Bag om Når hr. Hund bider
Dylan Mint lider af Tourettes syndrom. Som om det ikke er svært nok at være 16 år, må han hver eneste dag kæmpe for at undertrykke tics, pinlige lyde, bandeord og sjofle udråb – og den snøftende, knurrende, savlende og gøende hund, der slipper løs, når Dylan bliver stresset eller presset. Men et rutinetjek på hospitalet ændrer alt.
Lægen og Dylans mor hvisker noget sammen, som Dylan kun kan opfatte som en dødsdom: “Til marts vil livet, som han kender det, få en brat afslutning. De er nødt til at forberede ham på det uundgåelige.”
Dylan skriver derfor en cool ting jeg skal gøre, før jeg kradser af-liste. Men efterhånden som han forsøger at opfylde de tre afskedsønsker på listen, går det op for ham, at ingenting er, som han troede.
Pressen skriver:
»Bogens kunststykke er, at læseren umærkeligt sluses så tæt ind på Dylan, at man til sidst næsten glemmer, at han er en dreng med Tourettes. Når hr. Hund bider er med andre ord en vedkommende og gennemhumanistisk bog, som vil kunne tale til og med mange elever i udskolingen.«
– Lars Stubbe Arndal, Folkeskolen
»Bogen er skrevet med humor og masser af sprogligt overskud […] Det er her, litteraturen (også) har sin helt store styrke: den kan vise os verden set med de andres øjne. Og verden set gennem Dylan Mints øjne er festlig, farlig og foruroligende, - men den er også humoristisk og fyldt med kærlighed og venskab.«
– Bodil Christensen, bogbotten.dk
»Det er en velskrevet, medrivende og tankevækkende bog, der giver læseren en god indsigt i et liv med tourette.«
– Anette Grønholt Andersen, Børn & Bøger
»Spændende, humoristisk og gribende ungdomsbog […] Det er en rigtig dejlig, nutidig ungdomsbog, som er både humoristisk og rørende […] Bogen kan absolut anbefales - både for emnets skyld og som en almindelig god ungdomsbog.«
– Lone Rahbek Christensen, Lektør
»Bogen persongalleri er fyldt med sjove karakterer; Amir, Tony taxachauffør, Michelle, Priya. Jeg kunne næsten lide dem allesammen, selv lærerteamet på Dylans skole.«
(4/5 stjerner) – Boghunden
»Den er fortalt i et hæsblæsende tempo, og jeg forestiller mig at det er præcist sådan det hele ser ud i Dylans verden. Der var flere gange hvor jeg lige måtte kigge op fra bogen og tage nogle dybe indåndinger. Pyha, ro på, Dylan! […] Det er en godt, velskrevet historie, der er meget anderledes end så meget andet ungdomslitteratur der er fremme lige nu - det er rart med et friskt pust!«
– Line Dalbro Schaumann, minforestillingomhvadparadiser.blogspot.dk
Vis mere