Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krop og sind

Leder du efter bøger om krop og sind? Her på siden byder vores sortiment på en kategori om krop og sind omhandlende alt lige fra sundhed og træning til mental velvære, graviditet og forældreskab. Vi udbyder altid de nyeste bøger, hvad enten du søger bøger om den perfekte krop eller blot ønsker at komme i bedre form eller leve et sundere liv. Krop og sind komplementerer hinanden godt, hvis man ikke har det godt udenpå, har man det heller ikke inden i - og omvendt. Hvis du har interesse og ønsker at blive klogere på emnet, så bliv inspireret og få motivation af vores bøger nedenunder.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Afsløringer fra en nybagt mor
    af Julia Lahme
    73,95 - 109,50 kr.

    Hvor lagde jeg babyen? er en barselsdagbog helt, helt tæt på. Det er ucensureret moderskab for fuld skrue skrevet af chefredaktøren på dansk Cosmopolitan, Julia Lahme. Og en ærlig og meget personlig beretning om at være kvinde, kæreste og nybagt mor fra en virkelig kvinde i dagens Danmark. Den stritter af liv og lykke og angst og er en fantastisk gave til alle os kvinder, der ikke fatter, hvordan alle andre tilsyneladende får alt til at hænge sammen. For hemmeligheden er: At det gør de (måske) heller ikke.

  • af Helen Lyng Hansen
    224,95 kr.

    Forældre er de allerbedste i verden til at passe og pleje deres barn, når det er sygt. Alligevel kan man komme i tvivl, om man bærer sig rigtigt ad. For hvordan får man sin lille snotnæse til at sove godt? Hvad stiller man op, når éns barn kaster op og hverken kan spise eller drikke? Og hvordan lokker man medicinen i et barn, der kniber læberne sammen?I Helens bog om børn & sygdom ruster hele Danmarks sundhedsplejerske forældrene til at passe deres syge barn. På sin praktiske, omsorgsfulde måde fortæller hun bl.a., hvordan man observerer sit barn, hvordan man tackler høj feber, og hvordan man får barnet til at spise, drikke og sove godt. Et leksikon bag i bogen giver overblik over alle de mest almindelige børnesygdomme – fra øjenbetændelse, diarré og opkastninger til skoldkopper, børneorm og lussingesyge. Under hver sygdom kan man slå op på symptomer, smitte, pleje og lindring, og man kan også blive klog på, hvornår man bør holde barnet hjemme, og hvornår man skal ringe til lægen. Det kan være svært at bevare det kølige overblik, når ens barn har det dårligt. Helen Lyng Hansen giver forældrene tilliden og trygheden tilbage, når deres børn bliver syge – og netop derfor er Helens bog om børn & sygdom et must i bogreolen hos alle småbørnsfamilier!

  • - 2. udgave
    af Per Halvor Lunde
    270,50 kr.

    2. udgave af Forflytningskundskab er opdateret og udvidet med ny, opdateret viden og nye illustrationer. Som noget særligt har den danske udgave af bogen fået tilføjet et nyskrevet kapitel om forflytning af stærkt overvægtige personer, skrevet af Per Halvor Lunde i samarbejde med Lene Plambech og Gitte Bøgedal.Bogens grundsynspunkt er, at forflytninger kræver kundskab. Forflytningskundskab giver indsigt i, hvordan man kan hjælpe patienter med forflytning uden at løfte eller bære dem ved at bygge på det raske, naturlige bevægelsesmønster og på fysiske love. Anvendelse af forflytningsteknikker reducerer risikoen for belastningslidelser hos hjælperen. Samtidig bliver patienten aktiv i forflytningen og bliver derved stimuleret til at bruge sine egne ressourcer.Forflytningskundskab er ikke statisk kundskab: forflytninger må planlægges og gennemføres i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i patientens aktuelle funktion og eventuelle smertetilstand.Bogens teoretiske del forklarer forflytningskundskabens grundprincipper og forskellen mellem forflytningsteknik og løfteteknik. Det gennemgående tema i grundprincipperne er en enkel analysemetode, som kan anvendes i alle situationer, for at finde frem til den bedste forflytningsløsning, der tager hensyn til både patient og hjælper. Gode (og dårlige) arbejdsstillinger og håndgreb gennemgås, ligesom brug af hjælpemidler under forflytninger. Organisatoriske og pædagogiske aspekter ved at implementere forflytningsteknikker i sundhedsvæsenets institutioner belyses bl.a. med henblik på indførelse af forflytningsvejlederordninger. Den praktiske del indeholder mange eksempler på konkrete forflytningsteknikker med illustrerende fotos.Bogen er rettet mod sundhedsuddannelserne og kan fungere som idébank for alt personale, der arbejder med forflytninger.

