver også ideer til undervisning og vil desuden være et nyttigt redskab til at løse researchopgaver for private virksomheder og offentlige institutioner.

Regnskovens religion er en religionshistorisk ekspedition ind i penanernes verden. Læsere inviteres med til de sidste nomadiske jæger-samlere i den malaysiske delstat Sarawak – ind i den kulturform, som har formet os alle og ladet os leve som mennesker gennem 200.000 år. Ingen ved hvor længe penanerne har levet i det centrale Borneos regnskov. Selv fortæller de, at de altid har været der. Verden har ingen begyndelse, og det har menneskenes historie heller ikke, siger de. Indtil for få årtier siden havde de fleste penaner kun et vagt kendskab til verden omkring dem, men tømmerdrift, moderniseringsbestræbelser og kristen mission har forandret deres verden radikalt. Nu ved de, at verden har en ende. Deres kultur er ved at bukke under. Religionshistorikeren og forfatteren Mikael Rothstein har opholdt sig hos penanerne på ti forskningsrejser. I denne bog sætter han religiøse forestillinger, mytologier og ritualer i centrum og præsenterer penanernes begreber om levende og døde, dyr og ånder, tid, steder, de fysiske omgivelser og meget mere. Etnografisk beskrivelse og religionshistorisk analyse forenes med argumenter til støtte for kulturel mangfoldighed, ansvarlig omgang med miljøet og respekt for dem, som har andre guder end en selv.

Bogen om fundamentalismens psykologi er den første på dansk, og centralt står spørgsmålet: Hvordan er det muligt at foretage onde handlinger i god tro?Både fredelige og militante fundamentalister foretager en nøje udvælgelse, prioritering og fortolkning af skriftsteder. Fundamentalistiske bevægelser og deres tilhængere inden for kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kommunisme og nazisme beskrives i detaljer, deres fællestræk påvises på tværs af ideologierne, og der gives også eksempler på fundamentalistiske bevægelser i Danmark.Radikaliseringens psykologiske mekanismer kortlægges ud fra en stor samling af casestories og kilder fra alle de store religioner og flere politiske ideologier.

"2017 er den protestantiske reformations 500-årsjubilæum, og mange danskere deltager i festen. Mon de ved, hvad de fejrer?Ved de, at protestantismens grundlægger Martin Luther opfordrede til at henrette hekse, blasfemikere og utro ægtefolk. Og til at begå massemord på oprørske bønder, der ønskede mere tålelige levevilkår?Ved de, at han endte som fanatisk jødehader? Og at han ville forbyde andre religionsformer i samfundet end sin egen?Ved de, at han afskyede folkestyre og foretrak gudsindsatte fyrster, som undersåtterne skulle udvise ekstrem lydighed over for? At han støttede censur og hadede tolerance? Og at hans dæmoniseringer af anderledestænkende medvirkede til at udløse nogle af de mest blodige religionskrige i verdenshistorien?Ved de, at Luther efter alt at dømme ville have opfattet det moderne liberale og pluralistiske samfund som djævelens sejr, ganske som mange af nutidens religiøse fundamentalister gør?"Luther. Antidemokrat og statsidol sætter spot på de mørke sider af Martin Luther og reformationens konsekvenser, der herhjemme ofte nedtones eller forties af de lutheranske sejrherrer.

Flere af ordene i verdens mest udbredte bøn vækker forundring. Hvorfor hedder det f.eks. 'helliget' og ikke 'helligt'? Kan man ikke bare sige 'undskyld' i stedet for 'forlad os vor skyld'?'Søstrene bisp', dvs. biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt, har skrevet til hinanden om Fadervor. Deres dialog om bønnen begyndte, da Paven overraskende meddelte, at det vel ikke kunne være rigtigt, at Gud leder 'ind i fristelse'. Var det ikke snarere Djævelens job? Helheden ligger i detaljen, og lukkes der op for at ændre på en af formuleringerne, kommer hele Fadervors betydning pludselig i spil igen.Hvad betyder bønnen egentlig i dag, og hvad betød den før? I bogen spændes buen mellem tro og viden, og den er skrevet for alle, der vil vide mere om den lille årtusindgamle kæde af ord. Unge læsere af Fadervor kan begynde her, og gamle kan fortsætte.

