Bag om Koldt spor
Östersund, februar 2017. I sneen på en skiløjpe findes en pensioneret politichef brutalt myrdet. Kriminalkommissær Marita Lander får sagen og indser hurtigt, at der er meget lidt at gå efter. Morderen har efterladt sig få spor, og der er ikke noget åbenlyst motiv for forbrydelsen.
Snart findes endnu et lig, denne gang en kvindelig revisor. Det viser sig, at de to mordofre havde kontakt med hinanden, lige inden de blev dræbt. Men hvorfor og om hvad?
Samtidig leder Christian eftersøgningen på en kvinde, der er sporløst forsvundet i Åre, og de to sager viser sig snart at være forbundne. Marita og Christian kastes ud i et kapløb med tiden for at finde gerningsmanden, inden det er for sent.
Koldt spor er Linda Staafs anden bog i krimiserien om kriminalkommissær Marita Lander fra politiet i Jämtland og den unge, ambitiøse indsatsleder Christian Ståhl. Linda Staaf har i mange år arbejdet i det svenske politis øverste lag, senest som efterretningschef for Europol.
Vis mere