  • af Helen Lyng Hansen
    224,95 kr.

    Lyden af et grædende barn er den mest hjerteskærende lyd afalle. Men hvad gør du som mor eller far, når måden, du forsøgerat trøste på, ikke virker? Hvis barnet bare bliver ved med atgræde? Hvad gør I for eksempel, når jeres ulykkelige treårigepludselig ikke vil i børnehave og græder, så tårerne sprøjtereller får et raserianfald i supermarkedskøen?I denne bog gennemgår Helen Lyng Hansen barnets gråd i deførste fire leveår: Det som udløser gråden, ændrer sig undervejs, og det samme gør de muligheder, I som voksne har forat trøste.

  • af Åse Renolen
    288,95 kr.

    Psykologi handler om forståelse af mennesker. Denne bog er en indføring i de psykologiske fænomener og teorier, som er særlig relevante for sundhedsprofessionelle i deres møder med mennesker, når det gælder deres selvopfattelse, læring, motivation, stress og mestring, kriser og sorg samt påvirkninger fra grupper og den kultur, de kommer fra eller lever i.Bogen indeholder både almen psykologi og sundhedspsykologi af relevans for sundhedsuddannelserne. Teoristoffet belyses med praktiske eksempler fra studerendes og sundhedsprofessionelles hverdag. Gennem hele bogen findes der studie- og refleksionsopgaver, som stimulerer til at reflektere over såvel teorierne som over egne og andres reaktioner og væremåde.Oversættelsen af den norske bog har fået tilføjet et kapitel om eksistentielle kriser og kriseterapi, skrevet af prof. Bo Jacobsen.Åse Renolen er sygeplejerske og højskolelektor ved Høgskolen Stord/Hagesund i Norge, hvor hun underviser ved Avdeling for helsefag. Hun har hovedfag i psykologi og lang undervisningserfaring.Bo Jacobsen, dr.phil. professor ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund på Københavns Universitet. Hans særlige forskningsinteresse er eksistentiel psykologi. Han er også praktiserende psykolog og specialist i psykoterapi. Som forfatter har han udgivet en lang række artikler og bøger om psykologiske, sociologiske og pædagogiske emner.

  • - Den nye mindset-teori om vejen til succes
    af Carol S. Dweck
    288,95 kr.

    Ifølge professor i psykologi Carol Dweck har vi alle enten et fastlåst tankesæt eller et udviklende. Med det fastlåste anser man sine evner for givne og uforanderlige, hvorimod det udviklende anser evner som noget, der udvikles over tid. Hun viser, hvordan man til enhver tid kan ændre sit tankesæt, og hvordan bl.a. forældre, lærere og ledere kan fremelske det udviklende tankesæt hos andre.

  • - Hold op med at udsætte tingene og få mere fra hånden på kortere tid
    af Brian Tracy
    44,50 - 168,95 kr.

    En bog om, hvordan man kan planlægge en effektiv arbejdsdag og sit arbejdsliv. I 21 praktiske og enkle råd viser Brian Tracy, hvad der er afgørende for effektiv planlægning, for at finde sine forcer, sætte sig mål, skelne mellem vigtigheden af opgaver, danne sig overblik, skabe gode arbejdsrammer, lære det man viger udenom, fordi man ikke behersker det, og hvordan man uddelegerer og fokuserer på nøgleresultater.

  • af Marti Olsen Laney
    44,50 - 272,95 kr.

    Det out at være introvert og in at være ekstrovert. Introverte/indadvendte får energi fra deres indre verden, har behov for at være alene, og er som oftest særdeles gode til at lytte og vise nærvær. En 29-spørgsmålstest viser, hvor på den introverte skala man befinder sig.Bogen formidler videnskabelige forklaringer og demonstrerer hvordan introverte kan prioritere sig selv, således at de er i stand til at oplade energi og ikke lade sig rende over ende og blive drænet i en ekstrovert verden.For alle introverte og alle, der har brug for at forholde sig til og omgås introverte.Bogen udkom på engelsk i 2002 som The Introvert Advantage og på dansk i 2004.

