Bag om Forskel
En seriemorder huserer i den glitrende Nordsjællandske overklasse og skaber frygt og gru. Velhavere og deres firbenede følgesvende bliver metodisk nedslagtet, og gribbene fra pressen puster til rædslerne med svulstige overskrifter dyppet i blod.
Hvert blad, politiet vender, fører til flere potentielle gerningsmænd, og et manglende gennembrud får drabschefen Lennart Rohde til at ty til alternative hjælpemidler for at hæve opklaringsraten og få smilet frem hos justitsministeren.
Hjælpen kommer i form af hackeren og agenten Theodora Blink. Hun opererer under radaren og har et kulørt kartotek af skæve eksistenser med nyttige evner. Sammen danner Theo og Lennart et utraditionelt parløb og forsøger at spore sig ind på gerningsmanden, så Whiskybæltet atter kan sove trygt om natten.
Men hvem er denne galning? Hvorfor netop disse kvinder? Hvorfor overfalder han det samme offer to gange? Og er Kongehuset virkelig involveret?
Vis mere