Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Normalpris
Igennem rigtig mange år har vi kendt Elsebeth Egholm som krimi/spændingsforfatter. Faktisk har Elsebeth Egholm skrevet bøger i krimigenren fra 2001-2019. Som jeg kender hendes forfatterskab så har hun skrevet en serie på 11 bind om Dicte Svendsen.
Herefter fulgte 2 bind med hovedpersonen Rina. Om hun kommer tilbage til krimigenren, det vil så vise sig. I ”Som natten kender stjernerne” er hun ikke bare tilbage i romangenren, men ovenikøbet så er bogen en kærlighedsroman.
Kærlighedsromaner er normalt ikke min favoritgenre. Men Elsebeth Egholms sædvanlige skrivestil fornægter sig ikke. ”Som natten kender stjernerne” er en utrolig smuk kærlighedshistorie uden alt for meget sød, blød, kærlig og tutte-nutte.
”Som natten kender stjernerne” er i min optik også noget helt andet. Den er en fantastisk spændende historie om hovedpersonen Malou Becks mors baggrund. Malou Beck er pianist og lever næsten som en fugl i et guldbur, styret af sin noget ældre mand Holger.
Det er simpelthen et genialt træk af en forfatter, der ellers skriver i krimigenren at få flettet en spændingshistorie ind i en helt utrolig smuk kærlighedsroman. ””Som natten kender stjernerne” er virkelig en page turner når de er allerbedst.
Historien er skrevet i et utroligt smukt sprog og jeg blev fascineres af hovedpersonernes karakterer. Jeg tøver ikke med at give mine varmeste anbefalinger til ”Som natten kender stjernerne” hvis du mangler en kærlighedsroman uden for meget sødsuppe og med en snert af krimiens spænding.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.© 2024 Tales.dk Esromgade 15, 3. | 2200 København N | Danmark | CVR: DK43351621