  • af John Seymour
    270,95 kr.

    Denne klassiske havebog blev udgivet første gang i Danmark i 1980. Den nye udgave er stærkt revideret, udvidet og er trykt i farver. For Frank Erichsen, bonderøven fra DR, var Håndbog i selvforsyning hele grunden til, at han blev selvforsynende. Som 11-årig fandt han bogen på skolebiblioteket, og det blev hans bibel. I denne bog får man alt den nødvendige information om selvforsyning – levende fortalt og rigt illustreret. Skrevet af legenden indenfor selvforsyning, John Seymour, og anbefalet af Bonderøven.

  • - Et opgør med tidens udviklingstvang
    af Svend Brinkmann
    73,95 - 208,95 kr.

    Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling. Bogen er indlæst af Morten Runge

  • - Sund start på livet
    af Charlotte Nowak
    44,50 - 148,95 kr.

    Giv baby en sund start på livet med lækker hjemmelavet mad. Charlotte Nowak er uddannet kok og har arbejdet 10 år i køkkenet på en vuggestue, så hun ved, hvad hun skriver om.

  • - Bliv hurtigere på 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton med Hechmann-metoden
    af Claus Hechmann
    44,50 - 208,95 kr.

    LØB SOM ELITEN er den ultimative bog til den seriøse løber. Den handler ikke om, hvordan løb kan gøre dig lykkelig, sund eller slank, men udelukkende om, hvordan du skal træne for at blive en hurtigere løber og få mest muligt ud af dit potentiale.Bogen indeholder specialdesignede 12-ugers programmer til distancerne 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton. Programmerne er seriøse og målrettede og arbejder på at optimere både din udholdenhed, kondition og løbeøkonomi, så du får de bedst mulige kort på hånden i den evige jagt på nye personlige rekorder. Derudover er der generelle afsnit om fysiologi, træningszoner, løbeteknik, styrketræning, træningsmængde og meget mere, så du bliver i stand til at forstå principperne bag din træning.Claus Hechmann er tidligere landsholdsløber og er i dag ansat som elitetræner i Sparta. For første gang deler han ud af alle sine træningshemmeligheder – og fortæller bl.a. om, hvorfor man faktisk kan blive hurtigere ved at løbe langsommere, og hvorfor hård intervaltræning ikke altid er nogen særlig god ide.

  • - Personlig og professionel effektivitet
    af Stephen R. Covey
    128,95 kr.

    Hvordan bliver man et mere effektivt menneske? At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. En bog om de 7 gode vaner, der giver dig personligt lederskab. Stephen R. Coveys klassiker, 7 gode vaner, udkommer nu i en ny og revideret udgave, hvor alle væsentlige begreber er blevet nyoversat, så de fremstår korrekte i forhold til den måde, de bruges på i dag. Nu også med en arbejdsbog, der indeholder øvelser i at bruge vanerne og mulighed for at skrive notater, fastholde tanker og skrive løbende selvvurderinger. Den reviderede udgave og arbejdsbogen passer naturligvis sammen. Vane 1: Vær proaktivVane 2: Begynd med slutningenVane 3: Gør det første førstVane 4: Tænk vind/vindVane 5: Søg først at forstå …derefter at blive forståetVane 6: Skab synergiVane 7: Slib saven  7 gode vaner findes i en hæftet udgave og som paperback, som indbunden gavebog eller i en særlig miniudgave der er hurtig og letfordøjelig. Derudover findes den som lydbog.Oversætter: Annette Rosenberg

  • - Og få hjernen med til en forandring
    af Kjeld Fredens & Anette Prehn
    73,95 - 248,95 kr.

    Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere.Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring.   Hvorfor skal man lære sig selvcoaching?Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for digForfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.

  • af John Seymour
    270,95 kr.

  • - Fortalt af Stephen R. Covey
    af Stephen R. Covey
    73,95 - 148,95 kr.

    7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.

  • - Skridt på vej mod selvforsyning
    af Frank Erichsen
    44,50 - 248,95 kr.

