Hittet, der dræbte - Ole Nybo - E-bog

Ny krimiserie med detektiverne fra Marlin & Co. De er ude i meget spændende opgaver med både utraditionelle løsninger og plot, der overrasker. Krimiserien udkom juni 2016 som e-bøger.
Hittet, der dræbte, nr. 2 i serien. Her møder Marlin & Co en prominent rockmusiker. Men bag rampelyset er noget rivende galt. Ærgerrige bagmænd, psykotiske bandmedlemmer, gruppier, fordrukne koner. Alt er med i denne sprængfyldte, dramatiske cocktail. Alt er i spil, men så…..
Ca. 80 sider. www.olenybo.dk
Uddrag. Kapitel 1.
Bøgelund Slot Golfbane
”Sikke en vidunderlig bane, så velpasset og i orden,” sagde Z på vej ud til første hul på Bøgelund Slot Golfbane.
”Ja, det bør man vel også forvente til den vanvittigt dyre greenfee,” svarede Jerry, Detektivbureauet Marlin & Co’s ejer og direktør.
”Nåh, ja, men tænk på, at det er helt umuligt for os lønmodtagere at komme sådanne steder, hvis ikke firmaet stod bag finansieringen,” sagde Z, som havde arrangeret turen.
”Drop alt det sludder. Kom nu, Jerry. Du skal tee´e ud,” sagde Fie utålmodigt.
Han kiggede surt på Z og satte bolden på tee´en, og efter et prøvesving sendte han bolden to hundrede meter ud på banen med et veludført drive. Som om en vifte havde fjernet hans irritation, kiggede han veltilfreds efter sin bold, der uden problemer nåede over på den anden side af søen, som var anlagt, så han kunne vælge enten at skyde bolden henover med ét langt slag eller gå udenom, hvilket så betød, at han ville være nødsaget til at bruge et ekstra slag. Han smilede tilfreds.
”Z. Det er dig nu!”
”Rolig, Fie. Du skal nok få chancen for at sende din bold i søen om et øjeblik.” Z tog sig ekstra tid i sin opstilling, alene for at irritere hende. Det virkede, for hun var ved at eksplodere. De var ude på deres årlige golfmatch, som firmaet var sponsor for. Z sendte sin bold næsten lige så langt ud som ham, men der var lidt tvivl, om den var nået ”tørskoet” i land på den anden side, eller om den lå i kanten af søen. Z bandede.
De gik hen til damernes tee, hvor Fie skulle drive ud. Hun tog sin helt nye driver op af bag’en. Den var købt til lejligheden, for hun hadede at tabe. Den skulle forbedre hendes spil betydeligt, havde hun fået at vide. Hun satte bolden på tee´en, lavede et prøvesving og gik hen til bolden. Så sendte hun den af sted med et sikkert drive, der fik bolden ud tæt på Jerrys. Tilfreds satte hun sin driver tilbage i bag’en. De gik om på den anden side af søen og begyndte at lede efter Z’s bold. Fie og Jerrys bolde lå pænt på midten af fairway, klar til at blive spillet videre.
”Åh, her er din bold, Z. Den ligger i kanten. Du kan med lidt held slå den op derfra. Ellers skal du droppe den inden for to køllelængder. Ikke tættere på hullet,” forklarede Jerry.
”Tak, det ved jeg alt om!” Z tog sin pitcher og slog et slag, som indeholdt al hans irritation. Det gav et splash, og en stor klat mudder røg op sammen med bolden. Den lagde sig pænt lidt ude på fairwayen, men mudderet satte sig på Z, i hans ansigt og på hans fine hvide poloshirt. Fie hulkede af grin.
”Ej for den, Z, hvor ser du ud!”
”Så, Fie. Det er dårlig sportsmanship at grine af en modspiller. Og slet ikke på en golfbane. Det er dig igen, Z.”
Efterhånden havde Jerry og Fie lagt sig i spidsen og Z nærmest opgivet efter at have mistet fem bolde. Fie og Jerry kæmpede indædt. Ingen af dem ville tabe. Først var han foran, så var hun. Da de forlod syttende hul, lå hun forrest. Efter at han og Z havde sendt deres bolde pænt ud i roughen, var det Fies tur fra dameteestedet.