I haver foldes menneskers drømme ud som et 'anderledes sted' forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer, et arkadien, et elysium, et levende paradis. Myten er velkendt, og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have?Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens klosterhaver til nutidens urban gardening. Historisk har alt fra små rosenhaver til store romantiske landskabshaver været rum for religiøs fordybelse og kontemplation, for høvisk og erotisk kærlighed, for lærdom og anet sammenhæng mellem menneske og natur. Haven som begreb, dens historie og praktisk-sanselige dimension flettes i denne bog sammen med litteratur tilbage fra Augustins åbenbaringer over Jane Austins pittoreske landskaber og helt frem til moderne økopoesi og ny viden om planter i kunst, arkitektur og medieformidling, hvor herhjemme Søren Ryge Petersen, Signe Wenneberg, Rasmus Ejrnæs, Christian Yde Frostholm, Camilla Berner, Stig L. Andersson og andre inspirerer naturfølelse og hverdagsliv i haven. Det sker med visionen om et bæredygtigt samfund, der bygger på økologi, biodiversitet, grøn aktivisme og et genfortolket ideal om det aktive liv, vita activa.

Radiolegenden Torben Brandt er en del af den gyldne historie om danske radiomontager, der bogstavelig talt har skovlet internationale priser ind. Dette er hans bog til den næste generation af lydfortællere. Lydfortællingens historie og kunst bliver overleveret her. Fornyelsen af radioens virkemidler er foregået i et miljø befolket af originaler, og gennem et halvt århundrede har eksperimenter med lyd bidraget til en frigørelsesproces i samfundet, i takt med at bl.a. Beatles, beatniks og Brian Eno skubbede lydkulturer ud over deres grænser. Bogens indføring i radioens udvikling i en kunstnerisk retning er et must for gamle og nye lydfortællere i den aktuelle podcastrevolution.

Det skulle have været fremtidens bydel, et sted, hvor det moderne liv kunne udfolde sig med alle dets bekvemmeligheder. I stedet blev det en ghetto med høj arbejdsløshed, kriminalitet og mange indvandrere. 1960'ernes Vollsmose begyndte som en drøm. Men i dag er den politiske debat om Vollsmose opdelt i skarpe modsætninger og præget af fjendebilleder.Virkelighedens Vollsmose er mere kompleks. Flere nuancer af livet i en ghetto formidles her af forskere fra alt fra kultur til medicin. De undersøger, om der findes en særlig Vollsmose-kultur, hvilken rolle islam spiller, og hvad ghettolisterne har betydet for områdets selvforståelse. Et spørgsmål er også, om mennesker i Vollsmose plages af andre sygdomsformer, og hvem der egentlig har ansvaret for indvandrerne, når de bliver gamle. Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at de midler, der i disse år investeres i områdets infrastruktur, vil kunne løse Vollsmoses sociale problemer?Bogen henvender sig til socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, kommunale konsulenter og andre faggrupper, der i deres daglige arbejde er i berøring med socialt udsatte boligområder. På videregående uddannelser vil studerende og undervisere ud fra den foreliggende research kunne inddrage Vollsmose som casestudie i deres projekter.

"Vil man forstå politiets moral og efterforskningens etik, dens veje og vildveje, er den martrende sag om Heidi et lærestykke. Palmesøndag 8. april 1979 legede 4-årige Heidi i sandkassen uden for sin bopæl i Kolding. Det var det sidste glimt af pigen, moren fik ... Jeg klamrer mig stadig til et håb om, at nogen derude, måske gerningsmanden selv, føler trang til at lette sit hjerte."Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør. Før han blev operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), tilbragte han 20 år i Rigspolitichefens Rejseafdeling, også kaldet Rejseholdet, eller bare 'Holdet'. Navnlig én glemt sag fra den tid nager stadig Bonnichsen: sagen om Heidi, der en dag forsvandt fra et socialt boligområde i Kolding.

”Kvindelig husgerning” eller ”Madkundskab”. Skal man uddanne husholdere, håndværkere, hyggespredere eller gastronomer? Faget har været på skoleskemaet i mere end 100 år, og undervisningens form, indhold, teknik og metode har ændret sig radikalt undervejs. I dag er husmødrenes skåneærmer lagt på hylden. Madkundskab er både for piger og drenge, faget opleves med hånden og munden gennem praktiske og teoretiske øvelser, stimulerer til erkendelse om ernæring, forbrug, ressourcer og miljø. I den grad et fag, der er værdigt for et skoleprojekt og en længerevarende uddannelse. Jette Benn yder det første betydelige forskningsbidrag til madundervisningens danske historie. Bogen kan læses samlet, bruges som opslagsværk over fagets udvikling, åbne døre til andre kilder til viden i og uden for Danmark og danne baggrund for faglige tiltag og nydannelser i fremtiden.

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration. I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem? Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.

