Bag om I et rosenflor af purunge piger
Marcel Prousts udødelige mesterværk På sporet efter den tabte tid er en fascinerende vandring i erindringens labyrinter. Værket er på en gang historien om en vordende kunstner og en storstilet samfundsskildring, der tegner et portræt af det franske borgerskab og aristokrati i tiden omkring århundredeskiftet.
Anden del af På sporet efter den tabte tid, I et rosenflor af purunge piger, fortsætter historien om Charles Swann og hans ægteskab med Odette de Crécy.
Men I et rosenflor af purunge piger er først og fremmest en uforlignelig og følsom skildring af den unge fortællers eget omskiftelige kærlighedsliv. Under et ophold i Balbec bølger et blomsterflor af purunge piger ham i møde. Det bliver en mørk pige med et lattermildt blik, som fortælleren forelsker sig i. Pigen er Albertine, som senere i På sporet efter den tabte tid, kommer til at spille en skæbnesvanger rolle i fortællerens liv.
I et rosenflor af purunge piger er indlæst af Fjord Trier Hansen i 1995
Vis mere