”Nå, drenge. Nu skal I se, hvordan man gør.” Hun stillede sirligt op og slog et pænt slag. Desværre slicede hendes bold, så den forsvandt ud over en lille skov, hvor der var out of bounds.
”Shit!” råbte hun.
”Ja, den er ude. Du skal spille en ny. Her er en bold, du må få,” sagde Z og kastede til hende. Med en ed satte hun den på tee´en og gjorde sig klar til at slå. Så førte hun driveren op, og med et præcist slag ramte hun bolden. Med et brag af en kraftighed, som når man affyrer et mindre kanonslag, eksploderede bolden og fløj af sted i flere dele. Hun skreg og hoppede rundt på teestedet af forskrækkelse.
Jerry kiggede uforstående på Z, som lå nede på græsset af grin.
”Hold da kæft, hvor er du stærk, Fie. Et fantastisk slag. Du skulle have set dig selv, det var toppen,” lo Z.
”Din store idiot! Hvad var der i den bold,” råbte hun.
”Du har pillet ved den bold!” råbte Jerry, der nu forstod sammenhængen.
”Nej, Fie slår bare så hårdt,” smilede Z.
”Indrøm det! Du har puttet noget i bolden!” sagde hun arrigt.
”Hvad i hede hule sker der, er I blevet vanvittige?! Fyre kanonslag af på en golfbane. I ødelagde mit put, jeg melder jer!” råbte en høj fyr, rasende og i skarpt trav op imod dem. Han svingede med sin putter, som om at han ville bruge den til at slå med.
”Årh, tag det roligt, det er bare ligesom en nytårscigar. En joke,” forsøgte Z at berolige ham med.
”Jeg skal give dig joke,” råbte manden arrigt og nærmede sig Z.
”Hej hej, tag det roligt,” sagde hans spillemakker, der kom løbende efter ham.
”Han ødelagde mit put!”
”Ja, ja, du havde tabt alligevel, så det er vel ikke den store katastrofe. Tag det roligt.”
”Ja, vi beklager. Det er vores tekniker, der ikke kan lade være med at lave tricks,” undskyldte Jerry.
”Nå, var der krudt indeni?” spurgte den tilkomne, langhårede mand, mens hans ansigtsudtryk ændrede karakter.
Z kiggede på ham og så hans inderlige interesse.
”Ja, jeg har boret et lille hul og fyldt lidt sprængstof i. Og så havde Fie hele dagen gået og gjort sig til på den mest ubærlige måde, så hun havde gjort sig fortjent til den.”
”Det må jeg nok sige. Hvad øh.. har du tilfældigvis flere?”
”Ja, du må da godt få én.” Z dykkede ned i sin bag og gav ham én.
”Har du også et visitkort, hvis jeg skal bruge flere? Som du kan se,” han nikkede smilende hen mod sin makker, ”kan det godt være, jeg har brug for sådan én en gang imellem.”
Z grinede. ”Ja, de er ikke så tossede. Se bare Fie her, vi fik da lukket munden på hende.”
Manden kiggede på visitkortet, som Z havde givet ham. ”Nå! Detektiver?”
”Ja, på vores årlige firmagolftur.”
”Ja, det er en god ide. Nå, vi må videre. Tak for bolden,” sagde den langhårede mand.
”Så I, hvem det var?!” spurgte Fie.
”Næh, hvem?” sagde Jerry.
”Sig mig, har I alting slukket? Sover I i en sort kiste? I kalder jer detektiver! Det var Jon Ericsson, forsangeren i New Task, og den anden var guitaristen Peter Junk. De har lige udsendt deres nyeste hit Tomorrow. I véd hmmm, hmmm,” nynnede hun.
”Ja, den kender jeg godt. Er det virkelig ham? Den er god,” sagde Z, og Jerry nikkede anerkendende.
”Nå, Fie, nu skal du spille din tredje bold.”
”Hvad!? Jeg har vundet matchen, når I bruger usle tricks. Sådan nogle dårlige tabere! Jerry du giver en omgang øl, kom!”