Hans Otto Jørgensen er her tilbage med en novellesamling, denne gang med en skildring af eksilets psykologi, hvordan er det at være uden for rækkevidde, på røven, til freakshow etc.
"Der var et orkester og let påklædte damer. De ville være kaniner. De havde kaninører og en lille haledusk i enden. De hoppede som kaniner. Det morede at se dem hoppe, at de kunne finde på det. At sætte sig hos en herre og kilde ham på halsen og sige dikke dik.
En kalv med seks ben blev drevet rundt i manegen. En dreng gik bagefter og slog på den med sin kæp. Han var barfodet og hans tøj hang i laser. Kalvens ekstra to ben hang og dinglede slapt ned fra ryggen. Alting var ligesom forvrænget. At verden kunne være sat sammen på den måde. Det var, som om det alt sammen var blevet skilt ad og samlet igen og havde fået vendt det hvide ud af øjnene.
At stå og dreje på et sving."
– Uddrag fra bogen.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
