Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
NY OG OPDATERET UDGAVEAdolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en opdateret dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime.Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925.Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf".Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig.Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland."Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket.Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind.Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.
Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.
Vinder af Pulitzer-prisen 2015Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte.Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse inye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser.I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. ALTDET LYS VI IKKE SER er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.Ros til ALT DET LYS, VI IKKE SER:Nomineret til National Book AwardNummer to på Amazons liste over de hundrede bedste bøger i 2014Nummer et på New York Times' bestsellerlisteEn af de ti bedste bøger i 2014, New York Times Book ReviewEn af de ti bedste bøger i 2014, San Fransisco ChronicleEn af de ti bedste bøger i 2014, Entertainmet WeeklyEn af de ti bedste bøger i 2014, The Washinton PostEn af de ti bedste bøger i 2014, The GuardianEn af de ti bedste bøger i 2014, Kirkus Reviews"Noget af det smukkeste." - New York Times"Altomsluttende fortalt, smukt skrevet. hver eneste oplysning fylderhistorien med vigtighed, indtil plottets puslespil til sidst er lagt ogafslører den skat, der gemmer sig deri." - Washington Post"En dybt rørende, dristig, hjerteknusende, underligt glædesfyldt roman."- Seattle Times"En bog man flytter ind i, lærer noget af, og med sorg tager afsked med,når sidste side er læst." - Booklist"En meditation over skæbnen, den frie vilje og over hvordan småbeslutninger kan have afgørende konsekvenser." - The New YorkerAnthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sinkone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VIIKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.
Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?
Throne of Glass Box Set (Paperback) by Sarah J. Maas is an extraordinary collection that should not be missed. Published by Bloomsbury UK in 2023, this set is a treasure trove for fans of the fantasy genre. Sarah J. Maas, an acclaimed author, weaves a captivating tale of adventure, intrigue, and magic in her signature style. The Throne of Glass series has been praised for its complex characters, intricate plotlines, and breathtaking world-building. This box set is a fantastic way to immerse yourself in the world of Throne of Glass, whether you're a long-time fan or new to the series. Don't miss out on this incredible collection from Bloomsbury UK.
Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.
Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.
Hvem ringer klokkerne for hører til Hemingways mest berømte og læste romaner. Den foregår over 3-4 døgn under den spanske borgerkrig, hvor en amerikansk spængningsekspert i samarbejde med en lokal partisangruppe har til opgave at sprænge en bro i luften. Sideløbende med den realistiske og nøgterne skildring af krigens gru og meningsløshed er indflettet en intens, følelsesfuld kærlighedshistorie.Romanen udtrykker det gennemgående tema i Hemingways forfatterskab: Der eksisterer ingen højere mening, man kan kun forsøge at udnytte sine evner bedst muligt og leve intenst i nuet, og den største, den sandeste og mest værdifulde oplevelse er kærligheden.`Læseren føler sig som altid, når Hemingway er på højden, rent fysisk nærværende, lugter lugtene, mærker trykket over sindene, spændingen og fortættetheden... Hemingways saglige, direkte, præcise stil ætser igen billederne på en gang dybt og klart ind i bevidstheden. Denne stil anskueliggør som en ingeniørtegning og beånder som en digters tale.´- Hakon Stangerup, Nationaltidende`Hvor erotikken er i forgrunden røber forfatteren, at her er vi ved den eneste tro, han har. Livets sandheder kan ikke udgrundes. Forstanden vildleder os kun. Men følelsen, denne ene følelse, disse få øjeblikke giver os al den opklaring, vi kan få over en verden af meningsløshed og død...´- Jacob Paludan, Aarhus StiftstidendeErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.
Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator
Paperback-genudgivelse.Klassikeren om krigen og mennesket. Handlingen finder sted under Første Verdenskrig, men virker den dag i dag både enkel og overbevisende.
Der styrtede mere end 1000 flyvemaskiner ned i Danmark under Anden Verdenskrig, britiske, amerikanske, tyske – og en enkelt dansk. Her er historien om en række af de vigtigste krigen igennem.Ole Steen Hansen tager os med på farefulde minelægningsoperationer i lav højde over danske farvande. På nedkastningsoperationer til modstandsbevægelsen og med bombefly på vej til mål i Tyskland.Læseren får overblik over krigen i luften, er med når nedskudte flyvere forsøger at flygte, og møder også de barske konsekvenser af de mange styrt. Bogen er rigt illustreret med historiske billeder og med nutidige fotos af mindesmærker, krigsgrave og historiske fly, som stadig kan ses i luften eller på museer.
