Bag om Kurt Danners bedrifter: Nattens rædsel
Der er hedebølge i New York, og byens indbyggere flygter i hobetal ud af det hede helvede. Men det er ikke kun varmen, de flygter fra. Nej, byen har de sidste dage været plaget af vaskeægte fartdjævle, der suser gennem gaderne i deres biler uden at tænke på, at andre kan komme til skade. Flere mennesker er blevet dræbt af denne vanvidskørsel, og Kurt Danner og Bill Milton, der egentlig havde aftalt at tage til Californien og nyde badestrandene, føler sig nødsaget til at blive og sætte en stopper for det. Men hvordan fanger man nogen, der altid er i bevægelse?
Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.
Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.
Vis mere