Bag om Min kønne søster
Det er ikke nemt at være lillesøster til Mimi, der er så smuk, når man selv er så grim. Sådan har Ada det i hvert fald. Stadig ville hun ikke bytte med Mimi, der nok er smuk, men ikke har to hjerneceller i sit smukke, blonde hoved, og hvis mand nok kun er sammen med hende, fordi hun er køn og medgørlig.
Ada har vænnet sig til at leve i Mimis velformede skygge, men da deres mor en dag begynder at opføre sig meget mærkeligt, græde over ingenting og endda lyve over for Ada, bliver hun nødt til at træde i karakter.
Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.
Vis mere