Michael Katz Krefeld har d. 9. Oktober 2021, udgivet endnu en bog, som en del af Ravn-serien! Den er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof, med hele 400 sider i alt. Imperiet er den syvende bog i serien. Advokaten Miriam Østergaard, kontakter Ravn, og vil hyre ham til en unik sag. Christiane Saxenholm en rigmandsdatter, som oftest befinder sig i en skandale, er blevet kidnappet og Ravn skal hjælpe med, at bringe løsesummen på 3 millioner.. Det er starten på en intens og blodig magtkamp, der handler om, at tage kontrol over et finansimperium som er vurderet til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Det er en kamp som dræner Saxenholm-familien for penge og energi. Imperiet er en bog om den smarte privatdetektiv Thomas “Ravn” Ravnsholdt. Du finder hvert bog i bindet som en selvstændig bog, med nye historier. Forfatteren Michael Katz Krefeld har modtaget adskillige priser for sine værker og har gang på gang, vist os læsere, at hans historier er fyldt med spændende krimifortællinger. En utrolig solid forfatter med gode værker!
I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
Helvede tur-retur tager fat, hvor Den store katastrofe slutter. I denne del af Ian Kershaws storstilede projekt om at skrive Europas historie i det 20. århundrede, beskriver forfatteren udviklingen i Europa efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent i efterkrigstiden.I disse væsentlige værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag. Ligesom Den store katastrofe kan dette bind læses for sig selv.
Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav får fat på en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er "Håndbog for kirkegårdsgravere". Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri. Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterens kones bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Men det er farlige tider. Da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel."Bogtyven" er fortalt af Døden. Det er en historie om ordenes magt og bøgernes evne til at være sjælens føde. Markus Zusak har med sin fantastiske og intense fortælleevne givet os en bog, der vil blive stående længe.Markus Zusak (f. 1975) er en australsk forfatter. Han blev født i Tyskland og er især blevet kendt for den prisbelønnede ungdomsbog "Bogtyven", der skildrer en ung piges liv i en lille tysk by under krigen.
Byen ved Volga I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE BYEN VED VOLGA udspiller sig fra sommeren 1942 til sommeren 1943. Peter er menig i Den Tyske Hær, og han sendes med et kompagni soldater til Stalingrad. Hans deling indsættes dog ikke i første omgang i kampene, idet den tildeles en bevogtningsopgave i en landsby ved floden Don. I landsbyen fanger delingen to kvindelige partisaner, men Peter sørger for, at den ene får mulighed for at flygte. Peter tror, Kassandra er død, og han er desillusioneret, og frem for alt har han problemer med, hvem han ønsker at kæmpe for … BYEN VED VOLGA er fjerde bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under 2. verdenskrig.
Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.
Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland
Sommeren 1942. Hartvig Voss, Peters kammerat fra SS-skolen Bad Tölz, er på rekreation i Danmark. Han har deltaget i en einsatzkommando på østfronten, hvor han har været med til at myrde titusindvis af jøder, hvilket hans nerver ikke kunne holde til. Efter sin rekreation får Hartvig nyt job som revisor ved den tyske udryddelseslejr Sobibór i Polen. Regnskaberne for lejren viser, at der forsvinder en masse guld, der ellers skulle sendes til Berlin. Hartvig installerer sig i en villa udenfor lejren med to hjælpesoldater. En dag bringer en af disse soldater, helt usædvanligt, en lille pige med hjem, som han har fundet på jernbaneområdet. Kassandra, Alexander og Debora ankommer til Sobibór og bliver straks sendt til gaskammeret. Men Hartvig genkender Kassandra, som han har mødt i Warszawa, og i sin ærepligt overfor Peter hjælper han de tre. Alexander bliver en del af lejrens skovkommando, Debora skal passe gæs, og Kassandra kommer i huset hos Hartvig, hvor hun skal lave mad og passe den lille pige. Ingen af delene har hun de fjerneste forudsætninger for. Et særpræget forhold udvikler sig mellem Kassandra og Hartvig. Samtidig prøver Alexander og Debora at overleve i lejren, hvor livet er benhårdt på grund af sult og sadistiske lejrvagter. De to søskende kommer længere og længere væk fra hinanden. Kassandra ignorerer dødslejren, så meget hun kan. Uundgåeligt er der et opgør på vej. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.
