Bogens udgangspunkt er litteraturteoriens internationale udvikling i det 20. århundrede. Efter et afsæt i de sidste tiårs danske litteraturvidenskab kortlægges en række vigtige felter: kulturanalysens teoretiske traditioner, narrativitet og narratologi, litteraturteorien og retorikken.
Det efterfølgende omdrejningspunkt er en teori om fiktionslitteraturens og den videnskabelige diskurs’fælles oprindelse i de antikke tekstformer. Aristoteles poetik, logik og retorik er det afgørende, tæt sammenhængende centralfelt. Her etableres de basale tekstlige teknikker, der siden har har været grundstoffet i både litteratur og videnskab. Og som hen over forskellene har givet disse en række fælles potentialer såvel som problemer.
Bogens sidste del opridser nogle hovedlinier i de videnskabelige teoriers udvikling fra det 17. til det 20. århundrede og peger på, at den naturvidenskabelige teorisituation i de sidste årtier er løbet ind i en række grundspørgsmål, som ikke radikalt adskiller sig fra den antikke tænknings problemstillinger. Bogens slutter med at argumentere for nødvendigheden af teorikomparation og for en ny forståelse af de digitale teknikkers betydning for repræsentation og erkendelse.
»ett berg till en fackbok....et intellektuellt äventyr....en överdådigt lärd og skarpsinnig bok, full av originelle idéer och intressanta iakttagelser«
- Lennart Hellspong i Rhetorica Scandinavica
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