Nye inspirationskort til arbejdet med innovation og design, især til samarbejde mellem forskellige parter i kreativt udviklingsarbejde på uddannelser og i virksomheder, vil ”synliggøre nye fremtidsmuligheder” ifølge professor Poul Rind Christensen fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Kortene er udviklet af den danske designer og forsker Silje Kamille Friis, og ingen ringere end Don Norman fra The Design Lab ved University of California priser metodekortenes praktiske anvendelighed: ”These Co-Creation cards provide cues, probes, and inspiration for the four design stages of Collection (of knowledge about the existing situation), Comprehension, Conceptualisation, and Creation; the stages are repeatedly iterated until the final result is achieved. The activities of designing are most often done in groups, within which the diversity of individuals offers a rich source of ideas, creativity, and differing points of view, as well as tension, miscommunication, and disarray. This is the stage of Collaboration, often left out in design teaching. These Co-Creation Cards provide a strong contribution to students and professional practitioners both in creating new solutions and in helping collaborators to take advantage of diversity while avoiding its pitfalls. Highly recommended.”

Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.

Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer.Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen!Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening. For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang. Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA’er, den nye CT-scanner, en blodtryks-måler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser. Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen. Dette værk er licenseret under en 'Creative Commons Navngivelse'-licens.

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet". "Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

Selvfølgelig var Martin Luther først og fremmest teolog, og hans historiske indsats er religiøs. Men han skrev og tænkte som en digter.Luthers forfatterskab blev den store inspiration for tidens danske litteratur. Alle genrer blev gennemgribende forandret. De fleste forfattere antog Luthers lære om frelse ved tro, men de forstod ikke hans syn på gerning, eller også var de uenige. Luthers ændring af Maria-billedet blev kun tøvende modtaget og slog aldrig igennem i fuld skala. Men Gud, der i Davids Salmer var Herre, blev også i Danmark en kærlig eller vred Fader.Luthers stil var ikke sådan at efterligne. Med ham kom også problemet om forholdet mellem religion og æstetik. De danske løsninger var mange, resultaterne blandede, men grunden blev lagt til senere tiders protestantiske litteratur, bl.a. den store salmedigtning.De var grove i munden, disse første protestanter, ikke mindst Luther selv. Polemikken giver det hele en kant, som man ikke kan se bort fra.

Antologien Didaktik - lærerfaglighed, skole og læring dækker fuldt ud hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ i den nye læreruddannelse.Hvad undervisning er, hvad læring vil sige, og hvordan der kan undervises, har været overvejet af pædagogiske tænkere siden antikken. Svarene på de spørgsmål bliver her diskuteret og ført up to date af ni forfattere. Didaktikkens område og tilknytning til pædagogikken kortlægges, og dannelsesbegrebet belyses som værn mod overdreven specialisering og individualisering. Undervisning af tosprogede, inklusion, it-didaktik og evaluering behandles også. Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Den kan anvendes til undervisning i pædagogik og didaktik på både grund-, efter- og videreuddannelsesniveau. Til hvert kapitel findes spørgsmål at fordybe sig i, og en kort it-didaktisk vejledning giver hjælp til diskussioner med onlinebaserede sociale netværk.

Hvad taler vi om når vi taler om Eros? Den oldgræske poesis kærlighedsbegreber er kropsligt forankrede og forbløffende forskelligartede. Eros har ikke ét ansigt, men mange. Heteroseksualitet, homoseksualitet og biseksualitet er ikke skarptskårne kategorier i en græsk sammenhæng. Andre spørgsmål påkalder sig de elskendes interesse: Er lysten hård, blød, varm, kold, stor, lille, passiv, aktiv, blid, aggressiv, glat, behåret, vedblivende eller flygtig?Og så er den græske Eros en komisk affære: Med disse nye læsninger – og nye oversættelser – af erotikkens billedsprog rammes moderne menneskers nyttetænkning lystigt af Eros' nytteløse ønske om et "nu-igen!".Forfatter Elisabeth Friis (f. 1973) er magister og ph.d. i litteraturvidenskab. Fra 2011 lektor på Lunds Universitet. Medredaktør af det danske tidsskrift KRITIK.

NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.

"11. marts 2020 ændrede Danmark sig radikalt. På grund af frygt for en ny coronavirus gik vi fra en demokratisk stat til en biostat.Biopolitikken er udtryk for en omfattende reduktion af 'borgeren' til biologisk overlevelse. Dermed tages tænkningen og handlingen ud af samfundet. Samfundets dannelse erstattes af 'samfundssind'.Den Store Nedlukning er i hele sin essens et pædagogisk problem, en form for pædagogikkens, lovens og derfor også frihedens afmontering, en fejl i dannelsen."Bogens forfatter Thomas Aastrup Rømer er politolog, filosof og pædagogisk forsker. Fra dag ét har han indsamlet og diskuteret indlæg og artikler om Nedlukningen og formet sine 'smittede tanker' som en dagbog over coronaens første år. Resultatet ser han først og fremmest som et forsvar for menneskets frie samlen sig om samfundets ting, herunder opdragelse og skole, og i videre forstand tanke- og talefrihed.