Lydia er Marilyn og James Lees yndlingsbarn. Hendes forældre er fast besluttede på, at deres datter med de lysende blå øjne og det sorte hår skal nå de mål, de ikke selv opnåede; hun skal være læge, ikke hjemmegåendehusmor, hun skal være vellidt og populær. Men Lydia lever med et pres, som ingen af de andre unge i Ohio-forstaden kender indefra; hendes far er søn af kinesiske immigranter, og det gør både Lydia og hendes far iøjnefaldende hvor som helst.Da Lydia findes død i en sø i nabolaget omsluttes James af en skyld, der truer med at ødelægge hans ægteskab. Marilyn er knust og fast besluttet på at nogen skal drages til ansvar – koste hvad det vil. Lydias ældre bror Nathan er overbevist om at en lokal bølle er involveret. Men det er kun familiens yngste, mest observante medlem, Hannah, der ved hvad der virkelig skete.Alt det jeg aldrig fortalte dig er en gribende pageturner om kærlighed, hemmeligheder, længsel og løgne.
Koncertpianisten Malou Beck mister på samme tid både sin mor og sin musik. Under oprydning i morens lejlighed finder Malou og hendes søster en gammel lakplade – en Chopin-indspilning fra 1930’erne med en fransk pianist, Sophie Costeau, indspillet på et helt særligt flygel. Musikken er magisk, og da hun ser fotoet på omslaget, ser hun, at Sophie ligner hende selv. Har deres mor holdt på en familiehemmelighed?For at finde sandheden om Sophie og finde flyglet til sin ven, instrument- samleren Elias, tager hun til Lorraine i Frankrig. Men sproget driller. Som tolk hyrer hun derfor Cody Blake, en amerikaner med en dyster fortid, som bor på en husbåd ved Moselfloden. Han er guitarist i et coverband, for i musikken kan han glemme sig selv. For Cody er Malou den, der kan gøre ham hel. For Malou er han den, der kan vise vej tilbage til det, hun har mistet. Men der er hensyn, der vejer tungere end kærligheden.
Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet. Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaring og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter. Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selvom når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.
Vanvid er et nervepirrende og medrivende spil baseret på Afdeling Q-universet, hvor I bestemmer forløbet og alt står på spil. I Vanvid styrer I efterforskerne Carl Mørck, Assad, Rose og Gordon gennem en uges opklaring. Mørck og Afdeling Q dykker ned i et mørkt kapitel af Københavns historie, som igen ser dagens lys, da en psykiater meldes savnet på Vesterbro.Vanvid er et samarbejdsspil, som tager udgangspunkt i Jussi Adler-Olsens krimithrillerserie om Afdeling Q. Det er ikke nødvendigt at have læst bøgerne, og spillet indeholder ingen afsløringer af handling i tidligere eller senere bøger. I dette spil samarbejder deltagere om at opklare en henlagt sag. I har seks dage. Lykkes det, vinder I spillet. Historien begynder mandag morgen og slutter senest lørdag aften.Kan I nå at løse gåden, inden tiden rinder ud?
Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.
Gaden uden navn I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I GADEN UDEN NAVN bor Kassandra i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor Peter som SS-officer er ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af ghettomuren. De to unge udvikler et forhold, og de involveres samtidig i en jødisk modstandsgruppe, der smugler medicin ind i ghettoen. Gruppen bliver sprængt, og snart jages Kassandra af Gestapo overalt i Warszawa. GADEN UDEN NAVN er tredje bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.
I Bent Hallers genfortolkning af en af verdenslitteraturens største værker, Homers "Odysseen", følger vi den græske helt Odysseus på hans lange rejse hjem fra krigen i Troja. Der er nu gået 20 år siden krigen om den skønne Helene, og hjemme på øen Ithaka sidder Odysseus’ kone Penelope og spejder efter sin mand. Hun er belejret af bejlere, som alle håber, at de ved et giftemål med dronningen, kan overtage kongemagten på Ithaka, men Penelope elsker stadig sin mand og har ikke opgivet håbet om at se ham igen. Odysseus’ unge søn Telemakos får besøg af krigergudinden Athene i forklædning. Athene, der har et blødt punkt for krigerkongen Odysseus, fortæller Telemakos, at Odysseus stadig er i live og lover at hjælpe den unge mand.Odysseus har i syv år været taget til fange af den skønne nymfe Kalypso, men Athene beordrer Kalypso at frigive manden. Hendes list bliver dog opdaget af havguden Poseidon, der har svoret hævn over Odysseus, fordi denne blindede hans søn, kyklopen Polyfemos, og Odysseus må nu kæmpe en brav kamp mod både guder og mennesker for at komme hjem til sin elskede Penelope og deres søn, inden det er for sent.Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.