Bag om Rovdyrkapitalisme
Denne bog vender op og ned på alt, hvad du ved om kapitalisme. At Vestens velstand beror på frie markeder, for eksempel. Grace Blakeley tager verdens mest magtfulde virksomheder under behandling og viser, at Boeing, Amazon og hele den amerikanske bilindustri ikke opererer under frie markedskræfter, men snarere er viklet godt og grundigt ind i statsapparaternes økonomi. Det kunne jo minde lidt om den regulerede økonomi, vi kender fra socialistiske stater. Forskellen er blot, at det ikke er de mennesker, der arbejder for virksomhederne, som nyder godt af statens beskyttende hånd, men virksomhederne eller deres aktionærer.
ROVDYRKAPITALISME er et manifest til vores senkapitalistiske tidsalder fra én af de skarpeste intellektuelle i en ny generation af økonomiske tænkere.
GRACE BLAKELEY (f. 1993, Storbritannien) er aktivist og politisk kommentator, uddannet fra Oxford University. Hun er skribent på Tribune Magazine, forfatter til bøgerne Stolen (2019) og The Corona Crash (2020) og optræder jævnligt på BBC og MSNBC. Som medlem af The National Policy Forum har hun bidraget til at udvikle Labour-partiets politiske linje.
"Et dødsstød til neoliberalismens markedslogik" – Naomi Klein
"Grace Blakeley er en af sin generations vigtigste stemmer. Hendes på én gang radikale og udogmatiske ideer om en demokratisk socialistisk økonomi giver håb for fremtiden." – Pelle Dragsted
Vis mere