Den åndshistoriske teologi fremkalder møder mellem vidt forskellige mindre enheder – episoder, personer, bibeltekster og andre enheder. Hver af enhederne kan rumme eller spejle den store enhed. Ligesom søndagsgudstjenesten forkynder hele kristendommen og dog alligevel den næste søndag igen forkynder helheden i andre tekster uden at dementere den forrige gudstjeneste. Det kan minde om den fra teologiske sammenhænge kendte antifigur: en helhed, der ikke har nogen omkreds, men hvis centrum er overalt.
Retningen i den åndshistoriske sammenhæng fører ikke indad, men udad. Åndens væsen er hverken en samling under en eneste doktrin eller under et paradigme á la udviklingslæren. Åndens væsen er derimod udbredelse, forøgelse, spredning – modsat nutidige ideer om faste strukturer, samlebegreber, enhed i idé og tanke.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
