Bag om Under nålen med Le Gammeltoft og Thomas Rathsack
I dette afsnit af Euromans podcast om tatoveringer har de to værter besøg af radiovært og stifter af Heartbeats, Le Gammeltoft, og tidligere jægersoldat og nuværende forfatter Thomas Rathsack. Le kan godt lide glæden ved smerten, når hun bliver tatoveret. Det kan Thomas ikke, men han har ikke desto mindre fået hele ryggen udsmykket.
Tue & Tony er på jagt efter den perfekte – og deres første – tatovering. Derfor har de inviteret en række interessante danskere til at fortælle om deres tatovering og historierne bag.
Værter: Tue Blædel og Tony Scott
Gæst: Skiftende
Redaktør: Emil Norsker, Euroman
Produceret af Talk Town, Story House Egmont
Tony Scott (f. 1976) er radiovært og journalist. Han er bl.a. kendt fra "Tue og Tony på P3" og "Missionen", og har arbejdet på DR, TV2 og Radio 4.
Tue Blædel (f. 1980) er ligeledes radiovært og journalist. Han er partner i BEAM Audio Agency, og han har bl.a. været vært på "Tue og Tony på P3" og "Verdenspressen".
I 2020 udgav de sammen portrætbogen ’Under nålen’ på Lindhardt og Ringhof.
Vis mere