    Frank Erichsen - ung, seriøs bondemand på Djursland - giver i denne bog sit bud på, hvordan man på én sæson klarer: - at bygge et drivhus, - høste sine æbler og lave cider af dem (sammen med nabo Claude), - holde gæs og bygge dem et hus, - lave sin egen økse, - slå sit eget hø med egen hjemmekonstruerede le, - få det bedste udbytte af sine bønner i køkkenhaven – og få det daglige arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed. ”Siden ganske ung har jeg haft en stor interesse for at arbejde med det, man under en hat kan kalde for selvforsyning. Selvforsyning som målet og midlet for min tilværelse var dog noget der først langt senere kom ind i billedet. For mig var det og er det stadig den euforiske fornemmelse af at tilegne sig kundskaber, der gør en i stand til at klare sig selv, der var motivationen. Hvad end det så er at holde hest, sætte rypesnare, lufte en traktor eller dyrke gulerødder uden orm.”

  • - Om at lede sig selv og andre
    af Morten Albæk & Stig Matthiesen
    73,95 - 233,95 kr.

    “Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”. Så kontant er meldingen fra Morten Albæk her i bogen.Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden.Morten Albæk er Group Senior Vice President i Vestas, anerkendt som en af de mest innovative marketingdirektører i verden og adjungeret professor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet.I bogen deler han sine tanker om vigtigheden af at være et helt menneske i en moderne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan være en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ærlig i omgangen med sig selv og med andre. De kontante refleksioner sættes løbende i relief med Albæks fortælling om sin egen opvækst og sine personlige erfaringer fra ungdoms- og voksenlivet.

  • - Bliv mere effektiv med mindfulness
    af Rasmus Hougaard
    44,50 - 248,95 kr.

    Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

  • - Om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret
    af Mikael R. Lindholm, Lisbeth Zornig Andersen & Lotus Maria Turèll
    44,50 - 248,95 kr.

    Jægersoldater fra Underdanmark kan allerede i ung alder klare sig alene uden mad og søvn i dagevis. De har lært, at man ikke kan stole på nogen, allermindst sine forældre, og det at overleve er op til en selv. Støtte og omsorg kender de ikke til. Zornig, Lindholm og Turéll har sat sig for at finde frem til de karaktertræk, som kendetegner de stærke brændte børn, Underdanmarks jægersoldater, så vi af dem kan lære, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe alle udsatte børn. Gennem samtaler med ti voksne supermønsterbrydere om deres barske opvækst hører vi om deres livsstrategier og overlevelsesmekanismer, og hvad der har gjort en forskel for dem og hjulpet dem til at bryde mønsteret. I bogen medvirker politiker Pia Olsen Dyhr, arkitekt Gitte Andersen, professor Jørgen Lange, bokser Dennis Ceylan, borgmester Erik Nielsen, debattør Mads Holger, journalist Claus Elgaard, forfatter Kristian Ditlev Jensen, lærer Karin Schwartz og sikkerhedssupervisor Lasse Mortensen.

  • - Kort fortalt
    af K. Hastrup, C. Rubow & T. Tjørnhøj-Thomsen
    305,95 kr.

    Kultur er det kit, der holder sammen på hverdagsliv og samfund. Det er så selvfølgeligt, at man overser dets betydning i det daglige. Kulturanalyse er et redskab til at afdække og begribe det underforståede i hverdagslivet, som får det til at fungere. Samtidig viser kulturanalysen, at kultur er en fleksibel størrelse, som omformes, alt i mens man handler inden for dens ramme. Denne bog er en praktisk lærebog, der viser, hvordan du kan tilrettelægge et kulturanalytisk projekt. Det metodiske udgangspunkt er altid feltarbejdet, men på dette grundlag kan forskellige kvalitative metoder indgå, alt afhængig af projektets mål og tidsramme. Bogen introducerer også til en række felter, hvor du kan gennemføre et udbytterigt feltarbejde, selvom du måske kun har relativt kort tid til sin rådighed. Kulturanalyse. Kort fortalt er henvendt til den studerende, som ønsker at analysere sig frem til nogle af de betydningsbærende, men uerkendte mekanismer og forestillinger i, i en konkret institution eller andre sammenhænge, hvor mennesker handler i fællesskaber.

  • af Lisanne Wilken
    119,95 - 233,95 kr.

