Bag om Vildt og smukt med blomster fra naturen
Interessen for naturens mangfoldighed og glæden ved fordybelse i den enestående materialerigdom, som en tur i skoven, på engen eller ved stranden giver, vokser i denne tid. Med forårets og sommerens materialer fra naturen omkring os skaber blomsterbinder Margit Engen moderne og kunstfærdige blomsterarrangementer og dekorationer med alt fra markblomster og mos til krogede grene, tang og muslinger. Det hele gjort med den professionelles øje for detaljen og teknikken bag det umiddelbart lette og naturlige udtryk, for på den måde at videregive inspiration, så læseren tør at give sig i kast med det utraditionelle – og også det klassiske.
Bogen er illustreret med fotograf Peter Bilde Foghs smukke billeder af projekterne og inspirerende reportagebilleder fra Margit Engens sanketure.
Ved alle projekterne er blomsternes navne nævnt på både dansk og latin.
Vis mere