Bag om Lyt til dig selv
Lyt til dig selv er en fin lille bog om alle de nære ting. Den handler først og fremmest om energi, om det at svinge med de mennesker, vi er sammen med, og det, vi omgiver os med.
Når vi har kontakt med den sjette sans, kan vi fornemme, hvad vi skal gøre for at få et godt liv.Det sker ofte, at vi afviser vores indre stemme. Nogle gør det nærmest konsekvent, andre øver sig i at lytte, mens endnu andre ustandselig opdager, at de har glemt at lytte og dermed bliver rendt over ende eller går glip af det, der er allerbedst for dem selv.
Det er ikke kun, når det gælder kærlighed, det er vigtigt at lytte til sig selv. Det gælder i alle livets forhold. Ved at lytte til os selv bliver vi både gladere, mere harmoniske og tolerante – og når du læser denne enkle bog, finder du hurtigt ud af, at det måske slet ikke er så svært endda.
Lyt til dig selv er nem at gå til og fuld af sund fornuft og kloge ord og med gode råd og øvelser, som kan træne én i at lytte til sin indre stemme.
Vis mere