    Pierre Bourdieu blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede. Hans begreber om habitus, kapital, symbolsk vold og felt inspirerer fortsat forskere og studerende inden for en lang række forskellige fag og hanssamfundskritiske værker er stadig udgangspunkt for vigtige diskussioner om globalisering, social ulighed, marginalisering og kønsforhold.Bourdieu for begyndere giver en kort introduktion til Pierre Bourdieus forfatterskab. Bogen forklarer Bourdieus vigtigste analytiske begreber og giver anvisninger på, hvordan man selv kommer i gang med at læse hans egne tekster.

  • af Øyvind Kvello
    458,95 kr.

    Denne bog handler om de børn, som lever i risiko; de børn som udsættes for omsorgssvigt, mishandling, overgreb eller udnyttelse. Bogen hviler på et massivt fundament af aktuel international forskning og er formidlet med et klart blik for, hvordan denne viden kan oplyse og styrke den socialfaglige praksis. Øyvind Kvello beskriver de vigtigste risiko- og beskyttelsesfaktorer, som påvirker børns livskvalitet og udviklingsmuligheder. Han fokuserer på, hvordan bestemte familiesituationer påvirker barnets opvækst, fx vold i familien, overgreb, rusmiddelproblemer, psykisk sygdom, fattigdom og omsorgssvigt. Børn i risiko er et uvurderligt værktøj for alle, som i forbindelse med studie eller profession beskæftiger sig med udsatte børn og deres familier.

  • af Erving Goffman
    258,95 kr.

    Stigma handler om det sociale samspil, der finder sted imellem såkaldt normale mennesker og så de stigmatiserede - dvs. dem, der bærer et fysisk, psykisk eller socialt miskrediterende særtræk, som adskiller dem fra flertallet. Med bogen udvikler Erving Goffman en sociologisk forståelse af, hvordan stigmatisering overhovedet opstår, og han belyser, hvordan de processer, som producerer en stigmatiseret person, ser ud. Bogen udfolder desuden, hvorledes stigmatiserede mennesker håndterer sig selv og deres stigma i den sociale samhandling med andre mennesker, og hvordan disse håndteringer påvirker den stigmatiseredes oplevelse af sig selv.Stigma udkom første gang i USA i 1963 og har siden stået som en af sociologiens absolutte klassikere. Bogen har lagt fundamentet for afvigelsessociologien og inspireret generationer af forskere og praktikere inden for sociologi, socialpsykologi, socialmedicin, psykiatri, kriminologi, sygepleje og socialt arbejde.Bogen udkommer her i en revideret oversættelse og er forsynet med et fyldigt forord af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen.

  • af Marianne Bach Mosebo
    119,95 - 251,95 kr.

    Konflikthåndtering for politifolk er særligt rettet mod politiuddannelsen, da den beskæftiger sig med den operative del af politiets arbejde. Bogen er en lærebog i det ikke-voldelige konfliktarbejde, og den præsenterer derfor forskellige redskaber, som kan bruges i konfliktsituationer. Bogen kan også anbefales til alle, der gerne vil have et indblik i, hvordan politiet forsøger at løse de konflikter, som de bliver stillet overfor i deres daglige arbejde.

  • af Swami Janakananda Saraswati
    208,95 kr.

    Denne moderne klassiker og kultbog indenfor yoga er først og fremmest en praktisk vejledning i yogaens mange metoder. Yogastillinger, åndedrætsøvelser, afspænding og meditation instrueres systematisk og følges op med forklaringer og billeder. Bogen indeholder desuden kapitler om den tantriske tradition, kundalini yoga, chakra og seksuelle ritualer. Den svarer i indhold og opbygning til et yogakursus. Brug den som kursusmateriale, til selvstudium eller fri inspiration i din hverdag. Denne yogabog skiller sig ud fra de fleste andre: den bygger på Tantra-traditionen – det vil sige at forfatteren er mere interesseret i at du opnår praktiske resultater end i at præsentere filosofiske forklaringer, skabe drømmerier eller følge flygtige modestrømninger. Målet er at give dig mulighed for at skabe en stærk og smidig krop og et frit og kreativt sind – og at finde ro i dig selv. Hvis man virkelig vil have noget ud af yoga, er det ikke nok, at man mekanisk eller hektisk ´træner´ nogle øvelser som en præstationssport eller fitness. Bogen viser yogaen i sit oprindelige lys; rekreativ, meditativ og afstressende, hvormed man får nødvendig energi til at møde dagens gøremål med ro og velvære. "Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag" må være en af de mest udbredte af vor tids yogabøger, og den yogabog som har været længst på tryk i Danmark. Femte udvidede og reviderede udgave.Swami Janakananda er grundlæggeren af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole, en af de mest respekterede yogaskoler i den vestlige verden. Han lægger særlig vægt på den vitaliserende, stress-reducerende og åndelige kerne af yoga. Gennem sin dybdegående undervisning i meditation, yoga, Kriya yoga, åndedrætsøvelser og yoga nidra, er han med til at bibeholde den autentiske yoga. Han er kendt for sin bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag, og CD’en, Oplev Yoga Nidra og e-bogen En dybere yoga og Yoga Nidra. Gennem disse værker og med sin undervisning på Internationale Håå Retreat Center i Sydsverige har han inspireret tusindtals mennesker fra hele verden til at lære sig selv at kende og leve et kreativt og harmonisk liv.