#MeToo blev en af de mest spektakulære kulturbegivenheder i Vesten i 2018, og en af de voldsomste, 50 år efter 1968. Det gælder også i de nordiske lande, hvor bevægelsen har fået sin måske stærkeste gennemslagskraft uden for Nordamerika.I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen et indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.Tilgangen er humanistisk og kritisk. Ligeret forsvares, særret udfordres. Den overordnede pointe er, at #MeToo-revolutionens særlige amokløb i Norden må ses som udtryk for et politisk og værdimæssigt skred, hvor de sociale menneskerettigheder ikke længere supplerer de civile: Retten til ikke at blive krænket truer snarere den balance mellem lighed og frihed, som er grundlæggende for den nordiske velfærdsmodel.– ★★★★ (KRISTELIGT DAGBLAD)– "Hvis man virkelig vil til bunds i, hvad der kronologisk set skete, da #MeToo var på sit højeste, er Stidsens bog et godt sted at begynde" (NORDJYSKE, Nanna Holm Hansen)– "... meget velunderbygget ... en sober og saglig argumenterende kritik" (bibliotekarernes LEKTØRUDTALELSE)– "Stidsen har skrivit en både viktig, faktaspäckad, nytänkande, underhållande, allvarlig och fullkomligt partisk bok ... något hon också är noggrann med att informera läsaren om." (GÖTEBORGS-POSTEN, Sinziana Ravini)

I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.

Dansk til det 21. århundrede er en hyldest til professor Frans Gregersen for hans mangeårige virke inden for dansk sprogforskning. Gregersens brede interessefelt er afspejlet i antologiens 25 videnskabelige tekster der strækker sig fra sprogteori og sprogpsykologi over grammatik og genrer til sociolingvistiske og etnografiske studier. Samlingen af tekster repræsenterer ny dansk og nordisk forskning, og den vil have interesse både for studerende, forskere og undervisere i sprog.

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

I denne bog undersøger Bettina Perregaard det endnu gådefulde spørgsmål om, hvordan børn socialiseres. På tværs af relevante discipliner – fra neurofænomenologi og bevidsthedsforskning til udviklingspsykologi, antropologi, videnssociologi og sprogfilosofi – diskuteres de antagelser om intersubjektivitet, subjektivitet, intentionalitet, interaktion, handling og sprog, som forskningen hviler på.Forfatteren reviderer og nyorienterer det teoretiske og metodologiske grundlag for at beskæftige sig med børns socialisation.

Ophold i institutioner er blevet et vilkår for danske børn. Over 95 % af os tilbringer barndommen i vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner eller dagpleje, før vi kommer i skole. Hvor stammer denne konstellation mellem familien, børneinstitutionen og skolen fra? hvorfor opstod den? Og hvordan har den udviklet sig? Pædagogprofessionen får med denne bog et Danmarkshistorisk løft. Dens udvikling viser sig at være vævet sammen med den bredere historie om ændrede børnesyn og familiesyn, fattigdom og klassekamp, kønsroller og kvindekamp, befolkningspolitik, sundheds-og socialpolitik, familiepolitik og børnepolitik – kort sagt statens forhold til befolkningens børn. I dette bind tegnes de lange linjer i børnehavens og pædagoggerningens historie fra de første asyler i 1820’erne og de første børnehaver fra 1871 over de tidligste uddannelsesinitiativer i årene omkring 1900, videre til Dagtilbudsloven i 2007 og frem til den seneste reform af pædagoguddannelsen i 2014. Bogens forfattere: Hanne Marlene Dahl, Anette Eklund Hansen, Christian Sandbjerg Hansen, Jens Erik Kristensen

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA'er, den nye CT-scanner, en blodtryksmåler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser.Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen.

Martin Heideggers skandaliserede Sorte hæfter har været under udgivelse siden 2014. De debatteres ved alverdens universiteter, nu hvor man ofte sammenligner vor tid med 1930'ernes Tyskland.Heidegger var rektor for universitetet i Freiburg fra 1933-34. Han skrev hæfterne fra 1930 til 1970. Som en slags dagbog. Eller er det nu også sådan, de skal forstås? Efterhånden foreligger så stor en del af de Sorte hæfter, at de danner et nyt helhedsbillede. Hans Hauge nærlæser dem som kunst: eksempler på en særlig genre.Nazisterne anklagede Heidegger for at være anti-nazist. Nutidens tænkere anklager ham for at være nazist. Læs denne bog, og døm selv, hvad man egentlig kan udlede af et af det 20. århundredes mest kontroversielle værker.