  • - der ændrede vores syn på mennesket
    af Redaktører Henrik Høgh-Olesen & Thomas Dalsgaard
    341,95 kr.

    I denne bog præsenterer udvalgte eksperter nogle af det tyvende århundredes mest forbløffende psykologiske eksperimenter. Eksperimenterne har alle spillet en afgørende rolle i vores forståelse af mennesket og udgør grundpillerne i moderne psykologi.Som læser får man et førsteklasses kig ind i den eksperimentelle psykologis verden. Hvert eksperiment fungerer som en lille brik i det uendeligt fascinerende puslespil, vi kalder den menneskelige psyke.Bogen henvender sig til alle - den garvede psykolog som læseren uden forhåndskendskab - der nærer interesse for de psykologiske mekanismer, som på godt og ondt udgør menneskesindet. Bogen kan læses som en ren lystvandring heri, men kan med fordel også bruges i undervisningssammenhænge fra og med gymnasieniveau.

  • - hvordan du håndterer vil/vil-ikke kærester … også hvis du selv er én!
    af Connie Kragelund
    165,95 kr.

    Chefpsykolog Lars J. Sørensen skriver i forordet: ”Pas på! Dette er en underholdende fagbog.” Der er i den rig mulighed for at identificere sig med de krinkelkroge, som kærligheden kan fare vild i, når det vedrører et parforhold. Samtidig lykkes det forfatteren at komme godt igennem den yderst vanskelige praksis, som det kan være at hjælpe og give gode råd uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.” Bogen tager dig således med på en spændende og til tider forunderlig rejse i et univers med to menneskers yo-yo tur gennem et kærlighedsforhold. En historie fra det virkelige liv. Du lærer om de stærke impulser, følelser og reaktioner i kærlighedslivet. Hvordan du håndterer disse og om psykologien bag. Blandt andet den udbredte måde at indgå i forhold på, nemlig Den ambivalente/nervøse tilknytningsform. Den, som resulterer i vil/vil-ikke kærester. Du får konkrete råd til at styrke dine kærlighedsevner. Du får samtidig nøglen til at åbne din kærlighedskode, så du kan styrke Din trygge tilknytning. Den, der giver dit kærlighedsliv meget større mulighed for at blomstre! Connie Kragelund (f. 1961), cand.med.vet. er en erfaren kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. Dagligt hjælper hun mennesker med selvværdet og kærlighedslivet.

  • - Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner
    af Joachim Bauer
    73,95 - 208,95 kr.

    Dette er den første bog om spejlneuroner som grundlaget for følelsesmæssig intelligens.Hvorfor kan vi intuitivt forstå hinanden, spontant føle, hvad andre føler og gøre os en forestilling om, hvad andre tænker? Forklaringen på disse fænomener ligger i spejlneuronerne.Spejlneuronerne er grundlaget for empati, for umiddelbare instinktive følelser og for evnen til at elske. Men de skal trænes lige fra fødslen, og de har betydelige konsekvenser for alle livets områder.Joachim Bauer, f. 1951, er specialist i intern medicin, psykiater og faglæge ved universitetsklinikken i Freiburg. Siden 1992 professor i psykoneuroimmunologi. Modtog i 1996 den anerkendte Organon-forskningspris.

  • - Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem
    af Elaine N. Aron
    309,95 kr.

    15-20% AF ALLE BØRN ER SÆRLIGT SENSITIVESymptomer kan være spiseproblemer, generthed, mareridt, ubegrundede følelsesudbrud - og symptomerne bliver ofte mistolket.Særligt sensitive er ikke introverte, men kan blive det for at reducere stimuli. Særligt sensitive overstimuleres let og stiller derfor særlige krav til forældre.Der medfølger et testskema, så forældre kan vurdere deres eget barn. Bogen har en detaljeret gennemgang af, hvad forældrene kan gøre, hvori der skelnes mellem forældre med samme og modsatte konstitution. Der gives fire nøgler til at få et glad barn: Øg selvværdet, reducer skamfølelse, vis disciplin, lyt. I anden del gennemgås de særlige forhold, der hører til de forskellige alderstrin – inkl. tyve gode råd til lærere.Bogen er fuld af gode og brugbare råd. De er systematiserede på en så overskuelig måde, at man næsten kan slå op som i et leksikon. Det er velgørende at få særlig sensitivitet beskrevet ikke som en sygdom, der skal behandles, men som et værdifuldt træk, som samfundet ikke kan undvære.Elaine N. Aron ph.d er forsker og pioner inden for området særligt sensitive mennesker. Hun har psykoterapeutisk praksis både i New York og i San Francisco. Forfatteren har tidligere udgivet SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER.

Krop og sind

Hos tales.dk tilbyder vi bøger om kroppen og sindet, til dig der har interesse inden for dette eller blot ønsker at finde motivation. Sundhed og sund kost er godt for kroppen og sjælen, som kan forebygge og reducere alt lige fra sygdomme til vægttab, og det bidrager samtidig til bedre trivsel og energi i hverdagen. Mange danskere ønsker at leve sundere og passe bedre på deres kroppe, hvor det desværre er motivationen og tiden der sætter en stopper for det at gøre det til en realitet. Vores udvalg består derfor af en masse motivation- og inspirationsbøger, som blandt andet er drivkraften til et sundere liv, hvor du bliver klædt på til de ændringer der skal til, for at få den krop og opnå det velvære, du altid har drømt om. Her finder du eksempelvis sunde kogebøger, træningsøvelser, teknikker og generelt nøglen til at finde glæden frem i dig selv. Hvis du er blevet mor eller far til et barn, så finder du naturligvis også bøger om alt inden for graviditet og opvækst. Hvis du netop ønsker at blive klogere på området sundhed, motivation og sygdomme, så hop ind og find “GÅ-bogen” af Bente Klarlund Pedersen. Bogen er en inspirationskilde til hvorfor det er så godt at gå, ved at forklare alle de mange fordele det medfører, heraf mindre risiko for sygdomme, stress, forhøjet vægttab og læringsevne og meget andet. Vi har en masse bøger omhandlende dette, så hvis den ikke falder i din smag, så har vi helt sikkert en anden bog, som fanger din opmærksomhed. 

Krop og sind går ofte i hånd i hånd, da hvis vi hverken har det godt indeni eller udenpå kroppen, så kan det mærkes begge veje. Det kan både være et fald i selvtilliden, hvis man ikke har den perfekte krop, man ønsker, eller blot ikke er tilfreds med med krop man besidder. Derudover kan sygdom eller andet være med til at påvirke det mentale velvære, hvilket ofte også har en reaktion på det ydre. 
Fysiske skader, motivation eller slankekurer kan også være bundet op med det mentale. Sammenhængen er større end man tror, og det er ikke altid muligt at træne eller få masseret skader væk, da det hele kan være bundet ud i det psykiske, hvilket har medført til vores store udvalg af bøger omhandlende mental velvære. Hvis dette emne lyder interessant og hvis du ligesom op mod 400.000 andre mennesker i Danmark f. eks generes af angst og ønsker at læse mere om dette, så har vi også bøger om dette. En af vores bøger som har fokus på angst er “Grib livet - Slip angsten” af Pia Callesen, som kunne være en interessant bog til dig. Her gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst, og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst.  
Ønsker du en ny krop på 4 uger eller bare har interesse inden for krop og sjæl, så står vi ikke i vejen for at lade dig blive inspireret af vores udvalg - tværtimod. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.